Velkendte ansigter

[Deleted]

Adalind havde haft en lang dag. En stor, men lang dag, faktisk. Hun havde nemlig brugt det meste af dagen på at være tilbage på sin troldmandsskole, Hogwarts. Det var ikke fordi det havde været slemt, men Adalind hader bare at bruge sin tid på at vente. Derfor var det nærmest smertefuldt at sidde på skolen og vente på at snakke med rektor. Altså efter de andre ansøgere til jobbet selvfølgelig havde været derinde før hende. Hun sad bøjet over bordet med et kæmpe smil på læben og tænkte stadig tilbage. Det hele virkede nemlig stadig sy-realistisk for hende. Da hun kom ind til rektor var der bum stille. Man kunne praktisk talt høre en knappenål falde til jorden, udover Adalinds høje hæle, som hun for en gangs skyld havde på. 
Pludselig brød hun ud i latter midt i Den Utætte Kedel. Hun fik nemlig jobbet som overhoved for Hufflepuff. Det var også derfor, at hun var fuldstændig ligeglad med, hvor mange der nu kiggede på hende. Hun kiggede selv rundt for at se på alle de ansigter, der kiggede på hende. Hun stoppede dog ved ét bestemt ansigt.



//OOG @saoirse  Lad os se om det virker det her :3

[Deleted]

Der var stille og roligt på kroen, hvilket betød at hun havde god tid til at stå og hænge hen over baren mens hun tørrede sit forklæde. Et par kunder havde lige havde fået vand, et andet par havde fået deres suppe og så var der ikke umiddelbart mere at lave. Hun var klædt pænere på end normalt, hvilket hun skulle når hun arbejdede, og hendes blonde hår var sat op i en hestehale. Man måtte ikke klæde sig på som en sjusk.
"Giver du noget at drikke?" spurgte Saoirse manden bag baren.
"Selvfølgelig gør jeg ikke det. Betal for dine egne drikkevarer." svarede han. Hun rullede med øjnene.
De vendte begge blikket mod en kvinde der pludseligt brød ud i latter. Det så man ikke hver dag. Saoirse stirrede, "Er det...?", mens et hav af minder vældede op i hendes tanker.
"Kender du hende?" spurgte manden bag baren.
"Det plejede jeg." svarede Saoirse, og snuppede sin notesblok fra baren inden hun satte kursen mod kvinden. Hun nærmede sig med hovedet holdt højt. "Adalind?"

[Deleted]

Adalind havde kigget lidt videre og sad faktisk med hovedet en helt anden vej, da hun hørte sit navn blive sagt. Derfor sad hun med benene over kors og armene lå langs bordet, som der ikke var andre der sad ved lige nu. Hendes lange, brune, krøllede hår lavede en cirkulær bevægelse, da hun drejede hovedet tilbage igen for at se, hvem der sagde hendes navn. Hun havde en anelse, men var ikke sikker. Hun åbnede dog øjnene en del mere da hun så, hvem det var.
"Blackwood?!" - Hun smilte. Det var en, hun ikke havde set længe. Men trods hun var glad for at se et kendt ansigt, så havde hun lidt problemer med at huske hendes første navn. Hvilket også var grunden til, at Adalind sagde efternavnet i stedet. Hun satte benene solidt på jorden og skubbede stolen væk under sig, hvorefter hun rejste sig i et og gik direkte mod hende imens hun åbnede armene. Adalind har altid været en, der godt kan lide kram.

[Deleted]

Hun havde ikke set pigen siden hun havde været så ung at hun gik i skole, hvilket måtte gøre det til tre år. Hun var stadig lige så pæn som hun altid havde været, var noget af det første Saoirse lagde mærke til. Der var endda et eller andet ved hendes smil der fik gamle og begravede følelser til at gøre hendes mave varm nu de dukkede op igen. Bare ikke lige så stærke, overhovedet ikke. Det ville være mærkeligt. Normalt var hun ikke følsom, faktisk havde hun det bedst med at holde sig helt for sig selv, men hun blev helt glad. Hun trådte ind i Adalinds arme, og slog selv armene rundt om hende for at mase hende i et kram. Adalind kunne huske hvem hun var. "Hvad sidder du her og griner for?" spurgte hun da hun trak sig væk igen. Hun kunne høre hvordan manden bag baren fnøs, formentlig over hendes opførsel. Hun krammede aldrig nogen i offentligheden, og det skulle hun nok slå ham for bagefter.

