Then Let's Go..

[Deleted]

@isiahm

Indgangen til Azkaban

Kl. 15.00

---

Hvordan det var endt med at være hende der fik rodet sig ind i dette her var hende et mysterium, hun var jo ikke ligefrem ud af en retsskaffen familie, men ingen af dem var nogensinde blevet straffet, så det kunne man naturligvis ikke se i hendes papirer.
Hun havde behandlet Isiah nogen gange og kendte ham jo godt, han var en ganske flink mand, også selvom han ikke altid var helt ved sine fulde fem, men nu skulle han så ud og prøve verden an, og Anastasia skulle forsøge at tage det ansvar det var at have ham med.

Anastasia kiggede på sit ord, som hun stod i den store indgangshal, som uden tvivl var en af de mere rolige og pæne ting ved Azkaban, hun havde aldrig selv siddet inde, men efter hun havde arbejdet derude havde hun bestemt heller ikke lyst til det.
Anastasia var da glad for at han fik lov til at komme ud, hun havde nu heller ikke vuderet at han var farlig for sine omgivelser, dog havde hun heller ikke ligefrem regnet med at hun skulle være babysitter, det ville hendes søskende nok ikke ligefrem sætte pris på.

[Deleted]

Isiahs celledør gled op med en høj metallisk lyd. Han kiggede op, håret var langt og filtret det samme med skægget, sådan var det vel at sidde inde, det var jo ikke ligefrem fordi personalet gik så meget op i at fangenerne holdt personlig hygiejne. Slet ikke på denne afdeling hvor han sad.
Han var godt klar over at det udelukkende skyldtes hans mentale tilstand og Anastasias gode taleevner at han fik lov til at komme ud på "prøveløsladelse" som de kaldte det, det og så den fact at han havde hjulpet med at fange en del dødsgardister for en del år tilbage, inklusiv Raysal som nu var på fri fod igen fordi de inkompetente fjolser ikke kunne finde ud af at holde hende indespærret. Var det ikke 2. gang det var lykkedes hende at flygte herfra?

Isiah rystede let på hovedet, det kunne jo være ligemeget, han havde en pris på sit hoved når han kom ud så han var ikke ubetinget lykkelig på den anden side kunne han mærke mere og mere af sig selv forsvinde ved at sidde herinde ude af stand til at gøre noget som helst for at få tiden til at gå.
Ikke andet end at snakke med de døde som han havde myrdet gennem sit liv som dødsgardist, eller som var døde på grund af ham, inklusiv Athene. Han vidste godt at det hele foregik inde i hans hoved, men derfor var det stadigvæk virkeligt for ham og han troede på at det måtte være hans straf for de ting han havde gjort.
Med langsomme skridt fulgte han efter vagten der mumlede noget om at psykopater som ham ikke hørte til andre steder end her. Måske han havde ret. De nåede forhallen hvor Isiah fik øje på Anastasia inden han fik lænkerne af. De havde gnavet sig ned i hans hud ved både håndled og ankler en smerte han havde været vandt til i flere år, så nu var det helt mærkeligt at få lettet trykket. Han så på hende med et afventende blik.

[Deleted]

Anastasia var ikke ligefrem imponeret, hun havde sagt ja fordi at det gav gode penge og fordi at hun ikke havde lyst til at være med i de ting Charlie og Rafael rendte rundt og lavede med stenene, hende og Logan havde nok altid holdt sig lige udenfor, og var dog stadig medvirkende, mest i frygt for at blive slået ihjel hvis de havde stenene.
"Isiah" sagde hun i et smil, hun kendte ham jo godt, ikke sådan super tæt ind på livet agtigt, men dog kendte hun ham, og hun var sikker på at han nok skulle klare sig fint ude på den anden side.

"Er du klar til at komme ud og snuse lidt til den virkelige verden?" spurgte hun i en rolig stemme og smilede varmt til ham, om ikke andet i et forsøg på at være varm og venlig, hun vidste godt at han var en forbryder og hun havde da heller ikke tænkt sig at sove i timen med ham i nærheden.
"Jeg tænker at vi starter med at få dig indlogeret" sagde hun i en rolig stemme og nikkede i mod udgangen, ikke sikker på hvad han havde tænkt sig at bruge sin frihed på, men hendes første opgave var jo at forsøge at holde ham i kort snor.

