Sådan? Sådan! Nej ikke sådan?!

[Deleted]

emnet er forbeholdt @jesushernandez

,,Hvis jeg nu bare..’’ en pige stemme mumlede stille for sig selv, mens hånden med staven rettede på de runde glas, der var placeret på hendes næse. Bogen foran hende var slået op på besværgelser, hendes mål var at gøre sofaen hun sad over for, til at forvandle sig til den perfekte sofa. Ikke så meget udseende, men hvordan den var at sidde i for vedkommende. ,,Nej vent, det er ikke helt rigtigt’’ småsnakkede den lyshåret pige, som diskuterede hun med bogen.


Sådan gik det i et par minutter endnu, de blå øjne der spejdede ned over bogens ord. Mens hun ubevidst begyndte at klø sig selv i håret med staven, lige under hendes opsatte knude. Det var først da hun lukkede øjnene og nød følelsen, at det gik op for hende hvad det var hun havde gang i. ,,Trolde savl!’’ forbandede hun, da hun ikke var kommet et eneste skridt videre, med besværgelse. ,,Nu gør jeg det bare!’’ tydeligvis ikke den som lærte af hendes tidligere fejlforsøg, hoppede Olive op med et spring og gjorde klar til at kaste besværgelsen. Som hun håbede var den korrekte?

Et slag med den magiske stav, et par trylleord. Nogle spændte øjne, og et lille smil, stod hun og stirrede på møblet, men intet skete? ,,Jeg var ellers sikker..’’ igen kløede hun sig i håret, rettede lidt på slipset, som til sidst var så løst at det ville falde af, nederdelen var krøllede. Og lige som hun skulle til at vænne sig om, for at kaste en ny besværgelse, fik hun en pude i hoved.

Fantastisk syn, for den der måtte have været i nærheden. Af en kæmpe sofa hynde der placerede sig lige i ansigtet på den stakkels pige, og sendte hende flyvende imod gulvet.


Hvis det ikke var fordi at hun var så forbavset over, at sofaens hynder begyndte at flyve rundt, havde hun nok ømmet sig over hendes bagdel der havde ramt gulvet relativt hårdt. Heldigvis havde hun valgt et tidspunkt, hvor der stort set ingen var i opholdsstuen. Håbede hun. Hun havde tendens til at glemme hendes omgivelser når hun først begyndte på hendes eksperimenter.

,,Stop øjeblikkeligt!’’ prøvede hun febrilsk, lige lidt hjalp det. Og mens hun forsøgte at undvige hynderne, kravlede hun hen til bogen, for at finde en løsning på den opstået situation.

[Deleted]

Jesus sad på sin seng inde i drengenes sovesal og læste. Han lå på ryggen med bogen holdt frem for sig, opefter, med et koncentreret udtryk i de dybe, brune øjne. Han kunne af en eller anden grund ikke rigtig koncentrere sig om, hvad han læste og kastede frustreret bogen fra sig. Forvandling var ellers normalt hans bedste fag, men lige i dag, var alting bare svært. Han var vred og frustreret over, at han ikke havde nogen magiske venner hjemme i London, som han kunne sende uglepost til, men kun mugglervenner. Han ville bare gerne være ligesom alle andre.

Jesus hørte småsnak inde fra opholdsstuen i Ravenclawtårnet. Han lagde hovedet på skrå, og lyttede lidt, inden han åbnede døren fra drengenes sovesal og opholdt sig nu i opholdsstuen. Han blev dog stadigvæk stående lidt i hjørnet, lidt skjult, og smågrinnede, da han hørte hende bande.

Hans grinen blev kun endnu højere, da hele sofaen rejste sig og fløj i hovedet på pigebarnet. Hun lignede ikke en fra hans årgang, men man kunne aldrig være sikker. En ting vidste han dog: enten var hun for eksperimenterende eller også var hun mega uheld og u-ravenclaw-agtig ligesom ham selv. Pludselig fløj hynder og pudder i alle retninger, hvilket stoppede hans grinen lidt. Han fnes dog stadigvæk og råbte til pigen.

