Valentins vrøvl

[Deleted]

Hun kunne ikke lide at se ham sådan. ”Der er ikke rigtig noget at være jaloux over,” kommenterede hun mumlende. Behøvede hun at sige det højt før han vidste at hun helst ville hænge ud med ham? Hun havde da brændt Ambrosia af en del gange, og hun var ret vigtig.
Hun tog fat om hans håndled og tvang hans arme ned, han så alt for fjendtlig ud sådan der, og prøvede at flette sine fingre ind i hans mens hun lænede sig op ad ham. Det var rarere end at stå op ad rækværket, og varmere også. ”Jeg er her, og ikke ude at danse, er jeg ikke?” spurgte hun.

[Deleted]

Mason overgav sig hurtigt, da hendes spinkle fingre prøvede at mase sig ind mellem hans, og et suk forlod hans læber-betydeligt mindre tungt end før.
"Jo..det var bare som om du kritiserede mig," Sagde han stille, "Som om du sagde 'hey ham her ville gerne være sammen med mig i dag, og du tænkte ikke en gang på det' Jeg følte mig bare" Han gav hendes hænder et forsigtigt klem og fremtvang et smil.
"Hvad plejer du at lave valentins dag?"

[Deleted]

Hun lyste op i et bredt smil, da han ikke afviste hende.
"Det var ikke min mening at kritisere dig." svarede hun. "Jeg vil hellere stå ved siden af dig og lave ingenting end at danse med en anden. Det var lidt det, jeg prøvede at sige. Det virkede ikke så godt, kan jeg se. Næste gang siger jeg det direkte." Tanwen lagde hovedet ned mod hans skulder. "Jeg plejer ikke at lave noget på Valentinsdag. Andet end at klippe-klistre lyserøde kort med Ambrosia og hendes venner... Og spise en masse chokolade."

[Deleted]

Mason rystede svagt på hovedet, "Nej..det er ligemeget, jeg var bare dummere end en bjergtrold" De sidste par uger havde det været umuligt at få hende ud af hovdet, og det begyndte at gå ham på.
"Er det så det du skal lave senere i dag?" Mason kunne ikke se tanwen sidde og klippe klistre en hel dag..hun virkede mere som typen der løb forvirret rundt på gangen, på jagt efter ugler.
"Men chokolade lyder på den anden side, som en rigtig god ting"

[Deleted]

Han var ikke dum. Bare misforstået. Det var noget hun ikke havde svært ved at relatere til. "Nok ikke, ikke i år. Jeg fortalte Ambrosia at jeg ville komme sent tilbage, men vi når formentlig at snakke... Om alting." svarede hun. Hun vidste at veninden snart ville have detaljer, og Tanwen var ikke meget for det. Der var en grund til at det hed privatliv. Hun kiggede ned på sine tæer, puffede til hans sko med sin egen og trådte er skridt tilbage og slap hans hænder for at skabe en ekstra dramatisk effekt, ved at række den ud mod ham igen. "Vil du danse?"

[Deleted]

"...danse?" En grimasse gled ubevidst over hans ansigt, "jeg har 2 venstre fødder..jeg kan virkelig ikke danse" Han kiggede på hendes hånd og tog tøvende fat i den.
"kan vi ikke...snakke eller noget? Jeg er rigtig god til at snakke" bad han og trak en smule i hendes arm, for at få hende hende hen til sig igen.

[Deleted]

Tanwen påtog sig sit mest bedende ansigtsudtryk, blandet med dyb sorg og kiggede på ham med store øjne. Så glad for at danse som hun var, ville det aldrig komme til at gå godt hvis han ikke kunne danse. Nu var det nu han skulle lære det. ”Kom nu, Mason Waters! Jeg beder dig. Dans med mig. Det er ikke særligt svært.” Hun sukkede højlydt og havde næsten lyst til at slå en hånd op for panden. ”Du kan snakke mens vi danser.” insisterede hun, og trak ligeledes i ham. ”Som erstatning for musik.”

[Deleted]

Mason måtte sukkende overgive sig, og trådte ind på midten af det cirkulere astronomitårn. "hvis nogen ser mig, så benægter jeg alt" sagde han med en finger hævet i luften hvorefter han rettede blikket ned på sine fødder. Ville han overhovedet kunne klare det her? Hun ville ende med at grine af ham, det var han sikker på.
"okay så..hvad skal jeg gøre?"

