Gensyn

[Deleted]

Echo stak forsigtigt hovedet frem bag murstenene og kastede hurtigt blik i begge retninger. Der var der var ”fri bane”. Med lette, hurtige skridt bevægede hun sig ned langs den halvmørke gang, og fortsatte herefter op af stentrappen, der førte op til astronomi tårnet. Det var ikke første gang at Echo havde sneget sig ud fra pigernes sovesale i nattens mulm og mørke. Og selvom hun før var blevet taget i at forbryde sig mod reglerne, havde det alligevel ikke kunne afholde hende fra de nattelige udflugter. Echo trykkede den tykke astronomi bog ind til kroppen, og drejde om det sidste sving i vindeltrappen, inden hun fortsatte op i træplatformen. Den kølige natteluft ramte hendes hud, og fik hårene til at rejse sig. Echo havde heldigvis taget sin tryllestav med, og med et let sving, efter fulgt af ”Incendiary”, fik hun ild i en af faklerner. Hun satte sig på det kolde trægulv, under faklen, og slog op i astronomi bogen. Klokken havde for længst havde passeret midnat, men af en eller anden grund var Echo ikke spor træt. Hun slog blikket ned på den første side, men nåede kun et læse et par linjer, inden hun smækkede bogen i og rejste sig, inden hun trådte hen til afsatsen. Himlen var fuldstændigt oplyst af stjerner. Hun hvilede albuerne på gælenderet, og bøjede sig frem med et drømmende blik. Astronomi havde aldrig rigtigt været hendes kop té, men når natten var så smuk, var det faktisk slet ikke så tosset.

[Deleted]

Astronomi på højere niveau, var bestemt ikke noget for alle-og det sås også på antallet af deltagere som havde meldt sig på holdet-og straks sprungt fra igen. SÅ der stod Mylon Kozlovsky, med pergamentet om tilladelsen til at være ude efter senge tid, i den ene hånd og sin nye astronomi bog i den anden. Han forstod ikke hvordan folk kunne se astronomi som et kedeligt fag-faktisk forstod han ikke, hvorfor alle ikke valgte at have det! Jo trappen der op til, var ganske rigtig en smule usikker, og alt for lang, men det var altid det værd, syntes han, når man kom op på toppen.
Måske han også bare burde glæde sig til en stille og rolig nat. Det var i hvert fald hvad han havde forventet, indtil han åbnede døren til tårnet.
"Echo?" Han kiggede på den velkendte pige, "Hvad sidder du her for? DU har da ikke astronomi?"

[Deleted]

Echo vendte sig forskrækket om da en halvdyb stemme lød bag hende. Shit! Hun var taget på fersk gerning. Det var anden gang inden for kort tid at hun blev taget i at luske rundt på skolens område midt om natten, og hvis hun kendte lektor ret, ville det uden tvivl resulterer i en kort bortvisning. Selvom stjernerne og månen, der efterhånden var fuld kastede lys ned på afsatsen, kunne Echo kun lige ane den høje skikkelse der for et par sekunder siden havde henvendt sig til hende. Men vent lige… hvor fra kendte han hendes navn? Echo knep øjnene en anelse sammen, og et par sekunder efter dukkede et velkendt ansigt frem i mørket ”Mylon?” røg det lettere forbavset ud af hende. Mylon og Echo havde kendt hinanden, ja siden de var ganske små. Deres fædre havde været bedste venner da de i sin tid havde gået på Hogwarts, og havde holdt kontakten, selv mange år efter. Mylon og Echo havde derfor leget en del sammen som små, men da Echo var et år ældre en Mylon og derfor var startet et år før ham på Hogwarts, gled deres venskab hurtigt ud i sandet. ”Hvad ved du om det!?” udbrød hun en anelse skarpt og lagde armene over kors, men fortrød hurtigt og lod dem atter faldene ned langs siden. ”Astronomi er obligatorisk også på 7. år…remember?” sagde hun med en blid stemme og lavede en hurtig bevægelse med hånden, inden hun satte den i siden. Echo sænkede kort blikket. Ville han mon sladre? Hun bed sig svagt i underlæben og løftede blikket mod ham. ”Hvad laver du egnetlig selv her?” spurgte hun, mens de grønne øjne hvilede på ham.

