Lev Mens Du Gør Det, Elsk Mens Du Tør Det

[Kaya Elisabeth Hansen]

@gary - Garys lejlighed - omkring klokken 18.

Kaya var rasende. Hendes øjnene skiftede ukontrolleret hele tiden mellem hendes naturlige nøddebrune og den velkendte gullige varulve øjenfarve. Hun var sikker på, at hvis hun ikke snart blev talt til fornuft, så ville hun vende om, opsøge Noah igen, og så ville det ende fuldstændigt galt. Hvad fanden bildte han sig ind? Den stor idiot! I raseri sparkede hun til nogle sten som lå på jorden, og ignorerede fuldt ud smerten som det medførte på hendes tær.
Hun havde ikke lyst til, at tage hjem til Elliott når hun var i dette her humør, hun havde bare brug for Gary lige nu, hun havde brug for en som kunne fortælle hende, at Elliott altså ikke var noget som helst dårligt valg, selvom hun godt vidste han ikke var. Hun vidste jo godt, at han var den eneste rigtige for hende. Hun havde bare brug for at høre det fra en anden end sine egne stemmer i hovedet.

Hun så vredt på nogle elever som gik forbi hende, "Forpulet møgunger.." vrissede hun, hun vidste godt det ikke var fair det gik ud over dem, og de var nok ikke meget mere end 11-12 år, og de løb derfor også hurtigt væk fra hende. Hun havde lyst til, både at råbe og skrige, men hun havde også bare lyst til, at sætte sig ned og tude.
Hun stoppede op foran Garys dør, og bankede så på. Hun håbede ikke nogle af de andre plejebørn var hjemme lige nu. De skulle ikke se Kaya så hidsig som hun var lige nu. Hun mærkede adrenalinen løbe pumpende rundt i hele hendes krop, som hun utålmodigt bankede på igen, denne gang en smule hårdere.

[Deleted]

Som altid slappede Gary af hjemme. Han havde kun Melody der var så lille at hun boede i huset ved ham, og Gary havde sagt nej til at få flere plejebørn ind, han var for gammel til at have spædbørn i huset. Allison, Tristan og Felton var jo alle sammen så gamle at de nu gik i skole og Gary gjorde alt hvad han kunne for at støtte dem.
Melody var hjemme ved en veninde denne aften, på mange punkter var Gary meget large med børneopdragelse, han mente ikke at børn skulle have så mange regler, det var jo sådan nogen ting der gjorde at de netop ønskede at bryde dem.

Som det banked epå, rejste Gary sig op fra stolen og gik så roligt ud i mod døren som det bankede igen: "Ja ja, er på vej" sagde han blot, han var jo kke helt ung mere, selvom han nu langt fra følte sig gammel.
Han åbnede roligt døren og smilede forsigtigt som han så Kaya - en meget sur Kaya, stå ude på den anden side: "Jamen dog, lang tid siden... Kom da indenfor" sagde han i et kærligt smil og holde døren åben for hende så hun kunne gå ind, det var et godt stykke tid sidne at han sidst havde set eller hørt noget fra hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kayas hjerte bankede hårdt mod hendes bryst, hun håbede inderligt, at Gary var hjemme og havde bare fem minutter til, at tale hende til fornuft, inden hun ville vende om og ende med at gøre noget hun senere ville fortryde. Gary havde siden Kaya var kommet i pleje hos ham, altid været der for hende, han kendte hende nærmest bedre end hendes egne forældre gjorde.
Da døren blev åbnet, stod hun et øjeblik og vidste ikke om hun bare skulle bryde sammen eller om hun skulle holde sig til, bare at være sur. Det var bare så meget nemmere at være sur, end at snakke om alle de ting som skuffede hende og gjorde hende ked af det, især når det kom til hendes far, som ellers altid havde været et ømt punkt for hende, hun havde jo altid set så meget op til den mand, men det gjorde hun langt fra mere.

"Hey," sagde hun i en tone som nok var ret snærrende, selvom det ikke var Gary hun var sur på overhovedet. "Jah, det ved jeg godt, jeg er ked af jeg ikke lige har fået skrevet," sagde hun en smule mere undskyldende, og gik så ind da han bød hende indenfor.
Hun tog skoene af, men beholdt læderjakken på for nu, hun regnede jo ikke med, at blive hele natten, og klokken var ret mange i forvejen, hvilket betød Elliott nok snart gik i gang med maden. Hun vendte blikket mod Gary, "Jeg har en god og en dårlig nyhed.." sagde hun og trak lidt på skulderne. Det var faktisk virkelig længe siden hun havde set ham. Sidste gang havde nok været til hendes garduering fra Hogwarts.

