Happy reunion...?

[Deleted]

@leia

August - 2051

---

Vincent trådte ind gennem de store egetræsdøre der ledte ind til storsalen. Det var godt nok længe siden han havde været her. Han havde nok ikke helt følt trangen til at vende tilbage hertil efter at have afsluttet skolen. Nu arbejdede han i Ministeriet for Magi og følte sig indrømmet ret hævet over dumme gamle-elev-fester. Denne gang havde han dog alligevel besluttet sig for at vende tilbage til festen der blev afholdt for ældre elever. Den største grund til dette var nok nysgerrighed og med håb om at han havde klaret sig langt bedre end dem han havde gået på skole med - sådan var det vel altid at ville være bedst til alt.
Han var iført et sorte strøjet bukser, en sort højhalset bluse samt en sort pæn jakke udover. Han var ret glad for sort. Skoene var pudset og han lignede nok en halv million hvilket også var sådan han følte sig. Han var vandt til at få alt serveret på et sølvfad fra sine rige forældre, desværre havde der været nogle problemer derhjemme. Hans familie var meget glad for mørk magi og både hans forældre og storebror havde sluttet sig til Dødsgarden, Vincent var den eneste der endnu ikke havde meldt sig ind i den klub. 
Han bildte sig selv ind at det var fordi at han ikke lade nogen bestemme over sig, men når det kom til stykket var det nok mere fordi at han var pisse bange. Ikke at han nogensinde ville indrømme det. Men han vidste godt hvad der blev forventet af ham og at han ikke kunne krybe udenom for evigt.

Endnu en god grund til at komme her i aften. Der var fri alkohol, igen var der jo ingen mindreårige til stede så det var blevet godkendt - så vidt han vidste. Han lod blikket glide rundt i det store rum der allerede var ved at være fyldt godt op med folk der var lykkelige over at se gamle venner og bekendte. Det gik lidt op for ham hvor få venner han egentlig havde haft i sin skoletid.
Med et suk fandt han vej til en stor skål med punch i. "Please lad der være alkohol i," mumlede han lidt for sig selv og fyldte glasset op for derefter at tage en stor tår af det. Til sin skuffelse lod der ikke til at være mange promiller i, eller også kunne man bare ikke smage det gennem smagen af græskar, det var også en mulighed, håbede han. 

[Deleted]

Leia trådte en anelse modvilligt ind ad døren til storsalen på Hogwarts. Det var første gang hun satte foden på sin gamle skole igen, siden hun graduerede derfra. Det var egentlig ikke fordi hun havde noget imod hendes tid på Hogwarts, men hun var typen der ikke rigtigt så sig tilbage, når hun havde færdiggjort noget. Selvfølgelig havde hun sine gode minder fra skoletiden, men det var også det. Bortset fra, at hun så i aften havde besluttet sig for at tage med til en reunion fest for gamle elever på Hogwarts. Der skulle nok være en masse mennesker hun ikke kendte, men hun vidste, at der også ville være nogle stykker fra hendes egen årgang til stede. Desuden havde hun kun hørt positive ting om denne slags reuinion fester, så hun kunne ikke helt se, hvorfor hun ikke skulle tage med. De sidste par år havde hun altid haft noget at lave dagen efter, som hun ikke ville være alt for træt til, og hun kunne ikke se pointen med at tage afsted, hvis hun ikke kunne blive der længe alligevel. Men i morgen havde hun fri, så ingen bekymringer om at være træt der kunne få hende til at vælge at blive hjemme.

I aften var hun iført en midnatsblå kjole, der stod i kontrast til hendes blege hud, og sorte hæle, der så fine ud, men samtidige var behagelige at gå i. Hun var vant til lidt af hvert på arbejdet med hensyn til sko, så normalt tog hun oftest behagelige sko på. Hun så sig omkring da hun var kommet ind i storsalen, men kunne i første omgang ikke se nogen hun kendte, så hun valgte i stedet at tage sig selv en smule at drikke. Hun gik hen mod bordet med glas og forskellige former for drikkevarer, og stående der så hun en fyr hun kendte lidt for godt, ifølge hende selv. Hun håbede ikke at han havde set hende, og hun tænkte febrilsk over, hvor i alverden hun så skulle gå hen. Kort tid efter besluttede hun sig for bare at gå en runde i storsalen og forsøgte at bane sig vej gennem de mange mennesker, men det var en anelse svært.

