Lun

[Deleted]

Mason Perez

Vinden blæste mod vest og det kunne man godt mærke, sådan som det susede udenfor, og det skyllede en kulde over hele tårnet. Det virkede som om vinteren aldrig havde tænkt sig at gå over, og derfor havde hun taget tørklæde på i stedet for slipset der normalt hørte til skoleuniformen. På den måde behøvede hun ikke at rende rundt med kappe på indenfor. De knælange sokker hjalp også på det.

Hun kom hoppende ned i opholdsstuen. Ambrosia havde fanget hende efter sidste time, i dag havde det været eliksir, og derfor havde hun ikke kunnet snakke med ham der. Hun vidste ikke hvorfor hun ikke havde snakket med ham noget før, det gik ikke at der gik to uger før hun turde bringe det på banen, men nu var det nu. Ambrosia var heldigvis blevet sorteret til Gryffindor-kollegiet, så her kunne hun ikke afbryde. Tanwen smed sig i sofaen ved siden af to elever hun ikke interesserede sig for. Nu skulle han bare dukke op.

[Deleted]

Mason placerede hænderne bag nakken imens han kiggede op i det blå stof, der udgjorde loftet på himmelsengen, det virkede så mærkeligt at hun ikke havde sagt noget, tænkte Mason, han havde jo nærmest kysset hende..og de havde jo nærmest aftalt at tage ud på en rigtig date.
Han rullede om på siden, med blikket rettet mod det bukkede fotografi af den blonde pige. Hun smilede lige så meget på det billede, som hun havde gjort i storsalen, da han havde fået sin aftensmad galt i halsen.
Med et suk svang han bene ud over kanten, fast besluttet på, at få hende til at gå med ham ud på en date. Folk skulle for alt i verden ikke tro, at han var vild med Tanika!
Han trak en smule ned i den krøllede skjorte, før han gik ned i opholdsstuen med et søgende blik, der til hans held, hurtigt fandt hvem de søgte.
"Tanwen" Sagde han og lagde en hånd på hver af hendes spinkle skuldre, "Jeg har et tilbud til dig, som du umuligt kan afslå"

[Deleted]

Hun havde været i tvivl. Meget i tvivl, for det kunne ikke vare for evigt var hun allerede klar over, men så var hun kommet i tanke om at skole-forhold aldrig varede evigt. Det havde hendes far fortalt hende. Så snart hun dimitterede havde hun pligter der skulle udføres, og Mason passede ikke ind der. Hvorfor ikke bare nyde det så længe hun kunne? Der var ikke nogen der havde fortalt hende at hun skulle være afholdene, eller at hun ikke måtte date. Det var præcis dette hun havde tænkt sig at gøre. Mason Waters og hende skulle på date, var planen. En hel en.
Tanwen skulle lige til at rejse sig op, eller til at invitere ham ned at sidde oven på de to andre i sofaen hvis han hellere ville det, men han lagde hænderne på hendes skuldre og holdt hende nede. Hun protesterede ikke, men smilede i stedet. ”Spyt ud!”

[Deleted]

de to andre elever, som Mason genkendte som værende 2 års elever, kiggede med rynkede pander på ham, og han forsøgte aå vidt som muligt at ignorere dem, da han fortsatte med at snakke.
"Nu får vi jo ikke mulighed for at tage til hogsmeade i lang tid men..jeg tænkte at vi måske kunne tage på en..date" Sagde han med et forsigtigt smil, "En hel date..måske i forvandlings gårds pladsen, eller noget?" foreslog han. Mason var udmærket klar over, at det ikke ville blive en særligt god første date, da de hverken ville kunne få mad eller noget i den retning, men det var bedre end at misse chancen-det var i hvert fald hvad han var blevet enig med sig selv om.

[Deleted]

Hun kiggede op på ham med store øjne. Det lød utroligt fristende, og bedre end hvad hun selv havde haft planlagt med at sidde og spille skak, men han kunne da ikke bare komme der og invitere hende ud! ”Troldemøg!” udbrød hun og lænede sig tilbage i sofaen, væk fra hans hænder. Eleverne ved hendes sidde stirrede, men det bemærkede hun ikke, for hun så op på Mason med et overdramatisk surt blik. ”Det var jo mig der skulle invitere dig på en date! Jeg ville have gjort det lige nu. Helt ærligt, Mason Waters.” Hun smilede skævt, og lænede sig lidt frem igen, hvor hun så sig fra side til side. ”Men det vil jeg godt.” hviskede hun.

