Det hylende hus.

[Deleted]

Han lå med åbne øjne og kiggede ud i mørket. Rundt om ham lød snorken fra de andre drenge.Hans blik gled hen mod Dominics seng, måske han bare kunne vække ham? Han kunne alligevel ikke selv sove, og siden sidste uge, hvor han havde en mærkelig drøm, og siden da havde han ville finde hen til det hylende hus. Et kort suk undslap hans læber før han sparkede den røde dyne af sig.
"Dom? Dom?" Han prikkede til Dominics kind, "Vågn op.."

[Deleted]

Dominic sov, lige som alle de andre fornuftige førsteårs elever. Altså, lige indtil der var nogen der prikkede ham på kinden og hev ham ud ad drømmeland. Det var ærgerligt, for han havde drømt om dans og tærte.
Han åbnede langsomt øjnene, ikke tilfreds med at blive vækket. Det var for mørkt til at det var tid til at stå op! "Hvad har du gang i?" spurgte han og lagde armene op over ansigtet for at forhindre Vincent i at prikke mere til ham. Hans øjenlåg føltes så tunge at han lukkede øjnene igen.

[Deleted]

Hans stemme lød søvndrukken og han åbnede knapt nok øjnene. "Jeg kan ikke sove og jeg har en idé som jeg har brug for dig til" Han prikkede til Dominics kind igen, "Kom nu..stå op, det er meningen vi skal være modige" Han lod sig selv dumpe tilbage ned på sin seng, med fødderne nede på det kolde gulv. Jo hurtigere de kom afsted, jo bedre.
"De andre snorker alligevel for meget"

[Deleted]

Han tvang sin krop til at sætte sig op i sengen, selvom det tog meget, og den næsten ikke reagerede. Han blinkede med øjnene et par gange og så sig hurtigt omkring. Der var ikke andre der var vågne, kunne man tydeligt høre på hvordan de snorkede. De måtte være forkølede alle sammen. Han ville ikke have lagt mærke til det hvis ikke Vincent havde vækket ham. Det havde bare at være vigtigt! ”Hvorfor midt om natten?” spurgte han trist, mens han svang benene ud over kanten af sengen. Gulvet var koldt under hans fødder.

[Deleted]

"Ja, midt om natten, ellers vil vi jo blive opdaget og så får vi bare fjernet point igen ligesom da vi forlod magiens historie for at lede efter peeves" Peeves var skolens poltergejst, som havde en forkærlighed for at lave sjov med alle folk på skolen.
"Vi skal hen til det hylende hus-det siges jo at være det mest hjemsøgte hus i hele skotland!" Han kiggede begejstret på sin bedsteven før han dykkede ned i sin kuffert kiste og fandt et par strømper som han hurtigt trak på sine fødder, før han tog sine sko på. "Vi skal alligevel skrive den der stil om spøgelser" Han stillede sig ved fodenden af Dominics seng.

[Deleted]

Det var rigtigt. Han havde ikke været særlig glad da de var blevet opdaget, for han hadede at bryde reglerne. Nej, han hadede at blive opdaget. Han rejste sig fra sengen, og lagde sin pude ind under dynen, så det lignede at han var der.
”Jeg tror ikke at vi skal skrive i rapporten at vi har mødt spøgelser i det hylende hus.” mumlede han. Dog havde han stadig tænkt sig at tage med, bare fordi Vincent bad ham om at høre det. Han tøvede ikke med at trække i et par sokker, og derefter at snører sine sko, så han var klar til at gå. ”Hvad er klokken?” spurgte han. Han så ikke godt i mørke, men det lykkedes ham at finde frem til sin kappe.

[Deleted]

Vincent trak på skuldrende imens han svang den sorte kappe hen over sine skuldre, "Ikke over 7 i hvert fald, for det er uhyggeligt mørkt udenfor" han kiggede hen mod det lille vindue for enden af tårnet. Normalt kunne man se noget af skoven, men nu var alt mørkt. Kappen vejede tungt over hans skuldre, det var som om der var bly i alle vinterkapper.
"Vi skal være glade for at det er fredag i morgen så vi ikke behøver at have så mange skole dage"

[Deleted]

”Ha.” gryntede han. Dominic gned sig i øjnene en sidste gang, inden han besluttede sig for at nu var han helt vågen og i stand til at befærde sig rundt på slottet. Det var nu hvor de stadig var små og svære at få øje på at de skulle udforske skolen og områderne rundt omkring den.
Varmen fra hans vinterkappe lagde sig allerede rundt om ham og fik hans kinder til at brænde. ”Kender du vejen derned? For jeg aner ikke hvor det er.” spurgte han. Det måtte Vincent have styr på. Han listede hen til døren og åbnede den langsomt på klem, så han kunne smutte ud.