It's In Our Blood

[Deleted]

Abel O'Conall - Slytherins opholdsstue - omkring kl 22.

Abbygail havde altid været en pige som var på kanten af loven hele tiden, men sådan var det vel bare at være datter af en mafia boss og selv mene man var Guds gave til menneskeligheden, trods hun var fuser og hendes far tvang hende til at gå i almindelig muggler skole.
I bund og grund elskede hun sit liv, hun var utrolig populær på sin skole, især til festerne. Og hun elskede den opmærksomhed som hun fik.

Hun sad i en af de mørke grønne læder sofaer i Slytherins opholdstue, og ventede på Abel på et eller andet tidspunkt ville dukke op. Hun sad tilbage lænet med fødderne på bordet, på trods af at hendes støvler var meget beskidte.
Hun smilede og vinkede som et par elever kom ind, dog var hendes smil koldt og hendes vinken nærmest flirtende. De undrede sig sikret over hvordan en ikke-slytherin-elev kunne komme ind i deres opholdstue, men Abby havde et talent for, at komme ind hvor som helst, når som helst.. Når ja og så havde hun hørt en anden elev sige kodeordet lige inden hun selv var kommet ind..

[Deleted]

Abel havde været nede ved søen sammen med Tanika og var nu på vej tilbage i mod sit værelse. Han kunne ikke helt selv forstå at han havde fået en kæreste, men lige nu var det jo meget uskyldigt hvor de bare sad og kyssede lidt ved søen, der var ikke så mange der vidste det endnu.
Abel gik op i mod opholdsstuen, han tænkte ikke så meget på sin far for tiden og de ting som han skulle overtage. Selvom Abel måske var en smule arrogant til tider, så var han faktisk en super følsom fyr, der tog alt ganske roligt.

Som han gik op i opholdsstuen og kom ind, stoppede han op som han fik øje på Abby: "Hvad laver du her?" spurgte han i en undrende og nærmest trættende stemme, han var inderligt træt af sin familie til tider, Elizabeth virkede uden tvivl som den mest fornuftige i den familie.
"Jeg gider ikke snakke" sagde han opgivende, han orkede det ikke, han ville bare gerne op i seng og ikke tænke på hans families mærkelige tendenser.

[Deleted]

Abby var i fuld sving med at studere sine negle, hvor hendes sorte neglelak var ved at være godt slidt, da hun hørte Abels stemme ud i rummet, "Arh, der var du jo, kære broder," sagde hun og lyste op i et stort smil, men gjorde ikke nogen som helst anvisning til at rejse sig.
"Hvad jeg laver her? Jeg savnede da selvfølgelig min højt elskede og total savnede lillebror," svarede hun og blinkede til ham, hun havde skam intet imod Abel, selvom han til tider godt kunne være noget af en tør kiks, hvis man spurgte Abby, men nu var hun jo også typen som godt kunne lide der skete en hel masse omkring hende.

"Avs, den sveg," sagde hun og lagde en hånd for hjertet, med et trist blik hvilende på ham, før hun svang fødderne ned fra bordet, og rykkede bagdelen helt tilbage i sofaen, og placerede sine albuer mod sine knæ og foldede hænderne foran sig, stadig med blikket direkte mod Abel.
"Men, hvis du ikke vil snakke med mig, så går jeg da bare igen.." forsatte hun i den triste tone, og rejste sig så fra sofaen, "Så må jeg jo bare GÅ, hele vejen hjem, nu hvor det ellers tog mig SÅ lang tid og med så meget besvær, at komme hele vejen hertil," sagde hun og sukkede dramatisk, i håb om at prikke lidt til hans samvittighed. Hun holdt utroligt meget af Abel, også selvom de kun var halvsøskende, så så hun ham som en rigtigt bror.

[Deleted]

Abel hadede sin familie til tider, ikke fordi at de var dumme, men fordi de altid endte med at ødelægge ting. Han havde ikke engang fortalt Tanika at hans far havde mafiaen, han var så bange for at hun ville hade ham og dømme ham hvis han sagde det til hende.
"Hvad vil du?" gentog han som han rullede med øjnene, sådan var det nok når man var i den alder og selv mente at man havde en meget irriterende storesøster: "Gu' gør du ej.. Hvad vil du?" sagde han for tredje gang, han regnede bestemt ikke med at hun kom bare for at sige hej.

