Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 18, 2015 13:44:04 GMT
@davy
Gabriella sendte Davy et stille smil, "Det kender jeg godt.." sagde hun stille, hun ville da helt klart også ønske hun havde mødt sin mor, for slet ikke at snakke om hendes far, hun vidste jo ingenting om sin biologiske familie, men hun havde nok bare vendet sig så meget til det efterhånden, at det ikke var noget hun tænkte over så meget mere. Hun vidste ikke om hun havde søskende eller noget som helst, og siden hun havde været 10 år, havde hun bildt sig selv ind, at det også var bedst sådan, det var nok også derfor hun havde opgivet at finde dem.
Hun nikkede lidt, "Ja, det kan jeg," svarede hun, hun havde bare et eller andet med dyr, hun følte sig rolig og godt tilpas når hun var i nærheden af dem. "Hvor har du været henne?" spurgte hun nysgerrigt, selv havde hun kun været i USA hvor hun var opvokset, og efter skolen var hun flyttet til England, udelukket for at komme så langt væk fra børnehjemmet, som var hende menneskeligt muligt, men hvor hun stadig ville kunne forstå hvad de sagde. "Skal du så ud og rejse igen, når din pause er færdig?" spurgte hun, og lagde gaflen fra sig, da hun var blevet færdig med at spise, "Tak for mad" sagde hun og vendte blikket mod Davy med hovedet en anelse på skrå. Jo mere de snakkede, jo mere følte hun, at hun kunne slappe af. Det var virkelig dejligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 18, 2015 18:53:09 GMT
Davy smilede roligt til hende, glad for at hun var faldet en smule ned på jorden igen og han håbede da at han på et eller andet tidspunkt kunne få hende til bare at stole en lille smule på ham, selvom han godt vidste chancen nok ikke var så stor med de ting hun havde været udsat for. "Vil du ikke have et bad eller noget?" spurgte han roligt, han havde jo ikke ligefrem noget tøj hun kunne passe, men han kunne jo nok skaffe det på en eller anden måde, måske få Kayla til at sende noget, hun kunne nok bedre være i hendes tøj end hun kunne være i hans.
"Jeg har været i en lille by udenfor Chicago, det har været super spændende... Men ja, jeg trængte nok bare til at komme hjem, min familie er jo her og sådan" sagde Davy i et smil, selvom han ikke kunne snakke med sin mor, nu var hun var gået bort, og hans far havde han ikke meget kontakt til, så havde han jo stadig tre søskende som han var utroligt glade for. "Jeg har ikke helt besluttet mig, måske... Det må tiden vise. For nu bliver jeg her et år eller to" sagde han i et smil. Davy var som oftest meget impulsivt og han tog hvad han kunne, han tog ud hvis det passede ham og slappede bare af.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2015 21:29:54 GMT
Hun rynkede en smule på panden, "Tak, men jeg tror et bad er tilstrækkeligt" sagde hun og kom med et stille grin, det var nok det første grin hun sådan rigtigt kom med, men han virkede nu som en sød mand, og selvom hun ikke stolede på ham, og bestemt ikke havde tænkt sig at dele seng med ham eller noget i den stil, så havde hun det faktisk sådan nogenlunde i hans selskab. Men han skulle stadig ikke komme for tæt på hende, så freakede hun.
Gabriella sendte et stille smil til Davy, "Chicago? Waw, det lyder virkelig spændende.. Arh, ja selvfølgelig, dem må du have savnet" sagde hun, hun ville nogen gange virkelig ønske hun kendte sin biologiske familie, men på den anden side, så kunne hun jo ikke savnet nogen hun aldrig havde mødt. Selvom hun da ville lyve, hvis hun sagde hun ikke var bare en smule nysgerrig på at finde dem. Hun nikkede en smule, "Så har du jo også god tid til, at finde ud af det" sagde hun, og rejste sig for at bæger sin tallerken ud, en smule opdragelse havde hun trods alt fået. Hun satte sig ømmende ned i sofaen, selvfølgelig havde hun stadig ondt, og det ville nok ikke bare lige gå væk over natten, selvom Kaylas eliksir havde hjulpet en del på det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2015 22:05:26 GMT
Davy rømmede sig en smule ved hendes ord, og kunne mærke en kort rødmen: "Ehm nå ja.. Selvfølgelig, ellers må du bare... Du ved" sagde han og pegede i mod badeværelset. Han var lidt forvirret ved hele situationen. Det var jo ikke fordi at han ikke havde været omkring piger før, men han var bare ikke vant til at de ligefrem var nervøse for ham. Davy vidste jo godt selv at han var ganske harmløs, han havde aldrig gjort nogen ondt og det kunne han aldrig drømme om. Han sad derfor i et langt øjeblik og smilede bare til hende, mest fordi han ikke helt vidste hvad han skulle sige.
