One step closer

[Deleted]

"Ja det gør jeg, men jeg har ikke brugt det i mange år" sagde hun roligt, Judas var ikke specielt glad for at hun talte fransk, nok mest fordi at han ikke forstod fransk og han ville gerne have kontrol over absolut alt som hun lavede, så hun lod være.
Hun rystede på hovedet, nej hun var dog ikke fra Frankrig, men hun havde altid været betaget af landet: "Det er okay skat, bare kom herind" sagde hun i en varm stemme, men nåede ikke at sige mere før at Judas kom ind af døren, hvilket fik hende til at stivne en smule.

Som Judas satte sig på hug foran hende, rømmede Elizabeth sig let. "Det er okay, bare giv far et kram" sagde hun og kiggede i mod Jordan med en fast mine der sagde at hun hellere måtte gøre det, men hun turde ikke sige noget højt for at gøre Judas sur.
Hun kiggede i mod Randy et kort øjeblik også i mod Judas, hun blandede sig ikke i hans business, men hun måtte da indrømme at hun til tider fik kvalme over måden han snakkede på og især foran Jordan, hun var jo ikke så lille at hun intet forstod mere.

[Deleted]

Jordan stirrede i mod sin mor, og skulle til at gå hen i mod hende da Judas kom ind af døren, hun kunne mærke hvordan hendes lille hjerte næsten gik i stå som den tårnhøje man kom til syne. Jordan havde altid været bange for ham og hun så ham ikke rigtigt som en far.
Hende og Judas havde aldrig lavet noget sammen, han havde aldrig taget hende med på legepladsen, de havde højest været ude at spise sammen og ikke engang var det noget som Jordan huskede som et lykkeligt minde, hun var mere sin mors pige.

Som Judas satte sig på hug og ville have et kram, kiggede hun i mod sin mor, og stod fortsat helt stift, hun kunne ikke få sig selv til at give ham et kram og i stedet bakkede hun et skridt op af trappen.
I hendes hoved var Judas tre meter høj og der var altid tordenvejr bag ham, som en mand fra en eller anden gyserfilm, som hun dog aldrig havde set. Men hun havde jo aldrig prøvet andet, så derfor vidste hun ikke at der var ret mange mænd derude der var anderledes, ikke udover de få pædagoer i børnehaven der var mænd.

[Deleted]

"Slap nu af ikke SÅ ungt, tror du jeg er psykopat?" spurgte Judas i et overdrevet grin, altså han var jo ikke syg i hovedet, men der var vel intet galt i at hygge sig lidt med nogen unge piger: "Altså de er færdige på Hogwarts..." sagde han og løftede øjnbrynet som han kiggede i mod Judas, det var da ikke så slemt, 17 år var da en meget.. Voksen alder.
Han var nu glad for at have Randy han kunne have lidt sjov i gaden med, han plejede at være frisk på det meste: "Nu ikke sådan en kylling, det bliver sjovt!" sagde Judas og blinkede i mod ham.

Han kiggede i mod Jordan som hun bakkede bagud, og gik så hen i mod hende: "Giv... Din far... Et KRAM!" sagde han hårdt og gik frem i mod hende, som han så at hun gik trappetrinnet op, hvilket fik ham til at gå helt hen til hende.
"Nu!" kommandrede han og stak hende en lussing, hvorfor fanden var der ingen i huset der gjorde som der blev sagt: [b}"Er du blevet døv eller hvad? Din lille kælling"[/b] sagde han og kiggede i mod hende, som han greb fat i hendes overarme og holde hende fat, det var vel ikke svært at adlyde?

[Deleted]

"Hvor synd, det er ellers et flot sprog." Sagde han varmt. Han kunne ikke snakke det selv, men havde altid været fascineret af det. Han smilede atter til Jordan, hun var en virkelig køn pige, det måtte næsten være hendes mors gener der skinnede igennem.

