Boblende tanker.

[Deleted]

Forbeholdt til @mylon

Marts, årgang 2052 (kl 18:35)

Gangene, Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab, Skotland
_________________________

Så snart hun trådte udenfor biblioteket og døren lukkede bag hende, stoppede Sarah op i et øjeblik og tog en dyb indånding for så at puste roligt ud igen. Det havde været en lettere nervepirrende situation, men det endte jo alt sammen godt. For hende i hvert fald. Hun havde fået se svar, hun søgte. Flere endda. Så det havde bestemt ikke været helt galt. Så der var ikke nogen grund til at hænge med næbbet.
Hun rettede strakt ryggen og løftede hovedet, hvorefter hun fortsatte sin march ned igennem gangene. Hun var ganske glad for lyden af sine egne skos hårde skåler mod stengulvet. Den måde det ekkoede gav hende følelsen af selvsikkerhed. Folk kunne høre hende komme, for hun havde intet at skjule. Et smil krøllede sig frem på hendes læber, og bogen, som hun ellers havde holdt omfavnet tæt ved hjertet, lod hun falde ned langt siden.

Hun føltes sig pludselig ret udmattet, og hun gabte også en enkelt gang. Så vidt hun huskede, så var det heldigvis ikke hendes tur til at tage nattevagten. Ikke at hun havde det store imod det, men hun nød de nætter, hun fik lov til at sove et par timer mere. Hun tog blidt fat i en tot af det røde hår og så distraheret ned mod spidserne. Hun trængte vel også snart til at få vasket håret. Hun havde brug for at slappe lidt mere af. Et svagt drømmende blik kom til syne i de blå øjne, som hun begyndte at drømme om, at ligge iblandt utallige bobler på femte sal. At have adgang til vejledernes badeværelse var det klart plus. Hun havde godt nok lektier for, men dem skulle hun nok kunne få lavet hurtigt derefter. Hun arbejdede også bedst med et afslappet sind. Hvem gjorde ikke det? På den måde kunne hun måske også få billedet af Mylons idiotiske smilende ansigt ud af sit hoved samtidig.

[Deleted]

Mylon rettede på slipset, imens han forsøgte at ignorere portrættet, som snakkede uafbrudt om tekopper..Lige indtil lyden af fodtrin nærmede sig ham. Snape...normalt ærede Mylon sig selv ved ikke at nærme sig folk, hvis de kunne give ham problemer, men hendes opførsel gik ham på nerverne.
"Arh! Snape, fik de den hjælp de havde brug for af professoren?" Hvis ikke hun havde virket så skadefro over hans spørgsmål, havde han aldrig nærmet sig hende igen-Hun var ikke den kontakt værd, men hvis han ville gøre sig forhåbninger om at være vejleder, så ville han være nødt til at snakke med hende. Hvor irriterende det end var for ham, så måtte han stadig lege dukke, for sine forældre.

[Deleted]

Sarah stoppede brat op, da lyden af hans stemme nåede hende. Hun så med det samme op og slap sit hår, som brændte hun sig på det. Et kort øjeblik var der et overrasket udtryk af hende på hendes ansigt, men hun fik hurtigt fjernet det til fordel for et mere alment et. Måske en smule overlegent sat sammen med hendes rette ryg. Men behag var ikke ligefrem det denne ældre dreng bragte hende.
”Jeg har faktisk et navn.” var de første ord, der forlod hendes mund, hvorefter hun tog et par skridt tættere på ham for at knuse den lidt akavede afstand. Hun var godt bekendt med eleverne på skolens kærlighed til at bruge efternavne. Og hun klagede bestemt ikke over sit eget. Tvært imod. Men det var stadig ikke hende som folk forventede at se, når nogen kaldte Snape ud i offentligheden. Og så var det trods alt hendes forældre, der var mr. Og mrs. Snape i hendes hoved. Dog gjorde hun ikke mere ved det. Hun rystede blot opgivende på hovedet og sukkede ligeledes. Hun tvivlede på, at han overhoved kendte til hendes fornavn.