"Har du brug for hjælp?" Han grinede stadigvæk, men bestemt lavere, synes han selv.

[Deleted]

Hun bladrede flere sider igennem, var tæt på at rive dem i stykker, fordi hun så hektisk prøvede at finde en besværgelse der kunne hjælpe. Hun havde i første om gang ikke hørt at der var nogen der stod og grinede af hende. Da hun rejste sig op, for at sige hendes besværgelse, nåede lige at svinge staven råbe de første par ord. Så hørte hun stemmen, blikkede flakkede bare et kort sekund, hun skulle til at svare ham. Også eksploderede den første hynde ved siden af hende, hvor et skingert skrig forlod hendes læber.

,,Nej da, jeg har alt under kontrol!’’ råbte hun sarkastisk, totalt overdynget af hvad end der havde været inde i betrækket på sofa puden. Men hun indså hurtigt, at nu måske ikke ville være tidspunktet at lave sjov, da folk have tendens med at gå deres vej.
Hun dukkede sig, små løb lidt hen til hvor han stod. Fik endnu en pude i hoved, hvilket fik et ret knotten udtryk frem på hendes hoved. I det mindste spyttede de ikke med vand, lige som de wc kummer hun havde prøvet at forhekse sidst, eller fik hendes næse til at ligne en gris, i en hel uge! ,,Okay.. jeg har brug for hjælp’’ sagde hun opgivende, da hun var kommet inde for rækkevide af drengen, hun mente gik et par årgange over hende. Virkelig ikke det bedste billede af en vejleder, der splittede Ravenclaws opholdsstue fra hinanden.

[Deleted]

"Jamen okay, så bliver jeg bare her og kigger på," lo Jesus. Han grinede lidt til sig selv, lænede sig op af væggen og stak hænderne i bukselommerne på sine jeans. Han stod lidt og ventede og grinede, da hun kom småløbende hen imod ham. Igen fik hun en pude i hovedet, hvilket blot fik ham til at grine højere. Dog forsøgte han denne her gang at undertrykke det lidt.

"Okay så," sagde han og smilede sejrssikkert og svingede lidt med staven, mens han mumlede nogle ord. Det virkede åbenbart ikke, for kort efter kom en pude susende mod ham også. Han havde åbenbart fået gjort sofaen vred. Han dukkede sig, skævede til hendes trøje, og så at hun havde et vejlederbagde på, hvilket fik ham til at grine igen.

"Du er vejleder?!" sagde han vantro, og prøvede en ny besværgelse. Det hjalp dog heller ikke. Nu havde han kun en mulighed tilbage. Nu kom hele sofaen igen susende imod dem. Flyvende gennem luften.

"Finite Incantatem!" råbte han højt og pegede på sofaen med sin piletræesstav og håbede på, at det virkede. For det var virkelig hans sidste mulighed. Den sidste af slut-besværgelserne, som han kunne huske. Heldigvis virkede det, og han vente sig lidt forpustet mod pigen.

"Sker det her tit for dig eller var det bare et tilfælde?"

[Deleted]

Hun hoppede, dukkede, undveg det bedste hun kunne. I et kort øjeblik overvejede hun Confringo besværgelsen, bare i håb om at hvis hun sprængte det hele i luften, så kunne hun bare ryddet resten op bag efter. Uden konstant at have ting flyvende ind i hoved på hende. Men når hun tænkte videre over det, gav det virkelig ikke særlig god mening vel?
Hun havde formåede at gemme sig en smule bag den ældre fyrs ryg, mens hun kiggede hen over hans skulder. Han virkede til at have mere held end hun umiddelbart havde haft. Hun skulle lige til at svare tilbage på hans konstatering at hun var vejleder, da hele sofaen kom imod dem, hun rettede selv hendes tryllestav. Klar til at kaste en besværgelse, men han kom hende i forkøbet. Og sofaen landede med et ordenligt klonk på flisegulvet, hendes hånd klaskede imod panden.
,,Selvfølgelig! Du er fantastisk!’’ med et smil på læben, kyssede hun ham impulsivt på kinden, og luntede tilbage til hendes bog, for at finde ud af hvad hun havde gjort forkert.
,,Tit hm?’’ mumlede hun, som smagte hun på ordet. Hun have egentlig valgt at ignorere hans spørgsmål, da hun havde tendens til ikke at kunne lyve. Og hvis hun gjorde, kunne man tydeligt se det på hende. ,,Jeg ville ønske jeg kunne sige nej, men har desværre tendens til at .. Eh..’’ hende blik faldt tilbage imod sofaen, som nu skulle fikses. Hun rettede staven imod sofaen ,,Reparo’’ sofaen samlede sig som en var, svingede atter staven ,,Pack’’ og sofaen stillede sig tilbage på dens plads. Det eneste der viste, at hun havde eksperimenteret, var at der stadig lå noget fnuller fra, da en af puderne sprang.