[Deleted]

Mylon rynkede øjenbrynene. Hvad i alverden snakkede hun om? "Echo, er du ved dine fuldefem?" Spurgte han og stillede sig hen foran hende, "Det er et valgfag, men om ikke andet så er det astronomi på højere niveau, og jeg er helt sikker på at du ikke er meget i lektionen..." Han satte sig langsomt på hug foran hende og lod sine arme hvile på sine ben.
Han kunne knapt nok huske hvornår han sidst havde snakket med Echo i længere end..ja i længere end et 'hej' på gangen. En gang havde de leget rundt hjemme i hans have, med de tider var sandelig overstået.
"Astronomi på højere niveau, en udvidet del af astronomi valgfaget, for dem der ønskede det her i starten af året" Forklarede han, "Og ja, jeg er tilfældigvis den største astronomi elsker du nogensinde vil kunne finde på skolen-Men du har stadig ikke svaret på hvad du laver her, Echo" Havde hun altid været så næsvis, eller var det årene der havde gjort det mod hende?

[Deleted]

Echo løftede brynene med et skeptisk blik ”Astronomi på højere niveau er et valgfag. Astronomi er i sig selv obligatorisk” fremlagde Echo sig påståeligt, og rullede diskret med øjnene, en vane som hun for nyligt havde tillagt sig, og som ikke just klædte hende. Det her var simpelthen for dumt. De havde ikke udvekslet så meget som én eneste sætning i de sidste mange år og nu stod de og små diskuterede. Echo var 99 % sikker på at astronomi var obligatorisk. Ikke at hun ligefrem kunne huske nogensinde at have undersøgt det eller forholdt sig til det. Hun kunne bare ikke se at hun af egen fri vilje ville have taget astronomi som valgfag.



Echo skød et bryn i vejret ved hans ord ”Really?..” udbrød hun med et mistrorisk glimt i øjet, men sænkede hurtigt blikket ved den efterfølgende sætning. En del af hende havde lyst til at lyve ham direkte i op i ansigtet. Efter så mange år kunne hun jo ikke længere være sikker på at han ikke ville sladre. Alligevel valgte hun efter ca. et halvt minuts tid at krype til korset. ”Jeg-jeg læser op til den kommende eksamen.” sagde hun, først en smule stammende, men afsluttede sætningen med en smule mere selvsikkerhed i stemmen. ”Astronomi har bare aldrig rigtig været ”my thing”, så derfor har jeg ikke fulgt med det sidste halve år, hvorfor jeg har en del hængepartier som jeg mangler at samle op på” forklarede hun sig og afsluttede hun med et skævt smil, mens hun bed sig lettere forlegnet i underlæben. Hun undlod at fortælle ham hvordan hun havde sneget sig ud. Det vidste han sikkert allerede godt. ”Så, du er altså bare helt tosset med astronomi?” spurgte hun med et glimt i øjet, mens smilet fra før formede sig på hendes læber. ”Så kan du måske hjælpe mig med at finde nogle af stjernebillederne?” spurgte hun forsigtigt og kastede et blik ud på nattehimlen. For hende var det hele bare lysende prikker.

[Deleted]

Lø det virkeligt så mærkeligt at han kunne lide astronomi? Svaret var et rungende ja, hvis man kiggede på hendes øjne, og det gjorde ikke andet end at understøtte hvor længe siden det var de havde snakket sammen. Hans hænder gled ned fra hans ben og hang frit ned langs hver side, som to stykke slattent stof, bag den sorte kappe.
"Eksamen..så giver det bedre mening hvorfor du sniger dig ud, efter sengetid," Sagde han og skævede ned mod sit bryst. Intet. Måske det var godt at han havde glemt at tage det midlertidige vejleder skilt på, til aften. "Men ja jeg vil med glæde, hjælpe dig, i hvert fald bare en smule hvis det er, det du har brug for" Han rejste sig op strakte armene kort over hovedet. før han satte sin spinkle krop, ved siden af hendes, på det kolde gulv-De burde virkelig for noget mere varme der oppe, på en eller anden måde, tænkte han og kiggede dernæst på den astronomi bog hun sad med.
"Har du til opgave at finde nogle specielle, eller skal d bare finde nogen af dem?" Spurgte han stille.

