Just Two Friends...

[Deleted]

@marilyn

Gary's lejlighed på Hogwarts

kl. 21.00

---

Gary havde netop sagt godnat til de tre unger. Han havde altid så meget at se til, lige nu med tre plejebørn i huset. Tristan, Felton og Allison. Alle sammen gik på Hogwarts og ingen af dem sov længere, han gik dog oftest lige op på skolen for at sige godnat til dem, når man nu boede på skolen så kunne man lige så godt lige benytte lejligheden til at sige godnat, især når man nu holde af folk, og Gary holde uden tvivl at de tre. Selvom de ikke var hans børn, så betød de noget for ham.
Gary havde jo en voksen søn, Neal, han havde været på besøg tidligere på dagen, og det havde egentligt også været ganske hyggeligt, tiden var gået så hurtigt og børn blev jo så hurtigt voksne.

Gary kiggede på klokken, han havde haft skrevet til Marilyn om hun ville komme forbi og få et glas vin, hun var uden tvivl hans bedste veninde og han nød altid hendes selskab.
Gary havde da også sat en flaske vin og to glas på bordet, han havde selv sat sig i sofaen og pejsen var tændt, han nød varmen fra den og håbede at han snart også ville nyde godt af det nye selskab.

[Deleted]

Marilyn bevægede sig over skolens område med en hvis yndefuld elegance. Hun var en ældre kvinde efterhånden og det var nogle måneder siden hun sidst havde sat sin fod på skolen her, men alt var som det plejede at være i hvert fald udvendigt. Hun have selv gået her som barn, de var først flyttet til USA efter hun havde afsluttet skolen.
For det meste mødtes de enten ude eller hjemme ved hende, måske Gary ikke brød sig om at eleverne så hvem han havde på besøg, ikke at der skete noget, de var bare to gamle venner der nød godt af hinandens selskab, mere havde der aldrig ligget i det, men igen var de jo også begge oppe i årene og Marilyn havde nok vendt sig til tanken om at være alene. Hun havde været forelsket få gange i sit liv og den ene mand havde vist sig at være en større idiot end den anden, så for nu var de eneste fyre i hendes liv hendes to sønner Scott og Sam, også på trods af at Sam ikke var hendes biologisk.

Hun nåede frem til døren til hans kontor, lejlighed, hvad man nu måtte kalde det. Hun rettede lidt på tøjet inden hun roligt bankede på med en slank hånd. Gary havde altid været der for hende og han var den bedste ven hun nogensinde havde haft derfor var det også bare rart at kunne bruge en aften sammen med ham hvor de kunne snakke lidt om alt eller intet alt efter humøret.
Personligt havde hun et par bekymringer som hun havde brug for at få vendt. De omhandlede Scott, som de så ofte gjorde når der var noget, den mand kunne virkelig formå at gøre hende gammel før tid! Der var Sam en del lettere han havde også nemmere ved at udtrykke sig end Scott havde. Det var i hvert fald hendes erfaring.

[Deleted]

Det var først for nyligt at Gary havde fået nys om at Tristan faktisk var Scott's søn. Han havde haft en god snak med Nikita, generelt så fungerede Gary nok som en psykolog for mange, nærmest en lille coach, især dem der havde været på skolen de år hvor han var pedel, hvilket han jo havde været en del år efterhånden.
Han ville gerne snakke med hende eom det, ford han vidste godt at det nok ikke var noget hun før havde hørt, og han stolede alligevel på at hun ikke ville sige noget videre, Gary var sikker på at Tristan nok skulle få det at vide af sin mor hvis han engang havde brug for det.

Som det bankede på, var Gary hurtigt på benene og ude for at åbne for hende: "Hey..." sagde han i et smil og lænede sig frem for at give hende et halvt kram og et kys på kinden, det var rart at være i selskab med nogen som man havde kendt i så mange år.
"Melody sover... De andre er ikke hjemme" sagde han blot, Gary havde allerede for et par år siden besluttet sig for at han ikke skulle have flere plejebørn, den tid var over for ham, han var jo også rundet de 51 år, så var det ikke til at blive ved med at have små børn i huset.

