I Can't stand It...

[Deleted]

Ezekiel Amardeus

Zeke's hus

kl. 19.10

---

Det var hårdt det her, Ashleen havde haft en lang samtale med Alecander omkring tingene, omkring hvordan hun havde det med Zeke og det var jo egentligt ret lige til, hun var begyndt at falde for ham, og det skræmte hende. Hun havde derfor lavet en aftale med Alec om at hun kunne starte ved ham, selvom han havde en kvinde boende, så havde han vel stadig brug for en smule action.
Ashleen var lige nu igang med at pakke sine ting, hun havde ikke snakket med Zeke om det endnu, men de havde jo heller ikke rigtigt talt det vilde de sidste to dage efter de havde lagt og puttet på sofaen.

Ashleen lukkede sin taske og gik så ned i mod køkkenet, hun skulle have fortalt ham at hun flyttede, hun vidste ikke helt hvordan eller hvad hun skulle forklarer sig med, det var svært for hende fordi at hun virkeligt var blevet glad for Zeke.
Dog vidste hun godt at det ikke kunne fortsætte sådan her, hun var nødt til at gøre noget, det var jo ikke kun for hendes bedste det var jo også for hans, de to ville jo aldrig kunne fungerer i et forhold, så en af dem var jo nødt til at stoppe det.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke stod nede i køkkenet og var i færd med at lave aftensmad, lasange, en nem ret og eftersom det kun var nogen få dage efter fuldmånen var han stadigvæk ikke helt på toppen hvilket gjorde at det virkede som en ganske fornuftig løsning. Han kunne godt høre at hun rumsterede lidt rundt oppe på sit værelse, men han lagde nu ikke mere i det end som så.
De sidste to dage havde været lidt underlige. Det var som om at han virkelig havde nydt det der var sket og måske egentlig var begyndt at udvikle følelser for hende, men han kunne ikke helt finde ud af om dette var gengældt. Nogengange virkede det som om at hun gerne ville det, andre gange var det mere som om at hun nærmest bebrejdede ham- dog uden at sige det. De havde ikke snakket så meget siden, men det kom sig nok også af at Zeke havde brugt hele dagen i går på at sove, hvilket kan altid gjorde efter en fuldmåne, i dag havde han været på arbejde, men havde valgt at tage tidligt hjem fordi han godt kunne lide tanken om at der var nogen at tage hjem til.

Med andre ord havde Zeke ikke den fjerneste anelse om hvilke tanker hun gik med. For ham var det der var sket banebrydende og han troede fuldt og fast på at de havde taget et skridt i den rigtige retning og ikke at hun var i færd med at løbe skrigende i den anden retning. Han hev lasangen ud af ovnen idet samme som han hørte trinene på trappen der fortalte at hun var kommet ned. Han vendtes sig om og mødte hende med et lille smil.
"Perfet timing, maden er lige blevet færdig," informerede han og gav sig til at finde tallerkener frem. "Har du haft en god dag?" Han bare diverse brugbare ting ind og dækkede bordet op til dem begge.

[Deleted]

Ashleen kunne godt mærke at hun var nervøs for at fortælle ham det, på den ene side så ville hun virkeligt virkeligt virkeligt ikke rejse fra ham, men på den anden side så følte hun ikke at hun havde noget valg. Denne her forelskelse ville gå galt, man måtte bare ikek forelske sig når man skulle lege med sådan nogen ting, og hun følte a thun stod mellem at vælge det ene og det andet.
Det ene var så velkendt og noget hun kunne finde sig selv til rette med, og det var den vej hun fandt tryg. Den anden vej var helt ny, noget hun aldrig havde prøvet før og selvom det lød rart så var hun for bange til at følge det.

"Åh dejligt... Her dufter også godt" sagde hun i et smil og rømmede sig så en smule som hun satte sig ned ved bordet. "Der er noget vi er nødt til at snakke om" agde hun en smule forsigitgt.
HUn vidste godt at han nok ikke ville være enig, men de kom jo også fra to helt forskellige steder i deres sind: "Nja, den har ikke ligefrem været fantastisk" indrømmede hun, det her var på ingen måde særligt let.