[Deleted]

Echo undveg hans blik, da han kommenterede på hendes færden. Alligevel kunne hun ikke undertrykke det finurlige smil, der formede sig på hendes læber få sekunder efter. Mylon kunne læse hende som en åben bog. Det havde han kunnet lige så længe hun kunne huske. Echo vidste ikke rigtigt hvorfor. Hun havde altid kunnet snøre selv de skarpeste, og selvom Mylon uden tvivl røg i den kategori, så kunne hun ikke narre ham.



Echo strøg et par fingre igennem det lange blonde hår, og lagde hovedet let på skrå, med blikket rettet mod astronomi bogen. ”Jeg skal fremstille et komplet stjernekort for juni måned..” begyndte hun og lod hånden glide hen over en side med et billede af stjernetegnet, Løven. ”..men det kræver jo at man kan se stjernebillederne” afsluttede hun lettere opgivende, og løftede blikket mod ham med et skævt smil på læben. ”Jeg har fundet et par af dem, men Løven kan jeg simpelthen ikke finde!” sagde hun og prikkede lettere irriteret på billedet af Løven. Echo var mere end skole træt. Alligevel havde hun i de sidste par uger konklet for at få læst op på alt det hun manglede. Hendes forældre havde altid opdraget hende med at, hvis noget var værd at gøre, hvorfor så ikke gøre det ordenligt? Desuden havde Echo overvejet at læse alkymi når hun var færdig, hvilket hun vidste krævede topkarakterer, så det var med at hænge i lidt endnu. Echo lod endnu engang blikket glide hen over billedet af Løven. ”Jeg har fundet et par af stjernerne som indgår i Løven, men de sidste her passer ikke” sagde hun og pegede på et pergament-papir der lå på den modsatte side af bogen. Efter et halv minuts stilhed rømmede hun sig. ”…Og tak, Mylon” sagde hun tvetydigt og rettede de grønne øjne mod hans, hvor i der lyste en varme, som endnu ikke havde været at finde. 

[Deleted]

Mylon havde ikke hørt en så simpel opgave længe og blev næsten helt begejstret over nu at vide at han-ikke at han tvivlede før-kunne klare 7 år med bravur!
"Så du skal finde løven, med teleskopet.." Han nikkede stille, "Det kan vi klare på to sekunder eller sådan noget" Forsikrede han hende om. Det føltes næsten som om han var blevet sendt de 7 år tilbage, fra før hun begyndte på Hogwarts. Det var mærkeligt at tænke på hvor længe siden det var, at de rent faktisk havde siddet ved siden af hinanden og snakket-Og Mylon ville da nok også lyve, hvis han sagde at han ikke havde haft en barndoms forelskelse for den jævnaldrende Echo Vixen.
"Må jeg se hvilke stjerner det er du har i forvejen?" Spurgte han og lænede sig en anelse til siden, hen mod hende, "Det vil gøre det en del nemmere at finde...dem" han tog pergamentet ud af hænderne på hende, og rettede sig op igen.
"Så lidt Echo," svarede han med et smil og kiggede kort hen fra pergamentet og hen mod hende. "Nå," han rejste sig op, "Skal vi finde de to sidste to stjerner?"

[Deleted]

Echo var normalt ikke et agressivt væsen og blev sjælendt sur eller fornærmet, men var der noget hun ikke kunne klare, så var det når hun blev talt til med samme pædagogiske undertone, som man ville bruge når man skulle forklare noget til et 6 åriget barn. Alligevel blev hun ikke den mindste smule irriteret da Mylon henvendte sig til hende med selv samme undertone. Tvært imod. Mylon havde - selv da de var ganske små - altid vidste hvordan man skulle tackle Echo og derfor vidste hun også at han mente det kærligt.

