Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 12:05:44 GMT
Kalder @mylon! Professor Cinderfort's Kontor, Klokken 12:57
Professor Cinderfort sad på sit kontor i Slytherinkrypten. Hun havde to kontorer. Et hvor alle elever kunne få fat på hende omkring hendes fag, Forsvar mod Mørkets Krafter, og så dette kontor, som kun var for Slytherin-elever. Dette kontor var hendes personlige favorit. Væggene havde en beige farve og gardinerne om vinduerne var smaragdgrønne. Alle møblerne var i mørk eg og ligeledes med smaragdgrønt betræk. Lige nu sad Nercissa bag sit egetræsskrivebord, og rettede stile. En stil som hendes FMMK-klasse havde fået besked på at skrive om Voldemort. Hun sad og grinede lidt over, hvor mange der stadigvæk - så mange år efter - benævnte ham som He who must not be named eller You know who. Kun enkelte Gryffindors havde dristet sig til at nævne ham ved navn, og så selvfølgelig nogle af hendes egne slanger. Det var lidt morsomt, eftersom alle og enhver vidste, at han ikke længere var en trussel. Men frygten for ham var ret indgroet gennem generationer. Hun var meget koncentreret i sit arbejde, og streng for den sags skyld, men blev hevet ud af sin trance, da der lød en let banken på den tunge dør ind til kontoret. " Kom ind!" råbte hun til den person, som stod på den anden side af døren.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 12:16:21 GMT
Dødsgardister havde angrebet skolen for nogle uger, siden og det havde ført til elevers dødsfald, og en af de elever havde været Quentin, vejlederen for sjetteårs eleverne hos slytherin. Hans mor havde presset på i flere breve, om at han skulle sørger for at overtage den plads, at det ville være vigtigt for ham-For familien, så her stod han. "Du bad om at tale med mig professor," Sagde han med et smil, og lukkede døren bag sig. Hun så mere vred ud end normalt...faktisk lignede hun uhyggeligt meget hans far, når han sad i forretnings møder. Måske var det noget som alle fuldblods familie havde tilfælles? At de alle sammen skulle være strenge, sure og for ambitiøse til deres eget bedste? Mylon frygtede at han en dag selv ville blive en af dem. Dog havde han én ting som han aldrig ville gøre-hans børn skulle ikke blive brugt som marionet dukker for at han kunne få hvad han ville, sådan ville han aldrig være.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 12:24:44 GMT
Nercissas mund ændrede sig fra en tynd streg til en let krumning opad i mundvigene. Mr. Kozlovsky, hvis fornavn hun ikke erindrede, lige den knægt hun gerne ville se. Eller... Hun kneb øjnene sammen, og forsøgte, at huske noget om at have hidkaldt ham. Hun kunne ikke umiddeltbart huske det, men det kunne jo godt være alligevel. Hun var ret stresset for tiden, så det var ikke helt usædvanligt, at hun havde glemt det.
Jeg mener... oven i alt det med dødsgardisternes angreb på skolen for nogle uger siden havde virkelig oppet hendes arbejde. Hun skulle arbejde meget hårdere end før.
"Ja," sagde Professor Cinderfort blot, og tilføjede så "Sæt sig Mr. Kozlovsky." Hun nikkede mod en grønt polstret lænestol, som stod foran hendes skrivebord. Hun sad lidt og betragtede ham, mens hun forsøgte at komme i tanke om, hvad det var de skulle have et møde om. Men så kom hun pludselig i tanke om det. Det var noget med en vejlederplads jo! Hun var endnu ikke sikker på, om han var klar til pladsen, men det mindste hun kunne gøre, var da at give ham en chance.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 12:43:00 GMT
"Mange tak, professor," Sagde han,med den samme følelses forladte facade som det var nødvendigt for ham at have på der hjemme, før han satte sig ned i lænestolen, Den var mørke grøn, så blød at man næsten forsvandt ned i den og i meget bedre kvalitet end det man fandt i opholdsstuen. Han placerede en arm på hver af armlænene og kiggede på sin professors kølige ansigt; Havde hun andre udtryk? Så hun ikke også sådan ud i hver eneste lektion? Mylon mindedes at have set hende, eller en der lignede hende, hjemme hos sig selv da han var mindre. Men alle fuldblods magikere, lignede hinanden...flere af dem var også kommet fra flere års incest-hvilket heldigvis ikke var så populært mere. Hans isblå øjne gled fra hendes ansigt og ned til papirene på hendes bord.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 15:37:30 GMT
"Nå," sagde Nercissa udglattende, mens hun glattede pergamentet foran sig. Maggie Amy Rhona, stod der i bunden af pergamentet med skråskrift efterfulgt af et lille stjerneformet pentagram. Det fik en let antydning af et smil frem på hendes læber, det var sådan hun huskede og genkendte alle Miss Rhonas afleveringer. Den lille stjerne var blevet hendes pejlemærke efter noget godt i tågerne af kragetæer og halvfærdige opgaver.
