The sister talk..

[Deleted]

"Tror du det er for sjovt, at vi bor her? Tror du ikke hellere, at vi vil være hjemme i Wales? Jeg ved ikke med dig, men at skulle rejse over Atlanten for at komme på arbejde, er ikke det fedeste i verden. Og tænk på Delaine. Hun kan ikke komme ud og lege med nogen, fordi det ville afsløre hvor vi er, og så bliver vi igen til at flygte." Det var tydeligt at høre på hende, at hun var irriteret og vred over det. Og at Raven kom og sagde, at hun ikke ville bo der, fordi at det var for stort, tilføjede bare mere irretriton. For hun klagede over størrelsen, men ikke over det fact, at hun blev nød til at holde sig skjult. 

"De sidste par genrationer?" Hun kiggede uforstående på hende. "Det er da kun farfar, der har haft bare en smule med Garden at gøre, før mig? Medmindre du ved noget, som jeg ikke ved?" Hun kunne ikke se, at der var nogen andre i familien, som havde lavet noget lignede hende. Ud over Raven, men det talte ikke i denne sammenhæng. "Og ja, at jeg er blevet leder af Garden, har gjord vores navn bliver associeret med Garden, men jeg har ikke fortrudt det jeg har gjord. Ikke et eneste sekund har jeg fortrudt mine handlinger." Hun mærkede hvordan Ravens dårlige humør var begyndt at smitte af på hende. Hvad bilde hun sig egentlig ind? Kom hun bare for at svine Raysal til? Det ville hun ikke finde sig i. 

"Nu stopper du!" Kom det lidt for højt og hårdt, da Raven kaldte hende for en kujon. "Og ja Raven. Det er det værd. For det var dit eget valg, at arbejde i Azkaban. Du kunne bare finde et andet job. Eller leve af familiens formue. Det er din egen skyld, at du har valgt at arbejde et sted, hvor der er dementorer. Og tror du ikke jeg ved hvordan der er der inde? Jeg har siddet der sammenlangt i 6 år! Første gang jeg kom ind og sidde, gik du stadig på Hogwarts! Og nu skal du ikke sige, at det var min egen skyld, at jeg har været ind og sidde, for det ved jeg godt det er. Og det er en pris, jeg har været villig til at betale, for det jeg har gjord. Så ja, at jeg ikke siger hvem det var, er helt klart det værd!" Det kom en del hårde ud, end hun ville have sagt det, men hun blev bare så vred over det og over Raven. Hun var så vred, at hun var lige ved at fortælle, at hvis det kom frem hvem der stod bag, ville det muligvis ende ud i at hele familien ville blive sat i fare. Ikke kun Raysal og Delaine, men hele Fox familien. Hellere ikke snakke med Raven igen, fordi hun var tøse fornærmet, end at de begge var døde. Et kuldegys for igennem hende, om tanken om at hele familien var død, var en skrækkelig tanke, som hun hurtig skubbede væk.

Hun nikkede forstående til det hun fortalte om Uriah. "Så han ser mig som et monster?" Mumlede hun for sig selv. "Raven, jeg har det ikke super fedt med, at du er sammen med en, hvis familie er imod mig, jeg mener..." Hun ledte efter ordene. "Hvad nu hvis, de gør dig ondt eller bruger dig på en eller anden måde, på grund af mig?" Hun rystede let på hovedet. "Jeg tvivler ikke på din dømmekraft. Jeg er helt sikker på, at han sikker er fin nok og behandler dig ordenlig, men hans familie, dem stoler jeg ikke på." Hun prøvede på at sige det på den pæneste måde hun kunne, fordi hun ikke ville gøre sin søster vred eller ked af det. Hun ville jo bare gerne have, at hun var glad og tryg. "Hvis han eller de gør dig noget, så lov mig, at du fortæller mig det? Jeg skal nok lade dem være, hvis det er det du ønsker, men jeg vil vide hvad de gør ved dig, hvis Gud forbyd det, gør dig noget." Hun tænkte kort over, hvo mærkeligt det var. Hun var den mellemste, men alligevel, var det hende der var mest storesøster agtig. "Jeg vil jo bare gerne have du er glad og er i god behold. "

[Deleted]

Hun kiggede på hende og himlede med øjnene "Jeg ved ikke hvad det er du prøver på Ray" hun kiggede på hendes søster, eller det der plejede at virke som hendes søster. Var hun fuldstændig forsvundet? Hun trådte et par skridt tilbage, men kun for at puffe til vasen på bordet og ud over kanten "Så nu har jeg gjort del af min part af det her sted, jeg ønsker det ikke. Ikke fordi man sagtens kunne bo her, jeg ønsker bare ikke at bo her mere! Hvis det går dig så meget på, så kan jeg ikke gøre noget ved det. For du kan ikke tvinge mig!" hendes isblå øjne var blevet sorte, fordi hendes pupiller havde udvidet sig så meget og hun kiggede på hende "Ja farfar og dig, i har rigtig tilsmudset vores navn. Jeg gjorde intet ulovlig. Jo jeg delte lammere ud på Hogwarts efterfulgt af at jeg så hjalp eleverne derfra".

