Nærkontakt

[Deleted]

"Nina, var det den søster som jeg mødte på biblioteket engang hvor vi var uvenner?" Spurgte Mylon og tænkte tilbage på den høje rødhåret pige, som havde lignet Margo så meget og alligevel været så forskellig fra hende. "Hvis det er hende, så lignede hun mere en person der ville studere kapper eller noget" Når folk studerede tryllestave, tænkte Mylon altid på sin far; En tynd skræmmende mand der så ud som om døden havde prøvet at tage ham, siden han var 10.
Margos spørgsmål fik ham til at smile. "Prøver du at redde mig fra andre piger Jones?" Spurgte han stille og kiggede på hendes rødhår. Hvordan kunne en så forskelig fra ham selv og så rolig, have stjålet hans hjerte så nemt? Havde han været forelsket i hende i to år nu? Mylon kiggede tænkende ned på fliserne, der var få centimeter fra hans næse. Ja, to år virkede meget rigtigt.
"hmm du har ret, skal jeg råbe lidt af dig? Måske endda skrige? Jeg kan godt brokke mig over Will hvis det er?" Foreslog han med et stort smil.

[Deleted]

Margo nikkede og huskede tilbage til dagen på biblioteket. ”Men, vi var ikke uvenner. Vi krammede, tror jeg.” Nina havde ikke virket til at være vild med Mylon da hun havde mødt ham første gang, og hun kunne endnu mindre lide ham efter at Margo havde fortalt om ham. Det var godt at de ikke skulle komme til at se hinanden igen. ”Hun er ikke lige så overfladisk som hun ser ud.” Det var en sætning hun aldrig havde forestillet sig at hun ville sige.
Hun rødmede. Hun ville ikke sige at hun redede ham, men hun kunne godt lide at han så sådan på det. Hendes kind blev kold da hun lagde den ned mod gulvet. ”Nej, da,” fnøs hun og rømmede sig. Hun fortsatte ikke lige på det emne, for der var ikke noget hun kunne gøre ved deres triste skæbne. Virkelig, virkelig triste. ”Nej,” svarede hun og drejede alligevel ansigtet mod ham. ”Du må ikke ødelægge det. Jeg tror aldrig vi er gået så længe uden at skændes. Vi må sætte rekorden høj, nu hvor vi endelig kan.”

[Deleted]

Rekorden for ikke at skændes, tænke Mylon som en gengivelse af hendes ord, det virker næsten latterligt..latterligt komisk.
Hans næse ramte næsten hendes og han kunne ikke lade være med at være sure på sine forældre. Mon de endnu havde været kæreste hvis ikke han havde været rejst? Havde han kunne fejre valentinsdag med hende, som sin kæreste?
"jeg lover at forsøge på ikke at ødelægge noget....Men Jones?" Han kiggede undersøgende på hendes ansigt, "..jeg føler at jeg..lige nu føler jeg at ordende sidder fast i min hals, dem alle sammen." han tog en dyb indånding, "Nu hvor det er valentinsdag, må jeg så, som et deprimerende desperat forsøg, gå tilbage i tiden til den tid hvor jeg kunne kalde dig min kæreste? Og..stjæle et kys fra dig?" Han blev ved med at kigge på hendes øjne.

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at tænke tanken, at de ikke skændtes længere fordi de nu bare var venner. De vidste begge to at de ikke kunne være sammen, så der var ikke noget at slås om. Specielt ikke når hun nu heller ikke var sammen med Will, for det skabte da hun kaos.
”Ja?” spurgte hun, og lyttede omhyggeligt. Det var en meget præcis beskrivelse på hvordan hun havde det hele tiden. Hendes hals føltes næsten hele tiden som om hun lige havde grædt. Det var ellers meget længe siden hun havde gjort det – nok fordi de ikke havde skændtes. Lige nu bankede hendes hjerte bare derudad med dobbeltfart.
Stavene trillede ned fra hendes mave og landede på gulvet, da hun lagde sig halvt om på siden og kiggede overrasket på ham. ”Kun et enkelt.” svarede hun halvkvalt. Ellers ville de begynde på noget de ikke måtte.

[Deleted]

"Okay.." Han havde bestemt ikke regnet med at hun sagde ja, og pludseligt var det som om blodet dunkede i hans ører. Mylon rettede sig op, og lænede sig halvt ind over hende med et skævt smil. "Kun ét enkelt" Enten skulle han få så meget ud af chancen som muligt. "Du har ændret dig en smule," Sagde han hviskende og strøg hendes hår til den ene side. Han skulle bare lade som om det var for to år siden. "Glædelig valentin" sagde han stille inden han pressede sine læber mod hendes. De var blødere end han huskede, hun smagte bedre end han huskede og hun fik hans hjerte til at banke meget hurtigere end han huskede.

