Forget The World...

[Deleted]

@leonardo - @nicole

---

Judas og to af hans folk kom slæbende med Nicole under den ene arm, hun var bevidstløs og havde en del blod fordelt i ansigt og på kroppen. Hun var dog ganske stadig levende og Judas var glad for at han havde nået at få fat i hende inden Amber havde advaret hende alt for meget.
Han havde jo haft sendt en mand ud for at slå lidt til Amber og advarer hende om at hvis Nicole ikke afleverede de information hun havde, så ville det blive værst for hende selv, og det var jo så netop der situationen var kommet til nu.

Nicole blev smidt på jorden inde midt i butikken, og Judas kiggede med et fast blik rundt i butikken: "Så er vi her" sagde han som regnede han med at Leonardo havde ventet dem. Judas anede stadig ikke helt hvad han skulle bruge Nicole til, men et eller andet måtte hun være værd, i forhold til hendes afdøde mand.
Hun havde ingen børn han kunne afpresse, men det havde Kayla, og han havde jo også Amber og Davy han kunne gøre skade på for at få hende til at tale, så mennesker var der nok af, og han vidste at han ok skulle få hvad han ville i sidste ende.

[Deleted]

Alastair som havde bevæget sig rundt ude i baglokalet da han hørte den lille klokke indikerer at der var kunder i butikken. Det gik dog hurtigt op for ham at det ikke var kunder, men hans storebror.. eller den anden storebror, den mere ubehagelige af dem. "Judas min kære broder, hvad kan jeg gøre for.." han stoppede op og kiggede ned på gulvet hvor den livløse kvinde lå. 

"Hvad er det?" Spurgte han og pegede på hende som havde han aldrig set en kvinde før. "Nu bløder hun ikke for meget på gulvet vel? Jeg har lige vasket det," han smilede lidt flabet og rettede blikket tilbage mod Judas. Det var længe siden han havde set ham -heldigvis, Judas havde det med at bringe problemer med sig.

Alastair kiggede tilbage på kvinden. Så man bort fra blodet var hun nu ganske køn at se på. "Hvem er hun og hvorfor ligger hun på mit gulv? Det er ikke ligefrem den slags der tiltrækker flest kunder." Påpegede han og fugtede sine læber som han pillede lidt ved den store klo der erstattede hans venstre hånd.
Medfølelse var ikke noget Alastair havde så meget af, det have aldrig været hans stærke side. Armene blev derefter placeret over kors og han lod blikket falde tilbage til kvinden på gulvet.

[Deleted]

Et lille suk gled over Judas' læber som de to mænd smed hende på jorden, han kunne aldrig drømme om selv at blive beskidt og selvom han ikke engang havde rørt ved hende, så havde han alligevel læder handsker på, han var uden tvivl en mand der gik meget op i sin stil.
"Lad nu være med at være så dramatisk Al, jeg skal bare bruge en tjeneste... Du skylder mig en" pointerede Judas, han havde jo under flere tilfælde lånt Alastair penge når han var på røven, især da de var yngre. Judas var kommet ind i mafiaen allerede da han var ganske ung og det var da også en del år siden at han var blevet leder af den, sådan kunne han bedst lide det, han ville gerne være i front.

"Jeg skal bruge hende, men jeg ved ikke til hvad. Hun må ikke stikke af og hun må ikke dø... Resten styrer du selv, bare hun kan tale... Jeg kommer tilbage om en uge" sagde han blot og kiggede i mod Alastair.
Der var ingen tvivl om at Judas og Al klikkede langt bedre sammen med Adrian og Harper gjorde, især nu hvor at Adrian var stukket af med Harper, en dødsgardist, det var simpelthen så langt ude og Judas skulle nok finde hende og slå hende ihjel også selvom det skulle blive det sidste han gjorde, men for nu var disse oplysninger Nicole havde, en del vigtigere for ham end at få skåret halsen af blondinen hans bror rendte rundt med.