Echo pegede på en et lille mønster af små stjerner der var indtegnet på pergamentet. ”Jeg tror måske det er munden jeg mangler” mumlede hun og strøg en tot hår om bag øret, inden de store lysende øjne atter faldt på Mylon. Først nu, hvor hun rigtigt fik set på ham, gik det op for hende at han ikke længere var den Mylon hun engang kendte. Selvom han stadig havde samme spinkle sikkelse som da de var børn, havde hans ansigt forandret sig en del. Han var blevet mere maskulin. Echo slog hurtigt blikket ned på pergamentet igen, og mærkede hvordan varmen spredte sig til hendes kinder, der fik en svag rosa farve. Hun kom sommetider til at falde i staver over de mindste ting.

Echo nikkede istemmende og rejste sig op på hans opfordring, inden hun trissede hen over det kolde stengulv, hen til afsatsen hvor teleskoperne stod. Måske de ville få brug for dem. Echo kastede skiftevis et blik op på den lysende nattehimmel og tilbage på pergamentet. Hun kunne simpelthen ikke få det til at stemme. Efter et par minutter fandt hun de to stjerner hun allerede havde indtegnet. ”Jeg har jo fundet de to der..” begyndte hun og prikkede et par gange på pergamentet, inden hun pegede op på to stjerner, de lå lige ved siden af hinanden og lyste stærkere end de øvrige. ”Men jeg kan ikke rigtigt finde de andre..” mumlede hun og bed sig i sin buttede underlæbe. Echo var uvidende om Mylons barndoms-forelskelse i hende, men deres forældre havde ofte joket med at de en dag ville ende med at blive gift. Dengang syntes Echo de var åndsvage. Hun skulle aldrig giftes. 

[Deleted]

Det var ikke andet end sidste sommer, at hendes forældre havde været på besøg hos dem. Mylon kunne huske at han hørte deres stemmer nedunder, men først vidste hvem det var, da han så deres ansigter-Samtalen mellem forældrene, havde dog aldrig havnet på deres børn, og dermed var Mylons tanker aldrig rigtig faldet på hvorfor Echo ikke havde været med.
"Okay, lad os finde resten så" Sagde han endnu en gang med et smil til hende, og rettede på kappen, der havde lagt sig skævt hen over hans spinkle skuldre; Den blev ved med at glide hen over det hvide skjortestof, som var det lavet af silke.
Han var omkring et hoved højere end hende, som han stod der ved siden af hende.
Hans læber brød i et lavt grin, over hendes begejstring ved at finde de stjerner hun havde fået tegnet på pergamentet. "Jeg tror jeg sætter telekopet til Echo, og finder de andre-Det går hurtigere end det der." Mylon trådte helt hen til det sorte, kolde, rækværk og bøjede sig halvt ned, imens han satte øjet mod teleskopet.
"Hvor længe har du siddet her oppe?" Spurgte han og drejede en anelse på den lille skrue i siden på teleskopet, indtil alt blev skarpt. "Løven..løven løven lø-der" mumlede han indtil de rette stjerner dukkede frem. "Okay, Echo" Han lagde armen om hendes skuldre og trak hende med hen til teleskopet, "alle dine manglende stjerner vil du kunne se i teleskopet nu...hvis du ikke rykker på det selvfølgelig" han kløede sig, halvt grinene, i håret.

[Deleted]

Echo tog sig lettere forlegnet om overarmen, ved hans forslag om at bruge teleskopet, og bed sig svagt i underlæben, mens hun sænkede blikket til sine nøgne fødder. Et lille charmerende smil formede sig på hendes læber, inden hun forsigtigt løftede blikket og betragtede Mylon, mens han gjorde teleskopet klar. Det var ikke fordi hun ikke selv havde overvejet at bruge teleskopet, for det havde hun skam. Hun kunne bare ikke finde ud af at bruge det. Echo havde aldrig været særligt teknisk anlagt og eftersom et teleskop krævede at man kunne finde ud af at indstille det, havde Echo for længst opgivet at bruge det. Dette var imidlertid ikke noget hun havde tænkt sig at indrømme - og slet ikke over for Mylon. Så hellere lade ham tro at hun var amatør - hvilket hun nok også i virkeligheden var, når det kom til stykket.



