Nærkontakt

[Deleted]

Sted | Astronomi tårnet
Tid | Efter dagens sidste time
@mylon

Hun havde flygtet rundt hele dagen. Hendes strategi var ikke at forblive det samme sted hele tiden, fordi sandsynlighederne for at støde ind i Will så var meget mindre. Det var noget hun gjorde hvert eneste år på valentinsdag. Det var altid lettest at gemme sig og lade være med at snakke om tingene. Margo havde sit hår stramt flettet ned ad ryggen, og et grønt tørklæde om halsen for at skjule lidt på håret. Hun ville jo ikke genkendes alt for let.

I starten havde hun gemt sig blandt Simon og hans venner, indtil Simon med røde kinder havde indrømmet at han skulle hen og aflevere et valentinskort. Så havde hun siddet lidt i spisesalen, lidt i hvert af drivhusene, og lidt i det høje græs på den ende af søen der var længst væk. Det var lidt for tæt på skoven til at hun havde kunnet lide det. Hun frygtede for aftensmaden, der var ikke mere end en times tid til, hvor hun ville blive tvunget til at sætte sig ved Slytherins langbord. For nu, sad hun gemt i astronomitårnet. Drivhusene var for risikable.
Det blæste koldt ind over tårnet.

[Deleted]

Hans normale skoleuniform, var gemt indenunder den sorte lange kappe. Den skjulte næsten også hans sko. Kappen slæbte hen over de sorte skinnene trappetrin, der første op til astronomi tårnet, imens han dovent bevægede sin fødder.
han var på flugt, det var den bedste måde at beskrive det på. En ung pige fra tredje år, med kort brunt hår, var kommet hen til ham med et valentinskort. Victor var den der havde grinet højst og deres grinene ord, havde fulgt ham resten af dagen.
"Hvis jeg bare høre Victors hæslige grin én gang mere" Hviskede han irriteret for sig selv idet han åbnede den brune trædør til astronomi tårnet. Det var sjældent at der var elever der oppe, og hvis der var, plejede de ofte at gå når han dukkede op.
Den elev der var derinde denne gang, var dog en han kendte, hvilket var det der undrede ham mest.
"Margo?" han lukkede døren bag sig, "hvad laver du her oppe? Burde du ikke løbe rundt nedenunder og tage imod tusindevis af valentinskort fra Will?" Et skævt smil spillede over hans læber.

[Deleted]

Hun sad op ad en stolpe, en af dem der ikke var særligt tæt på hegnet der stoppede eleverne fra at falde ned, for hun ville ikke komme for tæt på kanten hvis nu Will kom og forskrækkede hende. Hun havde trukket benene op under sig, men frøs ikke rigtig. Hun plejede at være ret varm.
Margo drejede hovedet mod en stemme, der bestemt ikke tilhørte Will. Hun havde sådan lidt håbet på at støde ind i ham deroppe. Ellers ville hun ikke have valgt lige astronomitårnet at gemme sig i. Hun havde sidder deroppe ret ofte, i begyndelsen af femte årgang hvor han ikke havde været der.
”Det er præcis det jeg prøver at undgå.” svarede hun og gengældte hans smil. Der var meget der havde ændret sig mens han havde været væk, men Will var ikke en af dem.

[Deleted]

"Jeg forstår dig," Mylon rettede lidt på sin kappe, før han satte sig ned ved hendes side, "Jeg overhørte ham snakke med Victor, om at købe dig et smykke eller sådan noget" Det var utroligt så længe Will havde været forelsket i Margo. Var det tre år nu? Mylon prøvede at tænke tilbage på første gang Will havde snakket om hende. Dengang han havde været lav.
"Det er godt han er højdeskræk, for så kommer han ikke her op..Men det vidste du vel i forvejen, nu hvor i har været sammen?" han kiggede spørgende hen på hende. Hvor meget mon de vidste om hinanden? Will vidste garanteret mere om Margo end Mylon selv gjorde.
Mylon lod sig glide ned, til han lå på de kolde fliser, hvorefter han så puttede sine hænder bag sin nakke for at støtte hovedet.
"valentinsdag er mærkelig og en smule dum. Har du set alle de små elever der render rundt med røde kinder?" Han grinede kort.