Da Judas kom hjem ændrede stemningen sig markant. Jerimiah smilede svagt til ham uden helt at vide hvordan han skulle kommenterer på det. For ham var alt under 20 for ungt, men han havde en ide om at Judas var til lidt yngre kød end han selv var. "Hogwarts var...?" han tænkte sig kort om, "kostskolen?" Han kiggede lidt på Elizabeth for at få det bekræftet. Det var sjovt at de begge snakkede om var det hver mands viden.
Han rømmede sig lidt, "ja det er jeg ikke i tvivl om," mumlede han lidt fraværende, hans tanker legede allerede rundt med undskyldninger for at slippe.

Da Judas valgte at gå frem mod Jordan, så Jerry alarmeret fra den lille pige der tydeligvis var skræmt fra vid og sans til hendes far. Judas så virkelig ud som om at han havde bestemt sig for at det skulle være sådan om den lille stakkel ville eller ej.
Lussingen gav genlyd i rummet og Jerimiah sprang of fra sofaen som havde han fået stød. Han knuede hænderne hårdt sammen og måtte minde sig selv om at han ikke måtte afsløre sit cover, han havde bare virkelig svært ved at skulle stå og se til imens Judas mishandede den lille pige. Han var uden tvivl det mest forfærdelige menneske Jerry nogensinde havde oplevet.

[Deleted]

Hun sagde ikke noget til hans snak om unge piger, hun vidste ikke helt hvordan hun skulle håndterer den slags, hun hadede at have en mand der var hende utro så åbenlyst, for godt nok mente Judas at det bare var fordi de var i et "åbent forhold" så vidste hun jo udemærket godt at hvis hun var sammen med en anden, så ville Judas nok ikke tage det specielt pænt.
Elizabeth forsøgte blot at holde sig i baggrunden og sagde ikke noget før at Judas pludseligt tog fat omkring Jordan, og hun mærkede hvordan hendes hjerte, som så mange gange før gik i stå. Elizabeth nikkede til Randy, ja.. Hogwarts var... Kostskolen.

Hun var så bange for at Judas engang ville slå hende rigtigt ihjel: "Judas... Stop! Lad hende være" sagde Elizabeth, hun ville langt hellere at det gik udover hende end at hun ville han gjorde Jordan ondt.
Jordan var alt hun havde, og hun elskede sin datter over alt i denne her verden, Elizabeth ville gå meget langt for at beskytte hende: "Du er ikke rigtig klog! Judas.. Stop!" sagde hun og greb fat om hans ene arm i et forsøg på at trække ham væk, Jordan var jo kun et barn og hun fortjente ikke en sådan behandling.

[Deleted]

Jordan sagde intet som hun pludseligt fik en syngende lussing af Judas, og i stedet begyndte tåre at trille ned af hendes kinder, som hun gjorde et forsøg på at forsvinde op af trappen, men nåede kun et enkelt skridt som Judas greb fat i hende, hun kiggede i mod sin mor, og derefter i mod Randy, som håbede hun at nogen ville gøre noget.
Som Judas fik fat omkring hende, begyndte Jordan at skrige, hun var så bange for ham, og var bange for at han kunne finde på at gøre hende ondt, han havde jo slået hende før, og ikke kun med flad hånd.

Jordan stod blot og stirrede i mod de to andre, og turde slet ikke kigge på Judas: "Mor!" sagde hun hjælpeløst, som hendes mor forsøgte at gribe ind, og hun mærkede igen hvordan tåre trillede ned af hendes øjne, som hun begyndte at hulke.
Hun havde aldrig set Judas som sin far, ikke på den måde som andre børn så deres far, hun var bange for hendes far men gjorde aldrig noget sjovt sammen med ham, hun ville faktisk gerne slet ikke kende ham, og nogengange ønskede hun bare at dø.

[Deleted]

Judas ruskede Jordan, hvorfor skulle hun altid være så fuldkommen latterlig og aldrig nogensinde høre efter hvad det var han sagde? Hun var en møgunge! En fuldkommen møgunge! Hvorfor kunne hun ikke være lidt mere som Abel og Abby?
Sådan nogen der rent faktisk fattede en hentydning. Måske det var fordi at hun var så ung, men for fanden hun var jo hans afkom, så hun burde da opfører sig bare en smule eksemplarisk frem for altid at ligne sådan en skræmt rotte, hun var så langt ude.

