Valentins vrøvl

[Deleted]

Han trak sine hænder til sig og trådte et par skridt væk fra hende. "og din far han..hader alt der ikke passer til 1800 tallet?" Spurgte Mason med et smil, "for det er lidt det billede jeg har fået malet i mit hoved, af ham" Mason kunne lige se manden med rank ryg og jakkesæt foran sig, stående med en diamand-besat stok.
"jeg tror jeg giver op på dansen..det er ikke mig, virkelig...ikke mig" Han kløede sig på kinden.

[Deleted]

Hun kunne ikke have sagt det bedre selv. Hvis det havde stået til hendes far så verden helt andeledes ud. Skolerne ville være splittet op efter blodstatus og dem af hunkøn havde bare at høre efter når de blev bedt om det. ”Jep.” svarede hun. Hun var nærmere sur end ked af det når hun skulle snakke om sin far. ”Det er nok derfor min mor skred.” Det lød ret hårdt da hun sagde det, hvilket hun øjeblikkeligt fortrød.
”Den eneste grund til at du ikke kan lide at danse er fordi du ikke har danset tæt endnu.” sagde hun, overbevist om at hun havde ret.

[Deleted]

Hendes ord gjorde et øjeblik Mason stum. Havde hun ingen mor? Et øjeblik stod han blot og betragtede hende; Hendes blonde hår blev blæst ind foran de store blå øjne, der mest af alt, mindede om et dådyrs.
"Er du nu helt sikker på det" spurgte han med et øjenbryn hævet og gemte hænderne i sine kappelommer, for at sikre sig hun ikke kunne få fat på dem igen. "Og du ville ikke kunne lide, bare at snakke?" spurgte han, måske nærmere tiggede, og trådte hen foran hende igen.
"Jeg er ikke en..romantisk type" undskyldte han og stødte sin pande mod hendes, "men jeg vil alligevel sige, at jeg rigtig godt kan lide dig"

[Deleted]

Hun vidste ikke om det var godt eller skidt at han ikke reagerede på hendes ord. Det var godt, fordi hun så ikke behøvede at snakke mere om det, men dårligt fordi hun på samme tid ville have at han spurgte ind så hun kunne sige nej. Hendes mor havde altid været, og ville altid forblive et underligt samtaleemne. Hendes far gad ikke snakke om det.
”Livet er for kort til bare at snakke, Mason Waters.” svarede hun. ”En dag kan vi ikke holde til at danse længere, og der kan vi snakke.” Hun lukkede øjnene og lagde armene rundt om sig selv for at holde på varmen – hans nærhed hjalp. ”Det er en ret romantisk ting at sige.” informerede hun, ”Du er bedre end du tror du er.”

[Deleted]

"Livet er for kort til at udsætte dig selv for farer ved at danse-tænk hvis jeg brækkede benene" tilføjede han i spøg og trak endnu en gang, hænderne op fra lommerne, og lagde armene rundt om hende, "Kan vi ikke bare vippe fra side til side?" Spurgte han stille og fastholdt hendes blik. Hans pande var fortsat presset mod hendes.
"Jeg tror alle de latterlige romantiske muggler film, hjælper til-de giver mig inspiration," Hans flettede sine fingre ind i hinanden, bag ryggen på hende og lagde hovedet en anelse på skrå, for at presse sine læber mod hendes.
"glædelig valentinsdag"

[Deleted]

”Det er også farligt at spille Quidditch, eller at rode med eliksirer!, men vi gør det stadig.” argumenterede hun. Han skulle nok komme til at overgive sig en af dagene. Hvis man spurgte hendes far var det også farligt at gå op og ned ad trapperne.
Nu hvor han alligevel holdt om hende kunne hun lige så godt gøre det samme, ligge armene rundt om ham og tage fat i hans ryg så godt som hun kunne komme til. Hun kiggede op i hans flotte, grønne øjne. ”Du er heldig at du har dem til at hjælpe dig,” smilede hun. Hun smilede mod hans mund. De havde egentlig ikke gjort lignende før. ”Er du dum, hvor kan jeg godt lide dig.”

[Deleted]

"Jeg har så den fordel, at jeg ikke skal spille quidditch nogensinde..måske flyve nogle få ture istedet for at transferere,,mine flyve egenskaber er elendige" Han krøllede hendes kappe ind i sine hænder.
Hendes øjne var lige så drømmende, som normalt, og fik et smil frem på hans læber.
"Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke havde dem til hjælp...de kan være forfærdeligt kvalme fremkaldende" Han skar kort en grimasse og placere et hurtigt kys på hendes læber igen.
"kommer din veninde til at dræbe mig, for at kunne lide dig?"

