Just Two Friends...

[Deleted]

Hun smilede kærligt ved tanken om de to drenge, og nej det kunne da godt være at Sam ikke var biologisk, men derfor elskede hun ham lige så højt som hun elskede Scott. "De gør mig stolte hver eneste dag," svarede hun varmt. "Men Sam arbejder jo på Hogwarts nu, han er vidst stadigvæk ikke faldet helt ind i lærerstaben, jeg tror det er fordi han holder sig tilbage fordi han er muggler," sagde hun lidt tænksomt som en ide pludselig begyndte at forme sig i hendes hoved "måske du kunne snakke lidt med ham på et tidspunkt i en frokostpause eller noget?" Gary havde altid været fantastisk til at sige de rette ting og han ville helt sikkert kunne tale Sam lidt til ro i hans frustrationer. Hun så på ham med forventingsfulde øjne.
Hun trak en smule på skuldrene "jeg kan ikke klage, det har været med til at gøre mig til den jeg er," sagde hun mildt, hun havde aldrig fortrudt sine valg, heller ikke selvom de måske ikke havde været de smarteste.

Hun så på ham med et utilfreds blik, hun vidste at han havde ret. Han havde brudt sinntavshedspligt alene bare ved at fortælle det til hende og naturligvis kunne hun ikke finde på at gøre noget for at miabruge den tillid han havde vist hende ved at fortælle det, men det betød ikke at hun syntes der var okay.
"Måske," sagde hun uden at lyde overbevist. "Men jeg har det virkelig skidt med det Gary," hun satte sig atter i sofaen og hvilede kort ansigtet i hænderne.

[Deleted]

"Sam er en god dreng, han skal nok klare sig, du kan jo sige til ham at han altid kan komme herned hvis der er noget" sagde Gary i et smil, han fungerede som oftest som en mentor overfor folk der havde brug for det, både voksne, men også elever der ikke følte de passede ind.
Gary havde nogen gange overvejet at sige op, men han kunne slet ikke forestille sig at arbejde et andet sted end Hogwarts og han gruede for den dag han skulle på pension, men der var da heldigvis en ti-femtenår endnu og hvis han stadig var frisk til den tid, kunne det være han blev endnu længere.

"Det kan jeg sagtens, han er en god fyr" sagde han i et smil, han havde altid godt kunne lide Scott og Sam, også selvom ma ikke ligefrem kunne mærke på dem at de var søskende, de var jo som dag og nat.
"Det kan jeg godt forstå, men det skal du ikke... Hun er en god pige og hun skal nok fortælle ham det når den tid kommer" sagde han og lagde en trøstende hånd over hendes, han kunne godt forstå at det var en hård besked at få, men han syntes bare at hun havde ret til at vide det.

[Deleted]

Hun smilede taknemmeligt. Gary var en fantastisk mand og hun elskede at han altid var så betænksom, det havde han alle dage været. Hun havde da også en enkelt gang eller to tænkt tanken om hvor dejlig ukompliceret det måtte være at være sammen med en mand som ham. Han var altid ærlig, blid og kærlig, hvilken kvinde ville dog ikke ønske at de kunne finde sådan en mand.
Dog var deres venskab mange år gammelt efterhånden og det ville være for sent for dem at finde sammen, de var jo bare to gamle tosser. Hun smilede lidt for sig selv ved den tanke. Scott sagde godt nok altid at der aldrig var noget der var for sent, men igen havde det bare været en lille tanke der sommetider krydsede hendes sind, gerne i øjeblikke som dette hvor han viste sin betænksomhed.

"Det skal jeg bringe videre," sagde hun varmt og smilede til ham. "Du er en fantastisk fyr Gary," sagde hun i en blid tone og fangede hans hånd for at give den et venskabeligt klem hvorefter hun igen slap den.
Marilyn nikkede, hun kunne ikke kompromitterer hans arbejde, men derfor brød hun sig ikke om at sidde med denne information uden at kunne dele den med Scott. Det var jo hans søn. "Det håber jeg, han var virkelig ked af det over det med Zachary." Fortalte hun og bed sig lidt i læben.
Hun kunne da heller ikke undgå at bekymre sig lidt over om Scott måske ville ende med at blive sur på hende for at hun havde holdt det "hemmeligt" for ham når nu sandheden en dag kom frem. "Han er bare så følelsesladet for tiden, også selvom han ikke siger det højt, jeg tror virkelig at det med Aly knækkede ham." Sukkede hun stille.

