Valentins vrøvl

[Deleted]

Efter tanwens sidste 'hvad' svarede Mason hende grinende: "Jeg var bare lige bange for at du havde planer om at skulle..ja kosteskabet i ugleriet eller noget" hans kinder fik røde pletter, imens han kiggede skamfuldt ned i gulvet. Han burde ikke have lov til at have de tanker.
Imens Tanwen skød hans idéer ned én efter én blev gangen langsomt tømt for elever og efterlod dem stående sammen med 4 andre elever, der var igang med en ophedet diskussion om quidditch spillere.
"Så..skal vi gå til tårnet nu?" Spurgte Mason og trak hænderne op af lommerne, "Eller vil du hellere hen et sted hvor v skal bruge penge og kan spise?"

[Deleted]

Hun fnøs, ”nok kan jeg gøre det i et kosteskab, men ikke i ugleriet.” Det havde heller ikke været godt at gøre det i et kosteskab, men det havde været det bedste de kunne komme til på det tidspunkt. På det tidspunkt havde det virket perfekt.
Hun spidsede ører for at følge med i samtalen der foregik ved siden af hende, Quidditch var hun altid interesseret i at snakke om, men hendes opmærksomhed gled tilbage til Mason. ”Jeg er ikke sulten.” svarede hun svang sin taske lidt rundt. ”Ikke efter mad.” Hun lagde hovedet på skrå igen. ”Har du god nok kondi til at gå derop?”

[Deleted]

"Det håber jeg da.." Svarede Mason og tænkte på de utallige astronomi trapper. Han havde ikke haft astronomi siden sidste år, og havde egentlig været lykkelig over at være sluppet af med det.
"5 års eleverne skal vidst der op til midnat, så hvis vi bare er væk der, er der nok ikke nogle problemer i det" Sagde han og begynde at gå hen mod trapperne imens han svang den ene arm rundt om Tanwen, for at trække hende med sig.

[Deleted]

"Jeg har altid godt kunnet lide astronomi." sagde hun. Hvor var det bare ærgerligt at hun ikke kunne bruge det til noget i sin fremtid og derfor havde valgt det fra. Som om Spådom var bedre.
Hun kunne godt lide det når han rørte ved hende. Bare de små ting, så som det her hvor han gik rundt med armen om hende. "Vi kan spise bagefter, så. Når de små skal til undervisning." sagde hun og sneg selv den ene arm rundt om livet på ham og gjorde sig umage for at gå i samme takt som han gjorde. "Der er nok ikke nogen stjerner endnu." sukkede hun.

[Deleted]

"Jeg var glad for at slippe for det," Sagde Mason, "Det var irriterende altid at skulle derop..og ikke få lov til at sove"
De drejede rundt om hjørnet, og vindeltrappen op til astronomi tårnet, dukkede op foran dem.
"Vil du spise til midnat? Er det ikke bedre at gå ned i storsalen klokken 8? Hvor der er aftensmad?" Spurgte han med panden rynket før han trådte op på det første sorte trin.
"Sidst jeg gik her, tabte jeg mit blækhus og pergamenter ned imellem her" han pegede ned imellem trinene, der førte flere meter ned. "Det var en af mine bedre dage endda" Han grinede kort. Mason kunne knapt huske Tanwen fra timerne, før han snakkede med hende i ugleriet.
"Jeg tror ikke vi kommer til at se stjerner overhovedet"

[Deleted]

Hun smilede. "Hvad kan du så godt lide?" spurgte hun. De havde kendt hinanden i lang tid nok til at det ikke var okay at de ikke kendte lidt mere til hinanden. Det var bare for dårligt! Godt, at de kunne sidde og snakke sammen nu hvor der ikke var nogen stjerner. Hun begyndte at bestige trapperne og kunne allerede der mærke at hun ville blive utroligt forpustet. Der var alt for længe siden.
Det lød ikke som ham, at gå rundt og tabe ting. Han var så ordensfuld, det kunne man se på ham lige nu med den nystrøgede skjorte og det fine hår. "Jeg kan godt tænke på en måde vi kan komme til at se stjerner." sagde hun langsomt og skævede op mod ham med det ene øjenbryn hævet. Hun grinede.