[Deleted]

Gary smilede til hende, og åbnede så døren en smule mere så hun kunne komme ind: "Kom endeligt indenfor... Jeg har ingen børn hjemme" sagde han og flyttede sig så hun kunne komme ind og han lukkede så døren efter hende.
Det var ikke alle hans tidligere plejebørn han havde kontakt til, men nogen af dem havde han da og han gjorde sit for at være imødekommende overfor alle der kom. Gary vidste godt at han nærmest var en psykolog for nogen, men han kunne godt lide at hjælpe folk så meget han kunne, og sådan havde han nu nok altid været.

"Nåh, jamen altså jeg er da altid klar på at høre en opdatering om det virkelige liv" sagde han og gik så ind i mod den lille stue. "Hvad kan jeg byde på? Juice? Kaffe?" spurgte han roligt og stoppede op inde i stuen som han afventede hende.
Han kendte skam godt Kaya, hun var en skrap kvinde og Gary var da ikke itvivl om at hun nok skulle få alt hun ville i livet, selvom det måske ikke altid var helt lige så overbevisende for andre, nok fordi at Kaya jo havde en vane med at rode sig ud i problemer.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Tak," sagde hun og trådte indenfor. Hun havde aldrig troet at hun skulle nå til det punkt, hvor hun rent faktisk kunne sige, at hun hadede Noah, sådan inderligt og oprigtigt, og ikke bare som i noget man sagde når man var teenager, men det punkt var hun nået til nu. Hun ville aldrig have noget, at gøre med den mand igen. Aldrig nogensinde.
Hun var faktisk virkelig glad for, at der ikke var nogen andre end Gary hjemme, hun kendte jo godt, både Allison, Tristan og Felton, og lille Melody, selvom hun nok ikke var så lille mere. Hun havde et rigtigt godt forhold til Tristan som hun så lidt mere som en rigtigt søskende, end de andre, men de andre var nu også søde nok.

Hun fulgte med ham ind i stuen, alt lignede sig selv, selv duften var den samme. Hun savnede af og til, at være i pleje hos Gary, han havde altid været der for hende, lige meget hvor mange problemer hun havde haft roddet sig ud i, så stod han der. "Ehm, bare lidt vand," sagde hun, og tog så alligevel jakken af, det kunne godt være det ville komme til, at tage lidt længere tid end først ventet.
"Jeg besøgte Noah i dag.. Det skulle jeg aldrig have gjort.." hun havde ikke engang lyst til, at omtale ham som sin far mere. Hun rystede lidt på hovedet, og satte sig så i sofaen, og vendte blikket i mod Gary. "Elliott har friet, vi skal giftes til sommer," sagde hun i et lille smil, selvom glæden i hendes stemme over det, var en smule fjern, ikke fordi hun ikke ville, der var ikke noget hun hellere ville, men på grund af den måde Noah havde taget nyheden, og hun et sted nok frygtede lidt, at Gary ville tage det på samme måde, selvom hun fandt det meget urealistisk. 

[Deleted]

Gary fandt hurtigt et glas vand frem til hende og rakte det roligt, inden han nikkede i mod sofaen. Han var kommet i en alder hvor han kunne slappe lidt mere af, selvom han jo naturligvis stadig arbejdede hårdt på skolen som Pedel. så havde han mulighed for at nyde livet mere nu hvor de tre store børn gik på Hogwarts, og hans egen søn Neal jo var blevet voksen for snart længe siden.
Det var underligt at være så gammel at ens egne børn var blevet voksne og i teorie kunne stifte familie når som helst, Gary forsøgte bare at følge med.