[Deleted]

Jesus rødmede let, men håbede, at den anden ikke opdagede det, da hun kyssede ham på kinden.

"Øøh... jamen det var da så lidt?" Han lo lidt fjoget, og begyndte også at ryde op med sin stav og reparo-besværgelsen. Det tog ikke lang tid, før de havde fået ryddet bare lidt op. Det så i hvert fald bedre ud nu end det havde gjort for få minutter siden. Hun var effektiv hende pigen.

"Du er da ikke for heldig, er du?" Jesus rystede let på hovedet, og forsatte med at flytte ting tilbage på deres rette plads med lette sving med staven. Så vendte han sig kort mod pigen igen og sagde "Jeg fik vidst aldrig fat i dit navn Miss?"

[Deleted]

,,Ha! Held er for folk som der hellere vil komme let igennem livet, i stedet for at forsøge at skabe noget stort’’ sagde hun med et stort smil, og slog lidt med hånden. Hun greb omkring bogen og lukkede den i, greb rundt omkring hanken til tasken der havde ligget ved siden af, og dumpede ned i sofaen der forinden havde været fuldstændig ødelagt. Heldigvis ikke længere, grundet den mystiske drengs opdukken.

,,Miss?’’ hun fniste let og betragtede ham med nogle skinnende blå øjne, kortvarigt overvejede hun at sige, at det nok var fordi hun ikke havde præsenteret sig. Siden der havde været en arrig sofa efter dem, men bed sig metaforisk i tungen, mens hun mindede sig selv om sine manerer.
,,Er jeg ikke blevet kaldt før, med mindre at forældres venner tæller. Men mit navn er Olive, Olive Callaghan’’ kredsede sig lidt på kinden, og svang benene hen over hinanden ,,Og dit navn er? Mener jeg har set dig før, du går en eller to årgange over mig korrekt?’’

[Deleted]

Det grinede Jesus af, for det var jo egentlig rigtigt nok. Også selvom han havde været heldig ret mange gange, men han ville også gerne nemt, eller nemmere, gennem livet end de fleste. Hans liv havde aldrig rigtig været let. Derfor opførte han sig, som han gjorde.

"Jeg er bare galant!" forsvarede han sig med borde ord og gestikuleren med hænder og arme, hvorefter han placerede dem over kors. De løsnedes dog lidt, da hun præsenterede sig som Olive Callaghan. Han satte sig i en af lænestolene over for sofaen, og betragtede pigen tænksomt.

"Jeg er Jesus Hernandez," svarede han så stolt, skød endda brystet frem en smule, og tilføjede "Måske, måske ikke. Kommer an på hvilken årgang du er på?"

[Deleted]

,,Jesus?’’ hun kiggede tænksomt op i loftet, hun var ret sikker på hun havde hørt det navn før ,,Ah! Ham profeten i en af mugglernes religioner hed Jesus ikke?’’ hendes mor havde været en kristen muggler, sikke et chok det havde været for hende, da hendes barn var begyndt at vise magiske tendenser. Hun savnede hende, men det kortvarige minde, der havde efterladt et eftertænksomt ansigts udtryk. Blev erstattet med et smilende et i stedet, ,,hov.. ja’’ hun grinede over hendes egen fjollehed, selvfølgelig kunne hun ikke forvente at han vidste hvilken årgang Olive var på. Selvfølgelig gav det sig selv at hun ville være mellem femte og syvende årgang. Men ikke præcis hvilken.