[Deleted]

"Anastasia," svarede han roligt. Han havde været så meget igennem og han kunne næsten ikke overskue at begynde på en frisk igen, men på den anden side ville han bare ud herfra, også selvom at han måske ikke mente at han selv fortjente det. "Så det er altså dig der skal være min babysitter? Må jeg få is inden sengetid?" Han smilede lidt flabet til hende.
Han havde ikke haft selskab imens han havde siddet herinde. Jo altså Ana her der havde besøgt ham nogle gange, præcis hvor mange anede han ikke. Det var svært at holde regnskab for tid og den slags når man sad sådan et sted her.

Han trak let på skuldrene og sukkede dybt, "det er da i hvert fald bedre end at sidde her, vidste du at de serverer havdregrød hver eneste morgen, og der er ikke engang sukker på." Beklagede han sig lidt og fulgte med hende. Han forsøgte at holde sin gamle gejst oppe, men det var så svært. Han var ikke længere den mand som han havde været engang.
Den kække attitude var faldet ret meget til jorden og det meste af tiden havde han brugt på selvbebrejdelse så man kunne vel godt sige at han var ret meget til hundende. "Fantastisk, hvor skal vi så henad?" Han havde jo fået frataget sig sin elskede tryllestav så han bar ikke i stand til at udøve magi hvilket var en pinsel i sig selv, men hvis han var heldig kunne han få den tilbage om et par år.

[Deleted]

Hans flabede attitude fik hende til at rulle øjne og alligevel smile en smule: "Måske, hvis du opfører dig pænt og ligger dig under dynen som en artig dreng" svarede hun igen i en blid stemme. Anastasia var en hård men retfærdig kvinde, der dog altid havde et blidt smil på sig.
"Det er hyggeligt at møde dig igen, vi skal nu nok få det helt hyggeligt" sagde hun blot, nu fik han jo en chance for at komme ud, så hun håbede jo bare at han virkeligt ville tage chancen og ikke prøve at stikke af eller noget i den stil.

"Åh du har et hårdt liv var? Måske du kan få lidt sukker hos mig" sagde hun i et smil, hun var bare glad for at hun kunne hjælpe og dette her gav jo god løn, også selvom hun ikke direkte havde sagt ja til det selv.
"Jamen tag fat, så tager vi afsted" sagde hun og tog sin stav frem, for at transferer dem et stykke væk og ind til fastlandet: "Du skal ind og sove på hotel lige ved siden af min lejlighed" sagde hun i et smil, som de var landet og håbede at han ville tage dette som sit livs chance.

[Deleted]

Han stirrede lidt på hende og nikkede så, "det må vi se på," svarede han roligt. Desværre havde opholdet i Azkaban nok lidt gjort at han havde mistet en del af sig selv. Den ubekymrede letsindige del af ham var ufattelig svær at finde frem, han håbede at den ville vende tilbage på et tidspunkt, men han kunne godt mærke at selvom han forsøgte så slog det ikke helt igennem.
"Hyggeligt ligefrem?" Han hævede et bryn af hende. Hvis hun mente at det skulle være hyggeligt at hænge ud med en gammel dødsgardist der så småt var ved at miste forstanden skulle hun måske lige lave et check op på sin difination af hygge, eller måske få sig en hobby.

Han smilede kort ved hendes snak om sukker, "når du siger "hotel" mener du så de der steder hvor de holde de kriminelle inde? Hvor vi bor nogen stykker der skal checke ind og ud til bestemte tider og alt det?" Var det ikke sådan det plejede at være? Han havde da selv hentet et par fanger der var prøvet at stikke af fra sådanne hjem.
"Men lad mig forstå det her ret, du er min værge, så det er dig der skal sørge for at jeg ikke laver ballade, ikke sandt?" Han smilede lidt til hende.