[Deleted]

Stadigvæk en smule surmulende over den drikkelse han lige havde øset op, vendte han sig mod menneskemængden. En gruppe unge hekse lo højt og pegede mod en eller anden fyr som de så ud til at kende. Igen blev Vincent mindet lidt om hvor få venner han egentlig havde haft på skolen. Mange følgesvende, men venner nej. Han havde aldrig været god til at lukke folk tæt på sig, hans familie lagde meget stort pres på ham omkring hvem han omgik og sås med. Til tider kunne det godt være ret anstrengende, men det var jo ikke ligefrem fordi at han bare kunne vælge at stikke af fra det hele, desværre.
Midt i hans tankestrøm omkring de livsbetydende beslutninger han stod inde med at skulle tage inden ret længe, fangede hans blik noget interessant. En lidt for velkendt skikkelse sneg sig afsted mellem de mange mennesker og et lidt for muntert smil gled over hans læber som han begyndte at bane sig vej fra den modsatte ende så de nok på et tidspunkt ville mødes et sted på midten, forhåbentlig til hendes ærgelse håbede han.

Af en eller anden årsag gjorde andres elendighed ham bare endnu bedre tilpas især nu hvor han havde så meget af den slags om ørerne. Han havde ikke lyst til at blive en del af Dødsgarden, men han turde ikke afslå. Hele hans familie var medlemmer, så hvordan kunne han lade være.
På sin vis stod han jo også inde for deres principper, men han brød sig bare ikke om at alting var planlagt for ham på forhånd så han ikke selv kunne træffe sine beslutninger.
"Jamen dog, se hvad katten har slæbt med ind til festen." Selvom de ikke havde set hinanden siden de stoppede på Hogwarts hans tonefald omkring hende stadigvæk præcis det samme, hånligt, arrogant og selvisk. Han så på hende som det havde lykkedes ham at træde ind direkte foran hende. Hån håbede inderligt på at hun lavede et eller andet latterligt nu, bare for at han ville kunne have det trumfkort over hende.

[Deleted]

Det var lykkedes Leia at slippe væk fra drinksbordet med en anelse besvær, for storsalen var mildest talt pakket. Hun kunne godt opgive at finde nogen hun kendte - og brød sig om - hvis hun ikke gik rundt derinde, men ind til videre havde hun ikke set nogen hun havde kendt godt nok til at gå hen og hilse. Allerede begyndte hun at fortyde, at hun overhovedet var taget med til denne fest, for hun var ikke typen der var interesseret i fester, hvis de ikke var bare en anelse sjove fra starten af. Det var simpelthen for lang en process for hende, hvis man først skulle til at arbejde hårdt for, at det blev sjovt, og det var der ikke meget fest i, i hendes øjne. Hun var også vant til noget med en del mere gang i den, baggrundsmusikken her var ikke ligefrem noget at råbe hurra ad, det var en anelse langsomt, og ikke rigtigt noget man kunne danse til, synes hun. Hvis hun kendte skolen ret, var der garanteret heller intet alkohol involveret, hvilket i hendes øjne gjorde det til en kedelig fest.

Alt for sent opdagede hun, at Vincent åbenbart var gået i den modsatte retning af hende, så de stødte på hinanden. Denne gang var der ingen tvivl om, at han have opdaget hende, og hun vidste godt hvad der kom nu. Åbenbart kedede han sig også, nok til at forpeste hendes liv en ekstra gang. Hun fortrød virkelig at hun var taget herhen, men alligevel forberedte hun sig på at modtage hvad end han måtte smide i hovedet på hende. Hun kendte ham nok til at vide, at det ikke ligefrem ville være et kompliment. "Har du virkelig ikke andet at tage dig til?" spurgte hun og rullede med øjnene ad hans kommentar. Hun fortsatte med at lede efter folk hun kendte, mens hun talte, så hun havde en undskyldning for at slippe væk fra ham, selvom hun nok kunne regne ud, at han ville håne hende for det, hvis hun forsøgte at smutte fra ham.

