Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 15:08:39 GMT
"Det vil tage omkring en halv time Margo," svarede Edwin før hans mor kunne få chancen for at sige 'søde' eller 'pus' endnu en gang til hende, "Her lad mig..jeg glemmer ofte at du er fuldblods." Med besvær fik han trukket selen fra den ene side af hendes skuldre og ned til dens retmæssige placering-At hans hånd kunne strejfe hendes lår imens, var blot en ekstra gode ved det. Han lænede sig en anelse frem i sædet, så han bedre kunne se Margos ansigt, og undgik sin mors blik, som han nogle gange kunne føle på sig i spejlet. Solen fik hendes røde hår til at lyse op som flammer. "Så du kender ikke meget til..mukklér verdenen Margo?" "Muggler, mor, det hedder muggler" rettede Edwin hende sukkende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 17:42:55 GMT
”Det er længe. Eller det er det ikke. Det ved jeg ikke.” vrøvlede hun. Hun strakte armene ud foran sig i en akavet vinkel, der ikke gjorde noget som helst nemmere, mens han gav hende et bælte på der matchede deres. ”Hvad er det her?” Margo rystede på hovedet. ”Jeg har ikke været i jeres verden særlig længe, men jeg har haft om det i skolen. Jeg har lært meget om jeres genstande og transport. Bare ikke hvordan man åbner en bil.” forklarede hun. Hun havde ikke prøvet at være i en før og det var faktisk ret spændende. Det gik ikke lige så hurtigt som det gjorde på en kost, men der var ikke vind der rev i hendes hår og ærligt talt virkede færdselsreglerne til at være meget bedre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 17:59:54 GMT
Edwin satte panden mod sin mors sæde, imens han hørte på dem snakke sammen-med et smil. "Jeg kan slet ikke forestille mig jeres skole. James fortalte lidt om den om slottet og sådan men han har aldrig været særligt god til at snakke med sin gamle mor i længere tid af gangen-vel James? Og det er et sikkerhedsbælte kære så hvis der sker en ulykke at du ikke..ja..kommer til skade" "Ssshh mor, jeg kan da godt snakke lidt om skolen hvis det er det du vil have," Han rettede grinene blikket ned på sine fødder, og væk fra Margo, "der er kedelige uniformer, ugler og levende rustninger." Et lys kryds kom og Louise slog om bag ved sit sæde, og snittede Edwins næse med et grin. "Men Margo, når man ser bort fra min pestilens af en søn," hun kørte videre, "hvad er så din mening om det hele? vores verden..min verden er det vel nærmere-nej hvor lyder det skørt, ha!"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 18:15:39 GMT
”Den er kæmpestor.” gav hun sig til at fortælle, for Edwins forklaring var bare ikke god nok. ”-og det er det smukkeste slot jeg har set. Der er lokaler overalt, og trapper der bevægelser, og spøgelser, og det er rigtigt at der er mange levende rustninger. De plejede at skræmme mig lidt.” Hun drejede sig i sædet, så meget som ’sikkerhedsbæltet’ tillod hende, for at kigge på Edwin mens de kørte. Hun skubbede til hans skulder med sin hånd, for han havde fået det til at lyde som om Hogwarts bare var enhver anden kedelig skole. Den var garanteret bedre end den franske og den norske. ”Jeg kan godt lide det her. Mugglerne er mere… accepterende, end mange magikere er. Endda om magi, åbenbart.” svarede hun. "
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 18:37:36 GMT
Edwin prikkede smilende Margo i siden, efter hun puffede til hans skulder, "Det er ikke alle mugglere der er..som min mor, så ja jeg er nok heldig med en så sød mor" "Så pas på James, jeg skal ikke græde mens jeg køre bil!" "Rolig mere, jeg snakker med Margo ikke med dig-Ikke Margo?" Han prikkede endnu en gang til hendes side og tænkte på hvordan det havde været da de sad i hans seng. Hun havde holdt hans hånd men havde aldrig selv lagt op til noget..hun havde trukket sig væk fra kysset, men alligevel rendt efter ham ud til bilen. Han fugtede sine læber med hinanden fangede i tankerne om hvad det mon havde betydet, da hans mor annoncerede at de var ankommet til lejligheden. Edwin kiggede hen på den blå dør. "Ja, det er der, nummer 17" "Tager i nogle af kasserne nu, så finder jeg lige et sted at parkere-tjep tjep" Edwin sprang nærmest ud af bilen, åbnede bagage rummet, løb om og åbnede døren for Margo med et smil. "Så, ingen problemer med at komme ud nu" han blev hængende et par sekunder for meget, for Louise gav sig til at dytte i hornet, og han måtte skynde sig om og hive de 5 kasser, ud på fortovet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 18:53:48 GMT