"Ej vil du ikke godt holde op" sagde Abel og rullede med øjnene, han var nok bare blevet meget teenager på det sidste, hvilket inkluderede at næsten alle mennesker, og siær hans familie var nedern og pinlige mennesker.
[b}"Du må ikke være her, det ved du godt.. Du kan få mig smidt ud og alt muligt"[/b] sagde Abel, han ville ikke ryge ud af Hogwarts bare fordi at hun havde dummet sig. Abel vidste at Judas i det mindste støttede hans skolegang, men kun til 7. årgang naturligvis, så skulle han lære mere om mafiaen hvilket han glædede sig til.

[Deleted]

Mange kiggede måske på Abby og tænkte hun var en deprimeret ung kvinde, men hun var faktisk stort set altid i godt humør og meget smilende, i hvert fald når hun fik sin vilje. "Waw, tredje gang du spørg, og så endda inden for samme fem minutter.. Det må være en ny rekord," sagde hun i et grin og lagde armene over kors.
"Men hvis du virkelig så gerne vil vide det, så ville jeg bare høre om du ikke vil med ud og have det lidt sjovt i aften," sagde hun roligt, og kvalte et gab bag den ene håndflade. Det var til tider hårdt, både at passe sin skole og sælge, hun kunne i hvert fald godt mærke det i weekenderne, hvor det virkelig gik vildt for sig, og hun mente bestemt det var ved at være på tide, at Abel fik del i de sjove stunder.

Hun grinte let, "Åh hold nu op, du er blevet så kedelig på det sidste, hvad render du og laver?" spurgte hun, som et nyt smil fandt vej over hendes læber, hun mente da ikke selv hun havde gjort noget som kunne have pisset ham af, men på den anden side, så var hun ret god til, at pisse folk af, sååh..
Hun himlede lidt med øjnene, "Ja, det ved jeg godt, så skal vi skride eller hvad?" spurgte hun og trak lidt i hans arm, som et utålmodigt lille barn, som ville have sin far hen til slikket når de var ude og handle.

[Deleted]

"Nej ellers tak... Du ved godt jeg ikke gør de ting" sagde han blot, okay han havde da drukket sig fuld med Tanika et par gange, men det var da også det eneste. På mange punkter følte Abel slet ikke at han hørte til i sin familie, fordi at han måske var lidt mere fornuftig og tilbageholdende.
Naturlivsiv var han stolt og han glædede sig da også til at være sammen med sin far og lære mere om mafiaen, men det skulle ikke være på en arrogant måde hvor han gik ud og drak sig fuld, ahn ville gerne have styr på det han lavede.

"Jeg er da ikke blevet kedelig? Det er da bare jer der er sindsyge" konstaterede han, Abel havde aldrig taget stoffer og så mange gange havde han jo heller ikke drukket, han så dog meget op til sin far og ønskede uden tvivl at gøre det absolut bedste for at gøre ham stolt.
"Nej, jeg skal i seng? Hvad er det du vil?" spurgte Abel, han havde aldrig solgt stoffer for sin far og havde aldrig lavet ballade, han kendte heller ikke til bordellerne endnu, der var ting som hans far ikke helt havde fortalt ham, og det var nok meget godt endnu.

[Deleted]

"Hvad for nogle ting? Har det sjovt? Slapper af? Nyder livet? Ja tak, det ved jeg godt, du ikke gør, men måske det er ved at være på tide?" halvt spurgte, halvt konstaterede hun og blinkede til ham, som hun fandt en lille pose frem, med syv små lyserøde piller, lod dem gynge lidt mellem to fingre, før hun lagde dem tilbage ned i lommen, og så afventende på ham.
På rigtigt mange punkter fattede Abby ikke, at Judas havde valgt Abel som hans efterfølger, men på den anden side, så ville hun bestemt ikke selv. Hun ville hellere end gerne være en større del af mafiaen, og ikke kun sælge på sin skole, men hun var jo fuser, hun ville ikke have en chance i mod ministeriet.