"Vejleder siger du..." sagde hun i et afventende tonefald. Hun sagde det på den måde udelukkende for at gøre ham ubehageligt til mode. Hun vidste trods alt godt, at hun i sig selv var ret intimiderende at være i lokale med, men hun blev nødt til at vide, hvad han kunne tage og hvor meget. Hun holdt pausen ubehageligt længe, så længe at man skulle tro, at hun forventede et svar.
"Hvad får dig til at tro, at du har det der skal til Mr. Kozlovsky?" forsatte hun afmålt, og kneb tænksomt de stengrå øjne sammen, mens hun så på den unge mand foran sig. Han var med på Slytherins quidditchhold, og han fik tit og ofte fremragende i hendes timer, men alligevel var hun usikker på ham. Kunne han holde til presset? Kunne han styre en hel gruppe begejstrede førsteårselever på deres første dag? Hun var ikke sikker, så derfor var det op til fyren at modstå hendes prøvelser og svare for sig samtidig. Hun havde det med at sætte sine elever under pres, selv uden at ville det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 15:56:55 GMT
Mylon rettede ryggen ved hendes sidste spørgsmål. Han havde forberedt det hele i sit hoved, og hvis ikke den overraskelse som hans date med Margo Jones havde budt på, kunne give ham det sidste skub i denne retning, så vidste han ikke hvad kunne. "Jeg får fremragende i så godt som alle fag, jeg arbejde hårdt og jeg forberede mig samtidig også på at skulle styre min fars firma, og får derved træning i at holde styr på mange ting, og mennesker på en gang," svarede han udentøven og besvarede hendes kølige blik, med antydning af et smil. Hvis hun troede hun var mere skræmmende end hendes far, end Raysal Fox, så tog hun fejl. Der var ikke mange på Mylons alder der havde de kontakter som han havde, eller den familie han havde-og gudskelov for det, for ellers ville han redde de små stakler med det samme! "Vi træner quidditch 3 gange om ugen, og mine karakterer er ikke blevet dårlige. Professor, jeg har aldrig afleveret en opgave for sent til dem." Han nikkede hen mod bunken af opgaver på hendes bord, velvidende om at hun enten havde, eller skulle til, at rette hans.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 18:39:48 GMT
Nercissa skubbede Miss Rhonas aflevering til side, og lagde den oveni bunken. Så rejste hun sig, samlede bunken op og bankede pergamenterne sammen, hvorefter hun lagde dem på bordet igen. Hun blev dog stående op i sin fulde højde - i den smaragdgrønne kappe, hvide skjorte og blå cowboybukser - med håndfladerne hvilende mod egetræesbordet. Hun så op på ham, og så at han gengældte hendes blik med et smil. Noget ikke mange gjorde.
"Korrekt unge Kozlovsky, men med jobbet som vejleder bliver din dag kun mere travl!" påpegede hun den unge fyr som påstod, at han kunne klare nærmest hvad som helst. Jo han havde godt nok gode karakterer, og hans far var højt på strå, men kunne han virkelig klare det pres det var at være vejleder? Det var et hårdt job, og hun ville ikke udsætte ham for det, medmindre hun mente, at han var klar.
