Coffie and Confessions

[Deleted]

@raven
Eftermiddag - Raven Fox Lejlighed

---

Hue - tjek. Jakke - tjek. Vanter - tjek. Forfrosset allige - dobbelt tjek. Cassandra ville ikke mene at hun var verdens værste til at klare det kolde vejr, men hun var ikke fan. I dag ville hun dog hjertens gerne gå en langt længere tur for at nå hen til den utætte kedel end hun gjorde denne dag. fra lejligheden og frem var der faktisk ikke synderlig langt, hvilket hun meget ofte havde fundet en stor fordel.
Bestemt og vant lod hun sin tryllestav tappe på de store mursten, som forføjede sig for hende, åbnede en port til den magiske verden kaldet Diagonalstrædet. Der var ganske stille i gaden denne dag, ikke mange havde behov for at handle, vejret var heller ikke synderlig indbydende til det. Men det var heller ikke Cassandras plan at handle. Hun styrrede direkte og ganske bestemt mod en bestemt dør, som førte til en ganske bestemt opgang. I denne opgang stoppede hun foran en helt bestemt dør og bankede på.

Hun skulle mødes med Raven, endelig! Hun var ved at spændes med at krybe til kors over ting hun havde oplevet. Ikke nok med at hun var løbet ind i en ubehagelig, dog meget karasmatisk type på vej hjem fra arbejde, så havde hun også haft hyggeligt besøg. Sådan noget skulle der snakkes om! Dertil var det også ved at være et stykke tid siden, og Cassandra var ligeledes nysgerrige efter hvad hendes kære veninde havde lavet den sidste tid.

[Deleted]

Raven trissede rundt i sin lejlighed, den lignede alt sammen et bombet lokum. Men hun havde de sidste par timer prøvet at rette op på dette, hun løftede sin stav over den sidste dynge rod og flyttede den ud i skraldespanden. Cassandra kunne efterhånden være der hvert eneste minut og OH GUD hvor havde Raven meget på hjertet dennegang, hendes første gang med Arthur, så mødet med William og til sidst, det nyeste skud på stammen og det mest frygtindgydende hun sikkert ville opleve, hendes forelskelse i Uriah. Hun fløjtede ganske sagte og kiggede rundt en sidste gang, når ja og ej at forglemme deres tur til Hogwarts med garden. Hun trådte hen til døren som det bankede på og hun rev den op "CASS!" hun sprang frem med den vildeste iver og hev hendes veninde ind til sig "CAAAAAAAAASSS!!! Jeg har savnet dig!" hun grinede stort og kiggede på hende.

[Deleted]

Som døren blev revet op, stod Cassandra klar med et stort varmt smil og åbnede armene med det samme, lige tids nok til at gribe fat om Raven som hun blev hovedet ind i den blåhåredes favn. "Raven! Oh hvor har jeg også savnet dig!" svarede hun og sørgede for at give hende et ordentlig varmt kram inden hun gav let slik for at møde den andens blik. De måtte holde op med at have så travlt hele tiden!
"Har du lige så meget at fortælle som jeg har?" spurgte hun en smule hemmelighedsfuldt og mystisk, som hun traskede ind i den overraskende rene lejlighed. Ikke at Cassandra havde forventet mindre, men hun var vant til sit eget rod, som aldrig gik væk til trods for den store kamp i bekæmpelse af vasketøj.

[Deleted]

Hun kiggede på hende og smilede og krammede Cassandra, det var så rart at se hende igen, som om at en følelse af hjemvant og rolighed ramte hende. Hun smilede stort "Jeg ville også blive ked af meget mindre end det" hun grinede og krammede hende igen, men slap hende så hun kunne komme indenfor "Ja det har jeg" hun grinede allerede og boblede i hendes hals med mere latter "Kom ind og sid ned, jeg har ordnet chips, snacks og hygge" hun smilede og pegede på sofabordet og satte sig ned i sofaen og hoppede godt på plads i den.

[Deleted]

Ravens lejlighed var et vant sted at opholde sig. Rigtig mange dage var blevet brugt her på både det ene og det andet. Derfor kunne hun også kaste sig vant i sofaen, utrolig afslappet med det ene ben foldet ind under sig. "Jeg elsker når vi er her! Du er den perfekte vært" der manglede aldrig noget og samtalerne kørte som smurt i olie. Den bedste form.
"Så, lad mig høre! Jeg kan fornemme at du næsten er ved at springes" hintede hun ganske roligt, mens hun betragtede Raven med et smil, ganske afventende. Hun glædede sig til at høre om den andens bedrifter!