[Deleted]

Han smilede flabet ved hendes spørgsmål og kiggede så kort rundt, "nej faktisk ikke," festen her stinker og der er ingen alkohol. Informerede han med et skuldertræk som gav det ham en god undskyldning for også at ødelægge det hele for hende. Han havde bare brug for at få tankerne på afstand med garden og alt det.
Vincent vidste at dagen nok snart skulle komme hvor Raysal, lederen af garden, troppede op hjemme ved dem og han skulle blive en del af alt der hun og hans familie stod for. Forældrene havde allerede snakket om det flere gange og forsøgt at hive ham med på deres begejstring. Ikke at han havde lyst til at være en del af det. Jo han hadede mugglere og mente at de var en skændsel for samfundet, men det betød ikke at han ønskede at slå dem ihjel. Han kunne heller ikke lide hunde, men det var jo ikke fordi han sparkede til dem hver gang han så en.

Som hun begyndte at trække væk fra ham fulgte han bare med hende som var det det mest naturlige at gøre. "Nåh, så du er her måske alene?" Spurgte han ind. Han måtte indrømme at tanken gav ham en indre tilfredsstillelse, så var han i det mindste ikke det eneste sørgelige menneske der ikke havde nogen at snakke med.
Musikken i baggrunden blev en smule mere tydelig da der blev lagt op til at man kunne danse. Den var dog stadigvæk kedelig, sådan lidt vals -agtig. "Har du mødt nogen vi kender?" Spurgte han så videre som var det pludselig blevet et fælles projekt. Han ville da trods alt hellere ses sammen med hende end se helt ensom ud i et eller andet hjørne. Han kunne vel også lige udholde hendes selskab til han ikke længere gad, så kunne han jo bare smutte igen, men det var dog for tidligt endnu, han var jo lige kommet.
Han vidste godt at han nok var en af de sidste personer hun gad snakke med, men det var han ligeglad med, det føltes et eller andet sted rart at kunne genleve sine dage på Hogwrats, om så det kun var for et par timer, det fik trods alt tankerne væk fra hvad han havde i vente.

[Deleted]

Leia skar en grimasse, da hun nu vidste, at han ville hænge på hende udelukkende for at irritere hende, lige indtil han fandt på noget bedre at lave. Og selvom hun var enig i, at festen indtil videre ikke ligefrem var noget at råbe hurra for, var det egentlig ikke noget hun havde tænkt sig at indrømme. Hun ville ikke give ham ret i noget som helst, hvis det kunne undgås. "Sikke en sørgelig fest for dig så," sagde hun og lod for hundrede tyvende gang sit blik scanne lokalet, men hun kunne stadig ikke få øje på nogen hun kendte. Der var overraskende mange mennesker, i forhold til hvor kedeligt det egentlig var. Men dette var nok en af de eneste muligheder folk havde for at gense gamle bekendte og venner, hun vidste selv hvor svært hun havde det med at opretholde kontakten med folk der ikke længere var en del af hendes hverdag, og sådan havde de fleste det nok. Men det var egentlig underligt at folk havde sådan behov for at dvæle i fortiden.

"Ja, jeg er - ikke at det rager dig," sagde hun og rullede endnu engang med øjnene. Når han var i nærheden af hende havde hun altid en fornemmelse af, at hendes øjne nærmest kunne sætte sig fast i en rullende position, så meget som hun himlede med dem, når han kom med sine dumme kommentarer. Hun undrede sig en anelse over, at han gad hænge på hende, frem for at finde nogen han kendte, ligesom hun forsøgte. Men på den anden side havde han altid set ud til at nyde at irritere hende. Hun vidste godt at hun bare skulle lade være med at vise sin irritation for ham, for det kunne jo være man så var heldig at han ikke længere synes det var underholdende. Men det var sværte at skjule. Hun rystede på hovedet. "Kender vi overhovedet det samme mennesker?" spurgte hun tilbage, hun gik ikke ligefrem ud fra, at de delte vennekreds dengang de gik på Hogwarts, for hun havde aldrig set nogen af sine venner hænge ud med ham. 