"Remind me, hvilket firma er det nu din far leder?" spurgte Professor Cinderfort og tyggede sig selv i kinden, hvorefter hun lidt tamt satte sig ned på sin plads igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 20:13:57 GMT
Skulle han begynde at dirigere elever rundt, for at bevise det for hende? Den eneste rigtige udfordring han havde haft, var at overtale sine forældre om at lade ham, besøge Margo i ferien for to år siden..og det var godt nok ikke endt så godt som han havde håbet på, men om ikke andet var han da kommet der hen. Hvis han kunne kigge sin far i øjne uden at besvime, så kunne han også gøre dette! det var han i hvert fald overbevist om. "ja professor, men jeg klare mig glimrende under stress, og hvis de ikke tror mig, så lad mig tage en prøve uge og lad mig bevise det for dig," forsøgte han sig med et smil og lænede sig en anelse hen mod skrivebordet. Hvis han skuffede sine forældre ville han lige så godt kunne vinke farvel til skolen alligevel, så hvis Professor Cinderfort hadede ham efter det her, ville det ikke betyde noget. "Professor, jeg lover dig, at jeg er den perfekte mand til dette job. Jeg er ambitiøs, alvorlig og punktlig." Sælg dig selv, sælg dine ord, han gentog disse ord, som et mantra.
"Kozlovsky tryllestave, Professor. De åbnede en del butikker her i England for 2 år siden, og er godt på vej til at overtage de andre producenter og butikker. Det er allerede et anderkendt og velkendt mærke i hele Rusland," Og jeg står til at eje det hele, tænkte Mylon og forsøgte at være glad ved det. "Igor Kozlovsky, er hans navn"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2016 10:34:22 GMT
Nercissa løftede et øjenbryn af hans ihærdige forsøg på at overbevise hende om, at han var den rette til jobbet. Men en prøveuge... det var ikke noget hun gav folk særlig tit. Hun valgte som regel kun dem hun var 100% sikker på kunne trække jobbet, og kunne de ikke, så blev de fyret igen.
"Og du er sikker på, at du kan få det til at løbe rundt med lektier, quidditch og vejlederjobbet?" spurgte hun og en svag antydning af et smil dukkede op i hendes mundvige. Hun havde selv, i sin tid, fået det til at løbe rundt med de tre ting på en gang. Hun havde været anfører i flere år samt vejleder og nærmest kun med fremragende som karakter.
"Kozlovsky..." mumlede hun tænktsomt, og så så på knægten foran hende "Det var derfor det navn virkede bekendt! Igor og jeg er gamle venner." Hun gav ham nu et af sine sjældne oprigtige smil. Hun nikkede let. Det var virkelig til knægtens fordel, at hun kendte hans far. Hans meget hårdtarbejdende far. Alligevel ville hun ikke give ham fordele, så derfor sagde hun: "Okay så. Èn prøveuge og udemærker du dig ikke, så bliver du taget af jobbet."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2016 12:26:03 GMT
Mylon nikkede til til hendes spørgsmål: "Udentvivl professor, quidditch træning er enten tidligt om morgenen eller om aftenen, før vejleder vagterne," Han havde undersøgt samtlige vagter, dagen i forvejen og tidspunkterne for træning, "Lektierne har jeg altid færdig flere dage i forvejen, så jeg kommer højst sandsynligt til at aflevere dem enten på tidsfristen eller nogle dage tidligere, men aldrig for sent!" Han ville aldrig lade hans ekstra arbejde gå ud over, hans akademiske evner. Professoren måtte da kunne se at han sagtens kunne klare opgaven som vejleder. Den eneste der nok ville blive utilfreds ved det, ville være Margo. Han smilede svagt, da Professor Cinderfort, genkendte hans efternavn og derved hans far, og han forsøgte at forstærke dette smil, da professoren gav ham tilladelse til at komme på en prøveuge, som vejleder. "Mange tak professor," Sagde han, så taknemlig, og med sit faders smil på læben.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2016 13:28:37 GMT
"Så længe du selv har styr på din tidsplan, for går det ud over dine lektier bare en enkelt gang - hvis du bliver fastansat - så er det ud!" sagde hun med en fast og alvorsfuld stemme. Dog tænkte hun over, hvad hun havde gjort. Hun havde givet en Kozlovsky en midlertidig plads som vejleder, hvilket kun kunne give hende dårligdom tilbage. Hun vidste at Ms Snape ikke ville være tilfreds med det, men det kunne hun ikke bekymre sig om. Hun havde givet ham en chance, så den skulle han også have.
