Valentins vrøvl

[Deleted]

Mason Perez

Sted: Det mest kedelige klasselokale
Tid: Tidlig eftermiddag

Dagens sidste time stod på Magiens Historie. Hun havde sat sig bagerst i klassen, længst henne mod højre og også bagerst, længst henne mod venstre sad Ambrosia. Gryffindor-eleverne var ikke værste man kunne have timer med hvis hun selv skulle sige det, og i det mindste var de ikke Hufflepuff-elever. Hun orkede ikke deres energi.
Tanwen havde lagt benene op på bænken så hun fyldte det hele og hendes veninde havde ikke været i stand til at sætte sig ned ved hendes side. Det var meningen, for hun spærrede pladsen til en anden. Ambrosia havde himlet op omkring at hun var for meget, og at hun var faldet pladask alt for let. Tanwen havde bare vinket og smilet. For en gangs skyld havde hun redt sit hår, der hang rundt om hendes ansigt og hun sad og åbnede og lukkede første side i sin bog.
Hendes blik var fikseret på døren, og hun sad klar til at springe op når som helst.

[Deleted]

Mason havde brugt længere tid foran spejlet end normalt, det var som om han var blevet mere opmærksom på hvordan han så ud. Hans skjorte var endda nystrøget.
"Vi kommer for sent hvis du bliver ved med at rette dit slips og hår Mason!" brokkede Phillip Wilkins sig og begyndte at hive i Masons kappe, da han for femte gang, stoppede op ved at vindue, hvor der var mulighed for at spejle sig.
"Ja ja, slap nu af" mumlede Mason, og begyndte at ønske at han ikke havde siddet ved siden af Phillip til morgenmaden.
Over skulderen kunne Mason se deres professor komme gående, med hans højrøde kappe, hængende over skuldrene.
Phillip og masons veje skiltes da de kom ind i lokalet, så snart mason havde fået øje på den tomme plads ved den unge Tanwen Pryce.
"Mine bekendtskaber er ved at tage livet af mig" hviskede han til Tanwen idet han smed sig ned ved hendes side, "Har din dag været..okay?" Han kiggede hurtigt på hende med et smil, før han trak den læder indbundet historie bog frem.
"forresten så-"
"Hr. Mason, jeg vil bede dig tie stille eller gå ud" afbrød professoren ham. Mason gled næsten så langt ned på bænken, at han blev mindre end Tanwen.

[Deleted]

Hun blev varm i maven da han dukkede op i døren og et smil gled over hans læber. Han så så drømmende godt ud at hun ikke var sikker på om hun var faldet i søvn.
Hun trak først benene til sig da han var i gang med at sætte sig ned, og åbnede sin bog op uden at tage blikket fra ham. ”Mine også.” hviskede hun som svar og øjede Ambrosia der meget åbenlyst sad og stirrede på hende. Hun lod som om hun ikke rødmede og hendes blik flakkede tilbage til Mason. Hendes hoved endte altid med at hænge på skrå til højre mens hun så på ham. Det blev ikke til en lang samtale.
Tanwen rykkede sig tættere på, for at kunne hviske. ”Er det nu vi går ud?” spurgte hun lavmælt og skyndte sig at se ned i sin bog, da professorens blik gled over dem og undervisningen gik i gang.

[Deleted]

Han hadede når alt opmærksomhede hvilede på ham, men der gik ikke længe før folk vendte deres hoveder mod tavlen igen og Mason rettede sig op.
"Som i at vi går ud, eller som a vi forlader lokalet?" Spurgte han hviskende imens han skrev øverst på sit pergament med sin fjerpen: Magiens historie d. 14/10.
han kunne dufte hendes parfume, og det krævede nærmest alt hans koncentration, at følge med i timen.

[Deleted]

”Jeg havde nu ment som i at forlade lokalet, men vi kan godt gå ud.” hviskede hun tilbage og larmede lidt, da hun rodede rundt i sin taske for at finde sin fjerpen og sit blækhus. Hun havde tænkt sig at skrive noter i sin bog. Det var lettere at finde rundt i sådan. ”Glædelig valentinsdag, for resten.” mumlede hun og lagde venstre hånd på hans lår, mens hun med den anden dyppede sin fjerpen i blækhuset og holdt blikket fastrettet på professoren. Magiens Historie var ikke hendes fortrukne fag, og det havde det aldrig været.