"Sindssyge? Undskyld mig, hr. Englebarn, men ta dig lige sammen engang.. Pff.. Og du skulle forstille en kommende Mafiaboss," svarede hun og rullede en gang med øjnene, før hun fandt sit smil frem igen, hun lignede måske ikke en livsglad pige, men det var hun uden tvivl, det havde bare sine fordele at skille sig lidt ud fra mængden en gang i mellem.
"I seng? Klokken er kun lidt over ti, kom nu, én øl, jeg gir?" sagde hun og så på ham med sine store bedende blå øjne, som så ekstra blå ud, når hun havde det sorte make-up på. "Kom nu, Abel," sagde hun igen og blinkede et par gange med øjnene, hun vidste hun skulle have solgt de sidste par piller, inden Judas kom i morgen aften for at indkræve pengene, ellers ville der være tæv i farevandet, hvilket hun meget gerne ville undgå.

[Deleted]

"Du har virkeligt ingen idé om hvor irriterende det er at have en søster har du? Har du ikke et eller andet du skal?" sagde han i en mumlen, søskende var irriterende i denne her alder, især fordi at Abel endeligt var ved at have styr på sit liv på skoln, og det ønskede han ikke at få ødelagt.
"Hold op med at sige det højt herinde!" sagde Abel, han snakkede slet ikke med sine venner om mafiaen, det havde han ikke lyst til og han havde ikke lyst til at snakke med nogen om hvordan det hele stod til, ikke engang Tanik vidste dte.

"Hvorfor? En øl, så skal du også gå" sagde han blot, han orkede det ikke, mne fair nok han kunne da godt lade sig overtage hvis hun så ikke sagde noget til nogen om alt det hun åbenbart vidste som han prøvede at gemme.
"Men kun i hogsmead? Jeg gider ikke langt væk" sagde han, han skulle jo tidligt op og snakke med Tanika, de prøvede stadig at holde deres forhold en smule skjult, for han var så bange for at nogen måske ville drille hende, nu var Abel jo ikke super populær på Slytherin i forvejen.

[Deleted]

Abby gik lidt rundt i opholdstuen, udelukket for at se om der ikke var et eller andet, hun kunne snige ned i sine lommer, og sælge for gode penge, ved at blide en eller anden dum stodder ind, at det var noget helt særligt og meget sjældent, og selvfølgelig også værdigfuldt. "Altså du ved godt jeg også har en søster ik? Den der lille pige som render rundt hjemme ved Elisabeth?" sagde hun, uden at vende sin opmærksomhed mod ham, eller svare på hans andet spørgsmål.
Dog fangede han hendes opmærksomhed ved sine næste ord, "Er du flov over det?" spurgte hun overrasket og satte hænderne i siderne, for at smugle en eller anden dimer ned i lommen, så ubemærket som muligt.

"Fordi jeg savner dig derhjemme, er det virkelig så svært at tro på?" spurgte hun, det kunne godt være hun ikke var ked af, at det ikke var hende som skulle overtage mafiaen efter deres far, men hun var i den grad ked af, at hun var fuser, også selvom det ikke var noget hun nogensinde havde fortalt nogen, så missundede hun virkelig Abel for at kunne komme væk hjemme fra. Abby havde da også som yngre prøvet at stikke af hjemmefra, men det var ikke ligefrem nemt at gemme sig for Judas, eller hendes mor for den sags skyld.
"En øl, Hogsmead here we come," sagde hun i en munter tone og et stort smil bredte sig på hendes læber, som hun gik hen og tog ham under armen for at få ham til at gå hurtigere. "Hvordan har du det ellers?" spurgte hun oprigtigt interesseret, og smilede til ham som de kom ud af opholdstuen. Hun var ikke bange for at vandre rundt på Hogwarts, selvom hun godt vidste hun ikke måtte være der. Hun kunne jo altid låne en af Abels kapper, så ville hun jo fint falde ind i mængden, en Slytherin elev til eller fra ville nogen vel næppe bemærke.