Hun slog ud efter hans hånd da han prikkede til hende, men ramte ikke fordi hun ikke ville komme til at slå hans mor. Hendes egen mor blev rigtig sur når hun fjollede mens de fløj. ”Det må være rart, så.” sagde hun med svag stemme. Margo forsøgte at trække sig længere væk fra ham da han prikkede ham igen, men der var siden af en bil af vejen. Det var heldigt. Hvis det havde været på en kost var hun faldet af. I stedet tog hun bare fat rundt omkring hans finger og holdt godt fast så han ikke kunne gøre det igen. ”Jeg kan godt se hvorfor du synes din søn er en pestilens,” sagde hun til Louise. Da de stoppede åbnede Edwin døren for hende, og det var dejligt, for hun kunne nok ikke selv gøre det. Hun rejste sig op, men ikke mere end et par centimeter, inden hun sad fast. Sikkerhedsbæltet! ”Undskyld!” kaldte hun til Edwin, der løb rundt og flyttede kasser. ”Jeg…” hun hev i bæltet igen, ”Jeg kan ikke komme ud.” Der var ikke noget spænde i midten som der var i bukse-bælter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 19:09:05 GMT
Grinene klikkede Louise Margo fri, "Sådan, nu burde der ikke være flere problemer," Hun vinkede Margo ud af bilen, lukkede døren efter hende og kørte videre. Edwin kiggede ned af gaden, men der så ikke umiddelbart ud til at være nogen tom plads. "Det er lidt sødt må jeg sådan lidt.." han kløede sig nervøst op ad armen, "..indrømme" Han famlede i sine lommer, fiskede nøglen op og vendte sig om for at låse op. "Er du klar til at bærer tunge kasser ind?" han puffede døren åben og afslørede en lys entré. Edwin kiggede sig over skulderen, hen på sin rødhåret veninde, som virkede så fortabt som muggler, at han ikke vidste om han skulle grine eller give hende støttehjul. "Jeg er i hvert fald fuldkommen klar" han samlede den nærmeste kasse op og vandrede ind.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 19:40:53 GMT
”Tak, frøken Baxter,” sagde hun og blev varm i kinderne igen mens hun hoppede ud af bilen og Louise lukkede døren efter hende. Hun følte et eller andet sted at hun burde kunne alle tingene. I hvert fald vide hvordan man ikke sad fast hele tiden. ”Uvidenhed er aldrig sødt, James.” sagde hun og lagde tryk på det navn som hans mor kaldte ham. ”Jeg kan bedre lide Edwin, faktisk.” tilføjede hun. Hun strakte sig, hun havde ikke rigtig kunent bevæge sig inde i den meget aflukkede bil, og nikkede. ”Hvis der er noget jeg altid er klar på, så er det at løfte tunge kasser.” Hun samlede en kasse op imens han låste op, og hun skubede sig indenfor. ”Hold da op her trænger til at blive møbleret.”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2016 19:55:38 GMT
"Du er jo heller ikke helt uvidende Margo, og hvis du snakkede om planter ville jeg være uvidende der her er bare..tja unødvendige ting for dig at vide-Hvornår kommer du foreksempel til at bruge en bil igen?" spurgte han imens han gik ud for at hente endnu en kasse, han stoppede kort op ved hende med et fjoget smil, "Det er sødt..lige meget hvad du siger..." 'bøger' læste han på den ene kasse hvorefter han stablede den oven på 'tøj' kassen og besluttede sig for at han sagtens kunne bære to på én gang..hvilket også gik fint lige indtil han kom ind i stuen og kassen med bøger røg ned på gulvet med et brag. Det lignede næsten han havde leget domino med bøgerne, tænkte han da han med et irriteret støn satte sig på hug for at samle dem sammen igen, i kassen. "Se det er typisk mig, ikke?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 8:45:26 GMT
”Jeg er helt muggler-uvidende.” rettede hun sig selv. Hun var ikke specielt udvidende når det kom til planter. Ikke engang muggler-planter. ”Hvad med når mig og din mor besøger dig?” foreslog hun. ”Eller hvis du nu får en bil som vi kan køre rundt i, nu hvor jeg har lært om bælterne og dørene.” Hun skubbede til hans skulder med sin hånd igen, men havde nær tabt kassen og skyndte sig at gribe fat om den. ”Jeg er ikke sød. Jeg er sej, og rå.” Hun satte kassen ved siden af de andre. Hun gik en kort tur rundt i lejligheden, inden hun vendte tilbage til kasserne og han tabte sine bøger ud over hele gulvet. Hun satte sig på hug overfor ham og samlede en blå bog op. ”Det er sødt når du taber ting.” sagde hun.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 9:55:44 GMT