[Deleted]

Hun smilede: "Vi kan jo lige så godt få det bedste ud af det, syntes du ikke?" spurgte hun i et smil, ja okay hyggeligt var måske et meget stort ord at bruge, men det kunne jo lige så godt blive sjovt. Hun ville ihvertfald gøre sit bedste, selvom hun overhovedet ingen erfaring havde med det.
Egentligt var meningen jo bare at forsøge at få ham integreret i samfundet igen: "Ja vi har også fundet et job til dig" sagde hun roligt, ikke at det var noget hun havde bestemt, det var højere oppe i Azkaban at de havde fundet den slags.

"Det er et hotel hvor der bliver holdt lidt ekstra øje med dig, men det er ikke skummelt eller noget" sagde hun, nu kunne hun jo ikke holde øje med ham hele dagen, og der var alligevel en grænse i at få ham ind i hendes private hjem, helt uskyldig var han jo ikke.
[b}"ja?"[/b] sagde hun og kiggede i mod ham med et strengt blik, han skulle ikke begynde at prøve på noget allerede for hun havde ikke tænkt sig at hoppe på det, selvom hun godt kunne fornemme at han måske ville blive lidt tung at danse med, men når de u ville lukke ham ud, måtte han jo være god nok.

[Deleted]

Han så lidt på hende, "jo det har du ret i." Svarede han med et skuldertræk. Han ville da helt sikkert nyde at komme ud fra Azkaban, forhåbentlig kunne han blive til bare lidt af den mand han var engang for så mange år siden. Ikke helt tilbage til dødsgardist-delen, men der hvor han fangede forbrydere og satte dem bag tremmer. Dog var det nok ikke så nemt med den straffeattest han havde fået hevet i hus nu med de seneste afsløringer om hans mørke fortid.
Han rettede hurtigt blikket mod hende, "a-hva har I?" Skepsissen var tydelig at spore i de blågrå øjne. Havde han overhovedet lyst til at vide hvad der var blevet fundet på? Han var psykisk ustabil, så meget vidste han da, for det kunne umuligt være normalt at se alle dem man havde slået ihjel for sig og høre dem snakke til en. Det forgik i hans hoved, det vidste han, men det gjorde det ikke mindre virkeligt for ham.

Han smilede en smule skævt. "Det lyder ellers kinky," jokede han og hævede brynene en smule. Hendes svar på spørgsmålet fik smilet til at vokse sig lidt større. "Spændende," mumlede han lidt for sig selv og kunne ikke helt lade være med at forstille sig at det måtte være hende der havde tabt et væddemål eller noget i den stil.
Nu var han godt nok ikke interesseret i at ryge tilbage i fængslet så han skulle nok opføre sig nogenlunde pænt, men at rode sig ud i problemer var jo desværre nok lidt typisk for ham.

[Deleted]

"Et job... Hør du skal ud i samfundet som en almindelig samfundsborger, og dertil er det vigtigt at du får et job" sagde hun i en rolig stemme, og kunne godt mærke at han ikke ligefrem jublede, men hvad havde han regnet med? Han skulle jo ud og være en normal del af samfundet.
"Du skal ud i samfundet og vise at du kan være en del af det på linje med alle andre" sagde Anastasia i en rolig stemme, og smilede til ham, hun skulle nui nok holde øje med ham, og godt nok kunne hun ikke tumle ham, men hun havde jo direkte kontakt til Azkaban hvis det var at han prøvede på noget.

"Hotellet eller at jeg holder øje med dig?" gav hun igen i en flabet tone, hun kunne skam også være rap i replikken, nok mest noget hun havde lært af Rafael, hun var typen der ikke fandt sig i noget og som altid kunne sætte mænd på plads på den ene eller den anden måde.
"Tjah.. Jeg tænker vi starter med at tage ned og se hvor du skal bo, jeg bor kun et par huse derfra" sagde hun, hun ville jo gerne være i nærheden hvis der skulle være noget, og sikre sig at han ikke endte med at stikke af.