Echo betragtede ham mens han koncenteret indstillde stetoskopet. Først nu kunne hun mærke hvor meget hun havde savnet hans selvskab. Alle minderne strømmede frem på hendes nethinde, og fik hårene til at rejse sig. Hvad gik galt? Lød hendes indre stemme. De var jo havnet på samme skole, så det mest oplagte ville jo være at vensakbet havde blomstret med årene. Alligevel var der gået næsten 8 år uden de havde brugt så meget som 5 minutter sammen. ”Ikke særlig længe. Jeg kunne først sni…” hun stoppede brat op. ”Jeg havde ikke tid før nu” ændrede hun sætningen. Selvom Mylon sikkert allerede havde gennemskuet at hun ikke var her på lovlig vis, så behøvede hun jo ikke indrømme det så direkte. Echo rykkede hen foran teleskopet da Mylon forsigtigt trak hende hen. Hun satte øjet foran linsen, og pludselig dukkede et klar stjernebillede frem. Hun lavede et lille svip med hoften, der gav Mylon et lille puf ”Klap i, Kozlovsky!” sagde hun og udstøtte en svag, men hjertelig latter, der overgik i hendes små grynt. Hun flyttede hovedet fra teleskopet og noterede stjernerne på pergamentet, med et selvtilfreds smil, inden hun vendte sig om mod ham. “Og hvad skulle du så egentlig heroppe på denne tid?” spurgte hun med et drillende smil og prikkede ham drillende I brystet med sin fjerpen.

[Deleted]

Skolens teleskoper kunne ikke nærme sig kavliteten af den havde havde efterladt derhjemme; Det var skinnene sort, havde et gyldent M, graveret på siden og indtillede sig selv ved hjælp af magi..Mylon tvivlede på at han nogensinde havde elsket et objekt så meget som han elskede dét. "Mmm ja," mumlede Mylon smilende og troede tydeligvis ikke på det hun sagde, "Selvfølgelig havde du ikke tid før-Men altså jeg må også give dig ret i," fortsatte han drillende, "At det bedste tidspunkt at se stjerner på, er når mørket er brudt frem" Et kort grin boblede frem over hans læber imens hans øjne betragtede hende, som hun kiggede ind i teleskopet.
Sidst han havde set hende, havde hun været højere end ham, men hendes grin var det samme.
"Okay okay, jeg skal nok tie stille" han holdt opgivende, og smilende, sine hænder op i luften og kæmpede i nogle få sekunder, med et få balancen igen, efter hendes lille skub til ham. Der gik dog ikke længe før hun virkede til at være færdig med opgaven og vendte ryggen til teleskopet-Og dermed ansigtet mod ham.
"Mig? Det har jeg sagt" sagde han og kiggede smilende ned på den fjerpen der prikkede til ham, "Jeg er her for at have astronomi..desværre sprang de andre nørder fra, så der er kun-mig" ved det sidste ord prikkede han hende ved kravebenet, med sin pegefinger. han rystede svagt på hovedet.

[Deleted]

Echo skød brynene i vejret og samlede en imaginær kæbe op af ren “forbavselse” over hans overvejelser om hvornår det bedst kunne betale sig at kigge på stjerner “O.M.G...” stavede Echo “Og har gik jeg og troede at stjerner var noget der skulle ses i dagslys” fortsatte hun med sarkastisk med en tydelig drillende undertone. Mylon behandlede hende nogle gange som om hun skulle have skåret alting ud i pap. Alligevel var hun aldrig blevet fornærmet eller stødt over det. Faktisk nød hun at få lidt modspil engang i mellem og det var særligt det, hun havde savnet i alle disse år.

