Lyserød er da lige din farve!

[Deleted]

@jesushernandez  

,,Flyt jer! Af banen!'' den askeblonde pige, med store blå øjne, vinkede elever der gik på gangen af banen. Mens hun spurtede forbi dem, det første hun mødte var forvirring, og derefter grin. Da man så hvad det var den femten årige vejleder løb fra. Nemlig en skrigende lyserød rustning, hvis skældsord burde få en pris for opfindsomhed. Men måske man skulle skrue lidt tilbage, for at finde ud af, hvordan det gik helt så galt?

Det havde været sådan en god dag, hun havde klaret sig super godt i spådom. Hendes projekt i botanik var overforventning, og generelt var det bare en smuk dag, med solen højt på himlen. Intet kunne gå galt, ikke ifølge Olive, og det var nok her det hele gik galt for hende. I sit fantastiske humør, havde hun fået den idé at intet kunne gå galt. Derfor kunne hun bestemt få afprøvet nogle af de mange besværgelser af, som hun havde udtænkt igennem den sidste uge. Først var det også gået super fint, men i sin selvsikkerhed. Og en opfordring fra hendes ven Tille, havde hun valgt at kaste en omskiftende farve besværgelse på en rustning de var gået forbi. Først var det jo gået meget fint, den var blevet blå, så grøn. Også var den også blevet levende. Det var så her at hele den gode rytme og fantastiske dag, langsomt var begyndt at gå ned af bakke. 


Rustningen havde selvfølgelig pænt bedt hende om at skifte tilbage. Da det ikke var lykkes, fugle var begyndt at flyve ud af hjelmen, var rustningen selvfølgelig begyndt at blive mere og mere gnotten. Og da hun til sidst havde endt med at gøre den lyserød, havde den noget sit kogepunkt. I et råb af en eder, som hun bestemt ikke ville gentage for nogen! Havde den trukket sit sværd og begyndt at løbe efter hende.
Det er så nu, at vi kommer tilbage til den skrigende Olive, der desperat prøvede at komme forbipasagerene folk. Lige ind til at hun mærkede en blød krop, som hun kolliderende med.

[Deleted]

Jesus gik i sine egne tanker på en af de mange gange på Hogwarts. Ved siden af ham gik Persefone, hans bengalerkat, med stolte skridt. Hun fulgte ham nærmest over alt disse dage, hvorfor vidste han ikke rigtig, men det gjorde hun altså.

Tidligere i dag havde han haft botanik, hvor han havde klokket godt og grundigt i det. De havde skulle arbejde med deres projekter, og han havde dummet sig igen igen. Han havde arbejdet med Bobutuber og var kommet til at trykke på en af dem, så den var begyndt at sprøjte med tykt gulgrønt pus ud over det hele. Den skovsneglslignende plante var bestemt ikke hans favorit. Den åndssvage tingest lugtede kraftigt af benzin efterfølgende. Botanik var også bare sådan et åndssvagt fag. Og så havde han fået vabler af det...

Mens han gik i sine egne tanker, hørte han ikke en råbende advarsel fra hans ven Olive, som kom løbende med en lyserød rustning i hælene. Først da hun brasede ind i ham og trådte hans kat på halen, som iøvrigt gav et arrigt vræl fra sig, så han hende.

"Umpf!" udstøtte han og så forvirret fra Olive til rustningen og tilbage på Olive igen "Hvad har du nu lavet?"

[Deleted]

,,Jesús!’’ eksklamerede hun, da det gik op for hende hvem det var som hun hensynsløst var løbet ind i. Et smil bredte sig hen over hendes læber, og i et kort øjeblik glemte hun fuldstændig den situation hun var i. Hvilket var grunden til at hendes arme lagde sig rundt omkring ham, i et stort bjørnekram.
,,Rodet mig ud i?’’ hun kiggede forvirret på ham, men klaskede sig selv i panden da hun kom i tanke om den arrige rustning, der nok stadig var på jagt efter hende. Hoved drejede sig hen over skulderne og rigtig nok, der kom han. Hurtigt op på benene, rakte hun ham hånden og gav ham hånden for at hive ham op. Da hun i et forsøg på at være venlig, faktisk bare havde rodet ham ud i hendes problem. Igen, igen!
,,Jeg kommer efter jer begge!’’ brølede rustningen bag dem, en krystalklar latter forlod Olives læber. Mens hun prøvede at tage fat i Jesus hånd og hive ham efter sig. Måske var dagen alligevel ikke endt så skidt som hun havde regnet med.
,,LØB!’’ råbte hun i en blanding af glæde og frygt for hvad der ville ske, hvis rustningen rent faktisk fik fat i dem. Mens de løb, begyndte hun at gennemgå alle de besværgelser hun havde lært igennem hendes fem år på skolen, men hver hun kom op med, havde endnu en grund til hvorfor det var en dårlig idé. Desuden var hun ret sikker på, at hvis hun ødelagde skolens ejendom ville der vente en stor fed eftersidning senere.

