Hvad der sker om natten

[Deleted]

forbeholdt Connor Taylor  

,,Lumos’’ en lav hvisken lød på de øde gange, stavens tip begyndte at lyse op og viste ansigtstrækkene fra en yngre pige, med slange krøller der lå omkring det hjerte formede ansigt. Det var tydeligt at se de sorte rende under hendes øjne, hun havde ikke sovet særlig godt den forrige nat. Typisk at hun i nat var sat på overvågnings holdet, for at sikre at folk overholdte udgangsforbuddet. Heldigvis for hende, havde det ligget således, at hun havde kunne spørger en anden Vejleder, ved navn Connor om at hjælpe hende. Da dette var hendes første gang, mens han nu var på syvende år.  

,,Få det lys ud af mit ansigt! Jeg prøver at sove her!’’ hjertet var fløjet lige op i halsen, og hun hæv hektisk efter vejret. Hun var ret sikker på at hun var hoppet en halv meter op i luften, på grund af forskrækkelsen. Så lagde hun mærke til at det var fra billede, stemmen var kommet fra. En utilfreds mand, der havde ligget og slumret i sin lændestol, kiggede med et arrigt blik på hende. 

,,Undskyld’’ var det eneste hun fik fremmønstret, hvor efter hun hurtigt forsvandt ned af gangen, og op til gryffindors opholdsstues indgang. Da dette havde været deres aftalte møde sted, og få minutter efter, lille smule før det aftalte tidspunkt. Stod hun og betragtede den fede dame, der lå og sov med et glas vin i hånden.  

Olive lagde hoved på skrå, mærkværdig kvinden egentlig. Altid klædt i pink, lignede lidt en gris, hvis man spurgte hende. Men hvad, hun vuggede lidt frem og tilbage på skoene, mens hun trak kappen lidt mere om sig. Hun håbede alt ville gå lige til denne aften, så hun kunne komme tilbage til sin varme seng, hurtigst muligt. 

[Deleted]

Hvad var klokken? Connor havde ikke engang lyst til at vide det. I aften, var som mange andre aftener, men med en undtagelse. I aften skulle han for en gangs skyld ikke gå den lange patrujle alene. Han havde lovet under et vejleder møde at assistere den nye vejleder fra Ravenclaw, Olive Callaghan. Connor havde intet imod at gå med Olive rundt på hendes første patrulje, der var bare det ene problem at Gryffindors Quidditchhold holdt træning dagen efter. Men det skulle ikke forhindre Connor i at assistere Olive på hendes første tur rundt. 
Connor havde ønsket at han havde haft samme mulighed. Hans første patrulje var ikke gået nær så godt som han havde håbet. Men det var mange år siden, og han havde lært meget siden hen.

Connor var gået ned i Gryffindors opholdsstue i god tid, så han lige kunne nå at få en kop kaffe, samt rette på de sidste små ting. Alt skulle være perfekt når Connor var på nattepatrujler, slipset blev rettet, vejleder-skiltet blev rettet også. Connor havde sin sædvanlige Gryffindor uniform på og udover havde han sin sorte kappe, med Gryffindors logo på højrebryst og lige ved siden af hang vejleder-skiltet. 
"Lumos" hviskede Connor idet han skubbede døren til opholdsstuen op. Connor håbede inderligt at Den Fede Dame ikke blev vækket. Engang havde han vækket hende, og han fortrød det noget så grusomt. 
Og der stod hun, lige til tiden, stort plus, Connor sænkede staven for ikke at blænde Olive. Connor kunne ikke lade vær med at smile, da han så hende "Nå, er vi så klar på vores første nattetur?" Sagde Connor smilede. Conor gav hende lidt tid til at svare før han løftede staven og begynde at gå ned af korridoren som Gryffindors opholdstue lå på. Der var som regel en eller to Gryffindor elever der aldrig havde forstået igen med udgangsforbud. "Det er egentlig meget simpelt, vi skal sørge for eleverne er i deres senge" Grinte Connor mens han gik, "Hvis de ikke er, så kan vi trække point fra deres kollegier, men kun hvis de kommer fra vores eget kollegium. Jeg kan kun trække point fra Gryffindor-elever, og du kun fra Ravenclaw.. Er vi med så langt?" sagde Connr og smilede venligt til hende.

[Deleted]

Hun brød ud i et grin, da Connor kom ud fra den anden side. Hun vinkede lettere akavet til ham, og nikkede, mens hun legede lidt med et løst lok hår.
,,Jep!’’ kom det måske en smule for entusiastisk, ingen ville være så glade for at skulle rende rundt på tomme. Bare en lille smule? Uhyggelige korridorer, historierne omkring hvordan folk blev forvandlede til sten, da basilisken var sluppet løs fra hemmelighedernes kammer. Dukkede pludselig, uvelkomment op i hendes hoved. Hvilket fik det til at krible ubehageligt hen over hendes arme.

Hun fulgte hurtigt efter ham, da han begyndte at gå, da hun først havde brugt tid til at kigge sig over skulderen. Før hun havde opdaget at han var begyndt at vandre ned af de lange gange. Hun nikkede atter til det han sagde, hun havde læst op på det meste, det var mere det praktiske som hun gerne ville have styr på. Desuden havde overhoved også foreslået, at det ville være en god idé. Måske var det noget at gøre med, at hun havde været så overvældet og interesseret i det sidste dyr som de havde haft med at gøre, hun var endt på hospitalsfløjen med en brækket næse. Hvordan det var gået til, var hun stadig lidt i tvivl om.

Uheldig? Kunne man vel godt kalde hende.
,,Bestemt, jeg er vidst meget godt med i reglerne omkring hvad vi kan og ikke kan’’ hun knugede sin stav lidt tættere og tog en dyb indånding ,,jeg var bare mere nervøs for at skulle gå rundt alene på gangene, så er taknemmelig for at du gad at bruge din tid.’’ hun smilede lidt mere oprigtig til ham, det var altid svært for hende i disse situationer. Hvor venlig hun skulle være, hvad var acceptabelt. Mange gange ende hun med at snakke for meget, typisk omkring et eller andet super uinteressant forandre, fordi hun lige havde læst om det til en af timerne. Hvilket måske var lidt sørgeligt, at hun var så meget mere optaget af hendes studie end faktisk at få venner? ,,Så hvor længe skal vi gå rundt og sørger for at alt er som det skal være?’’ spurgte hun endelig, da hun faktisk ikke helt havde kunne finde ud af, hvornår og hvordan de skulle patruljerer gangene.