Som Elizabeth forsøgte at stoppe ham, slap han omgående Jordan og skubbede hårdt til hende, så hun fløj inde i væggen ved siden af trappen: "Du skal ikke blande dig! Fatter ud det?" spurgte han og knyttede sin næve som han ramte hende direkte i næsten, der fik hende til at få næseblod.
Han havde et stort temprement, og han hadede når folk - og især hans familie ikke lystrede: "Du blander dig ikke? Gør du!" spurgte han og tog fat omkring hendes hals og pressede til som han holde hende ind i mod væggen, som han bemærkede at Jordan begyndte at løbe op af trappen: "Randy! Grib fat i Jordan... hun skal se det her" sagde han og kiggede truende Elizabeth i øjnene.

[Deleted]

Alting skete så hurtigt. Jerimiah havde mest lyst til at kaste sig over Judas og bare tæske ham til uigenkendelighed, men han var godt klar over at det ikke ville være en mulighed så ville de sikkert alle være døde inden hjælpen nåede frem. Som Jordan flygtede op på værelset og Elizabeth blev holdt i kvælertag skyndte han sig op mod dem.
"Hey Judas, slap lidt af," sagde han i en rolig stemme og forsøgte at sende et hårdt blik mod Elizabeth skønt det ikke helt trumfede igennem. "Jeg skal nok fange ungen, men hvis du dræber hende der er der jo ikke nogen til at tage sig af hende vel? Din tid er sguda alt for kostbar til at rende rundt og lege babysitter for en lorteunge der ikke engang viser dig den respekt du fortjener!" Han måtte nærmest kæmpe imod ikke at kaste lidt op i munden på sig selv ved de ord. Aldrig havde han troet at han kunne hade et andet menneske, men det gjorde han her, noget så inderligt.

"Jeg fanger den lille møgunge og giver hende en lærestreg." Informerede han og løb så op af trappen. Han fandt hurtigt værelset og gik ind. Han lukkede døren efter sig så ikke Judas kunne høre ham snakke med hende, skønt han nok havde nok at se til lige nu.
Han kiggede mod den lille pige der så skræmt ud efter hvad hun havde set nedenunder. Han førte begge hænder op foran sig som når man overgav sig, "Hey Jordan, er du okay?" Han vidste at det var et tamt spørgmål for hvordan skulle hun på nogen måde kunne være okay efter dette? "Jeg gør dig ikke noget okay?" Han tog forsigtigt et skridt frem mod hende. "Må jeg sætte mig på din seng?" Han ville helst ikke overskride hendes grænser.

[Deleted]

"Du skal ikke give mig ordre din fnatmide! Gå op og sæt Jordan på plads!" sagde han og kiggede i mod Randy, imens han stadig havde et solidt tag omkring halsen på Elizabeth, hun skulle ikke prøve at blande sig når Judas havde noget han ville snakke med sin datter om.
"Randy, hold din kæft, og gør som jeg siger" sagde han blot og kiggede i mod Elizabeth som stadig stirrede frem for sig med store øjne, nu var det jo ikke helt første gang at Judas havde taget fat i hende, langt fra faktisk,d et skete som oftest flere gange om ugen.

Judas kiggede i mod Elizabeth som Randy løb efter Jordan op af trappen: "OG nu forsinker i mig også... Ind i stuen! Nu!" skreg han og slap Elizabeth kun for at skubbe hende så hårdt at hun nærmest væltede ind i stuen.
Judas havde overhovedet ingen skrubler ved at behandle sin familie på denne her måde, det var trods alt hans familie og han mente selv at han kunne behandle dem præcist som det passede ham. Han var chefen her i huset og han var ikke bange for at tage hvad han ville have og gøre som han ville.

[Deleted]

Jordan løb ind på sit værelse og skyndte sig at lukke døren efter sig, selvom hun godt vidste at det ikke ligefrem ville holde nogen ude. Hundredevis af tåre gled ned af hendes kinder, som hun i panik løb hen til sin seng og skyndte sig at kravle under sengen.
De voksne kunne ikke så nemt komme under sengen som hende, og selvom hun godt vidste det intet hjalp, så var hun bange og havde ikke lyst til at nogen skulle gøre noget. Som døren gik op, var Jordan stadig halvt under sengen og fik lige præcist svinget benene med til at høre Randy lukke døren.