"Hvordan går det egentlig med din far?" spurgte hun, nu med et mildere ansigtsudtryk end før. Jo hun huskede godt Igor. Han mindede meget om den unge mand foran hende, og så alligevel ikke. Denne knægt var mere ivrig end ham, mere... positiv, hvis man kunne sige det sådan. Mere naiv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2016 17:19:39 GMT
Mylon nikkede en enkelt gang, for at vise den lyshårede professor, at han udmærket forstod hendes ord. Hun havde trods alt ikke ry for at være flink-Men det havde han heller ikke. Der var generelt ikke mange mennesker der kendte Mylon, som andet end Kozlovskys søn, eller som 'Ham der som kan lide astronomi'. Hvis Mylon skulle være ærlig ville han nok også have valgt nogle andre venner, hvis han var sikker på at der overhovedet var andre som ville være sammen med ham, uden at bede ham om penge hele tiden. "Igor har det godt," Startede han roligt, "Jeg tror dog at det stresser ham en smule alt det her med at jeg skal overtage forretningen og at han skal lære mig op i det hele så hurtigt som muligt." Faktisk regnede Mylon med at hans far kun var stresset fordi han vidste at Mylon ikke havde lyst til at overtage forretningen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2016 18:47:34 GMT
Nercissa sad lidt og nikkede så. Hun kunne godt lide Igor Kozlovsky, også selvom han var lidt stiv i betrækket. Det havde han faktisk altid været, så vidt hun huskede. Men han værsatte da sine venner og tydeligvis også sin søn. Han var en klog ung mand, dog ikke med det bedste ry, hvis overhoved et ry. Han var ikke særlig velkendt på Hogwarts til trods for sin fars storhed.
"Godt så. Ja den slags stresser jo. Især når du ikke kan være under oplæring hele tiden, men også skal gå her og lære," mumlede Nercissa for sig selv, og tilføjede "Men ellers går det godt derhjemme?" Hun var trods alt bekymret for sine elevers velbefindende, også selvom det ikke altid virkede sådan.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2016 18:53:25 GMT
Mylon samlede sine fødder, så de sorte laksko nærmest gned sig mod hinanden, før han nikkede. "Ja Professor, det går godt der hjemme. Banqueten nærmer sig jo, så husaflerne har fået noget ekstra arbejde. Skal de med i år?" Spurgte han høfligt og gjorde mine til at ville rejse sig op. Der var ikke længe til at hans fritime begyndte, og hvis ikke han brugte den på, at få forberedt sig til astronomitimen, ville han ende med at være en halv time bagud. "Professor, jeg tror desværre jeg er nødt til at gå, men igen, mange gange tak for muligheden"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2016 20:00:03 GMT
"Det kommer an på så meget," svarede Professor Cinderfort lidt svævende, for hun ville gerne komme. Spørgsmålet var bare, om der var tid til det i år. Men med største sandsynlighed kom hun.
Nercissa slog let hælene på sine sorte støvler sammen, og så på den unge Kozlovsky. Så flyttede hun papirene fra foran sig, og hev et nyt pergament frem. Hun skrev lidt ned, og satte derefter sin underskrift på det. Hun smilede roligt og sagde så: "Det er helt i orden Mr. Kozlovsky. Jeg har også andet at tage mig til, end at sidde og hyggesnakke med dig hele dagen, også selvom det er hyggeligt."
Hun rakte ham pergamentet, som hun lige havde skrevet på og nikkede mod det. "Giv det her til pedellen, så vil han udlevere et midlertidigt bagde til dig."
|
|
|