[Deleted]

Det ville ikke være en dårlig ting at blive fanget på. Endda på valentinsdag, så måtte folk da forstå. "Du er bare den bedste!" grinede hun og tog fat i hans hænder. Den ene lagde hun på sin skulder og den anden på hendes talje. "Du kan prøve at se på det sådan, ja, bare kig ned på vores fødder... Se på det sådan, at jeg prøver at træde på dig og du skal undvige, okay? Jeg træder tilbage med venstre og du med højre, jeg til siden med højre god og du med venstre og samler man fødderne. Nemt, ikke?" spurgte hun. Det var den letteste dans af dem alle.

[Deleted]

Mason ønskede mere at rende igennem den forbudte skov nøgen, end at skulle følge hendes danse anvisning, med han endte alligevel med at nikke sukkende.
"Så..nu hvor vi skal bruge min snak som musik" sagde han og trådte frem med højre fod, "Hvad vil du så efter skolen? vi har jo ikke ligefrem lang tid tilbage" Hans blik var fæstnet på deres sorte sko, af frygt fro at træde hende over fødderne.

[Deleted]

"Jeg vil spille Quidditch." svarede hun, og dette kunne ikke helt komme som en overraskelse. Hun havde næsten overtalt sin far til at måtte få en uddannelse. "Der findes et akademi for kosteflyvning, kender du det? Der vil jeg hen." Hun trådte tilbage da han trådte frem, og smilede op til ham. Det gik da meget fint. Ingen var væltet ved første skridt. Så trådte hun til side, og stoppede op for at vente på ham. "Bagefter vil jeg spille professionelt, hvis det kan lade sig gøre. Hvis nogen vil have mig."

[Deleted]

Quidditch...Mason kunne lige se Tanwen for sig, suse igennem luften til et verdensmesterskab og tanken fik et smil frem.
"Så må jeg jo næsten se dig flyve en dag" pointerede Mason med et smil rettet mod deres sko, "for lige nu er jeg på ret bar bund, hvorvidt jeg kan sige, at du flyver godt" Mason havde lykkeligt fortrængt de fleste flyve timer fra deres første år, der bestemt ikke havde gået godt for ham.
"Min far arbejder i ministeriet inde under deres 'Magiske spil og sportsgrene' afdeling, så han er helt vild med quidditch...jeg tror det ærgrer ham, at jeg ikke bruger den quidditchbane han byggede til familien" Fortalte Mason stille og fulgte med Tanwen's fødder.
"Jeg kan prøve at lægge et godt ord ind for dig"

[Deleted]

Hun smilede og nikkede bekræftende, han måtte gerne se hende flyve. De kunne flyve sammen hvis han havde lyst.
”Jeg har kunnet flyve før jeg kunne gå.” sagde hun. Hun følte sig mere komfortabel oppe på sin kost end hun gjorde nede på jorden, selvom det var betydeligt sværere at danse oppe i luften end det var nede på jorden. ”Jeg er ret god, hvis jeg selv skal sige det.” tilføjede hun. I hvert fald i forhold til at hun ikke havde særlig mange kræfter at slå med.
Hun så op på ham, væk fra fødderne, i håbet om at han ville se på hende også, og fortsatte med at træde rundt i den lille dans. ”Din familie lyder fortryllende.” sagde hun. Meget bedre end hendes egen. ”Ville du gøre det? For så bliver jeg nødt til at møde din far.”

[Deleted]

"Hvorfor har du ikke meldt dig på quidditchholdet så?" Spurgte han roligt, for at få samtalen væk fra sin familie, det var som om samtalen havde hvilet på dem, lidt for meget. Det var ikke fordi han frygtede at Tanwen skulle møde hans forældre, nej, det var hans søster han frygtede. Ophelia var ingen stor fan af magi, og Mason havde længe kunne føle hende jalouxi.

[Deleted]

Tanwen lagde hovedet lidt på skrå, som hun nu gjorde når hun skulle tænke sig om. ”Min far var ikke vild med det…” mumlede hun. Han ville ikke have at en pæn pige som hende skulle udsætte sig selv for noget så farligt. For hun skulle jo giftes og have børn efter skolen, ikke uddannes videre. Det var først noget hun var begyndt at plage ham om nu. ”Jeg har ønsket mig det siden tredje årgang.”