Lørdagen han gruede for

[Deleted]

Tanwen lagde kosten fra sig, op på bordet igen, så den ikke ville blive beskidt af at ligge på gulvet. ”Det giver ikke særlig meget mening at lægge- åh.” Mason havde ikke nævnt Nathaniel, og chancerne for at han skulle gøre det nu han ikke ville komme til at vide noget om eftersidningen var ikke særligt store. Dog havde hun ikke tænkt sig at sige nej nu hvor han tilbød, for det var ikke særligt ofte hun dansede med nogen der ikke var Ambrosia. ”Du både danser og flyver.” konstaterede hun, tog hans hånd og rejste sig. Hun var efterhånden kommet frem til at han var mere venlig end dum. ”Fortæl mig ikke, at du også læser!”

[Deleted]

"Læser? Minimalt medmindre det handler om nogle love og vedtagelser inde i ministeriet om nogle...bestemte ting" Han trak på den ene skulder og lagde den ene hånd ved hendes lænd.
"Så du danser og flyver? men bliver glad ved at være sammen med en fyr som Mason?" Det undrede ham mere end noget andet, hvordan kunne en pige der var så forskellig fra ham, ville være sammen med ham?
Nathaniel begyndte at bevæge fødderne hen over det kolde stengulv. Det irriterede ham at hun ikke kunne se hvordan Mason virkelig var.
"Måske vi kunne tage en reel flyve konkurrence?" Han havde en nagende følelse i maven.

[Deleted]

”Aha.” sagde hun og den hånd som ikke var i hans, på hans skulder. Hun hævede et øjenbryn med det samme, da det allerede gik bedre end det havde gjort med Mason – og de var kun trådt lidt frem og tilbage.
”Ja.” sagde hun. Det gav da perfekt mening. Mason kunne også lide ting som hun ikke kunne lide – han læse hele leksikoner, gjorde han ikke? ”Vi har fælles interesser der ikke er hverken flyvning eller dans.” svarede hun. Hvorfor gik det ham så meget på at hun var sammen med Mason? Hun kunne godt lide Mason. Han så sød ud når han rødmede og fulgte altid med i timerne.
Hun rystede langsomt på hovedet og sukkede. ”Desværre. Jeg har ingen kost her.” Hun ville ikke have flere eftersidninger.

[Deleted]

Nathaniel lod kort blikket glide ned ad hende; Hun var en køn pige, helt bestemt, tænkte han med et smil.
"Det er vel også tilladt kun at have få interessere tilfælles" Sagde han stille, dog stadigt undrende. De var så forskellige..hun virkede så...normal og menneskelig.
Måske han burde lade være, måske han bare burde holde sig væk når nu hun var sammen med Mason, men der var et eller andet ved hende....
"Jeg sagde da ikke det skulle være nu, men hvis du vil være for bange til at flyve mod mig igen så.." sagde han drilsk og håbede hun tog imod hans udfordring. Hvis bare han havde mødt hende tidligere.

[Deleted]

”Han er slet ikke så slem, når man lære ham at kende.” sagde hun og så op fra deres fødder. Her var der slet ikke grund til at kigge ned, andet end for at sørge for at de ikke væltede over en stol eller et par koste. "Han prøvede at danse, da jeg fortalte ham at jeg godt kan lide det." Hvis det ikke var sødt, så vidste hun ikke hvad var.
Nathaniel var lidt lige som Masons modsætning. Det var spøjst at det altid var familiemennesker der var så forskelige. Hun kunne nu godt lide det.
”Jeg er ikke bange!” udbrød hun og gjorde store øjne. "Jeg kunne vinde over dig til hver en tid. Det var jo ikke mig der styrede ind i kosteskabet."

[Deleted]

Sådan kunne man vel også gøre det, tænkte Nathaniel, idet hun fortalte om Masons forsøg med at danse, men det ændrede ikke ligefrem hans syn på ham.
Han gav slip og trådte væk fra hende for at gå tilbage til kostene, imens hun hårnakket påstod, at hun kunne vinde over ham.
"Virkelig?" Han satte hænderne mod stoleryggen, som han stod med ryggen til, og rettede blikket op mod hendes øjne, "Det handler om afslutningen, den skal være dramatisk" sagde han sarkastisk og blinkede til hende med det ene øje.

[Deleted]

Hun kunne sagtens lære Mason at danse hvis hun ville. Det ville hun bare ikke lige nu. Desuden kunne Mason så mange andre ting end at danse. Han var da nogenlunde stærk og noget så klog.
"Det var langt mere dramatisk at vicerektoren stod klar til at tage imod os." sagde hun. "Det er længe siden jeg har været så bange som da jeg fik øje på hende. Og jeg var sur på dig. Er sur på dig! For det var jo dig der sprang kosteskabet i stykker." Hun stoppede op, satte sig ned på skamlen og sukkede. Hvor var det nu de kom fra? "Jeg vil gerne flyve med dig en dag. Eller mod dig."