[Deleted]

Marilyn lyste op i et stort varmt smil som dørengik optog hendes blik landede på Gary. De havde været venner gennem mange år og kendte hinanden på både godt og ondt. Gary var også den hun var gået til dengang hun blev gravid med Scott og vidste at han ikke var hendes daværende mands, og hvad han ellers ikke havde måtte lægge øre til når hun i sine brokkede sig stolpe op og stolpe ned om den mand da han besluttede at efterlade dem, først med en anden kvinde og senere da han fandt ud af de var magikere.
Gary havde bare været der gennem det hele og han havde været en stor hjælp med Scott som til tider havde været lidt af en mundfuld som barn. Selvom de havde boet i USA i en del år, havde hende og Gary også formået at holde kontakten.

"Hej kære," hilste hun tilbage og gengældte kindkysset hvortil hun lagde en blid hånd mod hans kind. Hun havde altid været en meget kærlig person, meget "mor-agtig" overfor alle, - plejede Scott at sige. Det var måske rigtigt nok. Hun vidste hvad hun ville have og hvad hun ikke ville finde sig i, men hun var aldrig uhøflig og satte altid andre før sig selv. Det betød dog ikke at hun ikke havde gjort nogen dummet ting i tidens løb, for det havde hun bestemt. Scott havde jo ikke sin lidt dumdristige personlighed for ingenting.
Hun lod atter hånden falde og trådte så indenfor hvortil hun nikkede til hans ord. "Okay, de er måske på skolen?" Nu kendte hun jo godt lidt til ungerne. Tristan, Felton og Allison, alle tre meget søde og velopdragne, Tristan var en lille krudtugle og Felton var den mere tilbageholdne dreng, Allison kunne til tider være en ganske bestemt pige, men sød. "Hvor er det dejligt at se dig igen," sagde hun i sin blide stemme og smilede kærligt.

[Deleted]

Gary var glad for at have en god veninde der havde kendt ham så længe. Gary havde mistet sin første kone for mange år siden, og sin efterfølgende kæreste var han aldrig kommet videre med. Det var bare ikke alle kvinder der forstod at Gary åndede og levede for børn, for at give dem en god tilværelse og for at være et godt forbillede for dem. Gary havde alle dage elsket børn og han havde altid ønsket sig en hel blok.
Desværre havde han kun fået et barn, Neal, men heldigvis havde han fået en helt masse plejebørn og Gary ville ikke bytte dem væk for noget i verden, og han håbede ikke at de bare sådan ville gå ud i verden og glemme ham.

"Ja... Der er kun den mindste tilbage nu, tiden går hurtigt" sagde han i et afslappet smil. Gary havde altid været en kærlig, tålmodig og rolig mand. Han kunne godt lege med børnene og han prøvede da også stadig at følge med når drengene ville spille fodbold, men han var jo ikke helt så atletisk mere.
"I lige måde... Kaffe?" spurgte han og igk i mod køkkenet, på nogen punkter var det da også befriende kun at have et barn hjemme på fuld tid, men Gary gruede for den dag der ville blive helt stille i huset.

[Deleted]

Hun nikkede til hans ord, ja tiden fløj virkelig afsted. Hun havde altid været fascineret af Gary og hans tilgang til tilværelsen. Bare det at han tog så mange ind under single vinger, det var generelt bare svært ikke at holde af ham.
Hun selv havde kun haft Scott, eller Sam havde hun haft siden han var 1 uge gammel og frem til han var 4 hvor Luke flyttede. Da hun så blev genforenet med Sam var han 15, men det gjorde ingen forskel at hun havde misset de år, naturligvis ønskede hun at hun ikke havde, men hun elskede ham ikke mindre fordi han ikke var hendes biologisk eller fordi hun ikke havde været der alle år, det havde jo ikke været hendes valg.

"Det går virkelig stærkt," medgav hun, "Har du så planer om at skulle have et nyt barn ind eller?" Man kunne jo aldrig vide, hans helt store passion var at hjælpe børn, lidt som hende selv, hun gjorde det bare gennem arbejdet på Skt. Mungos.
Hun smilede varmt til ham, "Ja tak, kaffe ville være dejligt," slog hun fast, "skal du have mælk i? hun gik mod køleskabet imens hun så tilbage på ham.