"Nåh er han kommet ud igen?" spurgte Gary og nippede til den halvkolde kaffe der stod på stuebordet, inden han satte sig i sin stol. Gary og Noah havde aldrig været bedste venner, men de kunne da accepterer hinanden, sådan følte Gary det ihvertfald, han ønskede ikke at være uvenner med Noah.
"Virkeligt? Jamen det er jo stort" sagde han i et smil: "Og lidt tidligt" påpegede han dog, selvom Gary altid var positiv og afslappet, så var han jo også realistisk, og nu var Kaya jo ikke så gammel og det var Elliott jo heller ikke for den sags skyld.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun tog med rystende hænder i mod glasset med vand, "Tak.." sagde hun stille, og satte sig i sofaen som han henviste til hende. Det var underligt at være derhjemme igen, nu var det alligevel ved at være nogle år siden, og man kunne vel rolige sige, at der var sket en del siden dengang.
Hun nikkede lidt, "Yeah, jeg tror det er en månedens tids siden.. Men jeg er ikke sikker," svarede hun, hun havde selv haft så meget at tænke på. Både skole, dansen, Harper, Dacoda, mafiaen, for slet ikke at snakke om Elliotts frieri, som var kommet utroligt meget bag på hende.

Hun nikkede lidt, "Ja, han friede i sommers," sagde hun og rakte hånden frem for, at vise Gary ringen, som ikke havde forladt hendes finger siden hun havde givet ham sit ja. Hun kunne stadig ikke helt fatte, at de rent faktisk skulle giftes, det var underligt, at tænke på. Især fordi hun bestemt ikke ønskede at ende som en eller anden med to skilsmisser hængende over sig, én inden hun var blevet 20 var mere end rigeligt.
Hun rullede lidt med øjnene i et suk. "Vi har jo kendt hinanden i fem år snart, så tidligt er det da heller ikke.." sagde hun en anelse mumlende. Hun vidste bare, at det ikke ville gøre nogen forskel om de giftede sig nu eller ventede fem år mere, så ville hun jo elske ham lige så højt som hun gjorde nu, og hendes ja, ville ikke blive mere rigtigt med tiden, om det var nu eller om mange år. "Anyway.. Noah smed mig ud som han jo plejer.. Så jeg tænkte om du måske vil give mig væk til Elliott?" spurgte hun og vendte blikket i mod. Hvis Gary sagde nej, havde hun kun tre andre muligheder. Gå selv, Oliver eller Jayden. Og stod det til Elliott så var Jayden nok udelukket fra starten af.

[Deleted]

"Åh hold da op" sagde Gary i en afslappet tone, han havde ikke talt med Noah og Sofie i mange år, og det gjorde ham faktisk heller ikke rigtigt noget: "Men ja, de kan jo ikke holde på ham forevigt" sagde Gary blot, han havde ikke noget i mod Noah, de to ville nok aldrig blive enige om hvordan verden skulle være og hvordan børns skulle opdrages, men man måtte jo accepterer at der var så mange forskelligheder i verden.
"Jamen tillykke" sagde han i et stort smil. "Ægteskab er en gave" sagde han roligt, nu havde Gary jo selv været gift i mange år indtil hans kone var gået bort.

"Jeg tænkte nu mere på din alder, ikke på jeres tid sammen" sagde han i et smil i gamle dage var det jo ikke tidligt at blive gift når man var tyve år, men det var jo de færreste der gjorde det nu.
Gary afventede hende og lænede sig roligt tilbage i sofaen: "Om jeg vil?" sagde han og lyste op i et smil: "Naturligvis vil jeg det Kaya, det vil da være mig en ære" sagde han roligt, han var ikke Noah og det havde han aldrig været, selvom han godt kunne være uenig med sine børn, så var han ikke typen der bare sådan smed dem ud.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Gid de kunne.." mumlede hun lettere irriteret, hun var ikke ligeså vred og hidsig som hun havde været, da hun var kommet, men hun kunne stadig mærke hun indebrændt hun var på Noah. For hendes skyld kunne han falde død om, og det ville ikke røre hende det mindste.
"Tak.. Ja det er ret stort.." sagde hun og vendte blikket lidt væk. Hun var ikke i tvivl om, at hun ville være sammen med Elliott resten af sit liv, men hun var i den grad i tvivl om, om han ville kunne holde hende ud i længden.

