What Can I Do For You?

[Deleted]

@amity - Flourish & Blotts - November 2051 - Omkring lukketid.

Timothy havde siddet i den magiske boghandel og skrevet autografer i flere timer, og kunne godt mærke han var ved, at blive godt ør i hovedet. Først havde han holdt foredrag om sin nyeste bog som handlede om varulve og deres adfærd, og hvad de nyeste undersøgelser viste. Han smilede til den sidste fan som fik en autograf, men som hun også forlod butikken, kunne han godt mærke, at faldt sammen som en regnorm i stolen.
Han var godt nok udmattet efterhånden, men det var måske heller ikke så underligt, når han nu havde været så meget på de sidste mange timer. Han havde faktisk tænkt meget på det sidste, om han måske skulle bede Ministeriet om lov, til at skrive en gyserbog til mugglerne, bare for sjov, selvfølgelig skulle den omhandle varulve, det var da klart, men de ville jo ikke vide, at hans historier var sande.

Han rejste sig fra stolen og bordet som stod foran ham, hans ben føltes næsten som gelé under ham, fordi han havde siddet stille i så mange timer, hvilket fik ham til at strække hele kroppen i et gab, hvorefter han rystede lidt på hovedet og lod sine hænder glide ned foran ansigtet, mens han flyttede vægten skiftevis fra tæerne og til hælene, for at få lidt gang i blodomløbet.
Han rystede lidt på skulderne og vendte så rundt, for at gå hen til vandposten, det ville være rart med lidt vand lige nu, selvom hans ben var ret så ubehagelige at gå på lige nu.

[Deleted]

Amity løb ned ad gaden, da hun havde ret så travlt. Hun var alt for sent på den. Hun ville ned og have en autograf fra Timothy Montgomery på hans nye bog om varulve, som hun skulle købe oveni. Der var ikke lang tid til de lukkede og hun håbede ikke at hun var gået glip af det.
Hun nåede butikken og så at der endnu ikke var lukket. Hun var blevet ret forpustet og følte sig ret ulækker, da hun havde løbet et godt stykke. Hun brød sig ikke om at transferere sig, da hun fik en utrolig kvalme af det, så hun måtte stole på at hendes ben ville holde til hele vejen, hver gang hun havde travlt.
Inde i butikken, var en ung pige lige gået ud og Amity kunne se Timothy lidt længere nede. Hun kiggede febrilsk efter en der kunne sælge hende bogen, så hun kunne få den underskrevet. Hun interesserede sig meget for varulve og ville så gerne læse bogen. Hun fandt bogen og en der kunne sælge hende den og hun gik nervøst hen til Timothy.
"Undskyld? Har De måske tid og lyst til en enkelt autograf mere?" Spurgte hun beskedent og fik helt fårlig samvittighed. Han var ikke meget ældre end hende og alligevel var hun høflig og sagde ikke du. Hun var helt rød i hovedet fordi hun havde løbet og hendes åndedrag var stadig ikke normalt. 

[Deleted]

Timothy drak næsten hele vandglassets indhold i en slurk, da han hørte en kvinde stemme bag sig, hvilket fik ham til at vende sig om med det samme, som en lod sin frie håndryg glide hen over sine læber og smilede så venligt til hende, "Det kan De tro, hvad navn må jeg skrive?" spurgte han venligt og stillede glasset fra sig på bordet han før havde siddet ved.
Han fandt så en selvopflydende fjerpen frem, og rakte hånden frem for at tage i mod bogen hun ville have autografen i. "Er De okay?" spurgte han en kende bekymret, hun lød forpustet og han var ikke helt sikker på, om hun var rød i hovedet fordi hun var virkelig stor fan, eller om der var noget galt.

Timothy var en meget seriøs mand, især når det kom til hans arbejde, og dette havde også kostet ham et par forhold i gennem tiden, men han var samtidig ikke bange for at slappe af og morer sig, så længe arbejdet var klaret først.
Han skrev i bogen, og tilføjede en lille hilsen, som han morede sig lidt over i al fredsommelighed, og håbede lidt, at hun ville læse den inden hun ville forlade butikken igen. 'Kære Amity, Jeg ser frem til den middag De om lidt vil byde mig på for, at have stjålet fem minutter af min tid, Magiske hilsner fra Timothy Montgomery,' havde han skrevet. Han smilede til hende, og afleverede bogen tilbage, "Værsgo," sagde han venligt.

[Deleted]

Amity blev lettet, da han sagde at han havde tid til at skrive en autograf mere. Hun var blevet super øv over det, hvis han ikke havde, for så havde hun løbet så langt for ingenting. Godt nok fik hun da motion, men det fik hun nu rigeligt af hver eneste dag, da hun var danselærer.
"Åh mange tak. Jeg hedder Amity." Sagde hun så og jublede indeni fordi hun faktisk stod foran ham og fik hans autograf. Det var noget hun længe havde drømt om og nu var det blevet til virkelighed.

Hun blev en smule overrasket over hans spørgsmål, men måske hun faktisk lignede en der ikke var okay, selvom hun nu var. Hun var faktisk mere end okay.
"Åh ja. Jeg har bare løbet lidt langt." Sagde hun og blev en smule flov. Hun havde ikke lyst til at sige at hun måske også var lidt rød i hovedet på grund af ham. Det ville altså være pinligt.

Amity tog imod bogen, da han havde skrevet i den og hun skulle lige til at lukke den sammen, men hun besluttede sig for at det måske var en god idé at lade det tørre inden. Hun lagde så mærke til at han faktisk havde skrevet mere end bare hej Amity og så sit navn. Hun prøvede at virke diskret og læste så beskeden. Hun bed sig i læben og begyndte så at grine lidt.
"Man kan vel dårligt kalde det 5 minutter." Sagde hun så og smilede til ham som hun igen kiggede op. Ville han virkeligt spise med hende, eller var det bare en joke? "Men okay. Så må jeg vel byde Dem på middag." Sagde hun så og trak på skuldrene. Det ville være pinligt hvis han sagde nej, men s¨så hun ham vel heller ikke igen.