[Deleted]

Margo skar ansigt. Hvis han gjorde, måtte hun nægte at tage imod det, og så ville det blive rigtig akavet. Én ting var at han klippeklistrede kort til hende, men han skulle ikke bruge penge på hende.
Hun nikkede, ”Men jeg tror ikke det ville stoppe ham, når han har ledt alle andre steder.” Hun sukkede tungt. Det at hun havde været sammen med Will var efterhånden noget hun havde haft lyst til at snakke med Mylon om længe. Hun havde ikke rigtig forklaret sig. Ikke at hun på nogen måde behøvede at forklare sig nu hvor Mylon havde gjort det klart at de to i hvert fald ikke skulle være sammen. ”Hør, jeg kunne ikke rigtig lide ham. Ikke lige som man skal kunne lide sin kæreste.”
Hun skævede mod Mylon da han satte sig ned ved hendes side, og til sidst lå helt ned. Hun rettede på sig, til hun kunne se ham ordentligt. ”Orh, ja. Min bror er en af dem.”

[Deleted]

Mylon trak på den ene mundvig. "Du har sikkert ret, han kan være meget..målrettet. Men for det meste snakker han bare for meget" Will havde et ustyrligt mundtøj, og Mylon var fuldkommen overbevist om at hans forældre ville have munden tryllet væk fra Will, hvis de nogensinde mødte ham, ikke at Mylon nogensinde kunne se en grund til at præsentere dem for hinanden, men tanken var der vel. Margo begyndte at snakke om hende og Will. Mylon mærkede en knude samle sig i hans mave og bryst imens hun snakkede, også selvom hendes ord burde behage ham.
"Det havde været nemmere hvis du kunne lide ham på kæreste måde..tror jeg," Han drejede hovedet svagt til den ene side og kiggede op på hende, "Hvis i var kæreste så behøvede jeg ikke rende rundt her og føle mig som en hund i kort snor"

[Deleted]

”Målretter er meget pænt sagt.” kommenterede hun mumlende. Selv ville hun nok have brugt et lidt mere negativt ord, så som ’forfølgende’ eller ’irriterende’. Begge dele, helt sikkert begge dele. Han vidste som regel hvor hun var henne, og de var som regel sammen i timerne. Ved langbordet også. På trods af hvor meget hun havde set til Igor og Victor af den grund, kendte hun kun Will, fordi han snakkede så meget.
Mylon havde ikke nogen grund til at føle sig sådan. Eller, han kunne i det mindste bare lade som om at han var lige glad med det hele, så Margo også kunne.
”Jeg gider ikke at være sammen med andre.” sagde hun og fjernede noget løst hår fra sit ansigt. ”Det har jeg heller ikke været.”

[Deleted]

Mylon fjernede hænderne fra sin nakke, og satte istedet albuerne mod fliserne under ham. Vinden føltes kold mod hans ansigt, og han glædede sig over den kappe han havde på. Hvor meget ville han dog ikke fryse uden den?
"Fryser du overhovedet ikke?" Spurgte han i håb om at få samtalen hen på noget andet end valentinsdag, selvom hans tanker knapt nok kunne tænke på andet end netop det. Og der gik ikke længe før hans tunge forrådte ham.
"Jeg har ikke kunne tænke på andre end dig og det har drevet mig til vanvid, det var pludseligt som om hver eneste pige i rusland, fik dit ansigt og det blev kun værre jo ældre jeg blev" Han sukkede sagte. "Undskyld"

[Deleted]

Margo trak på skuldrene. ”Ikke rigtig.” Jo, hendes fødder føltes lidt kolde, men hendes sko var heller ikke lavet til vinterfejr. Hendes næse føltes også kold, men det var også det. Det var til at holde ud. Hun blev jo også altid varmere i hans nærvær, formentlig fordi hendes hjerte bankede hurtigere end det skulle.
Hun skubbede sig lidt længere ned mod hans ben, hvorefter hun lagde sig ned. Så var deres ansigtet nogenlunde i samme højde, og hun kunne stadig kigge på ham. Hendes fletning og tørklæde gjorde at hendes hoved ikke engang lagde sig på stengulvet. Det ville nok have været lige lovligt koldt. Hun smilede svagt. ”Jeg havde det elendigt efter at du var taget af sted. Jeg blev ved med at se mig over skulderen i timerne og forvente at se dig.”