[Deleted]

Alastair kiggede på sin bror med et hævet øjenbryn. "Du har lige kastet en halvdød kvinde på mit gulv uden at vide hvad du skal bruge hende til og så kalder du mig dramatisk." Kommenterede han dog uden at gøre antydning til at ville sætte sig imod. Desuden havde Judas ret. Al skyldte ham nok en tjeneste eller to, ellers ikke noget han normalt gik op i, men han vidste dog godt at skønt de var brødre var Judas ikke en man skulle gøre sig uvenner med.

Han så tilbage på hende og nikkede så. "Jeg kan vel ikke få jer til at slæbe hende op i lejligheden?" Spurgte han med sit lidt for provokerende smil henvendt til Judas' mænd. Han havde ikke den store lyst til selv at bære hende derop og med en klo der erstattede den ene hånd var det også en smule besværligt.
"Men altså jeg må gøre alt med den så længe jeg babysitter den, så længe jeg husker at fodre den og holde den i buret?" Han fakede et lidt for lykkeligt udtryk som var han et lille barn der lige havde fået en hundehvalp, "det er næsten som dengang jeg havde en skildpadde!" Annoncerede han med den flabede begejstring i stemmen.

[Deleted]

Judas smilede kort, okay det var måske en smule dramatisk, men det var jo ikke noget Judas ikke var blevet kaldt før trods alt: "Ja... Bare du holder hende i live, så er jeg ligeglad med hvad i ellers foretager jer" sagde Judas blot.
Han var egentligt også ganske kold i røven, det var nok ikke ligefrem nogen stor overraskelse at han ikke havde en kæreste, han var nok bare ikke lige typen og han havde da heller ikke haft en kæreste de sidste mange mange år. Desuden var hans liv også for farligt til at indblande andre folk i det, og Judas tog det altid stille og roligt når det kom til kvinder, han fik alligevel hvad han havde brug for, han havde jo mange prostituerede under sig, også bogstavelig talt.

"Bær hende op" sagde Judas til de to mænd og viftede med hånden hvorpå den sorte handske stadig var, og de to mænd tog så fat omkring hende for at bære hende op: "Hun skulle vågne om en lille time, jeg har fået nogen til at give hende lidt beroligende, så hun er nok lidt rundt på gulvet når hun vågner" sagde Judas i en ærlig stemme og smilede så kort til ham.
"Jeg er ligeglad hvad du sammenligner hende med... Nogen spørgsmål? For jeg har faktisk nogen ting jeg skal ordne" sagde han og kiggede i mod Alastair som de var kommet op i lejligheden og de to mænd blot havde lagt hende i gangen.

[Deleted]

Alastair fik et lusket smil på læben som han lod blikket falde på kvinden endnu engang. Han kunne da godt komme med et par ideer. Ikke at han ville hoppe på hende uden hendes sammentygge, men måske han kunne charmere sig lidt ind på hende for en enkelt nat eller to. "Hvor længe skal jeg så agerer babysitter?" Spurgte han atter henvendt til Judas. "Jeg har trods alt en forretning at styre, der skal hentes materialer og den slags." Forklarede han vigtigt, ikke at han havde den største kundekreds, men han kunne da godt lide at have noget at byde ud af.

Al fulgte dem ovenpå og lukkede dem ind i den lille etværelses lejlighed. Her lugtede indelukket og der var rodet. Sengen bestod af en hullet madras på gulvet og i hjørnet stod et faldefærdigt bord. Køkkenet som var et indhak i væggen var snavset og der stod et par tallerkener med gamle madrester på i håndvasken.
Han førte betænksomt hånden over sin hage som han tænkte sig om. "Hvad hedder hun og hvor tit skal hun fodres?" Spurgte han, "og vigtigst, hvor stor er sandsynligheden for at nogen vil komme og lede efter hende for jeg gider simpelthen ikke sidde og glo i Azkaban de næste mange år." Han gloede på de to muskelbundter Judas havde slæbt med sig.

