Les petit moments dans la vie

[Deleted]

Danielle Avery

Lucas Whitegold

Danseskolen McSeeley

---

Caroline bevægede sig ned gennem gaden, i et langsomt tempo da hun havde den 9-årige datter i hånden. Hun skulle øve en serie med Lucas om en halv times tid, men i morges havde Danielle virket en smule sløj, så Caroline kunne simpelthen ikke få sig selv til at sende hende i den magiske grundskole. Hvis nu pigen viste sig at få det værre, så ville det være meget nemmere hvis Danielle var med på jobbet, bare denne ene gang.
Da de nåede indgangen til danseskolen stoppede Caroline op og så ned på den indpakkede Danielle med et kærligt smil. Caroline var ikke ligefrem det man kaldte en curlingmor, men hun ønskede da det bedste for Danielle og hun ville da også altid beskytte Danielle. Især beskytte pigen mod sin far.  

"Kommer du med Danielle?" spurgte Caroline og trak blidt i den lille hånd, som hun gik ind i af døren og endte i en stor hal. De var knap en halv time for tidligt på den, så hun vidste ikke om Lucas allerede var kommet. I et roligt tempo bevægede Caroline sig hen mod den dansesal, som hun vidste de skulle øve i. 
Caroline måtte rolig indrømme at hun havde været en del i tvivl omkring at medbringe Danielle til Lucas. Ikke fordi Caroline regnede med at Lucas ville kunne se sig selv i Danielle, men hun ville hellere lade være med at tage chancen. Tænk hvis han kunne og Caroline havde lige nu ingen lyst til at Lucas skulle kende til Danielle. "Dani, når Lucas kommer kan du bare sætte sig op af væggen, okay?"

[Deleted]

Danielle hostede i sin frie hånd, som hun gik gennem gaden sammen med sin mor. Hun havde det ikke specielt godt, især ikke i halsen, der brændte en del og det gjorde lidt ondt når hun snakkede. Februar-vejret gjorde det nok heller ikke bedre, men det var vel grunden til at hendes mor havde givet hende en tyk jakke og et varmt halstørklæde på. 
"Ja mor, jeg kommer." pev Danielle og mærkede den svage smerte der kom, hver gang hun sagde et ord. Det var ikke specielt sjovt at have det sådan, men heldigvis skulle Danielle blot se på sin mor og en anden mand danse. Hun havde aldrig været med på mors arbejde før, men Danielle elskede når moren prøvede at lære Danielle nogle trin. Hun ville også være danser engang når hun blev stor!

Som de bevægede sig længere ind på danseskolen, holdte Danielle blot fast i sin mors hånd med et stramt greb. Hun ønskede virkelig ikke at blive væk fra sin mor herinde. Danielle kunne dog ikke lade være med at se begejstret rundt i den store dansesal, stadig stående helt oppe af sin mor. Det var et nyt sted og selvom det så spændende ud, så var Danielle lidt bange.
"Okay, men først når han kommer." svarede hun og så op på sin mor med store grønne øjne. Hun ville ikke være væk fra sin mor, længere tid end nødvendigt. De røde lokker hang løst ned at Danielles ryg, da hendes mor ikke havde haft tid for morgen af, til at lave en fletning, hvilket ærgerede Danielle lidt. Hun elskede at have en fletning, for det havde hendes mor nemlig når hun kom hjem fra arbejde. Det var altid pænt.

[Deleted]

Lucas levede og åndende for sin danseskole. Selvom han havde sin villa, at tage hjem i, og selvom han havde sin hund Love derhjemme, så brugte han uden tvivl mere tid på danseskolen end han gjorde der hjemme. Denne dag havde ikke ligefrem været nogen undtagelse.
Lucas havde været på danseskolen siden klokken havde været 9, det var nok lidt fordelen ved, at være sin egen chef, man valgte selv hvornår man ville arbejde. Men som regel var han der omkring klokken 9. Det passede altid med, at han kunne nå i bad om morgen, lufte hunden, spise morgenmad og hvad der ellers hørte til hans morgenrutiner efterhånden.

Han var iført et par jogging bukser og en tank top til mænd selvfølgelig. Det var som regel det han trænede i. Han havde en vandflaske i den ene hånd og et lille håndklæde i den anden. Han havde netop afsluttet dagens første undervisning, og nu galt det ham selv og hans dansepartner Caroline, som skulle danse sammen.
Han gik roligt ind i den store dansesal med spejle hele vejen rundt, "Hva så smukke? Du er tidligt på den?" sagde han som hans læber gled op i et stort smil, indtil blikket faldt på den lille pige. "Har du din søster med?" spurgte han undrende, så vidt han vidste, så havde Caroline da ingen børn? Men okay, nu var det heller ikke fordi de var super tætte, de var meget professionelle overfor hinanden, undtal lige en enkelt smutter, men sådan var det vel bare i Lucas' selskab.

[Deleted]

"Selvfølgelig først når han kommer, Dani." smilede Caroline som hun hørte Lucas' stemme. Selvfølgelig var han her allerede, det undrede hende ikke engang, for han var her jo nærmest altid. Selv var Caroline der kun, når hun øvede med Lucas eller med det dansehold hun trænede, for hun ville hellere være derhjemme med Danielle. Dog nød hun altid at være på arbejdet, hun elskede at lære fra sig.
"Lucas, dette er Danielle, min datter." præsenterede hun, som svar på hans spørgsmål. Tja, Danielle lignede sin mor rigtig meget, især med hårfarven og fregnerne, så søskende kunne de vel godt være, selvom der var rimelig stor forskel på alderen.  