[Deleted]

Han rømmede sig lidt. Pointen var jo god nok i at han skulle ud og gøre sig fortjent til sin frihed, han havde måske bare ikke lige regnet med at det skulle være lige med det samme. "Og hvilken type job er der så tale om?" Spurgte han ind tydeligvis ikke begejstret for den information han lige var blevet beriget med.
Dette her var ikke lige det han havde forventet af det hele. Han havde håbet på bare lidt tid til at samle sig selv, var de klar over hvor traumatisk det var at sidde i Azkaban gennem så mange år? "Hvor spændende," igen var sarkasmen tydelig, men naturligvis ville han gøre det hvis det var det der skulle til.

Han smilede bare bredt til hende, "tanken om at jeg ved du holder øje med mig," drillede han tilbage igen. Han var godt nok ude af træning med flirterier og den slags, men derfor kunne han jo godt forsøge.
Han nikkede til hende "okay chef." Kommenterede han igen. Han var da lidt spændt på at se hvilket shithole han skulle bo i, for han havde en ide om at det nok ikke var et Hilton hotel eller noget i den stil, men på den anden side var alt jo bedre end Azkaban.

[Deleted]

"Sikkert noget hvor du får lov at slikke gulve rent med tungen" sagde hun i et drillende smil og blinkede til ham, hun vidste faktisk ikke præcist hvad han skulle, hun skulle hjem og kigge i papirene, men hun kunne ikke forestille sig at det ville være noget helt vildt opfriskende.
"Tjah det skal nok blive udemærket, men husk at hvis du laver ballade, så ryger du tilbage igen med det samme" sagde hun i en lettere hård stemme, næsten truende, bare lige for at sikre sig at han ikke havde tænkt sig at prøve på et eller andet.

"Ja frækt ikke? bare rolig det er ikke så frækt som det lyder" sagde hun i et grin, hun havde da ikke noget i mod at snakke lidt med ham og have det sjovt, men altså hun var professionel og desuden så var han allerede pisse irriterende, hvis hun selv skulle sige det.
"Chef? Yeah I like the sound of that" sagde hun i et smil og blinkede så til ham, det gjorde hende da ikke noget at være chef hvis hun selv måtte vælge, han var virkeligt tosset, men altså hun nød hans selskab for nu, så måtte man jo bare håbe at det ville fortsætte på den måde i alt den tid hun skulle være med ham.

[Deleted]

Isiah førte begge hænder op foran sit ansigt i en forsvarende mine, "ja ja ja jeg er skam en artig dreng," svarede han som en stolt femårig. Var der noget han havde lært gennem årerne han havde tilbragt i Azkaban, så var det at han ikke behøvede frygte døden længere, for det ville uden tvivl have været bedre end det helvede han havde gennemgået derinde.
Derfor, skulle Alexander komme efter ham nu, so be it, han var færdig med at flygte. "Skulle det gøre mig rolig eller ærgerlig?" Fristede han sig selv til at spørge. Han havde altid været typen der var lidt for flabet, desværre var den side svær at finde frem, og selvom den jo delvist var der, så var han langt fra den mand som han havde været før.

I et kort øjeblik drev hans blik ud til et fjernt punkt hvor Athene stod og stirrede tilbage på ham. Han bed sig i læben og kiggede i den anden retning velvidende om at hun ikke var virkelig. Han var ikke sikker på om han nogensinde ville komme sig over alt det der var sket, men han blev bare nødt til at prøve at hanke lige op i sig selv.
Den friske vind slog mod hans ansigt, eller de dele af hans ansigt der ikke var dækket af det alt for lange hår og fuldskægget. I Azkaban var det ikke ligefrem hygiejnen der blev gået mest op i. "Er der et sted hvor jeg kan få et bad?" Spurgte han ind og så på hende igen. Merlin skulle vide at han trængte til det i hvert fald. "- og foregår det også under overvåget tilstand," et lidt for selsikkert smil gled over de smalle læber.