[Deleted]

"Olive?" sagde han og så lidt forvirret på hende, da hun selv blev forvirret over hans spørgsmål. Han nikkede mod rustningen, men blev pludselig hevet på benene af pigen. Nu var han, igen, blevet rodet ind i hendes problemer. Han rystede på hovedet, og kom på benene.

Derefter vendte han rundt på hælen og løb. Hvorfor vidste han ikke rigtig. Han løb bare fordi hun løb. Så opdagede han, at han måtte vende om. Fordi Persefone bare blev siddende på gulvet og slikkede på sine poter. Han tog katten under armen og styrtede af sted efter Olive.

"Nogen planer den her gang?" spurgte han sukkende. Hun var virkelig på spanden, hende Olive, og kunne sikkert vente sig en eftersidning, hvis hun ikke snart fik rettet op på sit problem med den rustning. Den var... lyserød? Okay hun var virkelig på spanden nu.

//OOG: Skal jeg hive Nercissa ind i emnet, eller skal vi bruge en NPC-lærer?

[Deleted]

,,Jeg tænker!’’ erklærede hun, da hun virkelig ikke helt vidste hvordan hun skulle tackle situationen. Hun havde dog en mulighed, hun havde lært besværgelsen at forvandle objekter til fugle. Og hvis det virkelig galt, kunne hun altid bruge den. Men hun ville nu helst, have at rustningen bare stod stille, så kunne hun sagtens forvandle den tilbage! Det var jo også dens skyld, for at have gjort hende så konfus og blevet så vred.
Men nu når hun tænkte over det, forstod hun det på sin vis da godt, at man ikke brød sig om at blive forvandlet til noget man ikke var.
Bedazzling Hex? Nej, det gjorde den bare usynlig også ville den mangle. Hvad med Ducklifors, bliver til en and. Draconifors, drage. Nej nej nej! Hun tog sig til håret, som var begyndt at stritte lidt ud til alle sider, mens hun forsøgte at komme på den rigtige besværgelse. Også med ét gik et lys op for den yngre pige.
,,Colovaria!’’ skreg hun da hendes krop vente sig rundt, for at have sin stav rettet imod rustningen. Hun så hvordan at en stråle fra staven, der skiftede farve ramte den lige i brystkassen. Og magisk nok, blev den grå igen. Hvad der ikke var så magisk? Var hvordan at hun væltede over sin egne ben og landede på rumpen med et ordenligt klask.
,,Aaav’’ folk der stod rundt omkring dem, vidste ikke helt om de skulle klappe eller grine. Hvilket nok var grunden til den lidt miksede stemning. Rustningen derimod, som stadig kunne tale. Var bestemt ikke tilfreds endnu. Hvilket gav sig i udtryk for at den svingede sværdet og plantede det lige mellem hendes ben. Da hun var hurtig nok til at sprede dem.

[Deleted]

"Tænk hurtigere!" udbrød Jesus, da rustningen var lige i røven på dem. Det huede dog ikke katten at blive båret rundt på, så den sprang ud af hans arme og forsvandt ind i et hul i væggen. Hvor det førte hen var ikke til at sige, men han vidste, at den ville komme igen, når det passede den. Sådan var det nu engang med Persefone.