Edwin kiggede op på hende med sine mørke øjenbryn tæt rynket sammen i en undrende grimasse, "Mig køre?" Hans stemme lød næsten lige så mistrosik som hvis hun netop havde sagt at han havde lyserødt hår, "..så ville jeg jo ende med at dræbe alle mennesker i verden med én bil, jeg ved det, det er rimlig imponerende men nej Margo..jeg er ALT for nervøs til nogensinde at ville kunne sidde bag et rat. Jeg væltede næsten vores flyve professor ned af kosten på 1 årgang og ja.." Han rystede svagt på hovedet og blev endnu en gang enig med sig selv i, at verden ville være mere sikker uden ham bag et rat. "Det er sødt når du taber ting" vrængende han smilende af hende og slog hende blidt på toppen af hovedet med det forvandlings leksikon han sad med, før han lagde den ned i kassen igen. "Jeg ville ønske at du ikke behøvede at tage tilbage til Hogwarts og din familie" 3 bøger mere, røg ned i papkassen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 10:26:56 GMT
Det var meget dramatisk som han fortalte at han ville ende med at dræbe alle mennesker i verden. Det ville han garanteret ikke, men hun fostod budskabet. Det var alligevel lidt ærgerligt, for så skulle hun opsøge hans mor for at se en bil igen. ”Så bliver det bare mig der køre i stedet for.” sagde hun. Han sammenlignede det med at flyve, og at flyve var hvad hun var bedst til, så hvorfor skulle hun ikke kunne finde ud af at flyve? ”Har I spil med biler, lige som vi har med Quidditch?” spurgte hun. Det gad hun helt sikkert godt se. Hun lukkede øjnene af refleks og smilede da han slog hende med bogen. ”Også mig.” svarede hun og puttede bogen hun sad med ned i papkassen. ”Jeg har ikke lyst til at tage tilbage. Jeg gad godt bare blive her og glemme alt om det."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 15:18:59 GMT
Edwin kiggede væk for at skjule sit smil, ved hendes kommentar, og kiggede først på hende igen, da han kunne nikke overbevisende, "Ja, selvfølgelig er det dig der kommer til at køre næste gang..." Han kunne selv høre ironien i sine ord og endte alligevel med at lukke et grin ud fra sine læber. "Nej ikke som sådan..altså der er en slags kapløs med biler og der er nogen der liver trick med dem, med at køre over bakker og sådan noget.." Ingen af delene havde nogensinde interesseret Edwin. Samtlige bøger lå nu i papkassen og Edwin rejste sig op og rakte en hjælpende hånd ned mod hende: "Forresten..eh undskyld at jeg..ved køkkenet," Han mærkede sine kinder blive varme, og vidste at han rødmede-og han undgik at kigge hen mod døren, hvor han kunne høre sin mor komme.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 15:47:33 GMT
”Du skal ikke tvivle på mig,” svarede hun fornærmet. ”Jeg skal nok lære at køre i en bil, og det er et løfte!” Hvor svært kunne det egentlig være? ”Det må du meget gerne vise mig.” sagde hun. Han kunne måske ikke køre, men han kunne godt vise hende hen til hvor end det var man kunne se biler lave tricks, lave kapløb og køre over bakker. Det kunne være at det så mere imponerende ud end det lige umiddelbart lød. Hun tog fat i hans hånd og trak sig op at stå. ”Ja, undskyld,” sagde hun, inden hun hev i hans hånd med et ryk for at få ham tættere på, og plantede et vådt kys på hans læber.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 19:34:02 GMT
"Jeg tvivler ikke, jeg er bare...bekymret. Mugglere bliver sure på hinanden når de køre bil, og du vil udentvivl blive råbt af...mere end på en quidditchbane" Han havde set hende spille en kamp, og jo det havde været forrygende at se hende for hun havde været så målrettet og havde virket helt fanget i bare at spille-Han kunne næsten ikke lade være med at smile, bare ved tanken om det. "Okay..det kan jeg godt..det..kan jeg godt" Edwin nikkede langsomt imens han prøvede at komme i tanke om et sted hvor det var muligt at se, uden han ville ruinere sig selv. "Undskyld hvad siger du un-" Hendes læner ramte hans og i et kort øjeblik, var han overbevist om at det var et uheld, men kom langsomt på mere positive tanker. Hans øjne var lukket, og han glemte fuldkommen at hans mor var gået ind.
|
|
|