I'm Done With This..

[Deleted]

@spike

Skt. Mungos

Kl. 02.45

---

Aurora havde vel været ved Gale et års tid efterhånden, det første halve år var jo egentligt gået ganske okay, men det sidste halve år havde været et rent helved. Efter han første gang havde forgrebet sig på hende var det jo nærmest blevet tradition og Aurora følte hun gik mere og mere ved siden af sig selv.
Hun havde ikke fortalt det til nogen, heller ikke selvom hun havde været ved sin mor et par gange på det halve år, og hendes mor havde da også sidste gang spurgt om noget var galt, hvilket Aurora havde afvist, "nej nej, jeg har det fint. Der er bare meget arbejde" havde hun sagt, hun skammede sig over det og ville ikke snakke med nogen.

Denne aften havde hun igen været sammen med Gale, og da hun skulle sove var det blevet for meget for hende, hun ville ikke mere og hun havde taget en køkkenkniv og havde låst sig inde på sit værelse. Hun havde skåret sig selv i armene, hvilket ikke helt havde givet den ønskede effekt og hun var blevet så bidt af det at hun nærmest havde savet ind i hendes håndled på langs, for det her ville hun ikke mere.
Det var en køkken medhjælper der var på vej hjem som havde fundet hende og bragt hende til Skt. Mungos, Gale vidste stadig intet, det var jo kun få timer siden og midt om natten, og hun var ikke sikker på hun nogensinde turde se ham i øjnene, for nu fik hun bare lov at ligge lidt, imens hun ventede på yderligere hjælp, selvom hendes arme allerede var bundet ind.

[Deleted]

Spike skjulte et mindre gab bag sin håndryg. Han var ret træt til aften, men han havde også taget et par ekstra timers overarbejde. Kun en time til han havde fri. På vej ned gennem gangen kiggede han på den journal han havde med sig. En Aurora Whitflaw der efter sigende skulle være kommet til skade. Der stod ikke mere præcist hvad det handlede om så det måtte han se når han kom ind.
Tænk at han allerede havde været healer i hvad, fire år efterhånden. Han var stolt af at være nået hertil, han var ikke længere ham den nye, nu var han en fast del af afdelingerne. Folk kendte ham og respekterede ham. Det var en ret fed fornemmelse at have nået sit mål - nu manglede han bare kone og børn for at fuldende drømmen, men det måtte jo komme når det kom, han havde ikke travlt.

Forsigtigt skubbede han døren op og stak hovedet ind på stuen med et roligt smil. Det var ikke så længe siden hun var kommet ind og han var den første healer der rigtigt tilså hende efter hun var kommet op fra dem der havde healet hendes store dybe sår og firbundet hende. "Godaften Ms." Hilste han forsigtigt og gik helt ind. "Jeg er ked af at vække dig op, men jeg skal lige checke dine sår og heale lidt på dem." Informerede han roligt og gik helt hen til sengen.
Blikket gled atter ned i journalen. "Der står ikke noget heri om hvordan du er kommet til skade," halvvejs spurgte, halvvejs konstaterede han. Det brune øjne blev atter retter mod hende "Kan du fortælle mig hvordan du kom til skade?" Han smilede afslappet mod hende.

[Deleted]

Aurora var en smilende, glad og udadvent pige. Lige nu lå hun bare, hun havde lyst til at græde, skrige, slå, sparke... Hun hadede sit liv og hun ville for alt i verden ikke tilbage til Gale. Hun vidste dog udemærket godt at hun ikke havde noget valg, hun var så bange for at han kunne finde på at gøre hendes mor noget.
"Det er fint nok" svarede hun roligt som den unge fyr kom ind, han så ikke ud til at være ret meget ældre end hende, og normalt ville hun da også bare begynde at snakke, men for det første så hadede hun absolut alle mænd i verden og for det andet havde hun ikke lyst til at snakke: "Er du ikke lidt ung til at være healer" spurgte hun blot, og antog det var hvad han lavede.