[Deleted]

Gary trak på skuldrende: "Det ved jeg ikke rigtigt..." sagde han i et smil: "Altså jeg bliver jo ikke yngre, men lad os se... Jeg har en mistanke om her bliver forfærdeligt tomt når der ingen børn er tilbage" sagde han og trak på skuldrende, han kunne ikke rigtigt forestille sig et liv uden de små fantastiske børn, og han ville jo så gerne hjælpe dem.
"Har nogengange overvejet at søge et job som ungdomscoarch, men jeg ved ikke om jeg kan undvære Hogwarts" sagde han, Gary havde været på Hogwarts som pedel i mange år efterhånden, og han kunne slet ikke forestille sig at være uden børn i sit liv, om ikke andet kunne han jo håbe Neal ville give ham nogen børnebørn engang.

"Ja bare lidt vil være fint, du kan bare tage det med ind i stuen, så sætter vi os" sagde han og tog fat omkring trofeet og smilede så ganske roligt til hende, inden han gik ind for at sætte sig.
"Går det godt med dig? Ingen nyheder eller børn der laver ulykker?" spurgte han roligt, han ville gerne have fortalt hende det om Tristan, mest fordi at hun vel fortjente at vide det og Gary stolede nok på hende til at hun godt kunne holde tæt.

[Deleted]

Hun smilede varmt til ham. Hun kunne virkelig heller ikke forstille sig Gary uden børn i hjemmet så selvom det jo havde været et reelt spørgsmål så kunne hun alligevel ikke lade være med at have en fornemmelse af allerede at kende svaret. ”Måske du skal ud og finde dig en partner i stedet,” lo hun mildt, ikke at hun selv kunne finde på det, det mente hun nok selv at hun var blevet for gammel til.
Hans jobide fik hende til at forme en tænksom rynke i panden, ”det ville sikkert også lige være dig, men Hogwarts er jo også en stor del af den du er,” hun smilede igen, hun kunne slet ikke se for sig at Gary skulle bo et andet sted og ikke være en del af skolens hverdag han havde jo arbejdet her i så mange år.

Hun nikkede og fandt mælken frem som hun tog med ind i stuen hvor hun satte sig i sofaen inden hun svarede på hans spørgsmål. ”Altså ikke sådan lige umildbart,” hun tøvede lidt, hvem forsøgte hun at narre, ”Scott er desværre kommet lidt ud på et sidespor, han er ikke særlig god til at håndterer tab, det har han aldrig været, du ved hvor indelukket han kan være,” hun slog let ud med hånden og smilede en smule forpint, ”den dreng forstår at give sin mor grå hår,” hun rystede lidt på hovedet.
”Men jeg tror at Sam har mødt en pige, han har det samme drømmende blik som dengang han fandt sammen med Syrena.” Hendes smil blev atter kærligt ved tanken. Hun ønskede kun det bedste for hendes to drenge.

[Deleted]

"Ja det kunne være, man ved jo aldrig.. Tror bare jeg er blevet for gammel til dating og alt det" sagde han i et smil, han havde ikke tænkt sig at hoppe ud i byen. Gary havde kun været sammen med to kvinder i sit liv, han havde også kun været i seng med de to kvinder.
Intet af alt det betød noget for ham, men ja nogengange savnede han da at have en kvinde gående i huset som han altid kunne komme hjem til, for når børnene var lagt i seng, jamen så var han jo egentligt bare sig selv, og det var da trist til tider.

"En meget stor del" sagde han, han havde jo været på skolen lige så længe han næsten kunne huske: "Åh hvor dejligt... Jeg håber også at Neal finder nogen at slå sig ned med en dag.." sagde han i et roligt smil.
"Jeg har egentligt ville snakke med dig om noget" sagde han: "For mange år siden opsøgte en familie mig, fordi at deres datter var blevet gravid med Scott... Men hendes far var... På flasken, og familien endte med at manipulerer med Scott's hukommelse så han ikke husker pigebarnet, men jeg har altså drengen her" sagde han roligt og lod hende lige synke det, han ville gerne være ærlig, især når de nu var så tætte venner.

