Aldrig nok tid

[Deleted]

Sted-Ravenclaw opholdsstue

Tid-fredag aften
@tanwen

Der var ikke andet end 1 måned til eksaminerne begyndte, og den unge Mason Waters var dybt optaget af at læse op til disse. Faktisk havde den rødhåret unge troldmand ikke lavet meget andet end at sidde og læse i bøger de sidste par uger, og nu hvor fredagen var indtruffet, kom han gående med en bunke bøger om magiske dyr som han smed på  bordet foran den kongeblå sofa.
Det var som om der ikke var nok timer på dagen til at blive færdig med det hele. Hvordan skulle han nogensinde kunne få fremragende til alle sine eksaminer?
Et par sekunder stod han med de grønne øjne rettet på bøgerne, før han satte sig ned og slog op i den første.

[Deleted]

Tanwen var i det værste humør hun længe havde været og hun havde allerede nu på fornemmelsen af hendes opbyggede vrede ville komme til at blive kastet ud over Mason. Han skulle heldigvis finde sig i det, siden de var sammen.
Hun kom stormende op ad trapperne til sin kollegiestue og fik hidsigt fremsagt svaret på den gåde hun blev stillet for at hun kunne komme ind. Det havde lykkedes hende at tørre sine øjne så hun ikke så helt forfærdelig ud, og hun havde trukket sin sweater så langt op til halsen som den kunne sidde. Hun var blevet nede i krypten i en halv time eller to efter at Nathaniel var gået, men nu var hun tilbage hvor hun hørte hjemme og kunne allerede se Mason. Hun småløb derhen og kastede sig ned i sofaen ved hans side. ”Jeg har haft den værste dag!”

[Deleted]

Han var netop nået hen til tredje side da en Tanwen smed sig ned ved siden af ham.
"Hvad er der sket da?" Spurgte han stille og løftede blikket fra bogen, med en finger hvilende på det ord han var kommet til.
Tanwen lignede en der havde brug for at sove i flere år, tænkte Mason for sig selv med rynket pande og løftet øjenbryn.
Han måtte indrømme at han ikke havde set meget til hende på det sidste, og skyld følelsen var der skam også...men..var det mon hans skyld at hun havde haft en dårlig dag?
"Er det..min skyld?" spurgte han efter et par sekunder og vendte blikket tilbage til bogen.

[Deleted]

”Hvad er der ikke sket!” udbrød hun. Det havde været forfærdeligt det hele. Tanwen rystede på hovedet og kiggede ned i hans bog. Det så ikke specielt spændende ud, det som han sad og læste, men det havde hun snart erfaret at det sjældent var. Han ville så gerne have sine ’fremragende’ at han slet ikke kunne få andet. Hun tvivlede ikke på ham i et sekund. Det var dog først næste år det virkelig talte. ”Det er ikke din skyld. Det er din fætters. Eller granfætter, eller hvad end han er.” mumlede hun. Det var ikke så sjovt at skulle fortælle, ikke nu hvor hun var faldet lidt ned. Hun lænede sig tilbage i sofaen, trak benene op under sig og skubbede sit hår ned foran sit ansigt.

[Deleted]

Mason kiggede på hende, som var hun skør. "Mener du Nathaniel? Som i Nathaniel Gerandy?" Det skulle ikke undre ham at de havde mødtes, da det jo ville være statisktisk umuligt eftersom de gik på samme skole og årgang men..Mason havde nærmest ikke hørt eller set noget til ham siden sommerferien-heldigvis.
"Hvad har han da gjort nu?" Mason kiggede undersøgende på hende og skubbede til sidste, det blonde hår væk fra hendes øjne. Der virkede ikke til at være nogen rifter eller noget nogen steder.
Måske det slet ikke var så slemt så. Noget af det eneste Mason rigtig kunne tænke på, var hvordan han ikke ville have tid til at læse alt det han burde.

[Deleted]

Hun forsøgte at efterabe det blik han sendte hende. Det var næsten lige så slemt som med Nathaniel. ”Ja, Nathaniel Gerandy.” sagde hun. Hun kunne ikke huske hvordan de var i familie, men det kunne bare være totalt lige meget.
”Hvad har han ikke gjort!” sagde hun. Hun vidste godt at hun ikke kunne blive ved med at svare sådan, og hun kiggede ud fra gennem sit hår. Mason, ham kunne hun da stole på lige meget hvad. ”Vi har, nej vent- vi har ikke, det er ham der har og ikke mig, det lover jeg dig! Jeg gjorde ikke noget som helst. Jeg vidste ikke engang hvad det var han lavede, for jeg stod og råbte af ham.” Hun snakkede meget hurtigt, og ikke specielt sammenhængende.

[Deleted]

Mason brød sig bestemt ikke om det hun sagde, eller måske nærmere det hun ikke sagde.
"Tanwen," Han gav slip på bogen og vendte sig om mod hende, "Han er ikke noget..han er ikke noget godt selskab" Hvordan skulle han forklare det uden at forklare det? Mason tog sig til panden før han tog en dyb indånding.
Han måtte se strategisk på det. Logisk.
"Så..det du siger er.." Han tegnede nogle cirkler og firkanter i luften med sin pegefinger, "Han gjorde et eller andet. Hvad gjorde han Tanwen?" Mason talte sagte, præcis som han havde gjort den aften i koste skabet.
Mason vidste ikke hvad der stressede ham mest, at Tanwen snakkede med Nathaniel, eller at han ikke havde tid til at læse op. Hvordan kunne hun forstyrre ham på sådan et tidspunkt? Han sukkede tungt.