"Ja... USA er virkeligt fantastisk, men ja, der er intet der slår det her område.. Hvad med dig? Har du rejst meget?" spurgte han og følte sig en smule mere rolig når samtalen bare var noget mere normalt og afslappende. Hun var jo en sød pige, han var bare så helt utroligt bange for at han ville komme til at træde ved siden af: "Vi er jo unge, der er tid nok til at finde ud af det hele..." smilede han roligt: "Jeg tror snart jeg vil sove, som sagt kan du bare sove i sengen, jeg skal nok tage sofaen" sagde han i et venligt smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 25, 2015 12:11:35 GMT
Hun smilede lidt, "Tak, men jeg tror jeg klare mig" sagde hun, at skulle have været nøgen i en mands hjem en gang, var mere end rigeligt for hende, selvom hun havde haft lyst døren og det hele. "Har du nogen kæreste, eller?" spurgte hun, ikke helt sikker på hvorfor. Måske fordi, hun på en eller anden måde ville være mere tryg hvis han havde, for så ville chancen for at han ville røre ved hende, måske være det mindre.
Hun rystede lidt på hovedet, "Jeg ved ikke hvor jeg er født, men jeg har boet i USA hele mit liv, det er ikke mere end nogle måneder siden, jeg kom her til.." forklarede hun. Hun havde bare ville så langt væk fra USA som var hende menneskeligt muligt, og i England snakkede de jo sjovt nok også engelsk, så for ikke at skulle til at lærer et helt nyt sprog, så havde det været England hun havde søgt til. "Ja, det er jo det" medgav hun, med et lille skuldertræk. "Jeg kan altså sagtens sove på sofaen, jeg vil ikke smide dig ud af din egen seng" sagde hun, men kunne også godt mærke hun var ved, at være godt træt, det havde været en lang dag, aften nat, for den sags skyld, og nu var det jo ved at være aften igen, så det var vel ikke underligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 25, 2015 14:07:31 GMT
Davy smilede ganske roligt til hende, som hun spurgte om han havde en kæreste og han besvarede med en rolig hovedrysten: "Nej det har jeg ikke" svarede han blot. Han havde ikke haft en kæreste i et stykke tid faktisk: "Jeg arbejder utroligt meget... Så ja..." sagde han og trak så let på skuldrende, det var ikke altid at han havde tid til at se andre mennesker end dem der var på hans arbejde og det gjorde jo også at det var en smule mere indviklet at finde en pige at være sammen med, selvom han da utroligt gerne ville finde en at dele livet med. "Og jeg elsker mit arbejde" sagde han i et smil og trak på skuldrende, han havde ikke rigtigt lyst til at skære ned.
"Her er nu meget skønt, jeg er sikker på du vil kunne lide det... Kender du slet ingen her?" spurgte han i en rolig stemme og kiggede så i mod hende, det måtte være hårdt at være så alene i et helt nyt land. "Det gør ikke noget, jeg vil gerne sove herinde... Lad mig vise dig soveværelset" sagde han i et venligt smil, og rejste sig så op for at gå ind i mod det lille soveværelse, det var intet fint og fancy, men der var naturligvis pænt ryddet op, Davy var ikke ligefrem noget rodehoved.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 13, 2015 13:58:19 GMT
Det var rart at hun var begyndte at kunne slappe noget mere af i hans selskab, også selvom hun stadig hellere ville hjem til sig selv, der var hun bare mest tryg. "Arh, ja, så er der jo ikke så meget tid til andet" medgav hun med et forsigtigt smil på læberne. Men hun holdt ikke øjenkontakten ret længe af gange, i frygt for, at hendes williegen ville trikke ham. "Det kan jeg godt forstå, det gør jeg også, eller altså mit eget arbejde.." sagde hun en smule fortumlet.