"Ikke rigtigt" sagde hun og trak på skuldrende, som hun mærkede hendes øjne blev blanke, det var virkeligt ikke rart at skulle indrømme, og især fordi hun for alt i verden ikke havde lyst til at snakke om det.
"Jeg har selv gjort det.. Mod mig selv" påpegede hun, og lige nu var hun bare ked af at det ikke var lykkedes hende, så ville alt bare være så meget nemmere.

[Deleted]

Med et varmt smil rakte han ud efter hendes arm så han kunne begynde at vikle bandagen af den. Den lidt kølige kommentar kom en anelse bag på ham og han kiggede en smule overrasket på hende. På den anden side var det ikke første gang han havde fået smidt den i hovedet. "Jeg er gammel nok," informerede han høfligt. At begynde at informerer om at han altså var 26 virkede måske en anelse barnligt.
Som bandagen kom af trak han sin stav. Jo længere han kom ind jo mere blodig var forbindingen. Eftersom der var blevet healet lidt på dem var de ikke så slemme nu, men slemme nok til at hun nok skulle blive her et par dage så de blev healet helt i bund.

Det varme smil forsvandt dog omgående da hun afslørede at hun selv havde gjort det. De dybe brune øjne blev rettet mod hende med stor bekymring bag. "Undskyld?" Han så på hende som var han ikke helt sikker på at han havde hørt rigtigt. "Har du gjort det selv?" Han kiggede atter ned på armen i hans hånd idet han lod staven glide over såret med få centimeters afstand.
Så det hun sagde var at hun havde forsøgt at tage livet af sig selv. Det var uhyggeligt og han var allerede nu godt klar over at hun ikke ville få lov til at forlade hospitalet før der var kommet styr på det. Trods den lidt skræmmende information han lige havde modtaget forsøgte han at holde sig neutral og professionel. "Hvorfor har De valgt at skære Dem selv, ms. Whitflaw?" Spurgte han og lod igen blikket hvile på hende.

[Deleted]

"Okaay" sagde hun blot, hun vidste ikke helt hvordan hun skulle takle det, hun havde ikke lyst til at snakke med nogen, og da slet ikke ham. Hvordan kunne han vide noget, om noget som helst og desuden så vidste han da slet ikke hvad hun gik igennem af noget som helst!
"Sig mig er du psykolog? Jeg har ikke lyst til at snakke om det" sagde hun i en rolig stemme, hun var ikke vred, hun var ked af det og hun havde ikke lyst til at snakek med nogen, hun havde jo stadig ikke snakket med nogen.

"Må jeg godt blive udskrevet nu"? spurgte hun, hun ville gerne ud inden Gale opdagede noget, mest fordi at hun ikke ønskede han blev endnu mere sur når hun kom hjem, hvis han nu troede hun havde sladret eller noget.
Hun ville ikke sige det til nogen, for hun vidste jo ikke om han ville skade hende mor eller andre hun kende, hvis det var det kom ud, hun anede slet ikke hvad han var ude på, udover at gøre sig selv tilfreds. Aurora selv vidste da heller ikke om hun overhovedet havde nogen fremtid, eller om hunv ar fanget ved ham forevigt.

[Deleted]

Han kunne fornemme at hun blev en smule afvisende, men sådan var det jo tit med folk der havde psykiske problemer. De nægtede at kendes ved dem fordi de var så langt nede i depression og den slags. Spike havde virkelig ondt af hende og ville jo gerne hjælpe hende. Ingen, og slet ikke en køn kvinde i hendes alder skulle da have det så skidt i livet at de ville slutte det.
"Nej det er jeg ikke, men jeg er her for at hjælpe dig." Forsikrede han hende som han blev færdig med at heale hendes arm og i stedet trak han en stol hen til sengekanten og satte sig ned. Dette her var ikke noget man bare vendte ryggen til.

