Post by Deleted on Dec 28, 2015 20:53:46 GMT
@keya
Formiddag - Diagonalstrædet
Formiddag - Diagonalstrædet
Amy begyndte at overveje hvor god hendes ide i virkeligheden havde været, at tage ind på en iscafe midt vinter, mens der blæste en pilikan, regnen gerne faldte som tunge blykugler og temperaturen ikke var den gustiste. Hvad havde hun tænkt? Det var vel tanken om de hundredevis af forskellige smage som hun havde spæsket sig med i sommerperioden når hun lå vejen forbi oftere end hendes mave burde være udsat for. Hun havde en sød tand som aldrig rigtig kunne stoppes.
Med det orangerøde hår blæsende voldsomt rundt i vinden, stavrede hun ned af den brostenbelagte gade, pakket ind i varme halsterklæder, solid kappe og plyssede sko. Vinter, var og blev en kold årstid hvor lyst man end forsøgte at se på det.
Med et kling fra klokken, baksede Amy sig ind i varmen og blev mødt af den velkendte duft af sukker og alverdens dufte fra dessertkøkkenet. Is var ikke verdens bedste ide i dette vejr, hvilket Iscafen da også havde tænk! De sædvanlige hjemmelavede, og ekstremt farverige is var at se på menuen, men mange var opgraderet til at blive serveret i en varm kop kakao, hvilket Amy en gang før havde prøvet, med stor succes. "Keya!" kaldte hun ved synet af del velkendte veninde, mens hun hoppede ganske svagt på stedet, både for at vise hun var der, da hendes ringe højde var knap så behjælpelig, og for at få varmen tilbage i de meget kolde tæer.
Med det orangerøde hår blæsende voldsomt rundt i vinden, stavrede hun ned af den brostenbelagte gade, pakket ind i varme halsterklæder, solid kappe og plyssede sko. Vinter, var og blev en kold årstid hvor lyst man end forsøgte at se på det.
Med et kling fra klokken, baksede Amy sig ind i varmen og blev mødt af den velkendte duft af sukker og alverdens dufte fra dessertkøkkenet. Is var ikke verdens bedste ide i dette vejr, hvilket Iscafen da også havde tænk! De sædvanlige hjemmelavede, og ekstremt farverige is var at se på menuen, men mange var opgraderet til at blive serveret i en varm kop kakao, hvilket Amy en gang før havde prøvet, med stor succes. "Keya!" kaldte hun ved synet af del velkendte veninde, mens hun hoppede ganske svagt på stedet, både for at vise hun var der, da hendes ringe højde var knap så behjælpelig, og for at få varmen tilbage i de meget kolde tæer.