Hun rystede lidt på hovedet, "Nej, ikke ud over mine kollegaer og min roomie, som er på ferie" sagde hun, hun ville meget hellere bo her i England end USA hvor hun kom fra, eller hvor hun regnede med at hun kom fra. Hun nikkede lidt, "Okay, hvis du er helt sikker, jeg vil virkelig ikke være til besvær" sagde hun, og rejste sig for at følge med ham, selvom hun ikke var særligt meget for at følge med ham ind til et rum, hvor hun vidste der ville være en seng. Hun mærkede sit hjerte begyndte at banke en smule hårdere, af nervøsitet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 13, 2015 17:43:27 GMT
Davy smilede blot og nikkede så ganske roligt: "Ja præcist, jeg har nok bare altid gået meget op i min karriere så ja... Jeg prøver at følge med" sagde han i et smil. Han ville gerne være den bedste indenfor sit fag, og han havde da også en drøm om engang at få sit eget reservat, men han vidste godt at det var både dyrt og krævende, og selvom Davy var dygtig til det han lavede, så vidste han godt at han ikke var SÅ dygtig. "Hvad arbejder du med?" spurgte han i en rolig stemme og smilede så stille til hende.
"Arh du har en roomie?" spurgte han forvirret, havde hun ikke sagt hun ikke havde et sted at bo eller havde han misforstået noget? Han turde ikke helt spørge ind til det i frygt for at hun måske vill tage det forkert eller blive ked af det, hun virkede jo som en sød pige og Davy var aldrig ude på at såre nogen. "Du er slet ikke til besvær, det er hyggeligt nok med noget selskab" sagde han i et smil og trak så let på skuldrende, imens han kiggede i mod Gabriella.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 15, 2015 13:25:22 GMT
Hun smilede stille til ham, "Det er også vigtigt, at få sig en god uddannelse," sagde hun. Det var nok også en af grundene til at hun var flyttet til England. Godt nok var der også dyrepasser centre i USA, men de var bare bedre her i England. Hun ville gerne have sig en god uddannelse, og hun havde altid elsket dyr, så den havde ligget lige til højre benet. "Øhm, jeg er dyrepasserelev på et daycare center," returnerende hun med et lille smil. Hun elskede sit arbejde, og hun fortrød på ingen måder, at det var der hun var landet.
Hun nikkede lidt, "Ja, jeg kender hende ikke så godt, men hun er sød nok," sagde hun, hun havde ikke råd til at bo alene, så meget tjente hun jo heller ikke som elev. Det kunne virkelig godt mærkes, men sådan var det vel altid. Bare det at hun rent faktisk tjente bare lidt, gjorde meget, det havde hun jo aldrig prøvet før. Hun kørte sin ene hånd op og ned af den modsatte arm, i en langsom og rolig bevægelse, mens hun kiggede lidt ned mod gulvet. Hun følte sig nu ret meget til besvær, han kendte hende jo slet ikke. Han kunne i realiteten ikke vide om hun var en eller anden sindssyg kælling. Selvom den tanke ikke skræmte hende halvt så meget som tanken omkring, at han kunne være en eller anden sindssyg mand, som kun ville vente på hun ville falde i søvn. "Det er jeg glad for" sagde hun stille og kiggede så i mod ham med et forsigtigt smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 15, 2015 15:24:52 GMT
"Arh, det lyder da også hyggeligt" sagde han i et smil, det måtte være spændende at arbejde sådan et sted: "Så har vi da noget tilfælles... Altså i at vi arbejder med dyr" sagde han i et smil. Det var da meget rart at finde en der også var glad for dyr. Davy havde levet med drager lige siden hogwarts, de havde altid interesseret ham helt utroligt meget og han havde altid vidst det var præcist det han ville: "Hvad er dit yndlings dyr så?" spurgte han i en rolig stemme. Hans var jo uden tvivl dragerne, men det regnede han da heller ikke med at hun var itvivl om med hans arbejde taget i betragtning.