Han bekymrede brune øjne hvilede på hende og hovedet gled lidt på skrå. "Jeg kan desværre ikke udskrive dig før dine sår er helt healet, desuden er selvmordsforsøg jo en ret alvorlig ting" Påpegede han forsigtig. Han var ellers normalt ret god til at snakke med folk så han håbede da at denne egenskab ligeså ville hjælpe ham nu.
"Er du sikker på at du ikke har lyst til at fortælle mig hvad der har fået dig på disse tanker? Jeg kan hjælpe dig." Det kunne han da i hvert fald i mange tilfælde. Mon ikke han kunne gøre et eller andet der kunne løse hendes problemer eller om ikke andet så hjælpe hende lidt?

[Deleted]

Som han sagde han var der for at hjælpe, sukkede hun blot. Ja det var da sikkert også rigtigt pænt af ham, men hun havde ærligt ikke lyst til at snakke med nogen lige nu og da slet ikke en fyr. Det her var så pinligt og desuden så ville Gale slå hende ihjel hvis han vidste hun sladrede.
Han havde jo aldrig været direkte truende eller slået hende, men hun havde jo heller aldrig sagt fra. Hun turde slet ikke sige fra overfor ham, han var så skræmmende en mand og bare tanken om de ting han kunne gøre i hendes fremtid, fik hendes hjerte til at gå i stå.

"Jeg er nødt til at ud herfra" sagde hun i en stille stemme og lukkede sine øjne i et forsøg på ikke at mærke den smerte hun havde indeni sin krop. Hun ville så gerne bare blive og aldrig tage tilbage, men hun trude ikke.
"Hvis jeg fortæller dig det, så er jeg ikke sikker på at jeg lever ret meget længere når jeg kommer ud herfra" sagde hun i en ærlig stemme, hun turde ikke fortælle det til nogen, tænk hvis de meldte det til ministeriet eller sådan noget? Hun ville jo være død.

[Deleted]

Spike kunne godt fornemme at hun ikke var helt hooked på ideen med at fortælle ham hvad der var sket, det var jo i og for sig også fair nok, men så måtte han jo bare skrive det i rapporten og så skulle hun nok ikke regne med at blive udskrevet foreløbig. "Jeg kan ikke lade dig gå før jeg kommer til bunds i dette her," sagde han roligt og så bekymret på hende.
Hendes ord fik Spike til at rynke brynene i undren. "Er der da nogen som har gjort dette mod dig?" spurgte han ind med undren i stemmen. Hvad end hun havde været udsat for kunne han ikke bare sende hende tilbage til.

De mørke øjne hvilede i hendes, "hør ingen kan gøre dig fortræd her, jeg vil gerne hjælpe dig, men så bliver du nødt til at lade mig." forklarede han stille og trak en stol hen til hendes sengekant, dette her kunne godt tage noget tid, "hvad med at du lige så stille fortælle mig hvad der er sket?" spurgte han roligt.
Spike havde altid være en bekymret type og meget overbeskyttende overfor de personer der var tæt på ham dette trådte en smule i kraft lige nu på trods af at han slet ikke kendte denne unge kvinde, men han havde det skidt med at hun havde det så dårligt især hvis hun frygtede for sit liv.

[Deleted]

"Men jeg har ikke lyst til at snakke om det" sagde hun blot, hun følte skam og frygt på én og samme tid, og hun havde overhovedet ikke lyst til at snakke med nogen om det, ikke engang sin egen mor, hun ville bare gerne væk fra hele verden lige nu.
"Altså det her? Nej..." sagde hun blot, hun havde jo trods alt selv forsøgt at begå selvmord: "Jeg har gjort det ved mig selv fordi jeg gerne vil væk" forklarede hun i en rolig stemme, det var vel i teorien ikke så svært at forstå, det her skulle bare ud af hendes system.

"Men jeg bliver jo ikke her forevigt" sagde hun i en rolig stemme, Aurora var ikke vred, hun var nærmere fuldkommen opgivende og følte sig pludseligt ligeglad med alt og alle, hun ville bare gerne være i fred og ikke se verden på den åndsvage måde som hun gjorde for tiden, hvem var det alligevel der levede lykkeligt og alt det lort?
"Hør jeg har ikke lyst til at snakke om det" sagde hun og kiggede ned af sig selv, ærgelig over at det der selvmord ikke var lykkedes hende: "Men... Altså jeg bliver voldtaget af ham jeg bor ved" sagde hun i en helt lav stemme, og kiggede så i mod ham igen.