Hun forsøgte et øjeblik at være stille, men hendes stille hulken kunne hun ikke stoppe: "Gå.. Please gå" græd hun i en hulken som hun kunne se hans fødder komme nærmere sengen, og hun holde sig for munden i et forsøg på ikke at hulke så højt men hun kunne slet ikke høre det.
Hun kiggede i mod døren, som hun hørte noget blive smadret nedenunder og hun hørte et skrig fra hendes mor, hvilket fik hende til at lukke øjnene: "Gå!" græd hun og håbede virkeligt ikke at han ville gøre hende ondt. Jordan var heldigvis aldrig blevet misbrugt eller rørt upassende, men hendes far havde flere gange været meget voldelig overfor hende, og det samme havde et par af de folk der arbejdede for ham.

[Deleted]

Jerimiah stoppede op som den lille pige bad ham gå. Han satte sig på hug ved siden af sengen og kiggede ind under den for at se på hende med et bekymret blik. "Hey Jordan, jeg gør dig ikke noget," forsikrede han hende og satte sig helt ned på enden. "Du behøver ikke komme ud, men jeg bliver nødt til at blive herinde lidt så Judas tror at jeg er ved at give dig en lærestreg." Hans tanker vandrede kort ned til den stakkels Elizabeth.
Han ville ønske at han kunne gå ned og bare flå Judas væk fra hende, hun var sikkert ved at få tæsk nu, men han turde ikke gå ned allerede, tænk hvis Judas kom herop for at tæske den lille pige i stedet. Han tippede hovedet lidt på skrå, de mørke øjne hvilede på hende. "Hvor højt kan du skrige Jordan?" Det ville nok være en god ide at der kom nogle overbevisende råb og skrig her oppefra, bare for at lyde mere overbevisende.

"Jeg ved godt at det er svært at tro på ven, men dette her vil ikke komme til at forsætte for evigt." Lovede han hende i en rolig stemme. Han ville så gerne at der var et eller andet han kunne gøre for hende. Det var frygteligt bare at stå og "se til" imens Judas hærgede hjemmet, men han have intet andet valg. Forsøgte han at hjælpe dem ville Judas få mistanke, Jerrys cover ville blive ødelagt og sandsyngligvis tortureret og slået ihjel og ingen ville vinde noget udover Judas.
Hvis han derimod var tålmodig og gjorde som han fik besked på ville han kunne få Judas bag tremmer og derved også redde Jordan og Elizabeth. Dog ville han aldrig gå med til at ligge hånd på nogen af dem. Det var kun svage tabere der slog på kvinder og børn. "Det hele skal nok gå." Sagde han blidt.

[Deleted]

Judas var så bange at hun rystede og hendes vejrtrækning og gråd var fuldstændig ukontrolleret. Hun ønskede så mange gange at hun bare kunne være en fugl og flyve langt væk, eller et dyr der bare kunne grave sig ned i jorden og forsvinde. Jordan havde aldrig levet på andre måder end sådan her, men hun vidste at det ikke var behageligt. Hvorfor var voksne altid så onde i mod børn? Og hvorfor var mænd især, altid så vrede og onde?
Hun prøvede at kontrollerer sin vejrtrækning som han sagde at han ikke ville gøre hende noget: "Du lyver" sagde hun, Judas havde da også før sagt at han aldrig ville gøre hende ondt, men alle voksne løj.

"Please lad være" sagde hun som han spurgte til om hun kunne skrige, hun kunne dælme godt skrige, men hun ønskede ikke at han gjorde noget der fik hende til det, hun ville bare gerne væk lige nu.
"Jeg vil gerne ha' min moar" græd hun og hulkede igen, bange for det spetakkel der lød nedenunder, der var ingen her i verden hun elskede mere end sin mor og hun ville bare gerne have hende ved sig altid, selvom det var oftest at Judas prøvede at adskille dem når han var sur.