[Deleted]

"Hun er også en skræmmende dame" indrømmede Nathaniel og skævede hen mod døren, det kunne lige passe at hun kom ind nu. Men døren forblev lukket.
Han satte sig ned på stolen igen og tog endnu en kost-det var jo slave arbejde, tænkte Nathaniel irriteret. hvis han nu ikke havde sprunget det i stykker, så kunne han have siddet nede i opholdsstuen og grinet af forvirret førsteårs elever. Han rynkede næsen.
"Og så skal Mason stå og være dommer eller hvad?"

[Deleted]

”Jeg kan ikke lide hende.” Hun havde ikke snakket særligt meget med vicerektoren før, for i modsætningen til professorerne snakkede man ikke med hende når man havde gjort noget godt. Til gengæld snakkede hun til professorerne hele tiden og igen. Hun samlede den kost op hun havde været i gang med og trimmede de sidste børstehår, inden hun gav sig til at pudse den næste. Havde de ikke været der i meget lang tid nu? ”Ja, naturligvis.” sagde hun, og stak en pegefinger i vejret, ”og du kan ikke sige at han kommer til at heppe på mig og at det bliver unfair, for jeg vinder lige meget hvad."

[Deleted]

Nathaniel vidst, at han ville give Mason skylde hvis hun vandt-og at beskyldningen ville være sandt.
kostebunken blev mindre og mindre, indtil der til sidst kun var to upudsede koste tilbage. Nathaniel kiggede opgivende ned på sine røde finger, der havde fået en del splinter i sig, og følte sig om muligt, mere træt end før.
Hans brune øjne gled hen mod Tanwen, før han drejede sig rundt på stolen så hans ben hang ud over den ene side, og han sad med fronten mod hende.
"Det kan også være vi bare burde droppe flyve kampen-og nej jeg er ikke bange"

[Deleted]

Så gik det ellers hurtigt med at få pudset og klippet koste. Kost efter kost efter kost, til der næsten ikke var flere tilbage. Hendes hænder var efterhånden begyndt at gøre ret ondt, de var røde og huden var irriteret. Pudsemidlet lugtede også dårligt, og det var heldigt at hun havde sat håret op så lugten ikke ville komme til at sidde på hende i evigheder. Mason ville nok ikke engang bemærke dette, for hun hang ud ved Quidditchbanen så ofte hun kunne.
Tanwen havde nær tabt sin kost. "Ej!" hvinede hun. "Du kan ikke bakke ud nu, Gerandy. Ikke hvis du vil have mig til at tro andet end at du er bange."

[Deleted]

"okay okay" han holdt hænderne opgivende op foran sig, "Fint, jeg bakker ikke ud, men jeg vil ikke have Mason som dommer, og det er et krav" han holdt en løftet pegefinger hen mod hende, "Enten ved han intet om det, eller jeg sørger for at han ikke kan dukke op" Nathanel havde længe ventet på en undskyldning til at lægge Mason på Hospitalsfløjen.
Døren gik op og vicerektoren dukkede op; hendes ansigts udtryk viste overraskelse.

[Deleted]

Hun ville egentlig gerne have at Mason skulle se hende flyve, så han kunne se hvor fantastisk det var. "Mason behøver ikke vide noget om det." sagde hun. Hun vidste ikke om han ville rose idéen, så det var lettere bare ikke at sige noget. Lige som hun normalt gjorde med sin far. Det farlige mønster derved gik ikke rigtig op for hende.
Tanwen kiggede op på vicerektoren. Hvor lang tid havde de fået til at pudse dem? "Vi er færdige ..." Tanwen holdt en dramatisk pause, hvor hun pudsede sin sidste kost ekstra hårdt, "nu! Det var det eneste vi skulle gøre, ikke?"
Vicerektoren gik gennem lokalet og inspicerede de fine koste der nu lå. "Jo."

[Deleted]

Nathaniel fulgte den rank rygget vicerektor rundt i lokalet, indtil hun gik tilbage til døren og holdt den åben for dem. Hendes stemme fik det nlsten til at løbe koldt ned ad ryggen på ham: "Mød op på næste lørdag, så lover jeg at have flere ting til jer. Og de kan gå ned i eliksir lokalet nu istedet for Hr. Gerandy" Nathaniel nikkede og rejste sig op fra stolen.
"Så ses vi vel..i hvert fald på lørdag" hilste han til Tanwen før han forsvandt ud af døren.

[Deleted]

"Vi flyver vel bare rundt lidt?" Foreslog han og vippede kosten fra hånd til hånd imens hun snakkede-hendes næste ord fik et drilsk smil til at dukke frem på hans læber, "Mener du...forspil?" Han blinkede til hende med det ene øje, lagde kosten ned på det grønne græs og fik den til at flyve op i hans hånd.
"Så ved din kæreste stadig intet om din eftersidning?" Spurgte han smilende og hævede sig omkring en meter fra jorden.