[Deleted]

"At læser" svarede Mason uden tøven, "om kendte magikere igennem tiderne, men jeg er en stor eliksir fanatiker" Det meste af Masons tid gik med at arbejde alene, nede i eliksir lokalet-han hadede når folk kom og afbrød ham.
"Ha ha," Sagde han og rullede med øjne ad hendes kommentar, "Er dine tanker ikke andre steder Tanwen?" Spurgte han med et smil og trådte op i den kølige vind, der fik hans røde hår til at sidde roddet igen.
"Så, er det meningen at jeg skal finde en gave et eller andet sted og give dig, som undskyldning for ikke at have noget til dig i dag?" Han drejede sig om mod hende.

[Deleted]

Svaret lød som forventet. En stor nørd, lige som alle andre på kollegiet.
"Jeg ved ikke hvad der går af mig!" svarede hun. "Normalt snakker jeg altså ikke sådan. Prøv at tænk hvis mine venner hørte mig sige de ting." Mason kunne godt tåle at høre det, havde hun besluttet sig for, så han skulle høre på alt der han gik og holdt inde.
Ved toppen ad trappen, helt oppe i astronomitårnet, var hun glad for at de stod stille så hun kunne trække vejret normalt.
"Det behøver du ikke." sagde hun og lagde hænderne i hans hår i et forsøg på at få det til at sidde lige så fint som det havde gjort før. "Vi har ikke snakket om hvad vi har gang i, så... Og desuden ville min gave til dig bare være at lade dig tage flere billeder af mig." Dem havde han ellers snart nok af, tænkte hun.

[Deleted]

Mason grinede kort og gik hen til en af teleskoperne, "Jeg tror hvis dine venner hørte dig sige det, at de ville få dig aflivet på stedet" Han rettede sit blik hen på hende, "Ved Ambrosia noget om vores kosteskabs eventyr?" Mason havde haft den tanke i hovedet, siden han for en uge siden havde fået et yderst køligt blik fra veninden.
Man kan næsten se hogsmeade her oppe fra, tænkte Mason og stillede sig en anelse på tær.
"Der er stadig ét billede jeg mangler af dig" Han stillede sig med ryggen til rækværket og lod blikket glide op og ned ad Tanwen, "Men det er nok ikke et billede der skal tages her på skolen" Hans kinder blev lige så røde som hans hår.

[Deleted]

"Det er nok nærmere dig der bliver aflivet, for det er din skyld." svarede hun. Hendes venner gjorde alt for hendes eget bedste, sagde de altid.
"Jeg har ikke fortalt hende det, ikke direkte, men jeg tror hun lagde brikkerne sammen selv da jeg bad hende om sådan noget beskyttelses-eliksir." Hun tyggede sig i læben. "Ambrosia er ret klog på eliksirer."
Tanwen spyttede en overrasket latter ud og gik hen for at læne sig hen over rækværket. Der var så langt ned at hun næsten havde lyst til at teste om hun kunne flyve. "Så må du hellere invitere mig med hjem." sagde hun og kiggede ned ad sig selv også. "Eller leje et værelse i Hogsmeade... for jeg kan kun give dig ret. Vi er jo gode elever, skal du huske."