[Deleted]

Spike forholdt sig roligt selvom hun ikke lod til at ville dele noget med ham. Man kunne jo aldrig vide hvad hub havde været igennem, måske hun ombestemte sig når hun lige havde tænkt lidt over det, han var der jo for at hjælpe hende, ikke generer hende.
"Det er også helt okay, men så længe du ikke kan forsikre mig om det ikke vil ske igen, så længe vil jeg kunne holde dig her grundet din mentale tilstand." Svarede han i en venlig, men bestemt stemme. Naturligvis kunne han ikke holde hende her for evigt, men han kunne overdrage hende til den mentale afdeling hvis han mente at hun var til fare for sig selv.

Hendes fortælling fik ham til at se meget alvorligt på hende, tog hun pis på ham? Det virkede ikke sådan. "Har din roomate voldtaget dig?" han anede næsten ikke hvad han skulle svare. Han anede jo ikke at det ikke var en roomate, men nærmere en arbejdsgiver -ish. "Hør, det er en meget alvorlig sag ms. Hvor længe har det stået på?" Hans blik var fast og måske en anelse gennemborende.
Hvis det var sandt måtte manden jo anmeldes, dog kunne Spike ikke sige eller gøre noget uden hendes sammentygge, han var jo bundet af sin tavshedspligt. "Men, vi må jo lave nogen tests, for at checke at du ikke skulle være gravid eller har sygdomme eller ligende." det ville blive en lang proces, men det var nødvendigt set med Spikes øjne.

[Deleted]

"Fint nok, det sker ikke igen... Kan jeg så gå nu?" spurgte hun, hun var nervøs for at Gale ville blive sur over at hun havde sladret og desuden så ville han jo nok undre sig over hvorfor hun ikke var hjemme i huset, godt nok havde han aldrig været direkte voldelig, men han var sikkert typen der godt kunne være det.
"Min chef... Roommate, whatever" sagde hun blot, ja hvad var Gale egentligt? Han var bare den mand hun boede ved og arbejdede ved, lavede mad, gjorde lidt rent og alt sådan noget, så han var vel hendes chef på en eller anden måde.

"Hør jeg har ikke lyst til at snakke om det, jeg vil gerne ud herfra." sagde hun blot, hun kunne jo godt forklarer ham hvordan hun ville være et dødt menneske hvis de holde hende her, men hun havde på fornemmelsen det nok ikke ligefrem lod hende gå hurtigere: "Et års tid" svarede hun endeligt, hvis det fik ham til at lade hende gå hurtigere, så kunne hun da godt svare.
"Okay og hvornår må jeg så komme hjem? Please det er altså vigtigt, jeg har ikke lyst til at være herinde" sagde hun i en rolig stemme, måske hun skulle skrive et brev til Gale med en løgn: "Må jeg i det mindste sende en ugle ud?" spurgte hun roligt.

[Deleted]

Han sendte hende et bedrevidende blik, "jeg er ked af at sige det, men der skal lidt mere til end dét for at overbevise mig." Hun kunne da ikke tro at bare fordi hun sagde det ville de gøre det sandt? Hun havde tydeligvis en masse som hun ikke havde fået bearbejdet, men hvis hun var blevet voldtaget var det måske ikke så underligt?
Spike kunne mærke at han blev forvirret over hendes måde at tiltale manden på, "altså er han din chef eller roommate?" Spurgte han, det gav ikke helt mening i hans hoved det andet der. "Kan du ikke starte ved begyndelsen?" Spurgte han forsigtigt ind.

Dette var nok mere en opgave for aurorne, men Spikes tavshedspligt forhindrede ham i at opgive hende dertil. "Et år?" Han så chokeret på hende. Så kunne han da godt forstå hvis hun forsøgte at tage den nemme vej ud. "Har du kontaktet aurorkontoret?" Spurgte han alvorligt og ignorerede hendes bøn om at droppe emnet.
"Hvorfor har De så travlt? Gør han dig fortræd hvis ikke du dukker op til tiden?" Han ville genre vide hvilken type mand der var snakke om her. Da hun bad om at skrive en ugle nikkede han forsigtigt. "Er der ikke nogen jeg kan kontakte for dig som kan komme herud så du ikke er alene?" Han brød sig ikke om tanken om at hun skulle gennemgå dette her på egen hånd.