[Deleted]

"Jeg har brug for de gode karakterer" hviskede han tilbage og skrev ned hvad der stod på tavlen. Nisse opstanden, var nok det kedeligste emne der fandtes. "jeg har ikke råd til at skippe timer" Mason var ikke den store hold spiller, faktisk hadede han alt gruppe arbejde, fordi det oftest nedsatte hans egen karakter.
Valentin? Var det i dag? Hans blik gled op til den dato han havde skrevet øverst, og han fik mest af alt, lyst til at slå sig selv i panden.
"Ved merlins skæg jeg..har altid været dårlig til datoer" undskyldte han, "Er det noget vi..fejre?" Han stoppede kort med at skrive og vendte blikket mod hende. Mason lagde sin hånd oven på hendes.

[Deleted]

Hun nikkede og gjorde sig ikke den umage at skrive noter selv. Indtil videre tegnede hun stjerner på bunden af siden. Det tog selvkontrol ikke at grine. Måske havde han glemt det, men det havde hun ikke. De hang bare ud, de to, men der var ingen anden hun havde lyst til at være sammen med.
”Jeg ved ikke med dig, men jeg har tænkt mig at fejre den.” hviskede hun. Hun skævede op mod ham og smilede svagt, da hun bemærkede at han kiggede på hende. Hun lagde sin lillefinger hen over hans, og måtte se op igen. Det ville være så dumt hvis de var for distraherede til at følge med, og at de blev sat væk fra hinanden. ”Vil du være med?” spurgte hun ud af mundvigen.

[Deleted]

Han kunne høre hendes svage hvisken i sit højre øre, imens hans blik hvilede på professoren der begyndte at uddele pergamenter rundt: de fløj igennem luften og landede foran hver og en elev.
En test? om Nisserne?
"Og ingen bøger!" pointerede deres professor. Mason lukkede bogen sammen og lagde den ned ved sine fødder.
"Ja, med glæde" nåede han at hviske tilbage til Tanwen, inden prøven gik igang.
Prøven gik som smurt for Mason, selv uden bogen, virkede de alle til at dukke frem af ingen ting.

[Deleted]

Hun kunne høre at Ambrosia beklagede sig højt og var glad for sit kollegie. Hun var der af en grund, kunne man sige. På trods af at hun ikke havde taget noter gik det udmærket, hvis hun selv skulle sige det. Hvis man ikke så på at hun brugte næsten halvdelen af tiden på at kigge på Masons øjenbryn ud af øjenkrogen. De var lige så røde som hans hår. Det var teknisk set også hans hår. Hvis han blev voksen og fik skæg, ville det så også være helt rødt?
”Nu kan vi gå!” udbrød hun og rejste sig, da prøverne blev indsamlet igen og fik hurtigt skævet op til professoren, der ikke sagde hende imod. Hun smilede.

[Deleted]

Mason grinede af hendes begejstring og sagde, idet han samlede sine ting sammen, "ja, nu kan vi gå" Tanwen virkede så glad, at det umuligt kunne gøre andet end at smitte af på ham.
"Jeg håber ikke det var testen, der gjorde dig så begejstret. Var det spørgsmålet med hogsmeade i 1612? Eller er din plan at vi skal andre steder hen end hogsmeade?" Var de sammen nu? Tænkte Mason, var det meningen at han skulle kalde Tanwen for sin kæreste?
Mason nikkede til professoren idet de passerede hende og rettede blikket ned i gulvet. At lærerene kunne følge med i hele hans kærlighedsliv, var ikke en ting han brød sig om.
"Har du en plan for hvad vi skal?" Spurgte han idet de trådte ud i strømmen af elever, der netop havde fået fri.