[Ezekiel Amardeus]

Han fornemmede godt lidt at der var et eller andet i gærde. Måske det var måden hun snakkede på, som var hun bange for sine egne ord. Han var ikke sikker, men uden den selvsikre side var det lidt som om at hun manglede noget, skønt han nu også godt kunne lide at hun virkede lidt nervøs sommetider, så var det i det mindste ikke kun ham. Det var altid lidt nervepirrende ikke at vide hvor man havde hende, men han følte da at de havde gjort fremskridt, de havde været sammen på den rigtige måde..eller hvad han kaldte den rigtige måde om ikke andet, og det havde været fantastisk.
"Er du okay? Du virker lidt...nervøs?" Påpegede han og stoppede op med det han havde gang i for at vende front mod hende og dermed tildele hende hans fulde opmærksomhed.

Da hun sagde at de blev nødt til at snakke, begyndte alle alarmklokker at ringe. Det var præcis den samme tone Anna havde brugt inden hun forlod ham. Han kunne mærke den ubehagelige knude i maven vokse sig større. Ville hun nu fortælle ham at det havde været en engangsfornøjelse, at de ikke kunne gøre det igen? At hans voksende følelser for hende ikke var gengældt? Så mange muligheder og han var ikke sikker på at han ønskede at kende svaret.
"Okay.." sagde han lidt tøvende, "hvad vil du gerne snakke om?" Han kunne vel lige så godt få det overstået? Han var ikke en tålmodig mand og han kunne allerede mærke bitterheden stige fordi han ikke brød sig om stemningen. Det virkede så...dystert lige pludselig og det havde ellers været en så flot og dejlig morgen.

[Deleted]

Ashleen var faktisk også en smule nervøs, og mest fordi at hun havde det dårligt med sig selv, hun skulle aldrig nogensinde have sagt ja til det her, hvorfor hun havde gjort det - ja hun havde jo håbet det ikke ville ende som det gjorde, hun ville ikke ende med at blive så forelsket at det gik galt.
Det var dog ingen hemmelighed, ikke for hende selv ihvertfald, at hun var blevet utrolig glad for Zeke og følte sig meget tiltrukket af ham, og det va rhun nødt til at stoppe inden det hele ville ende galt, hun ønskede ikke at ende hjerteknust, for hvis det gjorde ondt nu, hvor ondt ville det så ikke gøre senere?

"Jeg... Jeg har snakket med Alecander og har aftalt at jeg flytter hjem til ham" sagde hun i en rolig stemme og var et øjeblik sikker på at hendes hjerte ville gå i stå ved hendes egen sætning.
"Jeg tror det her ender dårligt, så jeg har valgt at finde en anden dominant, og han har plads nu han er rask" sagde hun og undgik at kigge på Zeke, ganske enkelt fordi at hun ikke brød sig om at se hans ansigt når han hørte hendes ord, fordi det også gjorde ondt på hende.

[Ezekiel Amardeus]

Han kunne tydeligt opfange at det var noget helt galt, men det skulle man nu heller ikke være adfærdsekspert for at regne ud. Det gjorde ham helt utrolig bekymret ville han da gerne indrømme, men nu bar han også ofte sine følelser ret meget ude på tøjet. Derudover havde han fra tid til anden problemer med at styre sit temperament og det kunne nok også spores ret tydeligt, for idet hun nævnte at hun ville flytte, og ikke bare flytte, men flytte hjem til Alec for at han kunne kaste rundt med hende i sit rum mærkede han hvordan vreden begyndte at vælde op i ham.
Den tallerken som han havde fast i knækkede og han måtte tage en dyb indånding for ikke at lade øjnene skifte farve. ”Undskyld hvad?” Han så på hende. ”Du flytter? Hvorfor?” Hvis bare hun var flyttet for at bo selv kunne han håndterer det, men da hun bekræftede at det var for at underlægge sig ham, det havde han virkelig svært ved at accepterer.