Hun kiggede på hende "Du skal OVERHOVEDET ikke kommandere med mig!" hun knyttede hånden om sin stav og kiggede på hende med lyn i øjnene "Det er SLUT med at tro at jeg er din stik i rend dreng Raysal! Du har åbenbart allerede taget dit forbandede valg." hun blev om end det kunne være muligt endnu mere vred over det lort som Raysal efterfølgende lukkede ud og hun kiggede flygtigt over sin skulder og trådte længere tilbage, væk så hun ikke ville gøre hendes søster noget. For det var præcist hvad hun frygtede lige nu, at hun ville gøre hende fortræd fordi hendes vrede havde taget magten "Ja jeg arbejdede der, fordi jeg ikke ville være nogens skødehund, fordi jeg rent faktisk mente at jeg havde ret til at have et liv. Ikke at jeg arbejdede der for at du kunne misbruge mit udseende og navn! OGSÅ ENDDA ikke engang fortryder det, nu står der og glorificere det. Jeg er skuffet Ray, mere end du nogensinde har været. Men end du nogensinde kommer til!" hun kiggede ned og grinede "Ja det skal altid handle om Raysal, gør det ikke det. Ville det jo være blodskam." hun trådte frem imod hende igen.

"Han ser dig som alle ser dig, som det du er. Egocentreret og forfærdelig virkelig, jeg kommer her for at fortælle dig en masse gode nyheder og det eneste du har er bebrejdelser og fornærmelser" hun grinede tørt og kiggede på hendes søster "Jeg er ligeglad Raysal, ligeglad med hvad du synes er fedt. Det handler ikke ALTID om dig. Det her handler om MIG og hvad JEG vil med MIT liv" hun kiggede på hende og grinede "Hvis han ikke behandlede mig godt, ville jeg nok ikke overveje at starte et liv sammen med ham, hvis han ikke behandlede mig godt. Ville jeg ikke gøre det som jeg kommer til at gøre det jeg gør nu" hun kiggede på hende og tog en dyb indånding "Jeg fortæller dig hvis han gør mig noget, men det kommer aldrig til at ske. Farvel kæreste Raysal. Jeg elsker dig søster, men dette her kan jeg ikke tilgive. Hverken i dag, eller i morgen" hun mærkede hvordan hendes stemme blev en smule grødet, men hun ønskede ikke at virke svag så hun hostede blot et par gange "Jeg smutter nu!" hun vendte sig rundt og med sin stav fik hun sig transferet væk. Hun endte ikke langt fra Fox slottet, men skyndte sig afsted væk derfra.

//OUT

[Deleted]

Hun sukkede lidt, da hun væltede vasen på gulvet. Hun syntes det var utrolig barnligt og latterligt gjord. For hvad pokker skulle det gøre godt for? Hun kiggede spørgende på hende. Havde Raven boede på slottet? Hvornår? Så vidt hun vidste, var Raysal den første der havde boet på slottet i lang tid, og hun boede der jo ikke engang rigtig. Det var kun midlertidig, til det var sikkert at flytte tilbage til Wales. Måske skulle hun få nogen til at gøre huset i Wales i stand? Det ville gøre det hele meget nemmere. 

"Jeg kommandere overhovedet ikke med dig." Kom det kort, før hun trak sin egen stav, da hun så Raven stod og knugede sin. Hun havde dog ikke tænkt sig at bruge den, før hun gjorde det. "For tusinde gang Raven! Jeg har ikke noget med det at gøre! Det var ikke mig der planlage min flugt! Jeg har aldrig slev planlagt min flugt! Det er helt umuligt at tænke inde i sådan en celle! Eller, det kan være at du kan det?" Hun mærkede hvor vred hun blev over, at Raven kunne være så dum. Det var jo ikke fordi, at Raysal havde siddet i en standart celle. Hun havde siddet i den mest sikkerest og mest bevogtede celle. Det var jo klart, at kun ikke kunne planlægge en flugt når hun sad i sådan en celle. Hun var god til at kontrollere sine tanker, for at holde dementorene på afstand, men mere kunne hun ikke. Og hvis hun kunne, så var der ikke gået 3 år, før hun kom ud. For Azkaban var jo ikke det sjoveste sted i verden at være.

"For helvede Raven! Så lyt dog til hvad jeg siger! Jeg siger det her, fordi jeg tænker på dig! Hvis jeg ikke tænkte på dig, så havde jeg ikke gidet at lytte til hvad du sagde, og havde gjord det umuligt for dig, at komme til at være sammen med ham! Men det gør jeg ikke, fordi jeg er glad for, at du har fået dig en kæreste! Det er dejligt, at du har fundet en, som betyder så meget for dig!" Mere nåede hun ikke sige, før Raven havde forladt stuen. "Hvor er hun....!" I ren vrede over Ravens latterlige opførelse, smadredet hun en reol med små forskellige figurere, før hun gik ud mod gården, hvor det var mere sikker at afreagere. 

//Out.