[Deleted]

"Ja hun er også min søster din idiot!" sagde Abel i et grin, han vidste skam godt hvem Jordan var, han havde selv passet hende engang imellem: "Men bare vent til hun bliver ældre, så vil du indse hvor irriterende nysgerrige søskende er" sagde Abel og rullede med øjnene, af hvad han vidste havde han kun Abby og Jordan som sine søskende, og ingen brødre, hvilket han selv syntes var en smule trist.
"Nej? Men folk derinde er fra dødsgarde familier din nar, de slår mig jo ihjel hvis de finder ud af det" sagde han og rullede irrtieret med øjnene, sig mig vidste hun overhovedet ingenting?

"Ja en smule, men hvis du nu ber lidt mere og måske græder lidt, så kan det være jeg vil være overbevist" sagde han i et smørret smil og lagde så armene oevr kors, han kunne ikke lade være med at drille hende lidt, hun kunne jo for det meste tage det.
"Jamen fair" sagde han og gik i mod udgangen, hvis de kunne snige sig ud uden at nogen opdagede det, så skulle det nok blive fint: "Jamen fint.. hvad tænker du på?" spurgte han, mest fordi han ville tjekke om hun havde hørt nogen rygter eller noget.

[Deleted]

"Ja det ved jeg sgu da godt," svarede hun i et morende grin og himlede lidt med øjnene. "Til hun bliver større? Ha, tro mig, til den tid er jeg over alle bjerge," sagde hun med et næsten drømmende blik. Hun glædede sig inderligt til at hun måtte flytte hjemmefra.
Hun kiggede lidt på ham, "Jeg har ikke noget at gøre med det magiske samfund, jeg vidste det ikke okay? Undskyld.." sagde hun ærligt, hun var jo stort set kun i mugglernes verden, på nær lige når hun var hjemme hos sin mor, men det var noget hun undgik så meget som overhovedet muligt.

Et næsten djælvelsk smil meldte sig på hendes læber, hun kunne skam godt lege dramaqueen, hvis det skulle være. Derfor smed hun sig på knæ foran ham, som var han en konge og hun bøjede overkroppen op og ned med armene i luften, "Jeg ber dig O Abel du store, min kære lillebroder, tro mine fattige ord, når jeg siger jeg har savnet dig" sagde hun men måtte så bryde ud i latter som hun rejste sig igen og børstede sine knæ.
Hun grinte let og lagde så en arm omkring ham, og vendte så blikket i mod ham, med en mild rynken på panden, "Jeg tænkte bare hvordan du havde det ish?" svarede hun. På hendes mugglerskole var det ikke ligefrem rygter fra Hogwarts som løb rundt.

[Deleted]

"Du har simpelthen planer om at rejse væk?" spurgte han nysgerrigt. Abel havde ikke andre planer end at blive færdig på Hogwarts og på et tidspunkt skulle han jo overtage efter sin far. På den ene side glædede han sig til det, men det var da ingen hemmelighed at han var ret nervøs for det.
Han ville helst ikke ende i ballade og han ville helst ikke ende med at folk ikke anede hvad han stod for, han ville at hans far skulle være stolt, lige nu prøvede Abel bare at holde fokus på Hogwarts, han havde jo stadig halvandet år tilbage.

"Jeg har det fint? Jeg går i skole, sover, laver lektier... Det er ikke fordi at der foregår noget vildt" sagde han i et grin og kunne ikke helt finde ud af om forventede et eller andet.
"Hvad med dig? noget nyt og vildt i dit liv?" spurgte han som de bevægede sig, han var bare glad for at hun i det mindste besøgte ham også selvom han måtte indrømme at han var en smule træt af hende, mest fordi at hun altid skulle snage sådan, og han anede ikke om det var fordi at hun måske var misundelig over at han skulle overtage Judas' firma og hun ikke skulle.