[Deleted]

Der var stadig ikke ret meget påstyr, men det var heller ikke det Adalind håbede på. Hun ville blot vise sin glæde til fremmede mennesker, hvilket hun fik gjort ret tydeligt. Hun var bare ikke klar over, at der også var et kendt ansigt. Men, ja. Det var ikke en hun havde snakket fantastisk meget sammen med dengang, men de klikkede virkelig godt, så vidt erindringen er tydelig. Der blev dog lige kort og grundigt tænkt over Blackwood's spørgsmål, som ledte til at hun trak hende med ned på en stol, så de hurtigt kunne snakke om det; "Jeg er lige blevet ansat på Hogwarts!", sagde hun og smilte endnu mere. "Overhoved for Hufflepuff!", sagde hun en del højere, hvilket fik folk til at kigge endnu engang. De tænkte sikker bare hun var underlig, men det går nok, for det var hun vant til. Der kunne dog høres et let fnys oppe fra baren. "Hvad med dig? Hvorfor arbejder du her nu?".

[Deleted]

Hun satte sig ned på stolen med et bump, overvældet af alt der skete. Det var svært ikke at stirre nu og hun gjorde sig allerbedste for at smile. De havde ikke snakket lige så meget sammen som Saoirse altid havde ønsket, men det var selvfølgelig kun fordi hun altid havde været meget bedre til at stirre. Normalt var hun ikke genert, overhovedet, men passede sig selv og lod livet passere som det nu gjorde. Bare ikke når det kom til Adalind. Den behagelige følelse over at være husket var ikke forsvundet endnu. "Overhoved for Hufflepuff? På Hogwarts?" gentog hun forbløffet. Så vidt hun vidste var Adalind på alder med hende og det havde hun altid været, så det måtte være en vild sejr. "Tillykke! Du er det yngste overhoved jeg nogenvinde har hørt om!" svarede hun og prøvede at matche hendes begejstrede tonefald. Lød det for overdrevet? Der lød endnu et fnys bag hende, og hun rullede med øjnene. Det var da ikke hendes skyld at hun skulle være sød mod kunderne... "Jeg arbejder så jeg har råd til at bo." røg det forfjamsket ud af hende og hun greb hårdere fat rundt om notesblokken. "Øhm, jeg, jeg uddanner mig til skuespiller. Der er studielån og sådan."

[Deleted]

Det var bestemt et job, som Adalind var stolt over at få. Også selvom det ikke var for hendes eget gamle kollegie, men det var stadig lidt overvældende at blive ansat på så vigtig en position i lærestaben på den nok mest kendte troldmands skole. Adalind sagde mærke til, at der blev rullet øjne. Det var aldrig noget hun selv havde været ret god til. Men det Saoirse sagde gjorde en del indtryk på Adalind. Var hun virkelig det yngste overhoved, hun sagde hørt om? Hun lavede en kort *hmm* lyd, hvorefter hun snakkede igen; "Tja. Det er vel på grund af mine fremragende karakterer og imødekommende personlighed. Nok mest den sidste, da det er vigtigt på sådan et sted som Hogwarts".
"Men..", sagde hun og holdte en kort pause. "Skuespiller, huh? Det er da et spændende valg. Som mugglerfødt har jeg selv set mange film, hvilket jeg egentlig stadig gør. Kan personligt rigtig godt lide mange af de film fra omkring 2010 og sådan!". Hun lød igen meget energisk, men det var bare sådan hun var. Det var til gengæld også virkelig tydeligt at høre, når hun ikke var glad. En ulempe. Men hun kiggede på den notesblok, der var i hånden på Saoirse. Det stod intet.

[Deleted]

Hun smilede skævt. "Det kan også være at det var din selvsikkerhed der gjorde det." svarede hun, selvom Adalind da også var mere imødekommende end nogen anden hun kendte. Hun lagde hovedet let på skrå og lænede sig ind over bordet, nu hvor hun alligevel sad der. "Jeg huskede dig som et af de kloge hoveder." Egentlig burde hun rende rundt og servicere kunder, hvilket var det som hun var der for, men det havde hun af ukendte årsager glemt alt om.
Hun var mugglerfødt, noterede Saoirse sig. Hun kunne slet ikke stoppe med at smile, mens den unge kvinde snakkede videre som om hun aldrig havde gjort andet. Og så var hun jo så glad at det smittede af. "Jeg voksede op blandt mugglere også. Eller, halvt om halvt faktisk." svarede hun. "Skuespil er det eneste jeg nogensinde har villet. Jeg lavede teater da jeg var mindre." Hun skævede ned mod notesblokken, som Adalind også sad og kiggede på. "Når ja," sukkede hun og vendte sig ud mod mængden, for højlydt at spørge: "Nogen der mangler noget?" Ingen reagerede.