Hun nikkede lidt, hun vidste godt det var tidligt for dem at blive gift, "Det ved jeg, men hvorfor vente? Han er endeligtbegyndt at vise mig tillid igen," hun havde endelig følelsen af, at have vundet Elliotts tillid tilbage, og hun ville gøre stort set alt, for at det skulle forblive sådan.
Hun mærkede hvordan hun åndede lettet op over Garys ord, "Tak Gary, du aner ikke hvor meget det betyder for mig," sagde hun ærligt, taknemlighed var ellers en svær ting for hende at vise, men dette her betød bare meget for hende. For det første, at hun ikke skulle tage en snak med Elliott omkring Jayden var den sidste mulighed, men også bare det, at en mand som havde været så stor en del af hendes liv og haft en ligeså stor, hvis ikke større, indflydelse på hende som hendes forældre havde haft.

[Deleted]

Gary smilede, og prøvede ikke at sige noget omkring det med Noah, han ville ikke sige at Noah skulle blive inde forevigt, man kunne vel håbe at han engang ville blive fornuftig, men Gary vidste dig godt at man nok skulle se langt etter det med en type som ham.
Gary nikkede, han var jo selv en mand der var blevet gift i en ung alder, men det var jo også en anden tid dengang, idag var folk jo så travle og de gik så meget oppe i arbejde og karrierer at man helt glemte hinanden, ihvertfald i følge Gary.

"Jeg siger heller ikke at det er en dårlig idé overhovedet, jeg siger bare det er tidligt og at du skal være sikker på at du er sikker" sagde Gary, han havde jo selv været sikker dengang og han vidste jo godt at når man først var forelsket så var der ikke noget i verden der kunne stoppe en.
"Selvfølgelig... Har vi en dato jeg skal skrive i kalenderen?" spurgte Gary i et smil og tog en tår af sin kaffe, han var bare glad for at det virkede til at Kaya var faldet lidt mere til ro, han vidste jo godt at hun ikke altid var en af guds bedste børn, men med de forældre var det jo ikke en overraskelse.

[Kaya Elisabeth Hansen]

På den ene side ville Kaya ønske, at Azkaban bare kunne beholde Noah derinde til evig tid, men efter selv, at have været fange der, så ønskede hun det nok ikke helt ligeså meget, det var ikke et hun ønskede selv for sin værste fjende. Og hun kunne jo også bare vælge aldrig at opsøge Noah igen, og sådan ville det nok også blive, hvis han ikke havde tænkt sig, at dukke op til brylluppet.
Hun nikkede lidt, "Jeg er sikker på, at Elliott er den rette for mig, hvis det er det du mener?" spurgte hun og så lidt på ham, hun elskede Elliott utroligt højt, selvom hun godt vidste, at det selvfølgelig ikke kun kom an på det, der var jo mange andre ting i et forhold som der skulle tages hensyn til, og de havde da bestemt også haft deres ture, men det føltes bare så rigtigt.

Hun rystede lidt på hovedet, "Ikke endnu, men til sommer," sagde hun, der havde været meget mere at tage hensyn til, end som så. Meget mere end hvad hun havde regnet med. Men det var nok fordi hun sidste gang havde været så fuld, at hun intet kunne huske, og det havde jo ikke været noget de havde tænkt over.
Denne her gang, skulle der både findes dato, kirke, festlokale, kjole, blomster, der skulle skrives invitationen og hundrede andre ting, så det var lige til, at blive gasblå i hovedet over. "Tror du jeg begår en fejl ved at gifte mig så tidligt?" spurgte hun, da hans tidligere spørgsmål gentog sig inde i hendes hoved.

[Deleted]

"Ikke kun det, men ægteskab er en stor ting Kaya, man kan ikke bare vente rundt når man vil" sagde han i et smil, han prøvede overhovedet ikke at tale hende fra det, men Gary var blot en meget foruftig mand der ønskede at sikre sig at hun havde tænkt sig godt om.
Hun var en utroligt dejlig pige og Gary var glad for at han havde haft Gary i pleje, selvom han godt vidste hun nok havde nogen forskellige personligheds forstyrrelser efter alt hun havde oplevet: "Men jeg er dog ikke itvivl om at han er en fornuftig og god fyr til dig" sagde han i et smil, ja Elliott kunne nok trække hende ned på jorden igen hvis hun fløj for højt.