”Så du smutter hjem til ham for at være hans samlejeslave?” Zeke kunne godt lide Alec, lige nu var han bare vred og såret, ”og hvad mener du med en anden dominant?” Var det sådan hun havde set ham i den tid? At han var hendes dominant og de gange de havde været sammen i rummet og den sidste gang på sofaen var intet andet end hendes måde at betale for huslejen? Han fik det næsten dårligt ved tanken.
”Jeg har aldrig været din dominante Ashleen, jeg gjorde det fordi jeg kan lide dig,” så var det ude i det åbne. På den ene side ville han lidt ønske at han ikke havde sagt det højt, men man kunne jo ikke rigtigt tage det tilbage nu. ”Hvorfor kan du ikke bare blive?” Nu var hans stemme mere opgivende, han måtte jo gøre noget galt. Både Anna og Ashleen var jo smuttet kort efter at de var begyndt at kigge nærmere på rummet. Ikke at de havde været dernede mere end et par gange ham og Ashleen, men det havde han og Anna jo heller ikke. Han sukkede dybt og så på hende med et såret udtryk.

[Deleted]

Ashleen havde da ikke forventet at Zeke bare ville blive glad og sige: "Nææh flytter du, hvor skønt så har jeg mere plads". Hvad præcist hun havde forventet var hun faktisk ikke sikker på, men hun var ikke ude på at blive uvenner med ham og gå ud af døren go vide at han var vred på hende.
"Fordi at det er på tide jeg skal videre, sådan er det nogengange" sagde hun i et forsigtigt smil og prøvede ikke at gøre ham alt for sur, hun ville helst ikke have det her skulle ende i drama, for hun havde selv haft det meget hårdt ved at tage beslutningen.

"Ja, og det er lige netop dét som er problemet" sagde hun til den del med at han kunne lide hende, det var jo præcist det hun ikke ønskede at være en del af, hun ville ikke ende i ballade og det her gjorde allerede ondt nu, så det blev jo nok ikke ligefrem bedre med tiden.
"Fordi at det er på tide jeg skal videre, det her går ikke.." sagde hun og pegede fra ham til hende selv, hun var så bange for alt det hun følte og havde brug for at komme videre, hun kendte Alecander og hun stolede på ham, desuden var han jo også en flink mand og en venlig sjæl.

[Ezekiel Amardeus]

Havde det hele bare været en illusion? Havde han virkelig siddet med de følelser helt alene? Hun havde jo også virket til at hun kunne lide ham, hun havde endda sagt det, så hvad var problemet? Hvorfor kunne de ikke bare løse det frem for at hun stak halen mellem benene, hun kunne vel ikke vide om det gik galt før hun havde prøvet det?
Han rystede på hovedet af hende. Hvor var det dog helt utrolig irriterende at hun gjorde det på den måde. Hvorfor kunne hun ikke bare se sandheden i øjnene? At det ikke var så forfærdeligt at holde af andre mennesker. Han havde godt nok selv lidt siddet i samme situation før Anna, men han havde jo lært at han havde taget fejl så hvorfor kunne hun ikke bare lytte?

”Kan du ikke selv høre hvor latterligt det lyder?” Spurgte han bittert og kørte en hånd gennem det mørke hår i frustration. ”Fordi at en person holder af dig stikker du bare af?” Han bed sig hårdt i underlæben og rejste sig op. Han kunne slet ikke koncentrerer sig om at spise lige pludselig. Appetitten var væk.
Tydeligt irriteret gav han sig til at gå frem og tilbage i stuen bag bordet som han forsøgte at samle sine tanker og ikke lade temperamentet løbe af med sig. ”Så hvad nu? Nu smutter du bare hjem og leger ...det der underkastelses-halløj hos Alec i stedet?” Spurgte han og sendte hende et bebrejdende blik.

[Deleted]

Ashleen kunne mærke hvor ondt det gjorde i hendes krop at skulle sige de her ting, men hun var nødt til det, om ikke andet for at beskytte sig selv på den ene eller den anden måde.
"Zeke... Jeg kan ikke det her, jeg er virkeligt ked af det, jeg burde slet ikke have startet det" sagde hun, ja hun følte nok det var lidt hende der var startet for hun havde jo været utroligt facineret af ham lige siden dengang hun første gang havde mødt ham sammen med Alecander, han var jo en flot fyr, men hun var så bange for det.