[Deleted]

Hun tyggede sig i læben. Den ville nok begynde at bløde hvis hun fortsatte sådan. ”Det har jeg godt fundet ud af.” svarede hun tungt. Han havde ellers fantastisk potentiale, sådan som han både kunne flyve og danse, men han var kommet for sent. Nu kunne de ikke være venner. Det var en pokkers skam.
Hun lænede sig så langt hun kunne tilbage i sofaen og fejede håret væk fra sit hoved. Snoede det rundt om sine fingre, satte det op og lod det falde ned igen. ”… kyssede mig?” hviskede hun med så spinkel stemme, at hun næsten selv blev i tvivl om, om hun kunne høre det eller om hun havde forestillet sig det. Så lænede hun sig frem mod ham, med samme urolige blik hun havde haft lige før. ”Det var komplet uvilligt fra min side af!”

[Deleted]

Mason følte hvordan en bølge af lettelse røg ind over ham. Der var så mange værre ting der kunne ske.
"Nårh..men, betyder det så at jeg kan få lov til at læse igen?" Spurgte han og pegede på den åbne bog på sofabordet som han havde været igang med at læse i, før Tanwen var dukket op.
"Det er bare..jeg har virkelig travlt med det her og..det lyder ikke så..vigtigt" Hans blik flakkede fra hende til bogen, "Burde du ikke også læse op? Eller finde Ambrosia eller noget?" Han trak bogen op i sit skød imens han snakkede.

[Deleted]

Han kunne ikke mente det alvorligt... Sad han og jokede lige nu? Det var en ret dårlig joke. Der var noget inde i hende der sagde klik, da han sagde at det ikke lød særligt vigtigt. Det var altså ikke en joke, og han var bare fuldkommen ligeglad. Det var meget fint at han ikke flippede ud, men hun ville have at han skulle reagere.
Hun tog fat i bogens hjørner, smækkede den sammen uden frygt for at ramme hans fingre og hev den til sig. ”Hvad sker der for dig?” spurgte hun surt og slog ham på skuldren med bogen. "Det her er det allervigtigste, kan jeg godt sige dig. Hørte du ikke hvad jeg sagde, Mason Waters?"

[Deleted]

Han rykkede hastigt sine fingre, så det kun var spidserne der blev ramt, da Tanwen smækkede bogen sammen, som var der noget i teksterne han ikke måtte se
"Jo Tanwen jeg hørte dig helt fint," Sagde han roligt og lagde sin hånd på hendes lår, "Men vi har eksaminer lige om lidt og det er virkelig lige om lidt" forklarede han og kiggede hen på den sammenlukkede bog. Hvilken side var det nu han var kommet til?
"Jeg kan bare ikke se hvordan det skal være vigtigt. DU sagde at du ikke brød dig om det eller lagde op til det, og så længe det bare er hvad det er så kan det vel ikke være vigtigt den her tid på året, hvor du faktisk burde sidde og læse" han pegede endnu en gang på bøgerne.

[Deleted]

Ville alle andre ikke flippe ud? Måske hyle lidt op omkring det og spørge ind til det? Ambrosia ville helt sikkert flippe ud når hun sagde det til hende. Men ikke Mason. "Oh." sagde hun, og knugede om hans bog med blikket rettet mod den hånd han havde liggende på hendes lår.
Hun valgte ikke at bide mærke u at det ville have været vigtigt alle andre tider på året, men rakte ham i stedet bogen tilbage. "Du har fuldstændig ret." sukkede hun, "-du er nået til side 3." Han var så fornuftig hele tiden at hun var lykkelig over at have ham til at holde styr på alle sine uoverskuelige følelser. "Undskyld at jeg... Jeg ved ikke."

[Deleted]

Mason smilede kort til hende og nikkede, "mange tak, jeg var begyndt at blive i tvivl om side tallet" indrømmede han og grinede kort over sig selv, før han slog op på siden og begyndte at læse videre. I det mindste kunne Tanwen selv se hvor latterligt det var, tænkte han.

[Deleted]

”Du har husket at læse ekstra grundigt op på Magiens Historie, ikke?” spurgte hun og møvede rundt i sofaen indtil hun fandt en behagelig måde at sidde på. ”Og botanik også… bare for en sikkerheds skyld.” Det var blot to af de ting som hun selv manglede at læse op på. Eliksir var også en af dem, men det vidste hun at Mason ikke ville have nogen problemer med. Lige som mange af de andre ting som man skulle op i. Gad vide om han overhovedet ville få andet end ’Fremragende’ i nogen af dem?

[Deleted]

Mason nikkede fraværende til begge hendes spørgsmål hvorefter han kiggede hen på hende.
"jeg er nødt til at læse Tanwen" sagde han undskyldende, "jeg har ikke rigtig tid til at...snakke lige nu"