[Deleted]

Hun lo kærligt og rystede på hovedet, "altså det har jeg ellers hørt at man aldrig bliver for gammel til," svarede hun med et varmt glimt i øjet. Han var en varm og venlig mand han skulle da nok kunne finde sig en sød kvinde, en hver kvinde ville da være heldig at have en mand som ham.
Som han nævnte sin søn smilede hun og nikkede, "det håber jeg også for ham, hvorfor var det at han og Haley blev skilt?" Det var jo ved at være noget tid siden, men Haley havde da virket som en ganske fornuftig pige og Neal var en fornuftig fyr - af hvad Mary vidste - så det var da lidt synd de var brudt op.

Som han pludselig blev mere alvorlig smittede hans ansigtsudtryk af på hende. Det blev lagt i alvorligere folder da hun fornemmede at det var en ret vigtig ting han skulle til at dele med hende. "Hvad?" Hun så uforstående på ham. Betød det at Scotts barn...hendes barnebarn var her i pleje og havde været det hele tiden? En masse følelser skyllede ind over hende, deriblandt en smule vrede over at han ikke havde fortalt hende det før.
"Gary hvad snakker du om? Hvem?" Spurgte hun forvirret og lod de blå øjne hvile på manden foran hende. Lige nu var hun virelig rundt på gulvet, havde hun et barnebarn mere? Hvorfor var Scott ikke informeret om at han havde en søn? Den stakkels fyr havde jo haft det hårdt nok over ikke at have været en del af Zacharys tidlige barndom og nu var der en mere? Det føltes som om at hendes hoved snurrede rundt.

[Deleted]

"Måske ikke, men ja... Jeg har det fint som jeg har det" sagde han i et roligt smil og kiggede på Marilyn, hun var en dejlig kvinde og han havde uden tvivl altid haft et svagt punkt for hende, men hun havde ikke altid taget de bedste beslutninger og slet ikke da de var yngre, og han havde jo fulgt hendes liv i snart mange år.
"Tror bare ikke de fungerede sammen mere... Nogengange gifter man sig bare for hurtigt fordi man er så forelsket" sagde Gary i et smil, det var lidt det han var bange for at Kaya var igang med, men han ville ikke sige hende i mod.

"Ja det er lidt forvirrende, din søn gjorde en ung kvinde gravid på Hogwarts. Så vidt jeg har forstået flyttede hun fordi at hendes far vidst ikke var helt fin på den og familien sørgede for at aflaste Scott for minderne så han ikke kom i problemer" sagde Gary, nu havde han jo ikke hørt alle detaljer.
"Men drengen er altså her... Scott ved det ikke og jeg tror heller ikke vi bør fortælle ham det, det er vidst en sag imellem de to" sagde Gary, men han kunne ikke holde det fra Marilyn, de to var jo gode venner og hun fortjente at vide det, hun var jo hans mor.

[Deleted]

Hun sukkede og klappede han blidt på skulderen, han burde finde sig en der kunne berige hans hverdag, hun brød sig ikke om at tænke på at han sad helt alene. Hvilket egentlig var tåbeligt for det var hende der boede alene af de to, han havde i det mindste børnene. "Ja det siger du jo," sagde hun i et smil og tog en ny tår fra koppen.
"Ja det sker jo desværre," sukkede hun. Det var jo også det der var sket med Aly og Scott, lige bortset fra at de naturligvis ikke havde været gift.

Det milde udtryk hun ellers altid havde i ansigtet blev erstattet med forvirring og en smule vrede. Hvorfor havde Gary ikke fortalt det noget før? Og hvad i alverden skulle hun stille op med den information. "Men...hvornår? Hvorfor ved jeg ikke noget om det?" Spurgte hun, som kendte Gary svaret på det. Hun kunne bare ikke forestille sig at Scott ville have holdt det hemmeligt for hende, men hvis han heller ikke selv kunne huske det gav det vel god mening.
Hun sendte ham et skarpt blik da han sagde at Scott ikke burde vide det. Hvordan kunne han sige det? Scott havde da al ret til at vide det, hun valgte derfor ikke at svare på det, "hvem af drengene er det Gary?" Spurgte hun direkte. Hun ville have nogle svar på de tusindvis af spørgsmål der begyndte at poppe op i hovedet på hende nu.

