Great news?

[Deleted]

Noah kiggede fuldkomne uforstående på de to spansk talende, hvad var det de nu mumlede om. Det lød egentlig ens i Noahs hoved, og han var ikke særlig stor af det spanske sprog, men man måtte da indrømme at Raysal snildt kunne tale det. Han kiggede med rolige øjne på dem, og herefter så han efter Delaine. Hun var der ikke. Hvorfor kom hende Cortez så herud?? Noah forstod ingenting g, indtil Raysal åbnede munden og sagde ordene far.. Han stivnede helt, og mærkede kuldegysningerne ned af rygge . Han rystede på hovedet og kiggede på Raysal
"A'hva?" det var tydeligt at Noah intet havde forstået, men man kunne tydeligt se et skær bag hans øjne. En glæde.. Han havde dog intet fattet.
"Far?" Spurgte han uforstående.
"Hvad?!" Han lød denne gang gladere.

[Deleted]

Hun blinkede et par gange uforstående med øjnene, da han virkede glad. Var han... glad? Vidste han ikke hvad det betød? Om ni måneder, var det ikke kun Delaine hun skulle bekymre sig om. Det var også den nye. Den nye hvad? Hun kiggede tilbage på senñora Cortez med et spørgende blik. "Mellizos. Niño y niña." Svarede hun med et påtrængt smil, før hun bukkede kort for derefter at gå sin vej igen. 

"Tvillinger?" Gentog hun så hun vidste Noah også forstod det. Hun kiggede tilbage på ham med et uforstående blik. "Tvillinger," det var tydeligt i hendes stemme, at hun var glad. Hun grinte kort uforstående. Om ni måneder, havde hun ikke kun Delaine og Noah. Om ni måneder havde hun Delaine, Noah og et sæt tvillinger. Hun var så glad, at hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Så hun talte bare uden at tænke. "Du skal være far," gentog hun før hun kyssede ham glad og lykkelig. "Til en dreng og en pige!" Hun vidste godt hun skulle være vred og irriteret over det, men hun kunne ikke. Hun var gravid, og det var den mand hun elskede allermest, som var faren! Hvordan kunne hun være andet end glad? Og alle de bekymringer der var omkring det, havde Fox slottes beskyttende besværgelser skyllet væk. Der var ingen der kunne gøre dem noget, så længe de var der. Og der var virkelig ikke et andet sted på jorden, hvor hun hellere ville være.

[Deleted]

Noah smilte stort og omfavnede Raysal og løftede hende op i luften og svingede hende rundt.
"Vi skal have to små guldstykker" sagde han og kyssede hende kærligt. Han kunne ikke andet end at være glad, han fik to børn. Nu var han oppe på 3! Han smilte stort og kyssede igen Raysal og hviskede
"Vi har så 3 børn" sagde han og holdte hende ind til sig, han nød virkelig at være i disse enormt trygge omgivelser, intet kunne gøre dem noget og alt var perfekt. Noah ville nærmest ikke tilbage til London, der var alt for meget arbejde og i sidste ende var det også farligt for dem begge.

[Deleted]

Hun grinede da han svingede hende rundt i luften, og var stadig fuldstændig overrasket. Overrasket over at hun var gravid, og overrasket over, at Noah tog det som han gjorde. Hun havde været så sikker på, at han ikke ville have børn, at hun aldrig havde talt med ham om det. 

Hun kyssede ham igen med det samme, og var så lykkelig, at hun lige blev nød til at mærke en ekstra gang efter, om hendes hjerte stadig var der, eller om det nu langt om længe var sprunget af al den kærlighed og lykke det hele tiden blev fyldt med. "3 børn?" Spurgte hun forvirret. Hun vidste, at hun ville have 3 børn, men han ville da kun have 2? Medmindre... medmindre han også så Delaine som sin datter. Det håbede hun på at det var det han mente, for Delaine troede jo, at Noah var hendes far, og Raysal nænnede ikke at fortælle hende sandheden. Ikke fordi hun ville skjule det for hende. Hun havde selvfølgelig krav på at vide, hvem hendes far var, men der var så mange der havde prøvet på at forklare hende, at Colton var død, men hun havde ikke forstået hvad det betød, og nu... ja nu kunne hun ikke længere huske ham. Hun kunne kun huske Raysal, Noah og hendes familie i Paris. 

"Hvad skal de så hedde?" Spurgte hun med et smil, og kyssede ham. Hun havde selv et par forslag. "Hvad med... Noah Grindelwald Fox?" Grinte hun så han vidste, at det ikke var et seriøst forslag.

[Deleted]

Noah var fuldkommen lamslået, han skulle være far og det var med jordens mest fantastiske kvinde. Han ville få de bedste små engler i verden, nogle børn som ville bære to stærke navne. De ville bærer slægten videre, og blive stærkere end dem begge.
Noah trak hende tæt ind til sig, og lagde sin hånd blidt på hendes mave og kyssede hende på munden.
"Ja, Delaine er skam ligeså meget en del af min lille familie.." sagde han med et kærligt smil og nussede hende.
Da hun begyndte at tale om navne blev han helt tavs, det havde han aldrig tænkt på. Hvad hans børn skulle hedde? det var da noget underligt noget.. Hmm.. Tankerne fløj igennem på Noah som ikke havde den fjerneste anelse om hvad de skulle hedde.
'Romeo? nej nej.. Gellert? Narh.. Felix??' flere navne kom op, før det fløj ud af ham.
"Ja.." sagde han, hvorefter det gik op for ham hvad han havde sagt.
"Nej for gud skyld ikke.. Raysal?" spurgte han drillende, og grinte.