"Jamen så må du lige sende mig en ugle med datoen" sagde han i et smil, han ville naturligvis også gerne gøre sig klar i god tid og sikre sig at han ikke dobbelt bookede noget, det var jo en vigtig dato.
"Jeg blev kærester med Laila da jeg var 15 år gammel og vi giftede os da vi var 27, vi blev desværre skilt af vi ar 38... Men det havde nok ikke gjort nogen forskel hvornår vi havde giftet os" sagde han i et roligt smil.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya rynkede lidt på panden, "Hvorfor skulle jeg ikke kunne det?" spurgte hun, i hendes hoved var der ikke noget som ville ændre sig, når hende og Elliott blev gift, andet end at de ville aflægge et løfte til hinanden og ville flytte sammen, men det ville de jo nok uanset hvad, Kaya ville i hvert fald gerne bo sammen med Elliott.
Kaya var uden tvivl en kvinde som havde oplevet lidt af hvert, og hun ville nok altid kæmpe med nogle forskellige traumer på et eller andet plan, men det var bare som om, at Elliott havde accepteret alle hendes små særheder. På mongus havde de også været i tvivl om, om hun havde noget personlighedsplatning, men hun havde aldrig fået det be eller afkræftet. "Tak, det er han også," sagde hun i et smil.

Hun var ikke nær så rasende mere som da hun var kommet, men det var nok Garys humør og positive ord som hjælp på det, men hun var nu ret sikker på det nok skulle komme igen, når hun skulle hjem og fortælle Elliott det. Hun nikkede lidt, "Det skal jeg nok, men i hvert fald en gang til sommer," sagde hun.
"27 år er nok også lidt mere.. Passende, men jeg tro på det vil fungere med Elliott og jeg," sagde hun en smule bestemt, hun var sikker på, at så længe de havde det som de havde nu, så skulle de nok klare alt. Hun så lidt på Gary, "Tror du, at jeg skal fortælle ham, at jeg har været gift før? spurgte hun, uden helt at vide, om Gary vidste, at hun havde været gift med Jayden, selvom det var ved at være to års tids siden.

[Deleted]

"Hey, jeg siger ikke at du vil... Jeg siger bare at det er en stor ting" sagde Gary i et afslappet smil som han godt kunne mærke hun gik en smule i forsvar, han følte ikke han kunne gøre andet end hjælpe hende, han ville ikke sige om hun skulle giftes eller ej, han var glad på hendes vegne, han ønskede bare at hun havde tænkt det igennem.
"Godt" sagde Gary, nu kendte han jo kun Elliott fra skolen ligesom han kendte mange af de andre elever, men Kaya havde nok brug for en fyr der kune holde hende nede på jorden engang imellem.

"Det håber jeg ihvertfald for dig at det vil" sagde han blot i en venlig stemme, han var glad for at han havde været gift, at det så ikke var gået hen i mod enden var naturligvis ærligt og Gary hadede at tænke på det, men man kunne jo ikke få alt her i livet.
"Ved han det ikke?" spurgte han overrasket, det var da sådan noget man normalt fortalte sin partner var det ikke? Gary vidste ikke helt hvad han skulle sige til det,og han sad derfor bare og afventede hende, han var vel nødt til at vide det før eller siden.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya bed sig en smule i inder kinden, og nikkede så, "Det ved jeg godt det er, men det følses bare rigtigt," sagde hun og trak lidt på skulderne. Hun havde aldrig været mere lykkelig, end som den dag Elliott havde friet til hende. Hun elskede ham så smertefuldt højt.
Hun smilede lidt til Gary, "Tror du på, at der findes en eneste ene for alle?" spurgte hun, og lagde hovedet lidt på skrå, selv vidste hun ikke helt om hun troede på det, men på den anden side, så hvis der gjorde, så var hun ikke i tvivl om, at Elliott var hendes.

"Tak, jeg tror på det," sagde hun, hun havde virkelig brug for lidt medgang efterhånden. Hun havde været så mange ting i gennem de sidste par år, og hun havde aldrig følt sig mere klar til, at slå sig ned, end hun var nu. Selvfølgelig ville hun stadig gerne være ung og feste og sådan, men det kunne hun vel også sagtens, selvom hun blev gift tidligt.
Hun rystede på hovedet, "Nej, jeg har tænkt på, at sige det til ham, men jeg ved bare ikke hvordan, eller hvordan han vil tage det.." sagde hun og så lidt på ham. Hun vidste jo at Elliott og Jayden ikke kunne snuppe hinanden, men de var begge to mænd som betød meget for hende, og det måtte de bare acceptere.