Hun hævede atter de grå-blå øjne mod ham og lagde spørgende sit hoved på skrå. En hånd sat i siden. ”Men ja. Jeg fandt de svar, jeg ledte efter.” Hun fik fundet et smil frem igen. Ikke så munteret som før, hvor hun mest havde smilet af sig selv og hendes succes, men det var høfligt. Et ganske normalt smil. Det havde bare ikke samarbejdet hundred procent med hendes øjne, der stadig havde en svag form for kølighed i dem. ”Jeg beklager, hvis jeg forstyrrede noget vigtigt. Måske jeg skulle have spurgt dig i stedet.” Siden du svømmer i Fremragende. Det sidste holdt hun sig for sig. Det var bedst på den måde. Hun vidste bedre end at pisse en som ham af. Man vidste jo aldrig, hvor man helt præcist havde dem.

[Deleted]

Hans spinkle, lange, arme blev lagt over kors. Normalt var gingere hans type, men den her rødhårede, virkede ikke nær så tiltrækkende på ham som de plejede at gøre. var hun altid så flabet?
"Ja, og Snape er en del af dit navn, og der med er det den del jeg valgte at gøre brug af..frøken. Snape, og jeg hedder Kozlovsky." på trods af at Mylon endnu forbandt Hr. Kozlovsky, som sin far, havde årene på Hogwarts fået ham til at identificere sig selv mere og mere med det-det blev især nødvendigt i lektionerne.
han smurte de hvide skjorteærmer op til albuerne imens hans isblå øjne lokaliserede hendes. Øjenkontakt er vigtig, hørte hans sin fars stemme i hovedet, øjnene betyder alting.
"Det var da godt, eller havde der jo ikke være megen grund til at afbryde en samtale," Han kørte den ene hånd igennem sit blonde hår, og efterlod det pjusket, "Og nej, det håber jeg sandelig ikke. Professoren bør have bedre styr på sit eget fag, men hvis du har spørgsmål om astronomi eller tryllestave, så vil jeg udentvivl kunne svare dig uden tøven." Forslog han og forsøgte at smile et oprigtigt smil-Det lykkedes nogenlunde, og de blå øjne fulgte endda hans munds eksempel.

[Deleted]

”Jeg…” Der var intet at gøre. Og ligemeget, hvor meget hun havde lyst til at diskutere videre med ham omkring navne, så var det ikke hendes tid værd. Det var sådan en sølle ting. Hun burde bruge sin energi på noget langt vigtigere end, at få en standhaftig soldat til at flytte sin mening. ”Jeg kender godt dit navn, Koz…Kozlovsky.” afsluttede hun i en hurtig redning. Hans navn var specielt ikke noget, der lå godt på tungen. Men til hendes forsvar havde hun aldrig haft brug for at bruge det. Så vidt hun vidste, var han ikke typen til at komme i problemer. I hvert fald ikke under hendes vagt. Og ligesom han aldrig normalt talte til hende, talte hun heller ikke normalt til ham.

”Selvfølgelig. Det er trods alt dem der står for undervisningen, og ikke den anden vej omkring.” Hun nikkede bekræftende og trak let på skulderne. ”Men det er nu rart at høre, at du villig til at hjælpe, hvis jeg står i den krise, at jeg ikke kan huske et stjernesystems navn eller lignende.” Denne gang talte hun egentlig den fulde sandhed. Også selvom om stemningen over dem måske kunne få drejet hvert et ord de sagde til noget mere.. anstrengt.
Hånden der ellers havde siddet i siden på hende faldt atter ned, hvorefter den greb fat omkring den modsatte arms albue. Øjenkontakten havde hun gjorde sit bedste for at holde, men et sted virkede den borende, så det var en befrielse, da hun fandt chancen til at se væk. Hun lod blikket glide hen over skulderen og videre omkring på omgivelserne af dem, før de vendte tilbage til Mylons. ”Men var der andet du ville?” Smilet var svundet lidt ind og havde efterladt et undrende udtryk. ”Du bekymrer dig som regel ikke om mig og mine affærer.” Hun havde en idé om, hvorfor han havde taget kontakten til hende. Hun lod bare ham afsløre den frem for, at hun selv trådte i den retning.