[Deleted]

"jeg frygtede at du ville sige det men.." mason havde haft på fornemmelsen, at hendes veninde ikke var af den 'forstående type', "..Det var trods alt dig, der bad om det" Mason havde dagene efter, haft nogle alt for livagtige drømme om hende, der vidst havde fået de andre drenge til at undre sig-ingen havde dog snakket om det, hvilket han var mere end glad for.
"beskyttelses eliksirer?" gentog Mason, "Du kunne bare have bedt mig om det..selvom ja..hun er vidst en af de eneste jeg nogensinde rigtig har konkurreret med om vores professors opmærksomhed" indrømmede Mason modvilligt. Han brød sig ikke om at blive overgået, der hvor det var meningen at han skulle være bedst.
Hans grønne øjne hvilede på hende, imens hun lænede sig ud over det sorte, frostbelagte, rækværk.
"Jeg tror ikke jeg har penge til et værelse i hogsmeade, så det må vel..blive det sidste" Mason havde aldrig haft nogen med hjem fra skolen, og han frygtede mest af alt, sin søsters reaktion.

[Deleted]

Hun grinede igen og puffede til ham, da han lagde hele skylden over på hende. Som om der ikke skulle to til. "Sandt nok." svarede hun uden at se væk fra ham. Det kunne ikke være en dårlig ting. Det havde det ikke været. "Men du var ikke ligefrem uvillig til at levere." påpegede hun.
Hun rystede langsomt på hovedet. "Jeg ved ikke... Det virkede mærkeligt at spørge dig om at lave det. Ville du ikke synes det var mærkeligt? Jeg kan da godt komme til dig fremover." Så behøvede Ambrosia ikke vide alt hun gik og foretog sig.
Tanwen havde penge nok til at det ikke var et problem, hvis hun da kunne bilde sin far ind at det skulle bruges på noget andet, men dette nævnte hun ikke. Ikke, når han pludselig var med på det andet. "Nøj, Mason Waters, vil du tage mig med hjem til familien?" spurgte hun med et bredt smil. Det var ikke med vilje at hun lavede en joke ud af alting.

[Deleted]

Dér måtte Mason give hende ret, han havde ikke ligefrem været uvillig inde i kosteskabet..og hvordan mon det havde været nu, hvis de ikke havde vært sammen derinde? Mason forestillede sig kort et alternativt univers vor han ikke havde snakket med Tanwen oppe i ugleriet, og pludseligt var han dybt taknemlig for, at han skulle sende de billeder den dag.
Mason rystede på hovedet, "Nej det var jo..med mig trods alt så" Han trådte et skridt tættere på hende, "Det havde været mærkeligt hvis det ikke havde været med mig..måske en af e andre tusinde drenge som åbenbart gerne ille have været sammen med dig..i dag" han mærkede hvorda hans mave begyndte at snørre sig sammen igen, og han fjernede hurtigt blikket fra Tanwen imens han sagde: "Pas nu på du ikke får mig til at fortryde at ville have dig med hjem. Men mine forældre tager altid afsted på nogle dages ferie i starten af sommerferien, så det kan være der du kommer" han lagde nakken tilbage.

[Deleted]

Det gav et stik i hjertet ved hans ord. Han fik hende til at føle sig løs på tråden, men endnu værre, såret. Hun var ikke gået til ham fordi det ikke var en specielt samlejeet ting at spørge om, og hvor kom alt det andet fra? Gik han rundt og troede at hun var sammen med andre også? Det gad hun slet ikke, der var ikke længere nogen af dem der virkede interessante.
”Hey, hey, hey,” sagde hun og afbrød ham midt i sætningen om at hun kunne komme forbi i sommerferien. Der var ikke meget afstand imellem dem, så hun kunne bare snurre rundt og stille sig foran ham, og lægge hænderne i hans røde hår. På den måde kunne hun fysisk tvinge ham til at se på hende. ”Hvad er du så knotten over?”

[Deleted]

"hvad jeg er så knotten over?" gentog han og fnøs, "prøv med dit ubevidste forsøg på at gøre mig jaloux, der tydeligvis virker" sagde han stille med blikket hvilende på hendes kind, "Behøvede du at fortæller om ham der, der ville have dig med ud og danse? Det hjælper ikke, når jeg knapt nok kunne huske at det var valentinsdag..."
Han lagde armene over kors ved brystet og sukkede tungt. Det var ikke ligefrem den bedste stemning han skabte.