[Deleted]

Hun kiggede på hende og grinede, det gjorde hende nærmest stolt og glad at vide at hun var en god vært, hun sprang igen rundt og kiggede på hende "Jeg kan også godt lide at være her, det minder mig om at være fri. At være væk fra min familie" hun sukkede tungt og kiggede på Cass igen og tog en dybindånging "Har du læst det med Raysal, at hun stak af fra fængslet, at de tror jeg hjalp hende?" hun bed sig i læben og kiggede ned på sine sokker, lige så blåt som håret på hendes hoved skinnede de "Jeg har arbejdet så meget, men lige den weekend hvor Raysal stak af, var jeg i udlandet. Jeg havde min .. samlejedebut" hun grinede mere end hun nogensinde havde gjort før, det var akavet at fortælle sådan noget, selv til hendes bedsteveninde.

[Deleted]

Familieproblemerne havde hun hørt en del om efterhånden. Cassandra forstod til dels, hun var i hvert fald god til at lytte og forsøge sig med gode råd. "Det var også sundt for dig at komme væk. At få lov til at være sig selv, gør altså en del!" medgav hun med et smil og så en smule bekymret på Raven som denne sukkede tungt.
Hendes smil falmede dog lidt som emnet gled ind på Raysal. Hun nikkede roligt som hendes smil blev mere skævt. "Yeah, jeg turde ikke sende en ugle dog. Ministeriet har det med at læse privat post når de bare tror der er svag mistanke." Cassandra havde ikke altid megen tiltro til deres ministerie altid. "Jeg forstår ikke helt hvordan hun slap ud dog.. Azkaban skulle - vent.. Hvad!" hendes fokus havde lagt på Raysal at hun næsten havde overhørt den meget vigtige detalje som også havde fået Raven til at grine og nærmest skinne af generthed, eller var det akavethed? "Din samlejedebut! Hold da kæft, hvem var den heldige?!" Cassandra selv havde nok været en del mere vild på det punkt end Raven nogensinde havde, og hun var også overrasket. Det var dog også på tide! Nu var spørgmsålet bare hvem den heldige satan havde været!

[Deleted]

Hun kiggede på hende og sukkede tungt "Ja, det har du virkelig ret i" hun kiggede ned og strøg hånden igennem det isblå hår og sukkede tungt igen "Jo, jeg ved ikke hvad de fjolser der har været der har lavet. Men altså, finalen er at jeg vidst er blevet frikendt. Men de holder stadig øje, så jeg arbejder nærmest dag og nat for at vise dem at jeg intet havde med det at gøre. Mens Raysal bare slapper af hjemme i Peru" hun kiggede på Cassandra og fik det pludseligt skidt "Ej, det var ikke meningen at jeg ville lyde sur" hun fik tårer i øjnene og blinkede dem vredt væk. "Han hedder Arthur og er også fuldblods magiker" hun grinede "Men det er ikke noget mere, så havde jeg et ret tilfældigt knald med William. Og nu" hun mærkede hvordan hendes stemme blev helt lille og svag "Er jeg forelsket i en, som min søster aldrig ville kunne lade mig tillade at være sammen med" hun fik tårer i øjnene igen og kiggede ned, men han var der altså i hendes hjerte og tanker hele tiden. Hendes lille hundehvalp Xander gav et lille bjæf fra sig og Raven tog ham op, han slikkede hende kærligt i ansigtet og lagde sig ned "OG det her er Sir. Xander Weed" hun grinede og kiggede på Cass "Hvad er der sket med dig siden sidst?"

[Deleted]

Cassandra sukkede let. Det var aldrig rart hele tiden at blive kigget over skulderen. Selvom man var blevet frikendt, føltes det tit som om at ingen helt stolte på den dom. "Du har ret til at være sur, Raven" Cassandra kunne udemærket godt forstå fustrationen det måtte havde medført. "Ved Raysal godt at du har det svært på arbejdet efter det skete?" det var ikke retfærdigt at hun skulle udsættes for at være under konstant overvågning på sin arbejdsplads.
Cassandra blinkede en smule overrasket. "Wauw, du har fået oplevet livet!" den lille og mere svage stemme der efterfulgte gjorde dog Cassandra langt mere bekymret end glad på venindens vejne. "Oh søde skat.. Jeg ved godt hvordan dine familieforhold foregår.. Men.." Cassandra sukkede let og lagde en hånd på venindens knæ "Hvis du er forelsket i manden, så skal hun ikke stoppe dig" det var et farligt råd at give, men det var hvad Cassandra selv fandt mest rigtigt.
Cassandra betragtede lille hund som bjæffede kærligt. "Han er ny, og ekstrem nuttet" svarede hun med et stort smil og kunne virkelig ikke stå for de søde hundeøjne.
"Øhm.." rømmede hun let, bestemte sig for hvilken del som skulle komme først. "Jeg blev forfulgt af en noget spøjs, skræmmende herre fra arbejde i nat.. Han var meget karismatisk og charmerende.. Men han fortalte nogle forstyrrende ting.. Jeg tror.. Jeg tror han ved at jeg er varulv.." det havde skræmt hende afsindigt, da hun holdte stort set alle kort så tæt på hånden som overhovedet muligt. Raven vidste det, men Cassandra skjulte naturligvis heller intet for Raven. "og ikke lang tid efter det, fandt en anden også ud af det.. min hemmelighed smulre lidt for mig.." kom der lidt nedtonet fra hende. Det andet bekendtskab havde trods alt ikke vækket alarmklokker.