[Deleted]

hendes forsøg på at udtale hans navn, var lige så komisk som alle andres forsøg-Dog vidste hun sig til hans overraskelse, at være en af dem det lykkedes for. Mange gav op efter få forsøg. Mylon var ikke en gang stolt af sit navn, det eneste det gjorde var, at han kunne blive kendt som 'Igor Kozlovsky's søn,' han ville aldrig være Mylon, i folks øjne-Blot endnu en Kozlovsky, endnu en der gjorde det samme som de tusinde andre før ham. Intet...specielt. han måtte desværre alligevel indrømme at navnet gav let adgang til...alt!
Han rynkede svagt på næsen ved tankerne, og tvang sig selv til at vende opmærksomheden mod Sarah Snape, der var begyndt at takke ham for sit tilbud. "Selvfølgelig, jeg har trods alt været mentor i det tidligere..." hvordan kunne nogen som helst tænke, at han ikke kunne klare at være vejleder? Skulle han være bange for presset? Børnene?
Deres blikke slap hinanden, og Mylon måtte kæmpe for at holde et, lettet suk tilbage.
"Jeg ville blot bevise en pointé for mig selv, og jeg synes det gik fint," Svarede han med et skuldertræk, "Som vejleder handler det om at kunne snakke med alle, og jeg fik dig, pigen der lige har kigget så hånende på mig, at du lige så godt kunne have sagt at du ikke brød sig om mig, til at snakke med mig..så kan jeg sagtens snakke med alle de elever, der får brug for det-Desuden virker du til at kunne.." Han kiggede eftertænksomt på hende, "..Til at kunne være et sjovt bekendtskab Snape, en god kontakt om man vil. men jeg burde virkelig komme afsted nu" han løftede den ene hånd op i luften som en afsked.

[Deleted]

Sarah var godt klar over, at hun nemt blev misforstået. Ofte var det vel også en grund til det. Hun havde til tider svært ved at holde sin mund lukket. Specielt hvis noget gik hende på. Rapkæftet var hun endda blevet valgt en gang nogle år tilbage. En mening hun bestemt ikke var enig i. Hun gik ikke og svovlede fra den ene dag til den anden. Hun var opdraget bedre. Men med det sagt, var episoder som den med Mylon i biblioteket sket et par gange før for hende. Og de endte næsten altid lige som denne.

Hvad der efterfølgende forlod hans mund, fik hendes smil til at falme fuldkommen. Det kom bag på hende. Det kunne man nemt se på den måde, hun stirrede på ham med rynkede bryn. Var alt for ham en politisk affære? Gjorde han ikke noget med mindre, han fik noget ud af det selv? Han havde på kort tid gjort en ting til sandhed. Nej, hun brød sig ikke meget om ham. Han gav hende myrekryb. Og så havde han den frækhed at kalde hende for en ’god kontakt’. Hun var ikke en ting, han kunne bruge til sin frie lyst.
”Kozlovsky! Vent et øjeblik!” kaldte hun op for at genvinde hans opmærksomhed, idét hun så han slippe væk fra hende. ”Jeg undrede mig bare lidt.. Hvordan kan det være, at du først forsøger dig med vejleder-titlen nu? Så vidt jeg ved, så nærmer du dig dit 7. år, hvor præfekt vil blive en mulighed.” Der var en ny oprigtighed i hendes øjne denne gang. ”Med det sagt, skal du nok også forstå, at min hån - som du så fint har valgt at kalde min bemærkning - var ment i den forstand, at der er visse konsekvenser ved at have for meget på sin tallerken. Men.. nu er det ikke mig, du skal imponere.” Heldigvis. For han gjorde ikke et godt arbejde lige nu.