[Deleted]

Det kan godt være at der altid ser hyggeligt ud herinde. Og folk hygger sig. Men det er ikke fordi folk faktisk ser ud til at ville andet end at snakke. Mange sad endda uden noget at drikke eller spise, men reagerede ikke på, at der blev spurgt ud. Folk kigger åbenbart kun hvis man griner midt i lokalet. "Tror faktisk ikke selv jeg ville noget, da jeg var mindre. Men det tog mig ikke ret meget mere end et par uger på Hogwarts, før jeg så op til overhovedet. Derfor håber jeg, at folk vil se op til mig nu." Der var kort stille, siden mange åbenbart holdt pauser med at snakke. "Men at du har ville det her i så mange år er fedt! Det godt du gør, hvad du har brændt for at gøre i så mange år. Også selvom du har magiske muligheder.", sagde Adalind og smilte.
Hun kiggede på tiden. Hun skulle egentlig ikke nå noget, men hun havde glemt hvad hun ville herinde udover at sidde og grine midt i alting. At støde på Saoirse var ikke planlagt, men blot et heldigt uheld. Et meget rart uheld, faktisk. "Skal du så være med i teater, eller film?", spurgte Adalind og gik kraftigt efter at holde øjenkontakten.

[Deleted]

Hun drejede sig tilbage mod Adalind, lagde notesblokken fra sig midt på bordet og hvilede sin hage mod sin håndflade. Saoirse nikkede langsomt. ”Du er let at se op til.” røg det ud af hende. Det kunne godt lyde som en helt normal kompliment, hvis man ikke tænkte videre over det. Det var sådan en ting som visse mennesker bare havde, det at blive elsket så let som ingenting. Adalind var en af dem. ”Flytter du så til Hogwarts nu?” spurgte hun. Hun syntes at huske, at overhovederne i sin tid havde været professorer også, så det gav sig selv at de boede der.
Hun havde ikke selv tænkt på det på den måde. Hun tænkte mest det kommer aldrig til at gå for jeg er fattigere end hele Englands fattige befolkning til sammen og jeg ligner ikke en million, men hun kunne meget bedre lide den nye måde at tænke på. Hun var faktisk på jagt efter sine drømme. Det lød ret godt. ”Film.” svarede hun drømmende. ”Jeg vil være stor, og vigtig, og jeg vil inspirere folk … og hvis det ikke kan komme til at ske, så vil jeg prøve at score mig en rolle i en serie. Du ved, der er man meget mere med.”

[Deleted]

Adalind satte sig tilbage i sin stol med et smil på læben over det kompliment hun lige havde fået. Hun nød at slappe af op af et ryglæn, fremfor at sidde bøjer ind over et bord. Altså, det er bedre for ryggen og sådan jo, havde hun hørt. Men hun har egentlig aldrig haft nogle problemer eller smerter i ryggen. Og hvis de kom, så kunne de sikkert fikses med magi. "Altså. Nej, ikke endnu. Og det er nok heller ikke noget der kommer til at ske. Har personligt en aftale om, at jeg kan ankomme via susepulver hver morgen. Så jeg kan bo for mig selv i Østrig, hvilket er ret langt væk."
Der var ingen tvivl om, at Adalind nød sin alenetid. Men hun var ikke introvert, blot en pige, hvor personlig tid betød en ret stor del af hendes hverdag. En del af hendes liv, som nu ville forvandles til noget helt andet, da hun skulle være på Hogwarts det meste af dagen. "Kan du have ret i. Men det kræver jo også, at du får en stor rolle i serien." Hun rettede lidt på sit hår. Hun kunne praktisk talt mærke, at der var noget i vejen med det. "Nogle skuespillere du selv ser op til? Altså nogen der inspirerer dig lige nu?" - Hun gik stadig efter øjenkontakt, selvom det kan være ubehageligt for mange mennesker.