[Deleted]

Han sukkede og slog dramatisk ud med hånden. "Åh ja, du skulle bare vide," mumlede han og bed sig i læben. Han havde virkelig lyst til at gøre et eller andet helt åndsvagt i aften, noget som hans forældre ville hade så inderligt at de ville smide ham ud af familien hvis de fandt ud af det. Måske kysse med en mugglerfødt eller noget. Ikke at han nogensinde ville turde fortælle dem det, men bare det at se på dem og vide at han havde gjort det var på en eller anden måde lidt en indre sejr for ham. Eller det forstillede han sig i hvert fald at det ville være!
Desværre ville det også være grænseoverskridende for ham og han var ikke sikker på at han ville kunne bevæge sig ned på det niveau, men tanken om det morede ham utvivlsomt! Måske var det også en af grundende til at han var dukket op til aften. Hans forældre fandt denne slags skolefester åndsvage og intetsigdende, dem der var værd at være i selskab med, holdt man selv fester for og skønt holdningen i mange tilfælde havde smittet af på Vincent stod han da alligevel her nu.

Han forsøgte ikke engang at skjule hvor tilfreds han var med hendes ærlige svar. "Jaså, og hvorfor har ms. Perfekt så ikke nogen fyr at følges med?" Spurgte han videre og hævede drilsk brynene, hvor ville han dog elske at høre hende sige at hun ingen kæreste havde, også fordi at det ville få ham til at føle sig mindre sølle.
Spørgsmålet havde en fremragende pointe og han trak overgivende på skuldrene, "neeej nok ikke, men vi kender da hinanden." Okay han var ikke helt sikker på om det var ment som et hint om at de burde holde sammen, men det kunne de vel ligeså godt til de fandt bedre selskab. Skønt Vincent havde en sørgelig fornemmelse af at hun nok ville være det bedste selskab han ville kunne berige sig selv med til aften. Ikke at han havde tænkt sig at lade hende vide det, naturligvis ikke.

[Deleted]

Leia lod et suk undslippe sine læber, da det virkede til, at han ikke ville lade hende være i fred. Egentlig var den eneste måde at få ham til at stoppe på, ud over hvis han fandt en han kendte han fandt mere interessant end hende, nok at hun gik fra festen og tog helt hjem i stedet. Men et eller andet fik hende til at tænke, at hvis hun skred ville det betyde at han vandt, og det ville hun absolut ikke tillade. Det var egentlig temmelig idiotisk, men hun kunne ikke gøre for det. Hun var temmelig stædig, og nogle gange var det desværre en negativ ting.

Hun hævede begge øjenbryn ad hans spørgsmål. "Okay, dét rager virkelig ikke dig," sagde hun, og ville ikke give ham et konkret svar, selvom hun godt kunne gætte sig til, at han nok bare ville drage sine egne latterlige konklusioner, ud fra hendes svar. Hun mente dog på ingen måde, at hendes mangel på romantiske partner skulle være noget stort, men han tog vel hvad han kunne bruge, så længe det irriterede hende. Medmindre han selv havde tænkt sig at forsøge at vinde hendes hjerte, hvilket var en absurd tanke, kunne hun ikke se hvad han skulle med den viden. "Åh ja, for det betyder jo, at vi skal føre hyggelige snakke, som vi altid plejer.. Nårh nej," sagde hun og rystede på hovedet ad ham. Hun kunne ikke se logikken i, at de skulle hænge på hinanden nu, bare fordi de var bekendt med hinanden. Hun ville ikke ligefrem sige de kendte hinanden, for de kunne jo egentlig ikke udstå hinanden, så de havde ikke ligefrem haft lyst til at lære hinanden at kende.