Han så til, mens hun råbte besværgelsen og fik rustningen tilbage til sin oprindelige farve, men også da hun 'let og elegant' faldt over sine egne ben og landede på røven. Han sluttede sig til de andre elever, som stod rundt omkring og klappede og grinede af hende. Han skulle lige til at sige noget, da han mærkede et par øjne borer sig ind i nakken på ham og så hjørnet af en smaragdgrøn kappe ud af øjenkrogen. Det var ikke til at tage fejl af. Det var Professor Cinderfort, Slytherins strenge overhoved.

[Deleted]

Professor Cinderfort var på vej hen af gangen på en fredelig eftermiddagsrutine, da hun hørte tumult efterfulgt af klappen og høj latter. Med lange skridt bevægede hun sig hen mod lyden. Hendes hæle klikkede mod stengulvet under hende, men ingen lod til at bemærke det pga. de i forvejen høje lyde.

Nercissa så en brunhåret Ravenclaw pige, som sad på gulvet og så forvirret ud, og en rustning som hamrede ud efter hende med sit sværd. Hun stillede sig om bag en halvlangt, brunhåret Ravenclaw-dreng og hvislede:
"Hvad fanden foregår der her?"

[Deleted]

Okay, nu skulle der tænkes hurtigt! Hvad havde hun lært, hvad havde hun læst. For en kort stund var det som om at hele verden stoppede for hende, mens hendes blik blev tømt. Hjernen arbejdede dog på højttryk, gamle tekster, sætninger hun havde hørt blev gentaget, ind til hun fandt det rigtigte.
,,Relashio Reparifage!’’ stærkt i sit sind, forstillede hun sig hvordan at rustningens forhekselses blev ophævet. I håb om at den måske selv ville finde tilbage på sin plads. Men så heldig skulle hun alligevel ikke være, da den foran hende faldt sammen i de mange jernplader den bestod af.
Hun vente sig imod hendes ven for at sende ham et smil af triumf at hun denne gang havde formået at klare sig selv. Men lagde så mærke til Slytherins overhoved Nercissa stå bag ham. Ansigtet forandrede sig fra stolt og glad, til et hvor man næsten skulle tro hun lige havde spist en multismagsbønne med smagen ørevoks.
Langsomt rejste hun sig op og børstede hendes nederdel af.
,,Blot en misforståelse’’ kvækkede hun nervøst mens de blå øjne skævede til metalbunken ved hendes side.

[Deleted]

Jesus var blot stivnet, og skulle til hjælpeløst at forklare Professoren, da Olive åbnede munden. Han gav sig selv en flad, mentalt, da han hørte hvad der kom ud af munden på pigen. Det var dog det... ja ikke for klogt i hvert fald.

Han krympede sig under professorens blik, og gik hen og stillede sig ved siden af Olive. Han pegede på rustningen og hviskede "Reparo." Rustningen samlede langsomt sig selv igen, og stod nu bare og så forvirret ud.

[Deleted]

Blot en misforståelse... blot en misforståelse? Nercissa kunne ikke se, hvordan det her rod kunne være en misforståelse. Og pludselig faldt rustningen også sammen foran pigen. Heldigvis var Ravenclaw-drengen, som hun havde henvendt sig til, hurtig og fik samlet rustningen igen. Hun lukkede kort øjnene og sukkede dybt, som for at berolige sig selv. Raseriet ulmede lige under overfladen, og de to unge skulle ikke sige ret meget forkert, før der faldt brænde ned.

"En misforståelse? Hvorledes?" sagde hun med ildevarslende, tiltvunget ro i stemmen. Hun pressede utilfredst læberne sammen og smækkede med tungen. Så svingede hun sin egen stav, og fik rustningen til at vandre på plads igen med en høj raslende lyd.

[Deleted]

Olive bed sig hårdt i læben, kiggede hen imod Jesus. Formede et lille undskyld, det var bestemt ikke meningen at hun ville hive ham med ind i sine problemer så de ville få ballade af en af lærerne. Hun tog en dyb indånding, mens hun vente sig blik imod den, hun gyste, meget arrige lærer.
Hun sank, lukkede øjnene og åbnede så munden. Hun var nød til at tage imod sin straf. Hvis hun havde set andre elever lave dette stunt havde hun også valgt at rapportere dem.
,,Mellem rustningen og jeg’’ kom der lidt mere højlydt, sådan havde det jo været. Rustningen havde ikke troet hun havde kunne forvandle den tilbage og derfor var den blevet vred.
,,Jeg skulle afprøve en ændrings farvebesværgelse, og det ende galt’’ hun nikkede hun var glad for at have en der stod ved siden af sig. Men hun var også bange for at han ville ende med at blive straffet lige som hende selv. Heldigvis havde hun da formået at gøre rustningen sig selv igen. Og nu var den også på vej tilbage til sin plads. Så helt slemt kunne det da ikke være?