[Deleted]

Gary smilede i mod hende, når man kom op i hans alder var det rart at vide at der var nogen der altid ville holde ved ligemeget hvad, og det var sådan han havde det med Marilyn, han stolede på at hun altid ville være en stor del af hans liv.
"Tak.. og i lige måde" sagde han og smilede til hende, som han tog i mod hendes hånd og også klemte den let, hun betød meget for ham og det havde hun jo alle år gjort, det var rart at have en man altid kunne tale med, ligegyldigt hvad der foregik i livet.

"Ja... Jeg håber bare ikke han ødelægger mere for sig selv" sagde Gary, det var jo ikke fordi han vidste mere om Scott end hvad Nikita fortalte, men han håbede ikke at han ville ende med at begå en fejl på den ene eller anden måde.
"Ja uden tvivl... Jeg håber bare ikke det skal gå udover NIkita og Tristan, hvis de ender med at blive alt for involverede" sagde han, ingen tvivl om at børn både bragte glæder og sorger med sig, og selvom hverken Nikita eller Tristan var hans rigtige familie så bekymrede han sig meget om dem begge.

[Deleted]

Et lille glimt skød gennem de blå øjne. "Ja jeg er faktisk alletiders fyr." Kommenterede hun morende skønt hun godt vidste at det ikke helt havde været det han mente. Hun ligende nok sin søn på det plan med godt at kunne være lidt kvik i replikken sommetider. Eller det var nok nærmere Scott der slægtede hende på kunne man sige.
"Det håber jeg heller ikke." Hun sukkede, "han er så god en dreng, men han har aldrig været særlig god til det med at lukke op for sine følelser, han var lykkelig både med Chrissandra og Alyxia, det er jeg ikke i tvivl om, men nu er han bare...ja fortabt kan man vel kalde det." Hun førte en hånd gennem sit lange blonde hår i frustration.

Hun sendte ham et lidt skarpt blik, hun ville gøre alt for Sam og Scott og hun ville til en hver tid støtte dem, eller forsøge at give dem et skub i den rigtige retning hvis der var problemer, det var nok nærmere Scott end Sam, men hun brød sig ikke om hvis Gary skulle tro at Scott kunne give problemer for Nikita og Tristan for hun var sikker på at Scott ville være alletiders far for Tristan - hvis altså han vidste at han havde ham.
"Det kræver vel at han finder ud af det for at han kan blive en del af deres liv." Sagde hun lidt mere køligt end ment. Hun elskede virkelig Gary og hun havde respekt for at han tog sine børn i forsvar til en hver tid, hun gjorde jo det samme,

[Deleted]

"Åh ja, med lidt kortere hår, så kunne du nok gå an" sagde han i et smil og kiggede i mod hende Marilyn var fantastisk og han var så glad for at hun altid havde været der for ham hvis han havde haft brug for det, hun var en dejlig kvinde.
"Ja jeg forstår dig godt... Jeg var også bange for hvad der ville blive af Saoirse efter at hun mistede sin mand" sagde han, tabet af svigersønnen havde været hårdt for hende, især fordi han havde efterladt hende med et barn, men døden kunne man jo ikke holde for.

"Det skal nok gå med ham... Ellers skal jeg nok holde ham lidt i ørene" sagde Gary i et varmt smil, han var glad for at de to altid kunne snakke sammen, også om de mange bekymringer det nu engang var at have børn.
"Det ved jeg godt Mary, men du må ikke være sur på mig over det... Det er ikke mit valg og jeg vil ikke blande mig, den syntes jeg selv Nikita skal tage" sagde han og tog hendes hånd, han ønskede ikke at hun skulle være sur på ham, selvom han godt vidste at situationen var rimeligt forvirrende.