[Deleted]

Judas trak kort på skuldrende: "Jeg ved det ikke, jeg skal nok holde dig informeret, men forvent et par uger i første omgang, jeg skal lige finde ud af hvad jeg skal gøre med hende..." sagde Judas blot, han var helt sikker på at han nok skulle ende med at finde noget at bruge hende til, Ben måtte være vejen til de informationer han ville have og eftersom Nicole var det eneste der var tilbage af Ben, så måtte han jo kunne bruge hende.
"Så slå hende, bind hende... I don't care! Bare hun ikke stikker af..." sagde Judas. Han var en hård mand og han havde ikke særligt meget hjerte, han havde jo trods alt slået folk ihjel og skaffet ligene af vejen alene, så en lille snottøs skulle godt nok ikke holde ham fra hvad han virkeligt ville have.

"Nicole McShane... Og jeg er ligeglad Al, så længe hun ikke dør" sagde Judas blot, han havde faktisk ikke rigtigt noget krav, så længe hun stadig kunne tale næste gang han mødte hende, så var alt andet faktisk ganske ligegyldigt. Heldigvis så var Al jo ikke typen der bare sådan lige blev blød, så det skulle nok ende med at gå godt.
"De leder nok efter hende, men jeg kunne ikke forestille mig de ville lede ved dig... De aner ikke engang hvad der foregår, hendes familie er ikke de klogeste og hun er den eneste auror... Er du med? For jeg har faktisk ting jeg skal" sagde Judas og hentydede til at han gerne ville have lov at gå.

[Deleted]

Han nikkede med et dybt suk. Alastair brød sig ikke om tanken om at skulle holde hende fanget i sit eget hjem, mest fordi han virkelig ikke gad have hele aurorteamet i røven. Slet ikke når han ikke engang vidste hvor pokker Adrian befandt sig. Det var trods altid ham der klarede skærne for Al. Nu måtte han bare sørge for at være ekstra påpasselig. "Et par uger?!" Udbrød han lidt forurettet og så på Judas. Det var satme lang tid at holde en person fanget.
Dog vidste han godt at Judas ikke var typen man skubbede for meget til, det havde Al prøvet en gang før og nu var han en hånd fattigere. Han sukkede dybt. "Whatever, men hvis aurorne kommer på sporet af det så smutter jeg." Kommenterede han. Al var helt igennem en selvvisk kujon og han skammede sig ikke over det.

"Nicole," gentog han og rettede blikket mod hende. Måske det ville være smart at binde hende fast så hun ikke stak af. Der boede ikke andre end Al selv i bygningen og dem der boede i de omkringliggende bygninger var alligevel ligeglade med hvad der forgik. Det var en af fordelene ved at bo i Tusmørkegyden.
Han nikkede blot til sin storebror og gjorde en affejende bevægelse med hånden. "Ja ja, ting du skal gøre, folk der skal myrdes. Jeg er med." Sluttede han og bukkede sig ned for at kunne trække hende med over til madrassen som han med en kende asen og besvær placerede hende på.

[Deleted]

"Et par uger..." gentog han ganske roligt efter Judas: "Er det noget du har et problem med?" spurgte han med en rolig og arrogant stemme som han kiggede ned på Alastair, selvom de var brødre så havde Judas nu engang altid haft bukserne på.
Han talte heller ikke meget med Adrian, han var jo auror og han ville ikke ende med at det skulle til at skabe ballade. Derudover havde Adrian jo en dødsgardist boende nu, og Judas var sikker på at de to brødre nok ikke ville tale meget sammen efter Judas havde dræbt hende, men det var nu engang noget han ikke havde tænkt sig at undgå selvom det var hans bror's tøs. Dødsgardister skulle udryddes fra denne verden, og Judas skulle nok gøre det i eje høje person.

"Godt, og husk... Jeg vil have hende levende... Om du bruger hende som rengøringskone eller lolittadukke er jeg ligeglad med, men hun skal være i et stykke når jeg er tilbage" sagde han og gjorde tegn til mændende om at de skulle til at gå.
Han gik roligt hen i mod døren og lod Nicole være, han stolede ikke på Al, men han stolede dog på at han ikke turde gøre andet end blot at passe på hende som Judas nu engang havde bedt om.