[Deleted]

"hmm" mumlede Mylon og kiggede ned ad hende. Hun havde knapt nok tøj på, og Mylon selv frøste nærmest i kappen..Løj hun mon? Han forsøgte at aflæse hendes ansigt og bevægelser, men ikke én eneste del af hendes krop rystede, så han endte med at tage hende på ordet. Margos krop gled ned over fliserne indtil hendes øjne var i samme højde som hans. Hvornår havde de sidst været alene? Da i trænede besværgelser, mindede Mylon sig selv om, dog havde det ikke føltes som om de var rigtig alene, og de havde bestemt ikke tid til at snakke rigtig sammen der.
"Jeg ville gerne have skrevet til dig, men min mors husalf var blevet min personlige overvåger, skråstregs, bodyguard..Jeg snakkede med min familie, gik rundt med min familie og jeg var næsten overrasket over jeg ikke skulle dele værelse med hele min familie" Mylon skar kort en grimasse, "At skulle dele værelse med min søster ville være nok til at traumatisere mig for livet..eller sende mig på sankt mungos!" Han forsøgte at smile til hende, men det var som om det ikke blev til andet end en trist grimasse. "Er du glad for at være med på holdet? Der er jo træning i morgen tidlig..inden forvandling mmm dejligt" hans stemme var tydeligt sarkastisk. Mylon var ikke den store fan af at stå tidligt op, og slet ikke når 'tidligt' betød klokken 5.

[Deleted]

”Mhmm,” svarede hun. Hun løj altså ikke. Det var et godt blodomløb, eller sådan noget i den stil. Hun havde ikke engang sine drageskindshandsker på.
Hun rullede om på siden og betragtede ham med rynket pande. Hun var ikke helt sikker på at hun forstod hvad det var han havde lavet i Rusland. Havde han fået hjemmeundervisning, og lært om forretningen, eller var han håbløst bagud med lektierne? ”Jeg ville også gerne have skrevet til dig, men jeg vidste ikke hvor du var henne.” svarede hun og rullede om på ryggen igen. ”Hvad lavede du overhovedet derhenne?”
Det lød ikke slemt at stå tidligt op, for hun levede normalt med så meget larm at hun ikke kunne sove meget længere end det. ”Jeg er glad for at være på holdet fordi du er på holdet.” svarede hun og rettede blikket op mod himlen. Den var endnu en afart af blå hvis man kiggede lige op. Hun var også glad for at være på holdet fordi mere end et par af hendes søskende havde været det, og hun så ikke ville være sådan en som Nina der lod være fordi hun håret skulle sidde rigtigt. Så var der også det med at Simon syntes at hun var mega cool, og at hun generelt godt kunne lide at spille Quidditch.

[Deleted]

Mylon kiggede den ad sin egen kappeklædte krop, imens Margo snakkede. "Har jeg ikke sagt det en gang?" spurgte han undrende og rykket blikket fra sig selv, til hende, "..Men det jeg lavede var at sidde med min far i hans barndoms palæ, altså hos min farmor og farfar, og høre om forretningen og om hvordan man skal lede den og hvilke andre ledere der også er og sådan," Han holdt en kort pause, tænkende om han skulle fortælle hende det hele, "....okay nu er jeg jo begyndt så, jeg var også hen og se min fætter spille quidditch og jeg var til nogle middage, hvor min mor prøvede at smede mig sammen med de fleste af pigerne fra de rige familie..men rige piger er for det meste utroligt grimme og selvoptaget..det er jeg vel også" Pludseligt følte han at han snakkede alt for meget, og i stilhed lod han sig fald ned fra sine albuer, og ned de kolde fliser. Var himlen blevet mørkere?
"Der kommer komet regn i aften..så alle kæresteparrene kommer nok her op efter aftensmad-bare så du er advaret om at du nok vil være væk der" Så forsigtigt og stille som han kunne, rykkede han sig en anelse tættere på hende. Hans skuldre var få centimeter fra hendes. "Jeg er glad for at du er på holdet" han mærkede varmen sprede sig i hans krop.