[Deleted]

"Det kan jeg virkelig godt forstå, det må have været en forfærdelig tid for hende." Nu var Aly jo heldigvis ikke død, det var bare ikke gået mellem dem. Det var underligt for Marilyn havde været så sikker på at de skulle være sammen for evigt. "Jeg må begynde at stoppe med at møde Scotts kærester, jeg begynder at holde for meget af dem og så bliver jeg også bare trist når så det ikke går." Indrømmede hun. Hun savnede faktisk både Chissandra og Alyxia, de havde begge været helt fantastiske piger, som hun ikke kunne sætte en finger på, og nu måtte hun jo desværre accepterer at de var gledet ud af hendes liv ligesom de var gledet ud af Scotts. Raquel havde hun dog aldrig brudt sig om.

Hun gengældte hans varme smil, det var hun ikke i tvivl om. Hun sukkede dybt, hun vidste jo godt at hun ikke kunne tillade sig at være sur på ham over det, men for pokker hvor var det svært at hun nu sad med den information som hun ikke kunne bruge til noget som helst. "Jeg ved godt at det ikke er dit valg Gary, men du bliver nødt til at give mig noget tid til lige at synke den." Sagde hun og tog en stor tår af sin vin.
For første gang i mange år havde hun pludselig en underlig trang til at drikke sig fuld. "Hvem er hende Nikita i det hele taget?" Det kunne høres på Mary at hun ikke havde de højeste tanker om pigebarnet, hun lød lidt som problemer.

[Deleted]

Gary kiggede i mod hende, han kunne godt forstå at det var svært med Scott. Heldigvis var Saoirse meget rolig og havde haft et langt forhold, som jo desværre ikke var endt som ønsket efter Bruce var død, Neal var også en fornuftig og godmodig fyr, og ingen af hans børn havde været nogen der sådan fjollede rundt med en masse piger, hvilket han var taknemmelig for, sådan havde Gary jo heller aldrig været.
"Jeg kan godt forstå din bekymring, men desværre kan vi jo ikke bestemme over vores børn mere, de må finde deres egen vej" sagde han i et smil og kiggede i mod hende, man kunne jo kun gøre det man kunne.

"Det er også okay... Jeg forstår godt det er et chok, jeg har jo heller ikke kendt hele historien ret længe" sagde han, han havde haft en snak med Nikita for et halvt års tid siden hvor han fik hele historien, så de også vidste hvad de skulle sige til Tristan.
"Ehm... Hun er pædagog... Hun er en utrolig sød pige, der bare ikke har haft så nem en start med sin far" sagde han i et smil: "Hun er søster til Edwin O'Conner... Du ved, den kendte forfatter?" sagde han i et smil, i håb om at bløde hende en smule op.

[Deleted]

Hun smilede svagt til hans ord. Han havde jo ret. Hun kunne ikke bestemme over Scott længere, men hvor ville det dog være nemt hvis hun kunne, så ville han aldrig være endt der hvor han var nu. Men ja, hun måtte vel bare stoppe med at komme for tæt ind på livet af pigerne, hun havde ikke lyst til at skulle miste dem også for både Chriss og Aly var jo begge kommet tæt ind og nu var de væk.
Der var det lettere med Sam, han havde haft én kæreste så vidt hun vidste, Syrena, hende havde Marilyn aldrig været vild med, ikke at hun havde sagt det til Sam, men hun havde ikke helt forstået at en sød fyr som han kunne ende med at finde sammen med en lille...rapenskrælle som Syrena.

Mary lod stadigvæk ikke til at virke særlig imponeret over det han fortalte. "Ja hun er sikkert okay," svarede hun blot uden at lyde særlig overbevisende. Alligevel så hun en smule interesseret ud da han nævnte det med forfatteren. "Ham kender jeg til gengæld godt," svarede hun og smilede.
Det var jo heller ikke fordi at hun havde lyst til at være tarvelig overfor denne Nikita, men hun havde bare lidt svært ved at give hende sympati når hun havde holdt fra Scott at han havde en søn.

[Deleted]

Gary var glad for at han havde en god veninde som Marilyn, der altid var ved ham og som han altid kunne støtte sig til: "Du burde møde hende... Hun er en sød pige, og desuden så har hun aldrig ville Scott ondt, men jeg tror ikke det er nemt at være datter af en alkoholiker" sagde han og kiggede i mod Mary.
Det var jo også først som seks årig at Tristan var begyndt at se sin mor, det måtte ikke være nemt med den familie historie, men nu prøvede de da at samle brikkerne, og Gary satte bestemt pris på det mod som måde Nikita og Tristan viste for at klare sig godt.