Dog var hun villig til at indse sit nederlag, da hun indså at hun nok ikke ville finde nogen hun kendte lige foreløbig, så hun hævede et øjenbryn og kiggede vurderende på ham. "Kom med," sagde hun, en anelse kommanderende, før hun begyndte at bevæge sig tilbage mod drinks bordet. Hvis han ikke fulgte efter ville hun nok gå en runde mere efter nogen hun kendte og derefter tage hjem, men hun havde på fornemmelsen at han ville følge efter, når han nu åbenbart ikke havde noget bedre at tage sig til. Hun stoppede op foran drinks bordet, fandt to glas og hældte noget punch op til dem begge, hvorefter hun kiggede sig omkring og hev en lommelærke frem fra sin taske. Det var ikke meget alkohol hun havde med, men det var vel bedre end ingenting. Hun rakte ham det ene glas og hævede hendes eget en anelse i en gestus mod ham. "Man har vel kun det sjov man selv laver," sagde hun, før hun tog en slurk. De kunne vel bruge resten af aftenen på at fornærme hinanden.

[Deleted]

Det smørrede smil gled atter over hans tynde læber. "Uhada, ramte jeg en nerve?" Drillede han og kunne igen kun finde det underholdende at hun ikke havde nogen date at inviterer med. Ikke at han selv var meget heldigere, så havde han nok også haft en date på armen, men det var sagen ganske uvedkommende.
Han kunne ikke helt blive enig med sig selv om hvad der var der gjorde at han stædigt blev ved hendes side. Slet ikke når han jo ellers var ekspert i at fortælle hende om og om igen hvor meget han hadede hendes selskab. Sandheden var nok en lidt anden, for skulle han være hundrede procent ærlig overfor sig selv, kunne han faktisk godt lide at være i nærheden af hende. Og jo han kunne ikke udstå hende, det var rigtigt nok, men samtidig kunne han vare godt lide at hun kunne give ham noget modspil som andre ikke turde eller var i stand til. Hun var ikke bange for at vise at hun hadede ham og det havde han faktisk respekt for - også selvom han aldrig i sit liv ville indrømme det overfor hende, det var han trods alt for stolt til.

Der var bare noget ved hende og hele den chagong de havde når de var sammen der var beroligende for hans væsen, hun kunne få ham til at glemme sin egen elendighed for en stund imens han prøvede at få hende ned med nakken. Ganske vidst meget egoistisk af ham, men det virkede.
"Ja nemlig! Ligesom i gode gamle dage," svarede han som var det ti år siden de sidst havde set hinanden, han blinkede muntert og smilede stort.
Først da hun bad ham følge med sendte han hende et mistroisk blik som forventede han at hun ville hive ham hen i en eller anden krog for at kissemisse, eller endnu værre; ud på dansegulvet. Det gik dog hurtigt op for ham at de atter havde retning mod bordet med punchen. "Jeg beklager Røde, men der er ikke alkohol i...." Mere nåede han ikke at sige før hun fandt den lille flaske frem. Han stirrede måbende for et par sekunder som han næste fortryllet holdt sit glas frem mod hende. Det kom jo som kaldet.
Derefter gled smilet igen frem på hans læber, "dét må jeg nok sige, der tog du sgu røven på mig," indrømmede han uden at ligge skjul på hvor imponeret han var at denne lille drejning hun havde fået tingene til at tage. "Well played." Han holdt glasset frem mod hende som for at indlede til en skål. "For de gode gamle dage," sagde han morende og blinkede så igen. Hun var på mange måder en meget fascinerende ung kvinde.