//out

[Deleted]

Alastair himlede svagt med øjnene. "Det er bare lidt lang tid." Mumlede han. Han gad virklig ikke agere barnepige, han havde også ting han skulle ordne, hvad havde Judas tænkt sig han skulle gøre ved hende? lænke hende til radiatoren mens han var ude og hente de ting han skulle bruge i dagligdagen eller var nedenunder i bukken. Et nyt problem poppede op. Han ville blive nødt til at knible hende mens butikken var åben, tænk hvis en kunde kom ind i det hun lå ovenpå og skreg om hjælp -for han havde en ide om at det ville komme til at ske når hun vågnede.
Basicly hadede han bare at han skulle bindes på denne måde, især fordi han ikke var sikker på hvor meget hjælp der var at hente hvis først aurorne fandt kvinden i hans hjem. Al hævede et bryn af sin bror da han nævnte det med at bruge hende til lolittadukke, men sagde ingenting.

Efter Judas var gået og Nicole lå på madrassen, fandt Alastair en stol frem og satte den tæt ved madrassen så han kunne holde øje med kvinden. Han fandt en klud frem fra den ene komme i hans lange frakke og gav sig til at pudse kloen, hvilket var en af hans ynglingsbeskæftigelser når han ventede, og der var vel ikke så meget andet at gøre lige nu.
Hans blik blev rettet mod uret et par gange mens tiden gik. På et tidspunk besluttede han at det nok ikke ville være helt skidt at få noget mad ned, han var faktisk ret sulten, så han bevægede sig over i køkkenet og gav sig til at lede efter noget spiseligt -hvilket han ikke havde specielt meget af desværre.

[Deleted]

Nicole begyndte roligt at misse med øjnene som hun kom til bevidsthed, hun vidste ikke hvor hun var, og hun kunne mærke hvordan hendes hjerte roligt begyndte at hamre. Hun havde en smule kvalme og stirrede op i et mørk træloft. Der gik nogen sekunder før hun rigtigt fik kontakt til hendes krop, og roligt begyndte det hele at komme tilbage til hende, og Nicole mærkede hvordan hun blev grebet af panik.
"Ben!" udbrød hun højt og satte sig op, som hun kiggede rundt i rummet, og skreg da hun fik øje på manden der sad ved siden af hende. Ben var død, det vidste hun godt. Havde hun drømt om ham?

Hun kom i tanke om Judas og hans mænd og hun mærkede hvordan frygten atter engang kom til hende: "Hvor er jeg? Hvem er du?" spurgte hun panisk og begyndte at rode rundt i sine lommer efter sin stav, men den var ingen steder at finde, og hun mærkede hvordan hendes hjerte pludseligt hamrede så hurtigt at hun var bange for at hun ville ende med at besvime endnu engang, hvordan kunne det her ske for hende!
"Jeg må hjem... Hjem... jeg må... Kayla og Amber..." sagde hun forvirret og kiggede rundt i rummet, hun var jo nødt til at advarer dem! Og hvad med Avery? Åh Gud lille Avery, tænk hvis Judas virkeligt ville gøre dem noget!

[Deleted]

Alastair kiggede mod hende som hun satte sig op med et skrig, han sukkede. "Jamen godmorgen til dig også." Sagde han stille og droppede sin søgen på mad som han gik hen og satte sig på stolen overfor hende. Havde Judas ikke sagt hun var auror? Så håbede Al da at han havde tænkt sig at slette hende hukommelse når han var færdig med hende for han skulle satme ikke kunne genkendes.
"Navnet er Alastair, og jeg skal være din vært her de næste par uger." Sagde han i en munter tone og med et let provokerende smil som var hun ankommet til et femstjernet luksushotel.

Han orkede ikke en masse problemer med hende så han håbede ta hun var skræmt nok til at gøre hvad hun fik besked på uden han behøvede at tage en masse forholdsregler. "Så sig mig Love, hvem er Ben?" Spurgte han uden egentlig at være videre nysgerrig, men lidt kunne man da godt spørge ind.
"Du skal nok komme hjem, bare ikke lige nu." Sagde han en smule køligt og uden at have den fjerneste anelse om hun nogensinde ville komme hjem igen, man kunne jo aldrig vide med Judas hvad han havde af planer.