Echo rullede med øjnene ved hans ord. ”Ja, ja, det er feset ind” gryntede hun og trak sig kildent væk fra ham, da han prikkede hende ved kravebenet. ”Men hvad skulle i have om i dag? Og hvor er jeres underviser?” spurgte hun med et skævt smil, inden hun hentede astrologi bogen. Nu manglede hun kun jomfruen, og så havde hun alle de stjernebilleder hun behøvede. Hun rykkede hen ved siden af Mylon. ”Jomfruen. Den mangler jeg, og så er jeg faktisk færdig..” mumlede hun og lod blikket gled ned over siden. ”…den er helt håbløs” mumlede hun bed sig i underlæben. Et drillende smil formede sig på hendes læber. ”Men det er sikkert en smal sag for et lille geni som dig!” sagde hun kækt med et glimt i øjet, inden hun rakte ham bogen.

[Deleted]

"ja ser du," startede Mylon med et skævt smil, "vi får nogle opgaver for som vi skal sørger for at have lavet til næste gang så professoren ved om vi har været her, men han behøver ikke selv dukke op. De ligger i min astronomi bog hvis du vil læse opgaverne" Han gjorde et nik med hovedet hen mod der hvor de havde siddet tidligere, hvor hans sorte astronomi bog lå.
"Og vi skal primært have om stjernekort-Ligesom dig." Så længe Mylon kunne huske, havde Echo altid været en glad pige som sjældent blev rigtig sur-I hvert fald når der galt ham, og så vidt han kunne se, havde intet ændret sig.
"Åh ja," sagde Mylon med et grin, "Jomfruer er jo min ekspertise som geni..alle de jomfruer som jeg omgiver mig med til hverdag sikke et liv jeg har" han påtog en dramatisktonefald hvor efter han smilende rystede på hovedet med de blå øjne himmelvendt. Et geni var ikke det ord han ville bruge om sig selv-fanatiker, nørd eller måske endda stræber, ja, men geni..aldrig nogensinde. Mylon havde altid måtte kæmpe for sine karaktere, og han var ofte nødt til at lukke sig fuldkommen ind på sovesalen om natten, med en bog, da han ikke duede til at sidde og studere eller lave lektier, imens alle andre snakkede rundt omkring ham.
"Så..har du egentlig oplevet noget spændende i de sidste...mange år?"

[Deleted]

Echo skævede hen mod den sorte astrologi bog, med et skævt smil. ”Ih, hvor belejeligt for ham” kommenterede hun med en undertone af ironi, idet hun trissede hen og samlede bogen op. Den var tung. Hun bladrede hurtigt et par sider ind i den, men allerede på første side var hun tabt. ”Man skal vidst være ret nørdet for at syntes det her er spændende” mumlede hun næsten utydeligt, og smilte for sig selv. Men det var vel egentlig også en af de ting Echo altid har respekteret Mylon for. Hans dedikation.


”Det kommer ikke spor bag på mig!”, sagde hun mellem et par små grynt, der fremkom i et forsøg på at undertrykke hendes altid, hjertelige, højlydte latter, der kæmpede for at komme op til overfladen. Allerede da de var små havde Mylon været en køn knægt, og det havde bestemt ikke ændret sig med årene, som det oftes gjorde. Tvært imod. Derfor havde Echo ikke svært ved at forestille sig hvordan pigerne måtte sværme om ham.


Echo bed sig svagt i læben ved hans spørgsmål. Hun kunne ikke finde ud af om der lå en smule bedrejdelse i hans ord? Hun trak let på skulderne. ”Nøøhj, ikke rigtigt. Aprius og Eayrin er flytter hjemme fra, så der er blevet ret stille derhjemme..”begyndte hun og lagde den tykke astrologi bog fra sig. ”…så jeg var været ude og rejse en smule med mine forældre..” fortsatte hun mens hun bevægede sig hen mod ham og teleskopet. ”..men ellers er der faktisk ikke sket det vilde..” afsluttede hun og lagde en hånd på teleskopet, inden hendes øjne, der virkede mørkere end sædvanligt, fangede hans. ”Hvad med dig?” spurgte hun med et skævt smil og bøjede sig fremover, inden hun kneb det ene øje sammen og placerede det andet foran linsen. ”Du må da have nogle vilde ting at fortælle” sagde hun med en lettere distraheret undertone af at skulle dreje på den lille skrue.