"arh, det er da hyggeligt nok" sagde Davy og smilede i mod hende. Han gabte en enkelt gang og lod en hånd glide op foran hans læber for at skjule gabet, naturligvis for at være høffelig. Davy var trods alt en ganske høflig og fin mand, der altid tænkte på at give et godt indtryk overfor andre. "Nåh... Men måske vi burde gå i seng, jeg ved ikke om du er ved at være træt?" spurgte han i en rolig stemme og kiggede på hende, han ville ikke bare gå i seng hvis hun ikke var træt, netop igen fordi han ikke ønskede at være uhøflig, men på den anden side så kunne han virkelgit godt bruge en lur, denne her dag havde været langt mere dramatisk end havd han lige orkede.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 18, 2015 12:32:06 GMT
Hun nikkede roligt, "Det er det bestemt også" svarede hun, hun elskede at arbejde med dyr. Et stille grin forlod hendes læber, "Ja, jeg ville også gerne have arbejdet med drager, men ja, så endte jeg på daycare centeret, og er blevet virkelig glad for det" sagde hun i en roligt stemme. Hun stolede stadig ikke på Davy eller var helt tryg ved ham, men det hjalp lidt på det, at de snakkede og rent faktisk havde noget tilfælles. "Orh, det er et tarveligt spørgsmål," sagde hun og grinte lidt, det var jo svært at vælge, der var så mange smukke, søde og spændende dyr i det magiske samfund, "Jeg har en drage tatoveret på min ryg, men jeg kan nu også rigtigt godt lide enhjørninger," sagde hun og sendte ham et stille smil.
Hun nikkede lidt, hun hadede at være alene, så det var rart ikke at være det, men hun kunne nu også godt tænke sig at få sit ejet sted, hun var bare ikke sikker på, hvor meget hun ville være hjemme, hvis hun ikke boede sammen med nogen. "Det lyder som en god idé.. Jo jeg er ret træt" sagde hun ærligt, hun havde stadig virkelig ondt i hele kroppen, men mest for neden. Godt nok havde hun været voldtaget mange gange, men smerten under og efterfølgende blev aldrig mindre. Desværre. Hun satte sig på sengen, "Er du helt sikker på du ikke selv vil sove i din seng? Jeg kan sagtens sove på sofaen" spurgte hun og kiggede i mod ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 18, 2015 14:17:12 GMT
Davy smilede til hende: "Det kan jeg godt forstå... Hvis du engang vil med ud på reservatet og se dragerne, så kommer du bare med" sagde han og smilede, han var ikke sikker på om hun turde, nu virkede hun jo ikke ligefrem som om hun havde det helt cool med mænd, men Davy håbede at hun snart ville opdage at han faktisk var ganske stille og rolig. "Wauw... Jeg har ingen tatoveringer, så tror jeg muligvis min far ville dræbe mig" sagde han i et grin. Davy kom fra en utroligt sød familie, men han var dog ret sikker på at tatoveringer ikke var specielt høj på listen over ting de ønskede at se på deres børn.
"Jamen det er også okay, lad os bare sove... Hvis der er noget, så kan du bare vække mig" sagde han i et roligt smil og rejste sig så stille op: "Jeg er helt sikker på at du skal sove i min seng ja" sagde han blot og gik ud i gangen for at tage en ekstra dyne ud af skabet som han kunne sove med inde på sofaen. Han ville egentligt bare gerne have at hun havde det godt, også betød det ikke så meget for ham om han skulle sove på sofaen, der var han jo trods alt faldet i søvn så mange gange før, når han kom træt hjem fra arbejde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 18, 2015 20:11:09 GMT
Hun kiggede ret overrasket på ham, "Må jeg godt det?" spurgte hun, ikke så meget om hun måtte for Davy, men mere sådan generelt, om det var lovligt for hende, at komme med. Det lød virkelig spændende, og tanken omkring at der jo var langt flere mænd end kvinder i det fag, det havde jo også været med til at få hende til at vælge dyrepasser i stedet for. Hun gik lidt ud fra, at det ikke var alvor at hans far ville slå ham ihjel, hvis han fik en tatovering, efter som han grinte. "Det var da en pæn måde at sige du ikke tør" sagde hun en smule flabet, hun var begyndt at slappe mere af. Hun havde nogle stykke, men dragen på hendes ryg var den største hun havde.
Hun smilede roligt til ham, "Det skal jeg nok.. Tak," sagde hun med et stille smil. Da han gik ud af værelset tog hun de lange bukser af, det ville trods alt blive alt for varmt at sove med dem på, men hun beholdte t-shriten på som hun havde lånt af ham. Hun gik hen til døren, "Godnat, sov godt Davy" sagde hun i en stille stemme, og lukkede så døren indtil soveværelset, og lagde sig i sengen med dynen over sig. Hun var øm og træt i hele kroppen, men hun faldt hurtigt i søvn, da hun først lå sengen med dynen over sig.
|
|
|