[Deleted]

”Det er nærmere fordi testen er forbi at jeg er begejstret. Det betyder at vi har fri. Ikke flere nisser eller 'shhh, vi har time, i må ikke snakke'.” sagde hun og pakkede sine ting tilbage i sin brune skuldertaske. Det kunne godt være de skulle tage en tur til Hogsmeade. Hvor end de kunne være alene, for hun gad ikke blive overhørt eller kigget på. Hun svang tasken over sin skulder og sørgede for at holde sig tæt til ham mens de begyndte at gå.
Hun rystede på hovedet. ”Jeg havde lidt håbet på at du vidste hvad vi skulle.” sagde hun. ”Jeg sagde nej til at tage ud og danse med Vincent Boyd så vi kan… hænge ud. Jeg ved ikke hvor han havde tænkt sig at vi skulle danse heromkring.”

[Deleted]

"Hvorfra skulle jeg vide hvad vi skulle? Jeg vidste ikke en gang at vi skulle noget" Sagde han med rynkede øjenbryn og kiggede ned på hende. Hendes snakken om Vincent Boyd, fik hans mave til at snørre sig sammen. Behøvede hun at fortælle om hver en dreng der var interesseret i hende? Han kiggede stift ud i luften-eller måske nærmere, nakken på de andre elever.
"Nej, det ved jeg heller ikke hvor han havde tænkt sig i skulle" Mason kiggede ikke på hende, men havde istedet blikket rettet på en af de utallige rustninger der stod rundt omkring på Hogwarts. Hvordan kunne de altid se ny-poleret ud?
"Vi kunne vel tage en tur i et kosteskab?" Forsøgte Mason sig drillende, men ordende lød mere bidske end hvad meningen var.

[Deleted]

”Men du er klog, Mason Waters. Det er meningen at du skal finde på et eller andet ud af det blå. Og du må hellere se at komme i gang, inden jeg gør det først.” sagde hun. Hun havde lidt håbet på at han havde tænkt på hende lige i dag, men åbenbart ikke. Han virkede næsten mere sur end han virkede glad over at det var valentinsdag.
Hun kløede sig på låret, svang håret bagud og kiggede på ham igen. Havde han allerede lavet andre planer? Hun vidste at det havde været for dumt til at vente til selve dagen til at invitere ham ud igen! ”Jeg tænkte på noget lidt lysere end et kosteskab.” svarede hun, uden at lægge mærke til hans tonefald. ”Så vi kan se hvad der sker.”

[Deleted]

Havde hun planer om at de skulle fejre valentinsdag på samme måde som de havde i kosteskabet? Han kiggede overrasket, næsten forskrækket, på hende og stoppede op ved siden af rustningen. Folk passerede dem og Mason nåede at høre små bidder af hver samtale: "tror du det er fra ham? Jeg håber det sådan!", "Jeg har aldrig set nogen spille s dårligt som han gjorde sidste uge.." "..Ikke lide det?" Mason fulgte kort diverse personer med øjne, indtil Phillip fangede hans blik, og han skyndte sig at rette blikket tilbage mod Tanwen.
"Du elsker at flyve ikke? Vi kunne tage hen til quidditchbanen og låne nogle koste..eller sidde oppe i atrsonomitårnet eller...gå hen til ugleriet?" Foreslog Mason og skjulte sine fregnede hænder i kappe lommerne.

[Deleted]

Hun fortsatte et par skridt inden han forsvandt fra hendes synsvidde, og hun stoppede op og drejede sig tilbage mod ham. ”Hvad?” spurgte hun og så sig forvirret omkring. Hun sænkede blikket lidt og smilede til ham. ”Hvad?” spurgte hun igen, blødere denne gang. Hun kunne ikke sige at hun ikke havde tænkt på det. Hver eneste gang hun så på ham. Og at det var ulideligt svært for hende at tænke på andet end ham generelt, og dette var slemt. Ret slemt. For hun var ikke sikker på at hun kunne nyde det så længe det varede. ”Der lugter i ugleriet, for at sige det lige ud, og jeg har næsten lige fodret uglerne.” begyndte hun. ”-og Quidditch-træning. Men der er vel ikke nogen i astronomitårnet på denne tid af dagen? Glimrende idé. Vi kan gøre alle tre, hvis vi ender med at kede os."