[Deleted]

Hun lagde sig langsomt ned på ryggen igen, og havde glemt alt om de to tryllestave. Hun kunne kun koncentrere sig om at han lagde sig hen over hende. ”Godt eller skidt?” spurgte hun. For to år siden havde hun heller ikke sagt nej.
Hun havde ikke kysset nogen siden ham, for to år siden, men hun kunne da godt huske hvordan man gjorde. Hvis hun havde kunnet huske alt ved ham før, hvordan han duftede og hvordan han lød når han var glad og sur, kunne hun helt sikkert også huske hvordan han smagte. Hun lod sin tunge glide ud mod hans underlæbe, bare som eksperiment. Det gjaldt teknisk set stadig som et enkelt kys, så længe de bare lod være med at trække vejret, gjorde det ikke?

[Deleted]

Hvordan kunne hun overhovedet spørger om det?
"Godt Margo, rigtig godt," Sagde han og uvilligt gled hans blik ned ad hendes krop, og endnu en gang undrede han sig over, hvordan hun ikke kunne fryse. Men på den anden side kunne han desværre også forestille hende i mindre tøj end det hun lå i, lige nu.
Hans næse lå nærmest op ad hendes imens han mærkede hendes tunge ved sin læbe. Hvordan havde deres første kys været sidst? Han kunne knapt nok komme i tanke om det, men hans tanker gav ham heller ikke lov til at dvæle for længe ved det, før alt nærmest forsvandt fra hans hoved. Mylons hånd gled hen til hendes kind imens hans fingre nærmest viklede sig ind i hendes røde hår.
Han åbnede munden halvt, imens hans tunge gled hen mod hendes. Han havde aldrig haft et kys der var som det-på den anden side var Margo også den eneste pige han nogensinde havde kysset. Havde det været sådan før? Du kommer til at ødelægge det Mylon Kozlovsky, tænkte han, idet han tydeligt kunne mærke at han ikke ville lade kysset stoppe, før han ikke længere kunne trække vejret.
"Jeg vidste godt jeg kunne finde DIG her oppe, men jeg regnede ikke med at finde dig sammen med Margo" Lød Igors selvtilfredse stemme henne fra døren, og det fik nærmest mylon til at flyve væk fra Margo med røde kinder.
"eh.."
"Drop det Kozlovsky, du har tjent mig 10 galleoner fra Victor-Han regnede ikke med at I ville ende sammen"
"Væddede i om, om Margo og jeg ville.." Mylon rettede på sin kappe, "I er for meget alle sammen" han himlede med øjnene imens han roede i sit hår. Det føltes som om han ikke havde noget sted at gøre af sine hænder, eller sig selv.

[Deleted]

De havde holdt meget i hånden sidst de havde været sammen. De havde også fniset meget, og han havde kysset hende på panden. Det havde ikke været lige som det var nu. Det tog pusten fra hende. Det føltes anderledes, på en måde der var så intens at hun ikke kunne beskrive den. Hun glemte at de lå midt i astronomitårnet.
Hun vidste at hun var fortabt, og vidste ikke hvordan hun havde det med det. Han havde gjort det klart hvordan tingene ville komme til at blive, og det var ikke som i hendes fantasier. Hun løftede langsomt sin ene hånd og lod den svæve bag ham, inden hun besluttede sig for at lægge den ved hans nakke. Han var virkelig ikke lige så varm som hun var.
Lige så hurtigt som det var begyndt, var det slut, og hun lagde hovedet tilbage for at få øje på Igor der så ud til at være meget tilfreds med sig selv. Hun trak vejret tungt. ”Nej,” protesterede hun og satte sig op. Der var ikke nogen der havde vundet noget som helst væddemål. Det havde bare været et lille kys, for gamle dages skyld, som hun allerede hungrede efter at opleve igen. Hun kørte hurtigt hænderne over sit ansigt og op i sit hår. ”Vi er ikke sammen.” Hun skævede mod Mylon for bekræftelse.

[Deleted]

Mylon kiggede mistroisk på sin bedsteven, velvidende om at da han havde gennet ham hen til Margo den anden dag for at øve besværgelser, var det for at han kunne vinde et væddemål.
"Hvad nu hvis jeg giver dig de ti galleoner?"
"30"
"15"
"Deal! Min mund er forseglet forevigt"
Måske det var et af disse tidspunkter at Mylon skulle være glad for ikke at behøve at tænke på penge som et problem. for ham var penge bare...penge. "Men.." startede Igor, "Er det ikke en farlig leg at lege? At kysse hinanden valentinsdag?"
Mylon kiggede hen på Margo imens han snakkede, før han gik hen mod hende-eller om ikke andet, tilbagelagde de få skridt der var imellem dem.
"Vi kunne prøve igen," hviskede han ned mod hende, "Vi er vel efterhånden nye mennesker begge to og vi har massere at lærer om hinanden....Margo vil du gå på en hemmelig date med mig, så vi slipper for at mine venner forfølger os?" Spurgte han med en bedende undertone. Med ét enkelt kys, quidditch og en duel, var Margo Jones kommet så langt ind under hans hud, at han glemte alt om sin fremtid.