"Du er ikke meget for Scott's kvinder?" sagde Gary i et smil, han var glad for at han ikke havde børn der sådan hoppede fra partner til partner, men på det punkt havde Gary nok også opdraget dem en smule gammeldags.
"Ja han er også en god fyr, han har også været forbi og sige hej til Tristan nogen gange, men han rejser en del" sagde Gary i et smil, generelt var det bare en sød familie: "Scott skal nok få besked" sagde han forsikrende, uden at have nogen idé om hvornår det skulle blive.

[Deleted]

Marilyn vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Når alt kom til alt var hun vel en rigtigt høgemor. Hvis nogen så meget som tænkte på at såre hendes drenge gik hun på dem med næb og klør lige med det sammen. "Ja måske en dag." Svarede hun blot og smilede til ham, skønt han nok godt kunne høre på hendes stemme at det ikke lå øverst på hendes hitliste.
"Nej naturligvis ikke, Luke begyndte jo også at drikke efter han og Sam flyttede ud, så jeg har hørt et par skrækhistorier fra Sam." Fortalte hun og bed sig bittert i den bløde underlæbe. Hvad hun dog ikke ville give for at stikke Luke en på siden af hovedet for han idioti. Naturligvis havde de begge fejl i at deres ægteskab gik i vasken, men det skulle da ikke gå ud over drengene.

Hun smilede lidt til hans ord og nikkede så. "Jo det er det der er problemet." Sagde hun varmt. "Både Chrissandra og Alyxia, var virkelig søde og gode for ham, men alligevel endte han med at ødelægge det fordi han altid er så indelukket." Hun sukkede opgivende, "hver gang jeg tror han har fundet den rette går det i vasken for ham, og jeg tager jo også pigerne ind på livet af mig, det er jo hvad man gør for familie," det havde altid været vigtigt for hende at pigerne følte sig som en del af familien. "Men ja, det er bare hårdt når de så bryder op, også selvom jeg godt ved at de jo teknisk set ikke har noget med mig at gøre, kan jeg godt mærke at jeg ikke kan undgå at føle jeg mister en del af familien når det er." Hun så på ham med et lidt undskyldende smil. "Det lyder lidt tåbeligt gør det ikke?" Hun sukkede lidt igen og slog blikket ned.
Garys forsikring gav hun ikke meget for lige nu, "men hvornår? Han burde have fået det at vide for 14 år siden, da Tristan blev født." Sagde hun alvorligt.

[Deleted]

Han nikkede, Gary havde aldrig kunne lide Luke, men han var heller ikke typen der ville stille sig i vejen for folks kærlighed: "Jeg forstår dig godt, men alle sager har jo to sider" sagde han i et smil og kiggede i mod hende, i håb om at hun ikke ville være for hård ved Nikita.
"Hun beskriver ikke hendes far som en skidt fyr, og desuden... Hvordan skulle hun håndterer bare at stille op og fortælle ham det hele uden at have mindet? Han ville jo tro hun var sindsyg" sagde Gary i en rolig stemme, han ville ikke forsvare hende, men han vidste godt at tinge ikke altid var så nemme som de så ud.

"Ja de var søde piger begge to, jeg husker dem fra Hogwarts... Desværre kan vi ikke styre vores børns kærlighedsliv" sagde han, for ham havde det største nederlag nok været da Bruce døde, det var hårdt at se hans datter i så stor sorg.
"Det ved jeg ikke, det må være hendes valg, Marilyn... Måske var det også forkert af mig at indblande dig i det, men du må love dig at gøre det til deres sag" sagde han og lagde sin hånd over hendes, han ville gerne sikre sig at det hele nok skulle blive godt, om ikke andet at ingen blev uvenner.