[Deleted]

Nicole kiggede på ham med et forvirret blik, ikke sikker på om hun var blevet reddet eller fanget, men hun genkendte ham ikke og hun havde nu ellers set en del af Judas' mænd: "Du er ikke en af hans... Er jeg reddet? Er jeg fanget?" spurgte hun i forvirring og kiggede rundt i rummet hun nu sad, det var godt nok et lille snusket sted, hun kunne næsten ikke forestille sig at nogen boede her frivilligt.
"De næste par uger? Undskyld men har du noget i mod at fortælle mig hvad der foregår?" spurgte Nicole.

Godt nok var hun auror, men hun var ikke nødvendigvis en modig en af slagsen. Desuden var hun jo stoppet efter det med Ben og havde nu bare en butik, det var mere hende. Hun ville ikke have et liv fuld af aktion, men det var bare som om at tingene ikke ville holde op med at jagte hende, selvom hun virkeligt ønskede at de ville.
"Det er min mand, som Judas slog ihjel..." sagde hun i et suk, og nu var han ude efter hende? Hvorfor... Nicole vidste godt han ønskede informationer omkring ministeriet, men hun vidste ikke hvad det var han ville have og Nicole vidste heller ikke hvor hun skulle finde dem, det var jo noget Ben kendte til.

[Deleted]

Alastair satte sig på hug foran hende nede ved madrassen og skar en mild grimasse som hun spurgte om hun var reddet. "Beklager Love, ikke helt." Svarede han blot og holdt kloen skjult under mod sin mave. Den kunne godt skræmme folk en anelse. "Men jeg kan forsikre dig om at jeg er langt bedre selskab end min kære bror." Han blinkede kækt til hende og bed sig i læben. Hun virkede en smule bekendt uden han kunne bedømme hvor det var han havde set hende henne.
"Du behøver ikke bekymre dig, du skal bare blive her et par uger, du har vidst nogen informationer Judas meget gerne vil have." Svarede han og fugtede sine læber som var det ikke noget særligt.

Han rejste sig lidt igen og gik tilbage mod køkkenet, "er du sulten?" Spurgte han komplet ligeglad med hvilket traumatiserende oplevelse dette måtte være for hende. "Vi kunne tage en hurtig bid imens jeg forklare dig reglerne." Han kunne jo lige så godt få slået tingene fast fra starten af.
"Ahh..ja han har det med at gøre den slags." Kommenterede Al med et skuldertræk som snakkede de om at han kunne finde på at snuppe den sidste kage på fadet eller noget i den stil.

[Deleted]

Rar så han ikke ligefrem ud, men Nicole havde da et håb om at han ikke var så slem som han så ud, for lige nu drømte hun bare om at komme hjem og ligge sig under dynen, græde det hele ud også opsøge Scott for at fortælle at de var efter hende igen, i håb om at han stadig ville hjælpe hende, hun følte sig bare så hjælpeløs efter at Ben var død og det hadede hun, for sådan havde det aldrig været for hende før.
"Han er din bror? Åh Gud... Selvfølgelig er han din bror" sagde hun i en opgivende stemme og rystede på hovedet, det her var bare typisk. Nicole havde lyst til at græde men gjorde det ikke, så trænet var hun trods alt, man skulle aldrig vise sin svaghed overfor sine fjender, selvom det var svært.

"Jeg har ingen informationer, det har jeg sagt flere gange. Bare fordi min mand havde dem, betyder det jo ikke han har fortalt mig alt" sagde hun i et dybt suk og rystede så på hovedet, hvornår ville de forstå at det ikke havde noget med hende at gøre.
"Nej jeg er ikke sulten" sagde hun og ryste på hovedet, hun kunne jo ikke tænke på mad lige nu, der foregik bare så meget: "Han gør ikke min familie noget, vel?" spurgte hun i en tør stemme.