[Deleted]

Med hænderne i lommen, og blikket, kort hvilende på et portræt af en ung kvinde, begyndte han at gå ned ad den mørke grå gang; Lanterne var blevet tændt og gav væggene nogle orange pletter-samt nogle af malerierne. Han nåede dog ikke længere end to portrætter ned, da hendes stemme kaldte på hans opmærksomhed.
Han drejede rundt på hælene og kiggede på hende, med rynkede bryn, "Fordi der mangler en. Jeg var her ikke på mit femte år, fordi jeg havde..andre ting at tage mig til der, men jeg læste op imens jeg var væk og klarede samtlige eksaminer-bare lige hvid du var bange for at jeg ikke hørte til på sjette årgang" han trådte langsomt nogle skridt hen mod hende igen. Hvorfor blev hun pludselig så ivrig efter at beholde ham der? for at vide hans begrundelser? Han kunne jo ikke fortælle hende, at alle hans handlinger, i virkeligheden var hans forældres, og ikke hans egne.
"Så derfor vælger jeg først at søge nu..dødsgardisterne..henrettede jo den anden.." Sagde han modvilligt. Det var ikke andet end nogle få uger siden, at dødsgardisterne havde været på skolen, og det eneste Mylon priste sig lykkelig over, var at de ikke havde hilst på ham. "Hvis jeg ikke har massere af ting på min tallerken, som du så fint formulere det, så kommer jeg jo bare til at kede mig," Det var godt nok en løgn, men om ikke andet så vidste han at han sagtens kunne klare det. "Men hvorfor så interesseret pludselig?" han skjulte sine hænder på ryggen. "Og Nej, det er det så sandelig ikke Snape."

[Deleted]

Det var ikke ligefrem det svar, hun havde håbet af få. Men ligemeget om hun fandt hans første begyndelse dum og for simpelt, kunne hun ikke sige noget imod den næste. Hun følte sig selv stupid for ikke at kende til det faktum, at han ikke havde været til stede et helt år. Havde han overhoved været der fra starten? Hun havde været fokuseret på alt muligt andet, til at bekymre sig om andre. Også selv dem på hendes eget kollegie. Men anerkendelsen af hans svar var ikke at se på hende. Hun beholdte det samme ansigtsudtryk. Og så blot på ham. Lyttede.
Det var først, da han valgte at nævne angrebet, at der kom lidt mere af en reaktion fra hende. Hun trak sig nærmest sammen. Læberne blev presset mod hinanden, og hun virkede ikke at bryde sig det mindste om, at blive påmindet episoden. Hun havde trods alt været tilstede. Hun havde set dødsgardisterne brase ind og svinge med deres tryllestave. Hun var evigt taknemmelig for, at det var gået så hurtigt, som det havde. For hun jo flere gange hun havde hørt den såkaldte lader tale om at gøre rent på skolen, jo tættere havde hun selv været på at åbne sin store mund til sit forsvar. Hun var ikke sikker på, hvor hun ville være lige nu, hvis det havde lykkedes hende.
”Jeg forstår.” sagde hun med en lidt svagere stemme. Men hurtigt efter fik hun samlet sig igen. Hun tog endnu en dyb indånding og løftede hovedet på ny. Der var ingen tid til at vide svagheder. ”Men så må vi se, hvad professor Cinderfort mener. Du kan måske være heldig og blive reddet fra dit kedelige liv.” Hun greb om sin bog med begge hænder og slog den muntert mod sine lår, mens det typiske høflige smil formede sig atter på hendes læber.
”Interesseret? Jeg var blot nysgerrig. Og jeg blev ret overrasket..” Eller nærmere så gik det hende på nerverne. ”…da jeg overhørte dig før. Du forekommer mig ikke rigtig som typen der søgte mere ansvar.” Hun trak uskyldigt på skulderne.

[Deleted]

Kedelige liv? Mylon valgte at ignorere hendes mærkværdige kommentar til hans liv. Som om hun skulle have nogen som helst idé, om hvordan hans liv var. "Hvis vi ikke har ansvar, hvordan skal vi så vise verden hvad vi kan og hvem vi er?" Spurgte han med et hævet øjenbryn, før han kiggede ned ad gangen. Endnu tom.
"Men jeg har nogle lektier at tage mig af Snape, så" Han løftede endnu en gang, den ene hånd som en afsked og gik ned ad gangen.

//out//