,,Stolt femteårgangs pige.’’ smilet blev bredere, mens hun begyndte at rode rundt i taksen efter en ny bog. Hvilket afslørede der mindst måtte være, omkring fem bøger der fyldte største delen pladsen. Hun trak en sort læderindbundet bog op, hvor teksten foran, efterhånden var så sløret man ikke helt kunne læse hvad der stod. Hun var jo ikke færdig for i dag, i morgen ville hun have endnu en af hendes lektie møder, med de årgange der var under hende. For at hjælpe til, med dem som havde lidt svære med at følge med.

[Deleted]

"Nogen mener faktisk, at Jesus var magiker, men ja ligesom ham," sagde han muntert, og rullede med øjnene af hendes udtale. "Men det udtales faktisk Jesus i midt hjemland," sagde han med spansk accent på Jesus-delen. Der var nemlig forskellige måder at udtale hans navn på, men han foretrak nu den spanske. Dog måtte han leve med den engelske, fordi de fleste fattede brikker af den korrekte udtale. Så det levede han med.

"Femteårs? Ja så er du to årgange under mig, jeg er på mit syvende år," svarede Jesus og skød brystet lidt frem i stolthed. Han var glad for, at han var på sidste år nu, for så kunne han snart slippe ud af den her rædsomme skole. Eller dvs. det var ikke skolen der var rædsom det var eleverne... og forventningerne fra lærerne. Fordi han var Ravenclaw, så forventede alle, at han klarede sig godt, hvilket han ikke altid gjorde. Og det irriterede ham.

"Men det gør dig så... 14-15 år gammel right?"

[Deleted]

De blå øjne dukkede op fra bogen, og et lille drillende smil var at finde på hendes læber.
,,Korrekt’’ nikkede hun blot til, at man troede Jesus var en magiker. Gav god mening, siden hvornår ville man ellers finde folk der kunne opstå fra de døde? Selvom, det hellere ikke var meget normalt, mellem magiker. Hvilket fik hendes tankegang over i hvilke magiske besværgelser han kunne have brug til, at folk troede han var død. ,,Jesús’’ sagde hun ham efter, dog en smule fraværende, mens hun kiggede lidt ud i luften. Som prøvede hun at komme i tanke om noget vigtigt, hendes hånd fløj atter ned i tasken og greb omkring pergament papir, en blækhus og en fjerpen.

Mens hun begyndte at skrive, hørte hun hans stemme igen, hun rystede på hoved af sig selv. Så havde hun igen glemt, at hun faktisk var i gang med en samtale med en anden person. Perfekt, hvordan hun ikke måtte fremstå. ,,15 år’’ kom der endelig med et smil, hoved let lagt på skrå ,,Har altid tænkt det som en skræmmende følelse af snart at skulle være slut med skolen, hvad skal man så bag efter? – Nogle jobønsker du vil kaste dig over når du snart er færdig?’’ spurgte hun, for at virke, bare en smule interesseret, nu når hun sad sammen med en anden person.

[Deleted]

Jesus sad og kiggede lidt på sine hænder, men nikekde smilende til pigen, da hun udtalte hans navn rigtigt. Dog virkede hun lidt fraværende i den her samtale. Rodede rundt i sin taske, som om der var noget vigtigt hun skulle finde. Så derfor gav Jesus sig til at lave cirkler i luften. Der stod et skrin på sofabordet lige over for sofaen, og med et let sving fra sin stav, og selvfølgelig ordene 'Wingardium Leviosa', fik han det til at svæve et par centimeter over bordet.

Det blev han dog hurtigt træt af, og besluttede sig for at besvare hendes nyeste spørgsmål:
"Skræmmende og skræmmende... Det vil jeg nu ikke sige," sagde han med et stort smil, og strøg håret tilbage med hånden "Det er bare sådan lidt... anderledes. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil efter skolen, for jeg har ikke rigtig noget at lave. Jeg bor på børnehjem forstår du, og der skal jeg bo til jeg bliver 18. Så jeg skal vel have et år, hvor jeg går og laver ingenting, I guess. Hvad jeg så end skal lave bagefter."

