Du kan ikke fange mig!

[Deleted]

@zoella  

"¡Vuelve! ¡Vuelve niña! ¡Vuelve! ¡Ahora!" Panikken var tydelig i señora Cortezs stemme. Hende og Delaine havde gået i skovkanten, så de stadig lige var inde for slottes sikker besværgelser, da Delaine besluttede sig for at løbe ind i skoven, og dermed ikke længere var i sikkerhed. "¡Vuelve!"Råbte hun igen efter Delaine, der løb grinende væk fra señora Cortez og væk fra sikkerheden. Det var sjovt! Hun ville ud og løbe i skoven hver dag! Og hun ville have mor med! Hun ville også have far med, men hun ville helst have mor med. For mor havde blåt hår, ligesom Delaine! Det havde far ikke. Far havde kedelig hårfarve, ligesom alle de andre. Delaine stoppede kort op, for at få pusten, og for at se sig om. Hun kunne svagt antyde slottet, men hun kunne ikke længere se señora Cortez, hvilket fik Delaine til at grine, hvor var det bare sjovt det hele! 

[Deleted]

Det var ikke så tit Zoella blev sendt ud på missioner, hun var mest inde på hovedkontoret i Ministeriet, hvor Scott kunne få fat på hende, hvis han havde brug for hjælp til et eller andet. Men hun var jo uddannet auror, men en sjælden gang i mellem blev hun sendt ud på små missioner, ligesom hun var blevet denne dag.
Det var blevet anmeldt at en kentaur og en enhjørning være oppe og slås, og eftersom enhjørningerne var fredet, så skulle der ses nærmere på dette. Hun havde også fået besked på, at hvis hun fandt en såret enhjørning så skulle hun selvfølgelig kontakte en magiske-dyr-healer, eller hvad de end hed sådanne nogle.

Hun havde faktisk aldrig været i Peru før, men en gang skulle jo være den første, og så skulle hun vade rundt i den her skov, mega nedern, men sådan var det. Arbejdet skulle jo passes. Hun vendte dog hurtigt rundt som hun hørte nogen løbe i gennem skoven, men pludselig stoppede det, og en børne latter gav genlyd.
Okay, godt nok skulle der en del til at skræmme Zoella, men det her havde hun nok set en tand for mange gyserfilm til. Alligevel gik hun mod latteren, som hun fik øje på den lille blåhåret pige. "Hejsa, er du okay?" spurgte hun, da hun kom tættere på, og det blev en smule svært at bedømme om pige grinte eller grad.

[Deleted]

Delaine mærkede hvordan hendes hjerte holde op med at slå, og med ét holde hun op med at grine. Normalt ville hun ikke været blevet bange. For det var jo ikke første gang, at hun havde mødt en person ude for slottes mure. Det var bare første gang, at hun havde mødt en, så tæt på slottet, alene og som snakkede engelsk! Hun trådte et skridt tilbage, og kunne nærmest høre sin mor og far for sig. Hvordan de havde fortalt hende, at selvom de var i Peru, skulle hun passe på, for hun kunne aldrig vide, hvem der var søde og hvem der var onde. Og onde mennesker, var ikke bare onde, de var også farlige.