[Deleted]

”Du har kun sagt at du blev nødt til at rejse væk fordi du skulle lære om familieforretningen.” svarede hun i et tonefald der lød alt andet end glad. For han havde slet ikke forklaret sig. Hun forestillede sig ikke at der kunne være særligt meget han kunne lære om den der forretning. ”Hvad er det for en forretning?” spurgte hun, da han holdt en kort pause. Hun tvivlede på at det ville have med Quidditch eller med Astronomi at gøre, så det ville ikke gøre ham lykkelig. Ikke det mindste glad.
Det fik hendes mave til at binde sig sammen i en ubehagelig knude, og pludselig følte hun sig ret kold. ”Okay,” lagde hun ud, for det næste hun sagde ville ikke komme til at være helt passende. ”-jeg ved godt at vi ikke er… noget… men jeg hader det der.” Hun sukkede og lagde armene rundt om sig selv.
”Så må vi hellere komme væk herfra inden de alle sammen kommer.” svarede hun. Hun kiggede ikke, men hun kunne mærke at han kom tættere på. Hun rykkede sig også tættere på ham og lod sin håndryg røre ved hans efter at hun havde lagt armene ned langs sine sider igen. ”Glædelig valentinsdag, for resten.”

[Deleted]

"Nårh ehm...det er en tryllestavs forretning..en kæde i Rusland primært, men de er ved at bryde igennem markedet her i England også," Forklarede Mylon, "Kozlovsky tryllestave..de laver også hylstre til tryllestavene så de ser mere fine ud..ehm..ligesom min" han fumlede et par gange med hånden nede i sin kappe lomme før han trak sin stav op; Den var af rødligt træ, kirsebærtræ, og var forlænget med et sort diamant besat hylster, der tilsammen lavede et 'M'. "Intet er for glamourøst til familien Kozlovsky" sagde han med et svagt grin og lagde sin stav oven på hendes mave.
"Jeg hader det mindst ligeså meget, eller mere. Har du nogensinde hørt en pige snakke om sit hår i en halv time uden pause?" Mylon følte at han skulle dø da han havde fået den mørkhåret pige som bordame. Var alle andre piger end Margo, sådan? Det virkede som en skræmmende fremtid han gik imøde så.
Hendes hånd var varm da han svagt smilende, maste sine fingre ind mellem hendes, endnu håndryg mod håndryg.
"Glædelig valentins dag..Jones" Han mærkede sommerfuglene i maven da han drejede hovedet hen mod hende, "Det her minder mig om da vi lå på græsset ved drivhusene, efter jeg havde været til træning..og vi endte med at skændes fordi..fordi vi altid skændtes" fortalte han svagt grinene. Et grin der endte ud i et suk.

[Deleted]

Til hendes store irritation lød det ikke som noget helt vildt slemt. Hun kunne ikke nævne hvilke forfærdeligheder hun havde tænkt, andet end at de bare fremstillede guld og diamantbelagte alting. Tryllestave var noget som alle havde brug for. ”Nina studere tryllestave.” svarede hun. Det var det eneste hun kunne komme på, der havde forbindelse til tryllestave.
Hun samlede hans stav op og rakte den op i luften for at betragte den. Okay, hun havde haft ret med at de diamentbelagde alting. Den var meget smuk, hans stav. Hun trak sin egen frem fra kappelommen og strakte den op ved siden af den anden. Den var af lysebrunt æbletræ, snoet rundt om sig selv og var kroget ved skaftet. Den blev tyndere og tyndere, og lignede lidt en pind hun lige havde knækket af et træ. ”Er der ikke noget jeg kan gøre ved det?” spurgte hun, og fortrød det med det samme. For stavene repræsenterede meget pænt hvor forskellige de var. Hun sænkede dem og lagde dem begge mod sit bryst.
Hun smilede lidt igen da hun mærkede hans fingre. Hun turde ikke at dreje sit ansigt mod hans, af frygt for hvad hun kunne finde på at gøre så. ”Vi skændes ikke lige nu.” hviskede hun. ”Vi har ikke været oppe at skændes siden du kom tilbage. Hvad sker de lige for det?”