[Deleted]

Hun samlede tryllestavene op fra gulvet og knugede om dem, mens hun rejste sig op. Hun lod som om hun var mere fokuseret på tryllestavene end på deres samtale. Måske kunne hun ikke så godt lide Igor alligevel.
Det lød som en fofræfrdelig idé at tage på en hemmelig daté. Hun kunne alt for godt lide ham til at hun ville være okay med at han forsvandt i to år mere uden at sige det til hende.
Men, det virkede også så fristende at hun kunne høre et, ”Okay.”, forlade sine læber. Pokkers! Det var det hun hele tiden havde villet have. ”På en enkelt betingelse,” hun rakte ham hans tryllestav tilbage ved at trygge den mod hans bryst. Hun kunne ikke lade være med at lade blikket flakke hen mod Igor. Burde han ikke gå sin vej, eller sådan noget? ”Lad være med at forelske dig alt for meget.” Hun smilede til ham, så godt hun kunne.

[Deleted]

Han kunne have været hoppet ud i dans da svaret forlod hendes læber, og han kunne mærke at han smilede. Smilede stort.
Før havde de endt med blot at være venner med en forelskelse, måske han faktisk havde en mulighed for at kunne lærer den rigtige Margo at kende nu og om ikke andet få en god aften ud af det.
Han holdt fortsat sin tryllestav ind mod brystet. Han kunne mærke hvor hurtigt hans hjerte bankede, og han kunne knapt mærke den kolde vind mere.
"Skal I blive ved med at stå og hviske?"
"Skrid pytrova" Mylon pegede på døren bag Igor, "jeg vil ikke holde valentinsdag med 2 personer"
"Fint fint" Igor bakkede hen mod døren, "men jeg venter oppe, og Margo, hvis han kommer sent hjem så nægter jeg at I ser hinanden igen-Mit lille pus skal jo have sin senge tid" Han gik grinene ud af døren, og efterlod dem alene.
"Er du okay?" Mylon kiggede op og ned ad hende.

[Deleted]

Hun fornemmede på hans store smil at han havde glemt at de ikke måtte være sammen. Hans forældre ville ikke blive glade for det, og godt nok havde Margo ikke længere en søster til at udspionere sig, men det havde Mylon. Måske var det godt at de var blevet stoppet da de var.
Hun løftede en vinkende hånd mod Igor, inden han forsvandt. "Hvorfor skulle jeg ikke være okay?" spurgte hun og lagde tryllestaven på plads i sin kappes inderlomme. "Det er ikke mig der har en sengetid der skal overholdes." Okay, det var også hende og alle andre elever, men der var ikke nogen der tjekkede lige så stramt op på hende som Igor gjorde på Mylon. Det var da ret sødt. "Selvom jeg har det lidt koldt nu."

[Deleted]

"Jeg tænkte bare på, nu hvor vi blev opdaget og alt det og..at det er er det vi ikke burde og sådan" Han kløede sig i nakken med den hånd der ikke puttede tryllestaven ned i kappelommen. "Men jeg tror ikke Igor siger det til andre, ligemeget hvad er så er han min ven...og han ved ligeså godt som os to, at..at vi nok ikke rigtig kan det her" Han havde endda haft en drøm om hende i rusland, hvor hun havde stået for enden af hans seng og snakkede om planter og hvor meget han betød for hende. Men det bliver aldrig en realitet, tænkte han bittert og lod blikket glide ned til fliserne, før han igen kiggede på hende.
"Skal vi gå tilbage? Jeg mener..hvis vi har træning i morgen alligevel"

[Deleted]

"Det var bare et kys." svarede hun, og havde det lidt dårligt med at formulere det sådan. Det havde ikke føltes som når Will havde kysset hende. Hun følte sig stadig helt let i hovedet. "Eller, jeg... Du ved hvad jeg mener. Det var fint, det er jo ikke fordi vi er kærester nu." Det var i virkeligheden meget mere ham der ikke kunne, end hende der ikke kunne. Det var hans forældre der var på nakken af ham.
"Når, ja." svarede hun. Hun havde i et øjeblik glemt at hun var med på Quidditchholdet. Nu hun huskede det, blev hun ret glad. "Vil du holde min hånd hvis Will kommer?" jokede hun og begyndte at gå.

[Deleted]

Bare et kys...det var som om en sten faldt ned på hans hjerte.
"Nej, nej du har ret altså det betyder jo ligeså lidt som når Will kyssede dig" sagde han så overbevisende som det var ham muligt, med et falsk smil plastret på sine læber. "Vi burde nok invitere de andre drenge med, sådan at folk ikke ender med at tro at vi faktisk er på en date næste gang" Sagde han og undgik at kigge på hende. Faktisk stirrede hans blå øjne direkte på døren, imens han prøvede at få det til at hænge sammen i hans hoved; De havde kysset og hun afviste ham blankt...men du kan alligevel ikke være sammen med hende Mylon, mindede han sig selv om.
"Arh, jeg tror jeg springer over" han grinede kort, og det var tydeligt et falskt grin, "Men ehm..skal jeg prøve at spørger min søster om du må låne hendes kost til træning og kamp?" Spurgte han i håb om at ændre samtale emnet. hans blege fingre åbnede døren til trappen.