[Deleted]

Hun kiggede på hendes veninde med alvoren tegnet i ansigtet "Jeg ved det, men jeg har ikke lyst til at være det Cass. Jeg vil bare væk" hun bed sig hårdt i læben og kiggede på hendes veninde "Det tror jeg Hun ved. Vi har stadig ikke snakket sammen?" hun fik tårer i øjnene og blinkede dem vredt væk og kiggede ned. "Ja det har jeg" hun sukkede og strøg en tot går om bag øret og kiggede på Cass "jeg kan ikke være her og være sammen med ham. Så hvis jeg gerne vil være sammen med ham må jeg rejse Cass. Jeg kan give dig min destination når jeg selv ved noget også er du den eneste her ud over ham og jeg der ved hvor jeg er taget hen".
Hun kiggede på hendes veninde som hun begyndte at fortælle om hendes liv og hvad der var sket og hendes hjerte hamrede i brystet på hende "ne..nej vel?" hun tog hendes hånd "Hva... Hvad skal der så ske med dig?" bekymringen lyste ud af Raven som hun kiggede rædselsslagen på hendes veninde. Hvis de vidste hvad hun var, ville der vel ikke gå længe før end at hun ville blive jagtet? Hun bed sig i læben så hårdt at hun smagte blod. Lige indtil venindens toneleje skiftede "Hey er der noget om den anden person du ikke fortæller mig Cass?" hun grinede og lagde hovedet på skrå

[Deleted]

Det var sjældent man havde lyst til at være sur, det bragte dårlig humør med sig og det var svære at nyde livet. Men nogle gange var det nødvendigt at komme ud med det. Cassandra så roligt på sin veninde, med tydelig bekymring over hele situationen. Det var noget rod. Cassandra nikkede til hendes beslutning, selvom det var en smule foruroligende det der skulle til at ske. "Hvad skal jeg sige hvis din søster kommer rendende?" Ikke sandheden, så langt var Cassandra med i foretagenet. Men hun måtte gå ud fra at Raysal kendte noget til varulvetøsen hendes lillesøster hang ud med. Ikke at hun nødvendigvis vidste at Cassandra var varulv, men set hende havde hun nok. "Jeg tror ikke, at hun tror på at du bare er forsvundet og intet har sagt til mig. Jeg kan bilde hende hvad som helst ind dog" det var hun i hvert fald villig til at gøre det for Raven. Selvom det kunne ende grimt ud for hende selv.

"Egentlig ikke noget.. endnu.. Men jeg var.." Cassandra tog en dyb indånding og så ned på sine hænder. "Jeg var bange" Cassandra gjorde altid meget ud af at sige at hun aldrig var bange. At hun var som en klippe. Men det var hun ikke altid. "Han gjorde mig ikke noget.. men han finder mig uden tvivl hvis han pludselig vil mere end bare snakke." hun kunne ikke bare stoppe på arbejdet, for så røg hun ud af lejligheden. Hun følte sig ret fanget i hele situationen.
Cassandra smilede igen og løftede blikket fra sine hænder med et glimt i øjet. "Han fandt mig nøgen i skoven efter fuldmånen.. det var et ret godt preg til at jeg måske ikke var kun heks. Men mere skete der ikke, men det var rart at snakke om det!" hun havde ikke følelser for Ezekiel, men snakken havde været rar. "Neej, jeg dummede mig mere i byen med øhm du ved en af de auror' der reddet mig dengang med varulven.. Yeah.. det må egentlig godt ske igen" Det ville hun ikke havde et problem med at dumme sig med en gang til, selvom det nok mest bare havde været en en gangs forestilling.

//Undskyld det har taget så lang tid!! Eksamenerne og reeksamen tog pusten fra mig..