[Deleted]

Hun kunne ikke forestille sig at en film, billederne der fascinerende nok kunne bevæge sig, kunne være så slem som han sagde. Det ville ligne ham at overdrive, ville det ikke? Kendte de ikke snart hinanden godt nok til at hun kunne sige det?
Han kunne lide hende, hun kunne lide ham. Det fik hendes hjerte til at banke hurtigere og det var svært at kysse igen når hun smilede som hun gjorde.
"Jeg er ligeglad." svarede hun stakåndet. "Vent, ikke med om hun slår dig ihjel, selvfølgelig. Bare med hende. Ikke med dig... ja."

[Deleted]

"jeg er lykkelig over, at du lige tilføjede det sidste der" Sagde Mason halvt grinene. Et grin der endte ud i et smil. Måske han blot skulle ignorere sin søster? Hans mor ville udentvivl være begejstret over at han endelig havde nogen med hjem fra skolen..eller at kunne sige 'hvad sagde jeg'. Mason mindedes utallige samtaler, hvor han havde hørt sig selv sige at 'piger blot ville distrahere ham' og 'at han skulle koncentrere sig om sin skole'.
"Du ender med at ruinere mine karaktere" hviskede han med et smil.

[Deleted]

"Jeg er ret god til at snakke sødt." medgav hun og grinede. Kyssede ham igen, så snart hun holdt op.
Hun rystede på hovedet af ham. Det gad hun da ikke tage skylden for. "Det er ikke min skyld at du ikke kan finde ud af at koncentere dig... ikke om de rigtige ting, i hvert fald." Efter at have sluppet ham helt for ikke at ende helt snoede ind i hinanden, lagde hun hånden om hans nakke. "Jeg kan godt lade dig være, hvis du hellere vil koncentrere dig om skole. Vi kan bare ses i ferierne, en sjælden gang imellem."

[Deleted]

"Så du vil opgive mig så hurtigt, hva?" spurgte han drillende og vippede hovedet til den ene side. Hans hænder var begyndt at fryse til, føltes det som om.
"Men, skal vi snakke om det? Det med at tage hjem til mig"

[Deleted]

Tanwen lod som om hun overvejede det. "Det kan da godt være at jeg vil hænge op ad dig lidt endnu. Indtil Ambrosia for alvor bliver sur over at vi aldrig sidder ved siden af hinanden i timerne længere." svarede hun langsomt.
"Hvad vil du gerne snakke om?" spurgte hun. "Hvordan jeg skal opføre mig for ikke at blive set som en særling?"

[Deleted]

Mason lagde vægten over på det ene ben, imens hun snakkede.
"jeg troede man plejede at sige 'venner før kæres-eh...andre venner" Han var udemærket klar over, at den redning ikke var god nok, og faktisk var lige til at grine af.
Lykelig oevr at samtale emnet skiftede, tog Mason en dyb indånding og smilede, "Vi kunne snakke om at du ikke vil kunne blive set som en særlig hjemme i mit hus..de vil nok blive begejstret over at vise dig alle muggler tingene-især min mor"

[Deleted]

”Venner før andre venner?” gentog hun, og pressede sine læber sammen til en tynd streg for ikke at komme til at grine af ham. Lige nu var ikke tidspunktet at bryde ud i latter, hvis det ikke var meningen at han skulle storme ud. ”Vi er eksklusive, er vi ikke?” spurgte hun, for det lød ikke lige så alvorligt som at sige ’kærester’. Hun havde ikke haft en før, men det var meget fint lige at få det på plads. Hun kunne ikke lade være med at pille ved hans røde hår. Det tiltrak hende på den mest mærkelige måde. ”Det lyder ikke værst. Og jeg kan se din fuser!”

[Deleted]

Hun var ikke god til at skjule at hun var ved at grine, tænkte Mason, imens hans øjne, hvilede på hendes sammmenpressede læber-de var næsten helt hvide. "Eksklusive? Jo" sammentyggede han med et smil, og rødplettede kinder.
Han ville ikke tilføje dem en titel som han ikke var sikker på ville blive, eller hvis det var en titel hun ikke ønskede.
Mason var ikke en gang sikker på, om hun valgte at gå på date med andre, når de ikke var sammen.
"Åh du må love mig, ikke at kalde hende fuser, når du møder hende. Lov det" Bad han bekymret.