[Deleted]

Gary nkkede, han havde jo trods alt noget erfaring med ægteskab, også selvomd et aldrig helt var gået så godt som han havde ønsket sig, hvis det var gået godt så havde ham og hans kone jo nok været sammen endnu, men ja tiderne skiftede jo desværre.
"Hvad med dig? Du har aldrig fundet the one du ville bruge tiden med?" spurgte han i et smil, han vidste jo godt at Marilyn havde været lidt uheldig og løbe ind i nogen idioter, og i følge Gary var hun en alt for søg kvinde til at finde sig i at blive sådan behandlet.

"Tristan... Ham har du hilst på ikke?" spurgte han, når man kom rendende ved Gary kunne man jo ikke rigtigt undgå at hilse på hans børn også, de var der jo altid og havde været der i mange år, faktisk kunne Gary slet ikke forestille sig at leve uden dem.
"Jeg tror bare at familien valgte at det var bedst sådan, Nikita's far er vidst både voldelig og har slået sig på flasken, såh det var nok for at beskytte Trescott" sagde han i et smil, han var en ret så speciel fyr, Scott altså og han havde uden tvivl været en mundfuld da han var på Hogwarts.

[Deleted]

Hans spørgsmål fik hende til at sende et kærligt smil i hans retning, "de eneste mænd i mit liv lige pt er Scott og Sam," sagde hun med stemmen fuld af ægte moderlig kærlighed. Hun elskede virkelig de to drenge højere end noget som helst andet i verden. "Dem og så dig naturligvis," et varmt grin og et kærligt klap på skulderen fulgte den udtalelse.
Hun havde jo været gift før og det havde ikke været nogen succes, Luke havde vist sig at være en rigtig bøv ligesom Theodore havde været alt for opslugt af det mørke der havde hjemsøgt ham. Det var svært, en på et tidspunkt havde hun været nødt til at indse at hun ikke kunne redde alle og så bare vende ryggen til og gå i den anden retning.

Marilyn rejste sig op fra sofaen lidt drastisk og gav sig til at passerer frem og tilbage på stuegulvet som hun forsøgte at samle sine tanker. "Tristan.." mumlede hun for sig selv. Hun havde mødt drengen flere gange, utrolig sød, men krudt i røven, ret meget som Scott faktisk. Hvordan kunne hun ikke have set det?!
"Jeg forstår bare ikke," sukkede hun frustreret og førte en hånd gennem det lange blonde hår, "Gary det er ikke retfærdigt at holde det skjult for ham," sagde hun trist til mode. Han kunne da ikke bede hende om at lyve for sin egen søn især ikke efter hvor knust han var blevet da han havde fundet ud af det med Zachary.

[Deleted]

Gary smilede roligt til hende: "Det er også to dejlige drenge... Du må være stolte af dem" sagde han roligt, selv havde Gary jo bare Saoirse og Neal og han var da også ganske stolt af de to, de sidste par år var jo gået meget med at støtte Saoirse efter hun havde mistet sin mand Bruce.
"Arh... Du har været meget uheldig igennem årene" sagde han, nu havde han jo kendt hende længe nok til både at have hilst på Luke, selvom Gary havde været ung dengang og det samme med Theodore, ingen af dem faldt helt i hans smag.

"Nej det er det ikke, men familien tog et valg vi er nødt til at respekterer" sagde han i en rolig stemme, det var ikke hans job at beslutte sig for hvad der var retfærdigt og hvad der var fair, men han ville da altid gøre et forsøg på at skubbe folk i mod at gøre de rette valg.
"Mon ikke en dag de nok skal få snakket sammen? Det må være en sag i blandt de unge" sagde han i et smil: "Tænk også et chok han får hvis du giver ham besked, udne at han har mindet..." sagde han, det var jo nærmest på grænsen til at gøre fok sindsyge.