"Denne her leg handler ikke om følelser eller hvem der hold af hvem, det handler om nydelse og samleje Ezekiel, og vi brød den grænse" indrømmede hun, selvom det var svært. Alecander ville jo også give hende ret i at det var latterligt, det var hun sikker på.
"Jeg tager hjem til Alecander fordi der er trygt og fordi jeg ved hvor jeg har mig selv, det har ikke noget med dig at gøre, det har noget med mig at gøre" sagde hun i en ærlig stemme, hun kunne jo ikke helt gøre for at tingene var som de var, men det her føltes bare for farligt og forkert: "Jeg har allerede pakket" meddelede hun.

[Ezekiel Amardeus]

Han kunne mærke temperamentet stige mere og mere for hvert ord hun sagde, mest fordi han han følte at det var så urimeligt! "Og det kan jeg ikke give dig eller hvad?" Han vendte sig mod hende med et vredt og såret udtryk. Han var så rasende over at han havde ladet sig lokke ind i alt dette her, ikke at det havde været hendes skyld alene, han måtte vel bare have tænkt sig bedre om.
Måske han bare helt skulle stoppe med at prøve, han havde jo haft det fint med at passe sig selv inden Anna kom ind i hans liv, måske han bare skulle gå tilbage til det. Ingen kontakt til omverdenen bare ham og arbejdet. På den måde slap han da for at folk bare skred ud af hans liv på denne måde for det gjorde simpelthen for ondt!

"Fint så flyt!" Sagde han lidt højere og hårdere end ment, øjnene lyste ravgule i det splitsekund hvor han mistede kontrollen, fog gik det så hurtigt at han ikke var sikker på om hun havde bemærket det. Han bed sig i læben, "jeg skal endelig ikke holde på dig," hvæsede han bittert og tog sin tallerken for at bære den ud i køkkenet, den blev nærmere smidt end lagt i vasken og han kunne mærke hvordan alting lige pludselig var gået fra en fantastisk dag til en skrækkelig en af slagsen.
Han gad ikke engang prøve at tale hende fra det, han var så sur og skuffet, han havde jo virkelig håbet på at hun kunne får ham til at falde til ro efter det med Anna, men endnu engang måtte han nok erkende at han bare ikke var kærestemateriale, så hvorfor blive ved med at prøve. "Nej det har det sikkert ikke," mumlede han med ryggen til hende uden at gøre noget som helst for at ligge skjul på at han ikke troede på et sekund at det ikke havde noget med ham at gøre.

[Deleted]

Hun sukkede, okay han ville bare ikke lytte! Eller ihvertfald så var han ikke ude på at gøre det nemt for hende og hun anede knapt hvordan hun skulle begynde at forklare sig: "Selvfølgelig kan du give mig dét Zeke, men du giver bare mere end det og det kan jeg ikke" sagde hun i en rolig stemme.
Hun ønsked eikke at være uvenner me dham, men naturligvis var hun også bange for at der ikke rigtigt var nogen vej tilbage, hun kunne ikke gøre så meget andet end bare gøre sit bedste for at forklare ham hvordan tingene var og hvorfor hun valgte som hun nu engang gjorde.

"Lad nu være at gøre det værre end det er Zeke... Jeg har taget min beslutning" sagde hun en smule hårdt, hun havde bare brug for at komme væk inden det hele blev værre, det gjorde så ondt på hende dette her, fordi at hun virkeligt holde af Zeke og hun var ikke ude på at gøre ham ondt.
Ashleen vendte derfor også om og gik op i mod sit værelse, men som hun næsten var der, vendte hun sig om og kiggede i mod ham: "Vi ses Zeke... Du er en god fyr, du skal nok finde den rigtige" sagde hun rolig og gik så op for at tage tasken så hun kunne rejse ind i London, hun kunne godt bruge lidt tid for sig selv inden hun skulle se Alec.