[Deleted]

Leia rullede endnu engang med øjnene, da han så ud til at more sig unødvendigt meget over, at han havde 'ramt en nerve', som han åbenbart troede. Det var dog langt fra tilfældet, for hun var ikke typen der higede efter at blive tilfredsstillet romantisk, hun var selvstændig og kunne sagtens klare sig uden at blive bekræftet af andre. Men i hans øjne var hun vel en eller anden form for skønjomfru i nød, og han så det vel som sin opgave at gøre denne nød endnu værre. Han irriterede hende grænseløst, men sandheden var, at hun åbenbart ikke havde bedre at tage sig til i aften til denne latterlige fest, end at have de sædvanelige ping-pong fornærmelser kørende med ham, som de plejede at have, når de stødte på hinanden i skoletiden. Hun havde ikke decideret savnet det, men det var da bedre end at kede sig halvt i laser. Hun skar en grimasse, da han nævnte 'de gode gamle dage', som om det havde været åh så fantastisk at blive forfulgt af en idiot der sad som en parasit på en i skolen, og igen nu. "Gamle dage er nok bedre at beskrive det som. Du ved, udelade 'gode'," sagde hun med et skuldertræk.

Hun kunne ikke lade være med at smile tilfreds, da hun opdagede at hun åbenbart havde gjort noget, han ikke havde regnet med hun kunne finde på. Det skulle ikke undre hende hvis han hidtil havde haft en eller anden forskruet forestilling af, hvilken slags person hun var. Egentlig var hun ligeglad med hvordan han opfattede hende, men nu vidste han da, at hun ikke var typen der gik til fest uden at sørge for, at der i det mindste var en lille smule alkohol involveret. "Jeg har en del tricks i ærmet," sagde hun med endnu et skuldertræk og rakte sit glas ud mod hans for at lade dem røre forsigtigt i en skål. "For de gamle dage," rettede hun ham, før hun tog en ret så stor slurk. Hvis hun skulle klare sig igennem denne aften, skulle hun i hvert fald have indtaget en anelse alkohol, og selvom hun desværre ikke havde meget med, var det bedre end ingenting. Det var egentlig en lidt mærkelig måde de skulle bonde på, men desperate tider krævede desperate midler. Desuden måtte hun minde sig selv om, at hans selskab var bedre end ingen selskab overhovedet, og på et eller andet mærkeligt plan synes hun faktisk, at han ikke var halvt så dum som han gav udtryk for at være.

[Deleted]

Den kølige luft der strømmede mellem dem var nok til at han mærkede det. Der var ingen tvivl om at Leia og han havde en uheldig fortid sammen, men det betød ikke at hun slap for ham her til aften. Han ville bare gerne nyde lidt godt af at have selskab der var mere end bare ham selv og hun måtte ligesom bare finde sig i det.
For ham havde det nok ikke været helt så slemt på Hogwarts som det havde været for hende. Han havde helt sikkert været godt underholdt af at få hende ned med nakken det var der ingen tvivl om! Men derfor ville han jo ikke bare lige indrømme at Hogwartstiden nok havde været den bedste tid for ham. "Jeg husker den nu ikke som værende så slem." Svarede han med et skævt smil, men nu havde det jo heller ikke gået ud over ham.
Han havde været væk fra forældrene og deres konstante pres samt alt det med Garden lå så langt ude i fremtiden at han ikke havde gidet spilde sit krudt på at tænke over det. Nu var det dog en helt anden sag. Det hele var pludselig kommet uhyggelig tæt på og han kunne slet ikke overskue hvordan han skulle slippe ud af det igen og tanken alene gjorde ham helt skidt tilpas.

Endnu engang lukkede han af for de dystre tanker. Han kunne ligeså godt prøve at få det bedste ud af en aften som i aften i stedet og bare nyde at han ikke behøvede at bekymre sig om alle de andre ting - før i morgen. "Ja det skal jeg da love for at du har," medgav han med et smil og rystede lidt på hovedet af hende. Ikke engang han havde tænkt i de baner at snige noget med ind.
"For de gode gamle dage," sluttede han til og lod sit glas kling mod hendes inden han - som hun - tog en stor tår af indholdet. Som han atter førte glasset væk fra læberne sendte han hende et lidt nysgerrigt blik. "Så, hvad laver du ellers for tiden?" Spurgte han ind. Egentlig havde han ikke regnet med at han ville være interesseret, og det var han måske heller ikke helt, men et eller andet skulle tavsheden jo brydes med.
Han løsnede sit gråstribet slips en anelse og åbnede den øverste knap i skjorten, der var faktisk ret varmt herinde.