[Deleted]

"Jeg bor ved ham og gør rent for ham, laver mad og den slags... Så begge dele I guess?" sagde han, de boede jo i samme hus, hun vidste ikke hvordan hun skulle forklarer det og hun havde faktisk slet ikke lyst til at sladre, hun ville bare gerne ud derfra.
"Jeg har ikke lyst til at snakke om det... Jeg har bare boet ved ham i knap to år nu for at tjene penge, og det hele startede for et år siden" sagde hun og havde virkeligt virkeligt ikke lyst til at gå i detaljer og da slet ikke overfor en fremmede.

"Nej jeg har ikke kontaktet nogen.. og nej det gør han ikke, jeg vil bare gerne hjem okay? Det her var en fejl" sagde hun, altså en fejl at begå selvmord, mest fordi hun bare gerne ville væk fra alle hans spørgsmål og omsorg, det havde hun ikke brug for lige nu.
"Nej ikke rigtigt... Jeg har ikke så meget familie" sagde hun blot, hun ville bestemt ikke have hendes mor til at se hende sådan her og Gale ville sikkert heller ikke være glad for at se hende sådan, så hun ville helst bare ligge alene og være sig selv.

[Deleted]

Spike havde det virkelig svært ved at finde ud af hvad han skulle gøre med hende. Hvis ikke hun ville hjælpes kunne han ikke tvinge hende. "Men så må du da kunne sige op?" spurgte han ret chokeret over hvad hun fortalte ham. Han ville jo bare gerne hjælpe hende.
"Jeg ved godt at det er svært, men du skal da ikke blive sådan et sted," sagde han med rynkede bryn. Hun måtte da kunne se at det var helt hjernedødt at blive sådan et sted. "Men....det er vel ikke en del af jobbet?" hun lignede ikke lige umildbart typen der gik ind for protrituering.

Han så meget bekymret på hende. "Lad os nu lige vente på prøverne? Du vil vel gerne have testet om du er gravid?" Han så på hende. Igen var det jo ikke noget han kunne tvinge hende til selvom han ville ønske han kunne komme igennem til hende med noget fornuft.
"Er der slet ikke noget jeg kan gøre for at overtale dig til at gå til aurorkontoret?" Spurgte han afslappet. Hun skulle jo helst ikke tilbage til sådan et sted, det måtte hun vel også kunne se? Han skævede lidt til klokken, han havde snart fri, men han brød sig ikke om bare at gå fra hende.

[Deleted]

"Hør jeg har virkeligt ikke lyst til at snakke om det" sagde hun blot, hun var fristet til at sige at hun havde styr på det, men når hun nu lige havde forsøgt at begå selvmord var det nok ikke det smarteste at bilde ham ind. Hun havde bare ikke lyst til at alle skulle vide alt, Gale kunne jo stadig nå at gøre hendes mor ondt.
"Hvad mener du en del af jobbet? Altså jeg er ikke en der sælger sådan noget hvis det er dét du mener" sagde hun, det kunne da godt være det var en del af jobbet for Gale: "Men jeg det blev mig ikke oplyst da jeg startede" sagde hun og kunne mærke hvordan hendes øjne blev blanke, den mand var jo et direkte monster.

"Jo det vil jeg gerne, men må jeg godt gå efter det? I må vel ikke holde på mig må i?" spurgte hun en smule usikkert, nu var det jo ikke fordi at hun var i fængsel eller noget og hun var ikke sikker på at hun havde lyst til at blive ret meget længere.
"Ikke lige nu nej, jeg vil gerne bare lige prøve at finde ud af det selv" sagde hun, hun ar virkeligt bange for at der ville gå noget galt hvis hun gik til aurene, måske at Gale endda ville slå hende ihjel, kunne han ikke finde på det?