[Deleted]

Hun vidste godt at han havde ret, men det var virkelig svært at godtage undskyldninger når det var hendes søns liv det drejede sig om, det her var jo ikke bare lige en lille information, hun havde set hvor rasende han var blevet dengang Raquel fortalte ham om Zachary og endnu mere da han fandt ud af at Mattheus havde vidst det hele tiden, det havde kostet dem venskabet og nu stod hun i lidt samme situation som hun på den ene side helst ville være foruden, men på den anden side var der jo hendes barnebarn så på den led ville hun jo gerne vide det, det hele var bare forvirrende.
Hun sendte ham et lidt skarpt blik, "nu har hun vel selv halvdelen af minderne," kommenterede hun lidt tørt og sukkede så. "Undskyld Gary, det skal jo ikke gå ud over dig, det er bare svært fordi jeg ved han kommer til at tage det tungt og han er skrøbelig i forvejen især nu, også selvom han ikke vil indrømme det." Hun bed sig lidt i læben.

Hun rystede på hovedet, "nej desværre ikke," sukkede hun blidt, men hvor kunne det dog være rart sommetider. Et svagt smil legede på hendes læber, "vi "voksne" ved jo altid bedst, ikke sandt?" Det havde hun det i hvert fald sommetider med at bilde sig ind skønt hub godt vidste at det ikke var sandt.
Endnu et suk, "jeg håber bare at hun fortæller ham det snart, den sidste der holdt sådan en hemmelighed her fra Scott skar han ud af sit liv." han kunne godt være ret dramatisk på den måde. "Men jeg kunne nu godt bruge et glas mere," hun kiggede mod vinen. Det have hun virkelig brug for ovenpå alt det.

[Deleted]

"Det ved jeg godt, men Nikita kender også din søn, selvom han ikke ser hende som andet end en ven, så kender de jo godt hinanden" sagde han i en rolig og varm stemme. Gary blev aldrig sur, og når han gjorde så var folk ikke itvivl.
Han var bare en hjertevarm person og han ønskede ikke at hidse sig op over alverdens ting, han var altid helt nede på orden: "Desuden passer man jo altid på sine børn" sagde han i en rolig stemme og trak på skuldrende man måtte jo gøre sit bedste for dem, med de midler man havde.

"Måske... Men vores børn synts nok også de ved bedst" sagde han og trak på skuldrende, han var glad for at han havde sine to børn, også selvom der havde været bange op og nedture. Hans plejebørn så han ikke som hans, de havde jo forældre, men han elskede dem alle og ønskede dem kun det bedste.
"Jamen du drikker bare" sagde han roligt og lænede sig frem for at skænke hende et glas mere, og han hældte så også lidt i til sig selv, det var rart bare at sidde og slappe af uden børn og uden alt for mange bekymringer, man måtte vel slappe af på sine gamle dage.

[Deleted]

Marilyn lod blikket glide lidt mod vinduet og blev kortvarrigt en lille smule fjern. Hun anede slet ikke hvad hun skulle stille op med dette her, for hun vidste godt at hun ikke kunne fortælle det til Scott, men samtidig ville hun også bare ønske at hun ikke havde fået det at vide for så havde hun ikke behøvet at bekymre sig om at han måske aldrig fandt ud af det.
I bund og grund var hun nok bare inderlig træt af at kvinder bare holdt barnet skjult for børnenes fædre, det var anden gang at det nu var sket for Scott og det gjorde da ondt og vide for hun kunne jo se hvor godt han værnede om Zachary. ”Ja,” sukkede hun og smilede blidt til ham som hun rev sig lidt ud af sine tanker.

En lidt skræmmende tanke slog pludselig ned i hende, for hun havde jo sådan set gjort det sammen. Hun havde heller ikke fortalt Theodore at han var far til Scott, men på den anden side så havde hun ingen grund til det. Manden var jo en kendt massemorder, det ville have ødelagt alt for Scott hvis folk havde kendt sandheden.
Igen skubbede hun tankerne fra sig, hun havde ikke lyst til at sidde og virke helt dyster når det nu var meningen at de skulle have en hyggelig aften sammen. ”Er der ellers noget nyt under solen?” Spurgte hun ind for at skifte samtaleemne hvortil hun tog en tår af sit glas. Nu havde de jo snakket om deres fortabte kærlighedsliv så hun var godt klar over at det nok ikke var det der rørte sig mest hos ham, men der kunne jo godt være sket andre ting i hans liv.