[Deleted]

"Nååh ja, for det har jo været gået så godt, alle de andre gange jeg har forsøgt på det," svarede hun med en stemme som bare stank langt væk af sarkasme. Det var jo umuligt at gemme sig for Judas og for hendes mor, hvilket ellers var noget Abby havde prøvet på et hav af gange, men Judas havde jo kontakte over alt.
Abby var en utrolig nysgerrig pige, hvilket også tit gjorde hun spændte ben for sig selv, foreksempel så gemte hun sig gerne for, at overhøre de voksnes samtaler, hvis hun fandt noget hun gerne ville have, jamen så tog hun det bare. Hun var nok egentlig ret sær på rigtigt mange punkter.

Hun gabte et falsk gab, og mod håndfladen dyppe blidt mod sin mund i mens, "Gaaab, det lyder kedeligt," sagde hun og grinte så lidt. Selvom det sådan cirka var det samme hun selv lavede, jo og så festede hun en del, men det var jo primær for at sælge stofferne, og hun tog da også nogengange selv.
"I mit liv sker der altid nye og vilde ting," sagde hun og blinkede til ham, hun ville ikke fortælle ham, at hun rent faktisk havde planer om at stikke af, denne gang så langt væk, at ingen nogensinde ville kunne finde hende, hun ville forsvinde, væk og bare være fri til at gøre præcis hvad der passede hende, selvom det ikke var mange regler hun havde derhjemme. Men hun var ve et sted også bare en smule bange for, om hun overhovedet ville kunne stole på Abel eller om han ville stikke hende og fortælle deres mor det.

[Deleted]

”Aha... Jeg tror bare jeg bliver hvor jeg er, jeg har det fint her" sagde Abel i en rolig stemme, her havde han Tanika, han havde skolen, han fik mad og vand og alt det han behøvede også havde han nogen gode venner.
Han frygtede ikke rigtigt at overtage sin fars business, men nu vidste han jo heller ikke helt præcist hvad det var de lavede, han prøvede egentligt bare at følge med flowet, selvom det til tider kunne være en smule svært, især når ens far altid havde gang i så mange ting på en gang, han havde jo heller ikke fortalt det hele til Tanika endnu.

"Aha... Du har ikke fået en kæreste eller noget du kan generer i stedet for mig?" spurgte han som de ankom til baren, en øl var fint, men så heller ikke mere, han ville ikke ende med at blive smidt ud af skolen på grund af hende.
"Det er ikke kedeligt, jeg har faktisk et liv i modsætning til visse andre!" sagde han i et grin og kiggede på hende, det var da ikke så svært at forstå, og han håbede da heller ikke hun kunne se det forkerte i hans måde at udtale sig på.

[Deleted]

Abby himlede let med øjnene, "Yeah, men nu er du også kun hjemme i ferierne ik?!" sagde hun en kende irriteret, hun ville hellere gå på kostskole, miltærskole hvis det skulle være, end hun ville bo hjemme mere, hun ville bare gerne væk fra det hele, for hun vidste jo godt, at det lort hun gik og lavede var dumt, og hvis hun en dag blev taget i det, så var hun virkelig på røven.
Hun ville ønske hun bare kunne tage alle sine ting og flytte til Afrika eller sådan noget, bare så langt væk som muligt, men på den anden side så havde hun jo også selv lidt valgt det, i hvert fald den del med at hun stjal, når hun kunne slippe afsted med det, men stofferne som skulle sælges var noget Judas havde påduttet hende.

Hun vendte et lettere opgivende blik i mod ham, "Hør, hvis du ikke gider se mig, så ta tilbage, okay? Jeg ville bare hygge mig lidt med dig inden.." hun stoppede sin egen sætning, og bed sig så lidt i læben, hun ville ikke fortælle Abel, at hun ville stikke af for good den her gang, og det her faktisk var hendes måde at sige farvel på, hun var bange for, at det ville gå ud over ham, hvis Judas eller hendes mor fandt ud af, at han vidste bare det mindste.
"Lucky you," svarede hun og blinkede så til ham, hun mente da også hun havde et liv, men hun ville ikke have noget i mod at få sig et bedre et, men hun prøvede nok bare at få det bedste ud af det, som det nu var hende muligt, og så måtte tiden jo vise, om det ville lykkes hende at stikke af den her gang, eller om hendes ønske om miltærskolen ville gå i opfyldelse.