[Deleted]

”Wauw, Østrig. Det er virkelig langt væk.” sagde hun i et overvejende tonefald. Hvor var det bare heldigt at der fandtes susepulver, så hun ikke skulle flyve til og fra arbejde hver eneste dag. ”Hvordan fandt du lige til Østrig?” Den forfærdelige tanke om at hun havde forelsket sig og havde rejst til Østrig strejfede hurtigt hendes tanker, og hun rystede det af sig med det samme. Det var sikkert ikke det der var sket. Forhåbentlig ikke.
Hun smilede. ”Jeg kommer til at score den største rolle.” Det var i hvert fald en af de mange drømme. ”Clint Eastwood, Betty White, Anthony Hopkins og en lang række mere.” svarede hun, og viftede med hånden for at signalere at de ikke alle var værd at sidde og nævne. ”De fleste af dem jeg ser op til er døde,” gik det op for hende, mens hun sagde det. Hun rynkede på panden i det hun ikke kunne komme i tanke om en eneste nuværende skuespiller som hun kunne se sig selv stræbe efter at blive. ”Jeg er åbenbart ikke særligt vild med de nyere film. Har du en yndlingsgenre?” Mere diskret kunne man ikke dreje emnet hen på den anden person!

[Deleted]

De forskellige aromaer i rummet kunne duftes på en underlig måde nu. Nærmest som om, at det var ud over det hele, men der var intet at se. Måske var det bare Adalind, der var lidt underlig i dag, da hun var begejstret over det nye arbejde hun lige havde fået. "Altså jeg er født og opvokset der til jeg blev 11. Og efter Hogwarts var jeg hjemme igen i nogle måneder, inden jeg besluttede mig for at få eget hus. Med hjælp fra mine forældre selvfølgelig, da det var et ret dyrt et!", sagde hun uden at virke alt for hævet over Saoirse. Det var ikke Adalinds skyld, at hendes forældre havde flere penge end de fleste mennesker. Og det var heller ikke hendes skyld, at folk var jaloux på det. Men begge dele kunne ikke undgås.
Hun holdte stadig øjenkontakten; "Nårh ja, men mange af de rigtig gode er jo også døde. Men der kommer sikkert flere nye talenter, ligesom dig!" Og så svarede Adalind med en af de mindst ønskede svar. "Ser alting."

[Deleted]

På samme tid med at hun virkede meget begejstret over deres samtale, virkede hun også som om hun var et andet sted nogle gange. Måske Adalind bare var lidt distræt. "Det anede jeg ikke." svarede hun. Hun havde troet at dem fra Østrig gik til Durmstrang. "Snakker du så flere sprog?" Det gjorde Saoirse slet, slet ikke. Hun havde overvejet at lære fransk, til det var gået op for hende at det aldrig ville komme til at ske. Hun smilede. Hvis nogen anden havde pralet med deres dyre hus var hun blevet sur, men Adalind måtte gerne. "Jeg flyttede også hjemmefra efter Hogwarts." svarede hun bare. Hun skulle slet ikke til at snakke om hendes hus.
Adalind så hende konstant i øjnene, og Saoirse gjorde sit bedste for at kigge tilbage. Det måtte betyde at hun kunne lide hende! Hun blev helt varm indeni, så meget at hun ikke registrerede Adalinds ord før et par sekunder senere. "Så hvis jeg inviterede dig med i biografen, så ville du være tilfreds med alle filmene?" spurgte hun. Det var egentlig ikke hendes mening, men det røg bare ud ad hende.

[Deleted]

"Fortæller det heller ikke til alle og enhver, medmindre det er nødvendigt." Hun smilte igen, som hun plejede. Det ragede egentlig ikke nogle mennesker overhovedet. Det betød jo ikke ligefrem, at hun var en dårligere eller værre magiker for hun var Østrigsk. Men for nogle mennesker galt det bare om at vide alting hele tiden. Adalind hadede den slags mennesker, der bare snager i privatlivet. Der er jo en grund til, at det er privat! "Ja, ich spreche Deutsch und Dänisch", sagde hun med en meget kraftig udtale. "Oversat; Ja, jeg taler både tysk og dansk. tysk er også vores modersmål".
Det kløede på armen, så Adalind satte neglene i og begyndte at klø igen, som hendes mor altid havde sagt. Da hun var færdig, svarede hun på spørgsmålet; "Teknisk set, ja. Men det skal ikke være en dårlig film. Kræver mindst 4 stjerner, okay?" Hun grinte, og satte benene over kors igen. Hun kunne allerbedst lide at sidde sådan, ligegyldigt hvordan hun sad.