Igen så han ned på sine hænder, som nu lå foldet i skødet. Han holdt en lille tænkepause, men sagde så:
"Hvad med dig? Noget med besværgelsesopdagelse velsagtens?" Han grinede og smilede muntert.

[Deleted]

Så fangede han hendes opmærksomhed, børnehjem? Hendes blik fangede hans, mens hun lagde hoved lidt på skrå, hun havde hørt omkring dem. Faktisk også været med hendes mor henne, for at gøre noget velgørenhedsarbejde. Men hvis hun huskede rigtig, havde hun været seks år, og leget med de andre børn, frem for faktisk at gøre noget. De nåede aldrig rigtig at komme igen, da hendes mor året efter, havde fået konstateret kræft. En sygdom der måske havde kunne blive kureret i denne verden, men hendes mor som var muggler, var ikke en del af hende og farens verden.
,,Det da dumt, hvad nu hvis du hellere ville ud og opleve verden, så skal du blive på hjemmet? Du er jo myndig ifølge den magiske lovgivning!’’ kunne godt være hun havde en familie som var muggler, men hun havde aldrig fundet den verden videre interessant. Og hendes far, havde ikke haft særlig meget styr på den anden form for lovgivning, trods at han arbejdede med misbrug af muggler genstanden, men det var vel et eller andet sted ikke helt det samme? Hun rykkede lidt, trak benene op til sig, og lagde hoved på knæene.
,,Det ville være et drømme job, at blive lærer her på skolen.’’ kom der med et bredt smil ,,Meen, tror først jeg må nøjes med at følge i min fars fodspor og få et job i ministeriet.’’ hvilket hun ikke fandt videre interessant.

[Deleted]

Børnehjemmet ja... Det kunne han dårligt gøre ret meget ved, for selvom han var myndig i den magiske verden, så var han det ikke i mugglernes og måtte derfor blive boende et helt år efter, at han var færdig med skolen. That sucks... Men det måtte han leve med. Han var nødt til at følge deres lovgivning, når han boede i en af deres instanser. Sådan var loven jo.

"Men ikke ifølge muggler-lovgivningen," sukkede han og trak beklagende på skuldrene. Han sad og pillede lidt ved siden hænder, indtil pigen talte igen. Nu med lysende blå øjne. Begejstret.

"Lærerjob? Hmm... så tror jeg hellere, at jeg vil være auror, hvis jeg endelig skal vælge. Eller skrive bøger måske, jeg ved ikke. Men du skal i hvert fald nok klare dig. Selvom du klokker i den engang imellem," grinede han og svingede lidt med sin stav, for sjov, hvorefter han stak den i lommen.

[Deleted]

,,Hah! Bare vent, på et eller andet tidspunkt, kommer du til at sidde i denne sofa, også vil det føleles som den bedste sofa du nogen sinde har siddet i, bare vent os se’’ hun rakte barnligt tunge af ham, og grinede kækt. Det var nu meget forfriskende det, her, bare at sidde sammen med en og snakke. Det var længe siden hun havde gjort det, og normalt undgik hun at være social med andre. Fordi, ja, hun rakte tunge af folk? Barnligt. Hun bed sig lidt i tungen, betragtede ham en smule afventende.

,,Men Auror? Du er i hvert fald god til at beskytte folk’’ hun håb om at få afledet opmærksomheden hen på noget andet, end hendes lille svipser, begyndte hun at tage hans emne op igen, med hvad han ville være.
,,Mere spændende med forfatter dog! Hvad vil du skrive om?’’ hendes øjne var lyst helt op, hun elskede jo selv at læse bøger. Ikke så meget at hun ville komme til at skrive dem, men læse dem ville nok være en ting hun ville elske til den dag, hun var gammel og grå. Og alligevel ikke havde noget bedre at tage sig til.