Post by Deleted on Feb 22, 2016 20:47:47 GMT
Solen skinnede ind af det store vindue, der var til venstre for ham. Angus var på vej ned af en oplyst gang, der førte væk fra Besværgelser, som han lige havde afsluttet. Det var den sidste time på skemaet, så han havde faktisk fri. Selvom, det var fantastisk vejr udenfor, - oplagt til en gåtur, måske ned til den blanke, blå sø - havde han ikke tænkt sig at sætte et ben udenfor. Han skulle bare hurtigst muligt have fat i sin bog, så han kunne læse. Han havde senest afsluttet The Great Gatsby for femte gang, så han var begyndt på en bog, som han faktisk aldrig havde læst før. Den var skrevet af Ernest Hemingway, så den var forhåbentligt velskrevet. Bare ved tanken om den ventende bog fik han formet et kæmpe, fjollet smil. Folk kaldt ham nørdet, men det var bare hans passion. Bøger.
Af vane rettede han hurtigt sit skjorteærme. Det var ikke af nødvendighed, men han gjorde det alligevel, ligesom at nogen kører en hånd gennem deres hår, - vanesager. Da han rettede sine øjne mod den tomme gang igen, var der dog nået, der stod over i den store, lyse vindueskam, der ventede længere fremme. Det lignede ualmindelig meget en lille, slidt bog, der så ret sølle ud, men sikkert havde eventyrligt indhold. Automatisk satte han farten lidt op, så han hurtigt var henne ved vindueskammen, hvor der rigtig nok lå en slidt bog. Den skarpe, gule sol skinnede ham lige i øjnene, så han var nødtil at knibe dem lidt sammen, så han kunne tage bogen i nærmere øjesyn. Den var ret lille, på størrelse med hans slidte, yndlings eksemplar af Griberen i Rugen, som han havde bladret igennem utallige gange, dog var forsiden farveløs. Bare brun. Med utydelige, sorte bogstaver stod der en titel, men den var ikke til at læse, selvom Angus var ekspert i at tyde bøger. Det forøgede dog bare hans nysgerrighed. For at kunne koncentrere sig ordentligt om bogen satte han sig op i vindueskammen med ryggen mod solen, så den kunne være hans lampe. Forsigtigt og nænsomt lod han sine lange fingre bladre igennem bogen. Var der noget, han var god til, så var det at behandle en bog ordentligt. Siderne var gullige i det - gamle - og skriften var lille, dog tydelig. Han havde mistænkt den for at være en skolebog, men det var skønlitteratur, det kunne han hurtigt læse sig frem til, - det var en historie, der udspillede sig på de slidte sider. Ivrigt bladrede han hen til første side, så han kunne begynde at læse den fra starten, få enhver detalje med, suge dem til sig. At bogen måske tilhørte en anden havde endnu ikke strejfet hans tanker, der var meget optagede af den efterladte bog. Hvis den bare stod dér, ensomt i en solbeklædt vindueskarm, var det da et tegn til, at han skulle undersøge den nærmere. Sådan havde Angus i hvert fald opfattet det, og han elskede allerede bogen, for dens interessante, gamle udseende og sprog.