[Deleted]

Det var stadig ikke helt gået op for Raysal, at hun var gravid, og hun vidste også godt, at det hellere ikke vil gøre det, før det forvolde hende de største problemer, hvilket det ikke gjorde nu. Lige nu var det kun rent glæde og fryd, og ikke andet. Hun mærkede hvordan hendes hjerte stoppede kort med at slå, da han rørte ved hendes mave. Det var en helt utrolig skræmmende, men samtid en hel fantastisk følelse, der gjorde hun automatisk gengælde kysset. "Jeg elsker dig så meget," sagde hun lykkelig og kyssede ham, da han sagde, at Delaine også var en del af hans familie. "Men du mener vel vores familie?" Hun spurgte om det, uden at tænke over det. De havde aldrig helt snakket om hvad de var, men hun gik ud fra, at når han sagde som han sagde, at han så hende som en del af hans familie, ligesom hun så ham, som en del af hendes. 

Hun grinte som han kom til at sige ja til hendes forslag. "Nej, det behøver ikke være for Guds skyld," drillede hun igen, og lagde vægt på Gud. Før hun kyssede ham, "men det har vi masser af tid til at finde ud af," sagde hun med et smil, der fortalte, at der var noget hun heller ville nu, end at snakke om navne. "Vi har sådan cirka ni måneder til at finde ud af det." Hun kyssede ham endnu engang, men denne gang var det mere lidenskabeligt og lykkeligt. Lige nu havde hun ikke lyst til at tænke ni måneder frem, nu ville hun hellere tænke fem, ti minutter tilbage, hvor lysten til ham havde taget over hendes drilleri.

[Deleted]

Følelsen af at han skulle passe på sit hjertes udkårne var fantastisk, og han havde kunne også mærke tanken om der var to mini udgaver af ham og Raysal på vej. To søde små vidunderlige børn, som Delaine skulle være søster for. Han kunne godt lide tanken om en familie, på trods af alt den tvivl han havde haft, så var tanken nu rar nok. Noah nikkede og smilte.
"Vores familie" sagde han med et smil.
Noah grinte og løftede panden og Gud ja! Navne! Han vidste da slet ikke hvad de skulle hedde, der var så mange ting man skulle tage højde for, og en af dem var da bestemt navne og opdragelse, det var en lang og Besværgelig process, som i sidste ende sikkert var enormt hyggeligt.
"Jeg elsker dig Raysal" sagde han og mærkede den rare fornemmelse i kroppen af at sige de gyldne ord. Han kyssede hende og kærtegnede hende på kinden.
"Peru skal vi finde ro" sagde han med en rolig stemme.

[Deleted]

Hun havde det som om, at hun var ved at smile kæberne af led, fordi han gjorde hende så lykkelig. Han havde gjord så meget for hende, og nu var hun også gravid med hans børn! Hvis hun blev meget mere lykkelig, ende med hun blev til en patrunos. Tanken fik hende til at grine lidt. Hun kunne bare ikke lade vær, fordi han gjorde hende så glad!

Hendes hjerte slog et slag over, da han sagde, at han elskede hende. Det var ikke første gang han sagde det, men det var alligevel så fantastisk at høre. Især fordi det endnu ikke var gået op for hende, at han rent faktisk elskede hende. Hun gengælde kysset, og nød hans hånd mod hendes kind. "Jeg ville ønske vi kunne blive her for altid." Hun mente hvad hun sagde. Hun ønskede det virkelig. Men tanken om at Delaine og deres kommende børn skulle vokse op i den beskidte verden de befandt sig i gjorde, at hun ikke kunne få sig selv til være så egoistisk, at stoppe med sit arbejde, bare fordi hun hellere ville være sammen med sin familie. Og i sidste ende, kunne de jo hellere ikke gøre det. For hvis de gjorde det, ville de bare udsætte dem selv for fare. Godt nok var hun sikker på, at der var intet der kunne gøre dem noget, men hun kunne ikke lide tanken om, at deres børn skulle vokse op i vold og ødelæggelse, bare fordi de havde nogle egoistiske forældre.

[Deleted]

Det havde været en fantastisk tid for Noah efter han havde mødt Raysal, først egentlig for at bruge hendes indflydelse, men senere var det blevet til kærlighed og nu vidste han ikke hvad han skulle gøre uden hende. Han lagde armene om hende og smilte ved tanken om at være her for altid, det kunne han ikke - han ville ændre verdens gangen for altid. Til et nyt troldmands rige.
"Vi kan blive her indtil børnene er kommet og lidt efter, væk fra alt kaos" sagde han med en rolig tone og kyssede hende og mærkede stødet fra hendes læber.

[Deleted]

Hun gengælde kysset lidt længere, da de fantastiske gnister strømmede gennem hendes krop. Hvordan kunne sådan et lille kys, gøre så meget ved hende? "Hvor skal vi så tage hen bagefter?" Spurgte hun, men var ikke længere så interesseret i svaret, da hun stadig var påvirket af kysset. "Du ved jo, det er svært at være sammen i Britalinen." Hun lænede sig mere ind til ham, og kyssede ham igen, "og jeg har ikke lyst at undvære min gud i hverdagen." Sagde hun med et skævt smil, over deres interne jokes.