[Deleted]

Leia hævede et øjenbryn og lagde armene over kors. "Okay, så du var simpelthen vild med at rende i hælene på mig?" spurgte hun og smilede så en anelse. Hun kunne vel også drille ham tilbage, og sagde folk ikke altid, at så længe en dreng drillede en pige, var det fordi han kunne lide hende? Det var hun udmærket godt klar over at han ikke kunne, men hvis hun kunne gøre ham bare en anelse utilpas, ville hun være tilfreds. Det var ikke fordi hun ikke havde fået sneget nogle fornærmelser ind her og der, dengang de gik på skolen, men for det meste havde hun bare forsøgt at få ham til at lade hende være i fred, for modsat ham, havde hun altså haft andre ting at gøre. Eller, det virkede i hvert fald på hende som om, at han ikke havde andet at lave. "Du må undskylde at det tog mig så lang tid at fatte, at du er vild med mig. Jeg må skuffe dig og sige, at jeg desværre afskyr dig," tilføjede hun og smilede, nærmest uskyldigt. 

Hun var lige ved at få sin drink galt i halsen, da han pludselig spurgte ind til hende. "Undskyld, men er du virkelig interesseret i noget som helst jeg gør?" spurgte hun, en anelse forundret, fordi hun virkelig ikke havde regnet med, at han på nogen måde var interesseret i at høre efter hvad hun sagde. Heller ikke selvom denne fest stank. Hun havde da troet at han hellere ville tage hjem, end at lades som om han gad høre om hendes liv. Hun betragtede ham lidt, mens han løsnede sit slips og åbnede en skjorteknap, hvorefter hun skyndte sig at færdiggøre sin drink, så hun kunne hælde en ny op til sig selv. "Mere?" spurgte hun ham, og rakte sin lommelærke hen mod ham, for at byde ham på mere alkohol. Jo hurtigere hun blev fuld jo bedre, det kunne ikke gå hurtigere ifølge hende selv.

[Deleted]

Han smilede skævt til hende, "ja altså jeg fik da en eller anden form for underholdning ud af det, ellers var jeg da ikke blevet ved," jokede han morende. Da hun forsøgte at svinge den rundt til at han skulle være vild med hende begyndte han at le sin hånlige latter som nærmest kendetegnede ham i skoletiden. "Skulle jeg være vild med dig? Røde, det er vidst ønsketænkning." Han rystede på hovedet og snuppede lommelærken for at fylde lidt ekstra i sin drink.
Han var ikke vild med hende, det havde han aldrig været, men måske han havde været jaloux på hende. Uden selv at tænke over det, eller rettere uden at tillade sig selv at tænke over det. Hun var fuldblod, men havde ingen krav til hvem hun kunne lide og ikke kunne lide, der lå ikke de samme forventninger på hendes skuldre som der lå på hans - ikke af hvad han vidste i hvert fald. Hun havde den frihed han aldrig kunne få og det var det han havde hadet hende for. Også selvom han havde prøvet at bilde sig selv ind at han elsket den vej der var blevet lagt for ham.

Han trak let på skuldrene og skar en grimasse, "tja hvorfor ikke? Du laver vel et eller andet meningsfuldt-red-verden-halløj?" Det var hans bedste bud, hun var da lige typen med hendes omsorgsfulde væsen og alt det. Han var ikke sikker på om han reelt var interessere eller om han bare havde brug for et eller andet at få tiden til at gå med.
Det ville i det mindste få tankerne væk fra hans egen og sandsynligvis langt mere deprimerende fremtid. Hvordan han dengang havde kunne overbevise sig selv om hvor heldig han var at vokse op i den familie han gjorde anede han ikke, for selvom han elskede sine forældre ville han næsten give alt for at bytte liv med en anden, nærmest hvem som helst i verden.