[Deleted]

Hendes pludselige udbrud, fik ham til at rynke panden. Havde han gjort noget forkert? Sagt noget forkert? Men han nåede ikke at spørger hende om nogle af disse ting, før en forklaring kom.
"Jeg var lige bange for at du ikke ville med," Sagde Mason lettet og smilende, "For dét kunne have været akavet" Mason kunne næsten se for sig, hvordan de to yngre elever, havde grinet af ham ved afslaget.
"Så..skal vi starte daten nu? Eller vente nogle timer?" Spurgte han hviskende og gav slip på hendes skuldre.

[Deleted]

Hun ville ikke have sagt nej. Selvfølgelig ville hun ikke have sagt nej. Hun kunne ikke sige nej til nogen. Hun hadede selv at blive sagt nej til, lige meget hvad det kom til. Nej var sådan et negativt ord. ”Så er det godt jeg sagde ja.” svarede hun og hævede øjenbrynet. Det lod allerede til at hun ville komme til at smile en del. ”Hvorfor vente?” spurgte hun og rejste sig nu han havde givet slip på hende. ”Hvis vi venter et par timer når Ambrosia at finde ud af hvad vi har gang i, og så bliver vi forfulgt."

[Deleted]

"Okay så...skal vi gå op og hente vores kapper, og storme ud til forvandlings gårdspladsen?" Spurgte han med et, om muligt, større smil end før. Når han forestillede sig deres date, havde han mest af alt forestillet sig at de skulle sidde på en af kroerne i hogsmeade, men det var vel bedre end ingen ting.
"Jeg vil foretrække ikke at blive forfulgt er jeg sikker på..helt sikker på"

[Deleted]

Hun lagde hovedet på skrå og så på ham mens han snakkede. Var hans hår rødere end det plejede at være, eller var det bare noget hun forestillede sig? Hun vidste slet ikke at hun godt kunne lide rødhårede. Mærkeligt. ”Øh, ja,” svarede hun fraværende og rystede på hovedet for at fokusere. Hun havde heller ikke lyst til at Ambrosia skulle følge efter dem. Hun kunne få det hele at vide bagefter. ”Sidste nede er en Hinkypunk!” sagde hun og styrtede forbi ham, op i sovesalen.

[Deleted]

"He-Hey! Du kan da ikke bare tage et forspring!" Råbte Mason efter hende, men hun var allerede på vej op ad trappen, "Jeg hader motion" mumlede han grinene til sig selv, før han stormede op ad trappen til drengenes sovesal. Hvor var hans kappe?
Mason drejede rundt om sig selv et par gange, før han endelig så det sorte stykke stof, stikke ud fra under sengen.
Han smed den over skuldrene og løb ned ad trappen endnu en gang.

[Deleted]

Hun løb så hurtigt hun kunne, uden at svare, for hun snød ikke! Det var bare ham der var langsom. Hendes røde vinterkappe hang på hendes seng, og hun hev den ned, snurrede rundt og løb tilbage igen. Hun kunne se ham komme ned ad trappen og smed sig sådan forover, at hun næsten væltede ned. Hun tog fra på sofaen og grinede, mens eleverne i sofaen nu for alvor begyndte at stirre. Hun havde aldrig forstået ’det er ikke alt der behøver være en konkurrence’. ”Du er langsom.” sagde hun pustende.

[Deleted]

"Men i det mindste har jeg min værdighed" Sagde Mason i en overdramatiseret snobbet stemme, og vendte næsen mod det blå, stjerne beklædte loft. Han knappede kappen på vej hen mod udgangen.
"Så hvordan havde du planlagt at skulle invitere mig ud?" Spurgte han imens han åbnede den brune træ dør.

[Deleted]

”Du lyder som min far.” sagde hun, som om hun var meget ubehageligt tilpas og rynkede på næsen. Hendes far var ikke nogen man burde være glad for at blive sammenlignet med lige på det punkt. Hun stoppede armene i kappen, knappede den og rettede på sit tørklæde. ”Du ved, at spørge som et normalt menneske. Og så havde jeg planlagt at plage dig indtil du sagde ja.” Hun åbnede døren for ham.