[Deleted]

Jerrimiah havde det så skidt over at se hende så skræmt, det sidste han ønskede var at gøre hende ondt, men med den opvækst forstod han godt hvis ikke hun stolede på ham. Hvorfor skulle hun dog også gøre det, det havde kun set hinanden denne ene gang, og han kunne jo lige så godt være en af Judas' sindssyge håndlangere for dem havde den lille pige nok set nogen stykker af.
Han ville bare ønske at han kunne kidnappe hende og få hende langt væk fra dette her sted, bare så hun kunne få sig en lidt mere normalt barndom end dette cirkus her. ”Jeg lyver ikke Jordan, men jeg forstår godt at du er bange.” Sagde han roligt og skævede mod den lukkede dør bag ham. ”Det er også okay at være bange. Du må gerne blive under sengen hvis du føler dig mest tryg ved det, jeg tænkte bare at du må ligge dårligt?” Sagde han venligt. Han kunne aldrig drømme om at tvinge hende ud.

”Som sagt gør jeg dig ikke noget, men vi bliver nødt til at lade din far tro at jeg gør, ellers kommer han herop i stedet,” sagde han og mærkede igen alt vende sig indeni. Tænk at dette her var en nødvendighed. Stakkels pige. ”Du må gerne blive under sengen imens du skriger.” Sagde han så. Han ville nok ikke vinde hendes tillid på en enkelt dag, men han brød sig ikke om tanken om at hun skulle frygte ham, ikke på denne måde.
Han nikkede og så ned, han anede ikke hvad Judas gjorde ved Elizabeth dernede, men lige nu var hans topprioritet at psykopaten ikke kom herop og gjorde det samme ved Jordan. ”Jeg skal nok se om jeg kan hjælpe din mor om lidt, men først må sig sikre mig at han ikke kommer herop, okay?” Han så på hende med bekymrede øjne. ”Kan du skrige for mig Jordan?” Det var et forfærdeligt spørgsmål at stille, men han følte lidt at han var nødt til det.

[Deleted]

Jordan lå bare, hun anede ikke hvad hun skulle sige, hun havde ikke noget at sige.. Hun var bange og hun stolede ikke på nogen. Hun havde aldrig mødt nogen mænd som hun stolede på, lige udover Abel, hun stolede nogenlunde på Abel, også selvom de ikke kendte hinanden så godt, men han havde jo passet hende nogen gange.
"Nej... Jeg vil ikke... Jeg vil ikke" sagde hun blot, hun havde overhovedet ikke lyst til noget som helst, og hun kunne slet ikke tænke en klar tanke, fordi at gråden blokerede for absolut alt lige nu, hun hadede bare sit liv og sig selv.

Jorden holde sig for ørene, og skreg så højt hun overhovedet kunne, ikke kun fordi han bad hende om det, men også bare fordi at hun ville have alt det her vanvid til at stoppe, hun kunne stadig høre bump nedenunder fra tid til anden, hun ville bare gerne dø lige nu.
Hun skreg så længe hun overhovedet kunne indtil hun skulle trække vejret ind og begyndte så i stedet for at hulke igen, hun havde slet ikke psyke til det her, og hun hadede sit liv mere end noget andet. Alligevel vidste hun jo ikke at det kunne være anderledes.

[Deleted]

Jerimiah havde det så skidt ved at bede den stakkels lille pige om dette her. Han ville så meget hellere bare at han kunne tage hende langt væk herfra. "Det ved jeg godt ven, og tro mig, jeg hader også at bede dig om det." Han sukkede blidt.
Som hun så alligevel efterkom det ved at skrige højt og længe, smilede han forsigtigt til hende. "Det var du god til." Roste han selvom hun nok var ligeglad med at høre det. "Jeg går ned og hjælper din mor Jordan, okay?" Han så forsigtigt på hende en sidste gang inden han rejste sig og forlod værelset.

Han lukkede døren efter sig og gik roligt hen mod trappen. Han kunne høre tumult nedefra, men vidste også godt at han måtte forholde sig neutral. Han tog et par dybe indåndinger imens han forsøgte at tænke over hvordan han skulle få Judas ud af huset og væk fra Elizabeth for han gik ud fra at manden var ved at give hende "en lærestreg".
Med lette skridt gik han ned af trappen og ind i stuen. "Hey, ungen deroppe skulle gerne opføre sig ordentlig nu," sagde han i en hånlig stemme og rettede blikket mod dem.