[Deleted]

Leia blev ved med at smile til ham, nærmest overbærende, som om hun smilede til et lille barn, der ikke forstod noget. "Den man tugter elsker man, er det ikke det man siger?" spurgte hun, og kørte drilleriet videre. Det var langt mere underholdende for hende, end at skulle bruge sin tid på at være irriteret over, at han tilsyneladende mente, at det at hænge på hende var det sjoveste han kunne gøre her til aften. Som han jo også så tit havde gjort det, dengang de gik på skolen, hvilket var uforståeligt for hende. Men hun var nået til en eller anden konklusion om, at han vel havde meget få, eller slet ingen, venner, og derfor brugte sin tid på at irritere andre. "Det er okay, Vince, man kan ikke gøre for hvem man falder for. Men det kommer aldrig til at ske," sagde hun, nu også med en overbærende tone i sin stemme, hvorefter hun blinkede til ham og svingede lidt med sit hår.

Hun rynkede på næsen ad hans kommentar om hvad hun lavede. Hun rystede på hovedet så hendes røde hår dansede. "På ingen måde. Jeg er model," sagde hun med et skuldertræk, og forberedte sig på, at der højest sandsynligt ville komme en eller anden kommentar omkring hvor snæversynet hun så var, eller noget i den stil. Stort set alt hvad hun sagde til ham blev mødt med en negativ eller nedladende kommentar, så det var hun efterhånden vant til. Da han havde hældt alkoholen op i sit glas, var de ved at være løbet tør, så hun fandt sin stav frem og rettede den diskret mod flasken, og lavede en ikke-verbal genopfyldnings besværgelse, hvorefter flasken igen var fuld. På den måde skulle aftenen nok blive langt sjovere, og han blev forhåbentlig også en del mere tålelig og udholdelig, når hun havde fået mere at drikke. "Hvad med dig selv, hvad laver du?" spurgte hun så, selvom hun egentlig ikke var interesseret, men hun var opdraget til at være høflig, også overfor folk hun ikke brød sig om, og han havde jo spurgt hende først.

[Deleted]

Han sendte hende et blik ala hvis hun havde fortalt ham at hun havde tænkt sig at røve hans bankboks. "Meget morsomt Røde, men jeg har faktisk smag" svarede han med hævede bryn og lod armene falde over kors. Hun skulle ikke stå der og føle sig helt hellig. No way, den skulle hun ikke have lov til at vinde!
Bare det at hun kaldte ham Vince var nok til at han hadede hende lidt mere, selv at hun kaldte ham ved fornavn ville være mærkelig, men hun skulle ikke til at give ham kælenavne - det var kun okay mår han gjorde det ved hende, besluttede han sig. Han var godt klar over at man sagde at linjen mellem had og kærlighed var ganske tynd, men der var nu alligevel grænser. Han ville aldrig falde for en som hende!

Det var lige før at indholdet i Vincents mund væltede ud gennem næsen på ham ved afsløringen. Han nåede dog at sluge det og få det galt i halsen hvorefter han gav sig til at hoste voldsomt i stedet. Da han efter hvad virkede som en svighed fik styr på sin vejrtrækning gloede han på hende, hans ansigt matchede næsten hendes hår i hans mangel på luft. "Er..." han gispede en enkelt gang efter vejret, "er du model?" Han forsøgte at genvinde kontrollen over sin stemmeføring, men det var da godt nok noget af det - hvis ikke dét - sidste han havde regnet med hun ville sige. Det virkede bare så....urealistisk i hans hoved.
Hendes spørgsmål fik ham til at skære en grimasse, "ja jeg er i hvert fald ikke model." Mumlede han og tømte sit glas. Han havde ikke lyst til at snakke om det for han havde ikke lyst til at blive mindet om hvad han havde i vente. At Vincent ikke ville snakke om sig selv var i da også noget nyt i sig selv for han elskede som regel at prale.