Pink Butterfly?

[Deleted]

@realyn

Chilla var til forandring i godt humør. Hun gik rundt i gaderne ved Diagonalstrædet. Hun havde fået lov til at gå på opdagelse, så længe hun kom tilbage når de skulle hjem igen. Så det eneste hun skulle var, at gå der hen hun ville, og bare holde øje med blå gnist, som hendes far ville sende op i luften, når hun skulle komme tilbage. Det gav hende nogle begrænsninger, så som, at hun ikke kunne gå ind nogen steder. Af en eller anden grund, gjorde dette hende dog ikke noget. Hun havde langt om længe fået lov til gå på egen hånd! Nu skulle hun vise hvor stor hun var!  

Hun havde helt styr på det! Diagonalstrædet lå i den retning, og Tusmørkegyden i den retning. Mere behøvede hun ikke at vide, for at finde rundt. Hun havde næsten været overalt i Diagonalstrædet sammen med sin mor og far. Dog var denne gade hun gik ned ad nu, en hun ikke havde været i før. Den var lidt skummel på en mærkelig måde, hvilket bare gjorde Chilla mere nysgerrig. For hvorfor lå der et sted, der hed Pink Butterfly? Burde den ikke ligge ud til Diagonal strædet? Hun nærmede sig med forsigtige skridt stedet. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde bare en fornemmelse, der sagde hun ikke burde være der, men hun vidste ikke hvorfor, og det gjorde hende bare mere nysgerrig.  

[Deleted]

Realyn slog gadedøren op, ud til Tusmørkegyden, hvor Pink Butterfly lå. Hun havde været på arbejde det meste af natten, og var først lige blevet færdig med at tælle kassen op og lagt alle pengene i pengeskabet gemt godt væk, fra nysgerrige langfingrede mennesker.
Hun havde en skulder taske over den ene skulder, hendes jakke stod åben og blæste let som hun kom ud på gaden, og tændte sin smøg, da hun fik øje på den lille pige, "Hvad laver du her? Dette er ikke et sted for børn," sagde hun roligt, Tusmørkegyden var slet ikke et sted for børn, egentlig var det heller ikke altid lige sikkert for Realyn selv, da hun jo var muggler og dermed ikke ville kunne beskytte sig selv, hvis der skulle komme en utilfreds kunde.

[Deleted]

Det gav et lille gib i Chilla, da der var en, der pludselig talte til hende. Hun kiggede hurtig op, og så hvorfra stemmen var kommet fra. "Jeg er hellere ikke noget barn." Svaret hun stædig, og mærkede hvordan hun faktisk blev ret irriteret og vred over, at blive kaldt for et barn. "Børn må jo ikke gå rundt uden deres forældre. Min lillesøster er et barn, for hun er ikke stor nok, til at gå rundt uden mor og far." Hun fjernede noget vildt farende hår fra sit andsigt, og rettede kort ryggen, for at komme til at virke støre og vise hvor stolt hun var over, at hun ikke længere var et barn. "Og hvad jeg laver her, kommer ikke dig ved. Du jo ikke en Fox, vel?" Lød det letter snobbet fra hende.