[Deleted]

Jesus stod egentlig bare og trådte sig selv over tæerne, der ved siden af Olive. Hvad pokker skulle han gøre? Han kunne ikke tåle mere ballade lige nu. Han var allerede blevet fanget flere gange i at prøve at komme til Hogsmeade uden paseringsseddel og alt muligt andet, så han kunne virkelig ikke tåle mere nu. Han havde tabt SÅ mange point for det her kollegium, men det vidste Olive selvfølgelig ikke. Ellers ville hun jo ikke bryde sig om ham.

"Nå... men jeg må hellere..." mumlede han og begyndte at gå mod en dør, som han ikke lige kendte, men var sikker på var bedre end her foran den intimiderende Professor Cinderfort.

[Deleted]

Nercissa slog utilfredse smæld med tungen. Det var ikke lige det hun havde forestillet sig at skulle bruge sin eftermiddag på, men nu var hun nu engang ansat, så hun måtte hellere komme igang med at redde trådende ud.

"En farvebesværgelse?" sagde Nercissa undrende. Hvordan kunne en så simpel besværgelse gå galt for en femteårselev? Eleven mindede hende om en bestemt elev, som hun også tidligere havde fanget i at klokke noget så grusomt i den, men hun kunne simpelthen ikke huske hendes navn. Og det var jo ikke engang sikkert, at det var den samme. Det var ikke fair at redde alle uheld over en kam.

"Her er ikke noget at se. Gå videre!" brummede hun utilfredst af de andre elever, som bare stod og så på. De vandrede slukøret videre, og da de var ude af syne, vendte hun sin opmærksomhed mod den unge pige, hvis navn hun ikke lige kunne huske på stående fod. Pludselig prøvede drengen at luske af.

"Nææh nej, Mr. Hernandez! Du bliver her!" sagde hun skarpt og kneb igen øjnene sammen, nu rettet mod pigen "Dit navn?"

[Deleted]

Okay, løgn, det havde ikke været en farvebesværgelse. Men nogen gange var det bedre at folk så en som dummere end man i virkeligheden var. Dog ikke at det passede særlig godt til skiltet som skinnede på højre side af kappen der lå hen over hendes bryst.
Hun tog en dyb indånding, hvad skulle hun gøre? I dette tilfælde holde Olive faktisk sin mund, blikket fæstnet på den ældre kvinden som skulle til at bestemme hendes dom over dem. Eller hende da han, hendes blik gled hurtigt hen imod Jesus. Da han begyndte at sige at han hellere måtte komme afsted, kunne hun ikke andet end at blive lidt bange. Men hun måtte huske sig selv på, at det var hendes eget rod og ikke hans.
Men da han ikke fik lov at gå, kunne hun mærke hvordan at tæerne i hendes sko krummede sig sammen. Åh, hun var virkelig sur.
,,Olive’’ stammede hun ,,Olive Callaghan’’
Hun bed sig i læben og åbnede så munden igen ,,Je- Hernandez har ikke noget med det at gøre. Det hele er min fejl’’ hun prøvede virkelig at lyde modig. Men tanken om at få fortrukket point og eftersidning sad ikke godt hos hende.

[Deleted]

Jesus luskede slukøret tilbage til sin plads ved siden af Olive, da han blev bedt om at blive. Nå... den gik så ikke, som han havde håbet på. Hvordan skulle han dog få rodet sig selv ud af det her rod? Det så ud til at være umuligt, så han blev bare stående ved siden af Olive, mens han så ned i gulvet. Han hadede at blive fanget, især når det ikke engang var hans fejl eller skyld. Når ja, men med hans held, så fik de sikkert trukket 50 point fra Ravenclaw og en eftersidning.

Det eneste Jesus gjorde var at nikke ivrigt af Olives ord. Måske han kunne ud af problemerne den vej, hvis Olive tog det hele på sig.