[Deleted]

"Forhåbenligt skal det få dig til at forstå at det her er en once in a lifetime, chance" sagde hun, godt klar over at han muligvis var skide ligeglad, men hun kunne jo lige så godt sige tingene som de var, og desuden så håbede hun det gjorde ham nemmere at arbejde med.
Som de gik ind i mod det gamle hotel lige ved siden af hendes bygning, gik hun i mod det værelse han havde fået og som hun havde nøglen til, hun låste sig ind og åbnede døren for at lade ham gå først ind i sit nye liv.

"Det er ikke noget fancy, men altså" sagde hun. Et vindue ud til en baghave, en seng, et skrivebord og et toilet med bad, ikke noget vildt, men det fungerede da om ikke andet og hun håbede da at han ville tage chancen.
[b}"Så sjov du er"[/b] konstaterede hun over hans bad joke: "Vi spiser morgenmad samme kl. 7, også følger jeg dig hen på arbejdet, jeg følger dig hjem og til terapi igen efter arbejde som slutter kl. 15.00" sagde hun og håbede at han forstod avoren af dette her, selvom hun følte han mente det hele som en stor, og ikke særlig munter joke.

[Deleted]

Han tav. Hun havde jo desværre ret, han kunne ikke tillade sig at være kræsen han havde trods alt fået sig en mulighed som kun de færreste udover han havde fået. God opførelse og hjælp med tilfangetagelse af flere dødsgardister havde åbenbart kunne betale sig. Om ikke andet så indtil de fandt ham.
Tanken skubbede han væk så hurtigt den var kommet. "Det var din egen skyld at er endt her! Dit smållige syn på mennekseliv med forkert blod" Athene stod ved indgangen til bygningen, hun var bleg og halvvejs gennemsigtigt. Som et spøgelse. Dog vidste han godt at hun ikke var ægte, at det kun var ham der kunne se hende, en derfor var det stadigvæk virkeligt for ham, "Det ville alligevel være bedre end at ryge tilbage i Azkaban," mumlede han henvendt til gespenset og uden at tænke over at Anastasia gik ved siden af ham.

Athene forsvandt lige så pludselig som hun var dukket op og han fulgte efter Anastasia op til værelset der eftersigende skulle være hans. "Well, det er da bedre end den etværelses jeg kommer fra," kommenterede han med et tilfreds smil. Bare det at have et toilet var helt fantastisk, han kunne slet ikke vente med at komme i bad, i Azkaban foregik den slags i bedste tilfælde en gang om måneden, i koldt vand og maks 3-5 minutter.
"Jamen jeg vil da se frem til en morgenmadsdate med dig." Jokede han videre, dog stadigvæk uden at fjerne blikket fra værelset, hvad skulle han gøre først, tage en lur i sengen, eller et bad. Fra hans afdeling i Azkaban sov man på stengulvet så alt han så herinde var forbedringer. "Hvilken form for terapi?" Spurgte han ind og vendte først da blikket mod den mørkhårede kvinde igen.

[Deleted]

Anastasia skuede til ham som han talte og hun rynkede så let på panden: "Og hvem er det du taler til? Vil jeg overhovedet vide det?" spurgte hun i en rolig stemme, hun kunne godt forstå at det her måske ikke var nemt for ham, men han var godt nok langt ude i forhold til hvad hun havde forestillet sig.
Alligevel så tog hun sin opgave alvorligt go hun var ganske sikker på at hun nok skulle få noget fornuftigt ud af ham på den ene eller den anden måde: "Tjah det er udemræket, og jeg håber du vil finde dig til rette. Husk det her er din eneste chance" sagde hun i en venlige stemme og smilede let til ham.

"Date er nok lige så meget sagt, så træk du hellere vejret" sagde hun i et venligt smil, han var en sjov fyr og uden tvivl meget meget speciel, men hun havde det nu alligevel fint med at skulle være hans værge, han var ganske sjov.
"Det ved jeg ikke, tror det er en form for psykologi eller noget... Jeg håber det hjælper dig ihvertfald" sagde hun i et smil, han var en sød og venlig fyr, og han var en fyr som hun ikke kunne andet end at håbe det bedste for.