Det er ikke sundt at kede sig

[Deleted]

Tid | Dagens næst-sidste modul
Sted | Magiens Historie-lokalet
@anja

Tanwen sad og trippede med foden. Lektionen var ikke gået i gang endnu, eleverne strømmede stadig ind ad døren, men hun kedede sig altid. Sådan var det som regel når hun havde Magiens Historie. Hver evigt eneste gang, faktisk, og hun havde været dybt ulykkelig da det var gået op for hende at det ikke var et af de fag hun kunne bytte ud med Spådom, for eksempel. Det betød at hun skulle holde faget ud i et helt år endnu, og denne tanke var næsten ubærlig. Tænk, hvor slemt det havde været hvis hun ikke havde kunnet finde ud af faget. Hvor var det bare godt at der var eksemener i det lige om lidt. Tanwen sad bagerst i lokalet, med pergament og fjerpen allerede stillet klar foran sig. På den øverste del havde hun tegnet en lille stjernehimmel, ikke noget der var særligt pænt, men man kunne da se hvad det var. Hun havde hovedet hvilende på hånden og havde helt sikkert ikke sovet nok den nat.

[Deleted]

Anja kom ind ad døren til Magiens Historie-lokalet. Hun så at der var en plads ved siden af en pige der sad med sit hoved i den ene hånd og så ud som en der ikke havde fået nok søvn. Anja smilede venligt og gik hen for at sætte sig ned på stolen og tog sin egen fjerpen og pergament frem til lektionen. Hun tænkte over hvad de skulle have i dag i dagens lektion.

[Deleted]

Hun blinkede tungt, da en anden elev satte sig ned ved hendes side. Det var altid lettere ikke at være alene, fordi man ikke var udstillet derved. Det var i virkeligheden smart. Hvis nu hendes to veninder ikke havde siddet sammen, havde hun brugt strategien sammen med en af dem. Professoren trådte ind i lokalet og fik elverene til at klappe i. Tanwen albuede pigen der havde sat sig ned ved hendes side, og snakkede med dæmpet stemme, ”Hey, pst. Har du bogen med?”

[Deleted]

Hun så at Professoren trådte ind i lokalet, men blev albuet af pigen fra før og så på hende med et smil, og snakkede med dæmpet stemme til hende. ”Hey, ja det har jeg. Har du glemt din egen bog?” Anja havde ikke noget imod at deles om bogen, hvis pigen ville det. ”Jeg hedder Anja Anderson. Hvad hedder du?” Hun sagde det med dæmpet stemme for de ikke blev opdaget.