Caroline trykkede Danielles hånd og prøvede at lade være med at kaste et nervøs smil på Lucas. Hun kunne skam godt lide Lucas, han var en fin nok fyr og alt det der - hun frygtede bare alt for meget, at Lucas begyndte at bruge det til tider alt for tykke hoved, og regne det hele ud. Hvordan Danielle faktisk lignede Lucas lidt med sine ansigtstræk.
"Hun er syg, så jeg tænkte det var bedre at jeg tog hende med, end at aflyse træningen." fortalte Caroline og slap Danielles hånd, for at åbne sin lange jakke og afsløre sit tøj. En sort stram top og et par grå jogging shorts. Det samme træningstøj som altid. 

[Deleted]

Danielle drejede sig lidt, stadig med sin hånd i sin mors, da en fremmede mandestemme nåede hendes ører. Et host forlod endnu engang den lille piges læber og en smule genert lænede Danielle sig lidt ekstra op af sin mor. Ikke fordi hun var bange for manden, der var mors chef, men fordi hun var syg, blev hun en smule mere pylret.
Da hendes mor begyndte at præsentere Danielle, kunne hun ikke lade være med at sende et lille prøvende smil op mod manden. Hun var trods alt 9 år og normalt var hun imødekommende, derfor trak hendes instinkter nok også i at hun skulle hilse på ham, men af en eller anden grund, så hilste hun ikke. Der var noget mærkeligt over manden.

"S-Skal jeg så bare sætte mig derhen nu?" spurgte hun og så med urolige øjne på sin mor. Hun havde virkelig ikke lyst til skulle sidde derhenne helt alene, hun ville bare gerne hjem i lejligheden til trygge omgivelser. 
Som Danielles mor begyndte at tage jakken af, så ville Danielle også! Derfor fumlede hun lidt med lynlåsen, der drillede en smule og den dumme halstørkjæde dækkede for hendes udsyn ned til lynlåsen. 

[Deleted]

Lucas spærrede øjnene en smule op, "Din datter? Waw, jeg vidste ikke du havde en datter," sagde han overrasket, og vendte blikket mod den lille pige. Køn pige ingen tvivl om det, hun så en smule bekendt ud, men han valgte ikke at kommentere på det, og alligevel så nærrede det ham.
"Hej Danielle," hilste han i en venlig tone. Han vidste godt han ikke var super god til børn, andet end hvis han skulle undervise dem i dans, og der var han heller ikke altid lige sød ved dem. Men han havde jo Allison, og det var ikke mere end en lille månedes tid siden, at han havde haft hende hjemme på weekend, og det var da gået fint, hvis han selv skulle sige det altså.

Han nikkede lidt, "Det fint nok," sagde han i en roligt tone, havde det været før han selv havde fået en smule ansvar overfor Allison, så havde han nok brokket sig, men lige på det punkt var han nok vokset en smule med opgaven. Der var jo nok ikke så meget at gøre når sådanne nogle blev syg.
Han vendte atter blikket mod Danielle, som hun begyndte at fumle med sin jakke, og satte sig så ned i hug, "Her, lad mig hjælpe dig," sagde han venligt, og strakte sine hænder mod hende, og fik lynlåsen kørt ned for hende, "Værsgo," sagde han og vendte blikket mod hendes ansigt, som hans smil faldmede en smule igen. Der var noget bekendt ved hende, men han kunne ikke lige sætte en finger på det, som han endte med fjerne sine hænder igen, som havde han brændt sig på hende, og stillede sig op igen med armene over kors. Men han kunne ikke rigtigt få blikket fra hende.

[Deleted]

Caroline smilede kort til ham, hvorefter hun også vendte sit blik mod Danielle. Lige da hun fandt ud af at hun var gravid, med Lucas, fortrød hun sådan at hun var endt i seng med ham. Dog havde hun siden Danielle var kommet til verden, ikke fortrudt overhovedet. Danielle var Carolines et og alt.
"Har nu haft hende i lang tid." svarede Caroline kærligt og strøg datteren over håret med et kæmpe smil. Selvom hun havde været ung mor og det havde været så hårdt - så elskede hun Danielle ubetinget meget. En mors kærlighed til sit barn havde Caroline altid hørt var stærkt, men så stærk havde hun aldrig forestillet sig den ville være. Hun ville jo dø for Danielle.

Caroline nikkede taknemmeligt, hvorefter hun så mistroisk på Lucas, da han åbnede Danielles jakke. Hun var jo syg! Hun måtte ikke fryse, og så varmt var der altså heller ikke inde i dansesalen. Dog sagde hun intet da synet af at Lucas hjalp Danielle var uimodståeligt. Faktisk fik hun en smule ondt af Lucas, fordi han ikke vidste sandheden om Danielle. "Dani, du skal beholde halstørklædet på, så du ikke bliver mere syg!" 
Carolines smil falmede en smule ved synet af Lucas' ansigt. En dårlig følelse af at Lucas havde genkendt noget på Danielle spredte sig i hende, hvilket fik Caroline til at trække datteren ind til sig, i en beskyttende gerning. Ikke direkte fordi hun ville beskytte Danielle fra Lucas, mere fra Danielles far. Caroline ønskede virkelig ikke at dele datteren, eller at datteren fik andet at vide, end at faren døde, da hun var en baby.

[Deleted]

Danielle havde aldrig været specielt vild med at være samtaleemnet, derfor blev hun en smule pinlig berørt at de snakkede om hende, som om hun ikke var her. Dog var hun så ung og generet at hun blot stod stille med hænderne flettet, da hun mærkede morens blide hånd hen over hendes hår. Hun elskede sit hår, selvom mange drillende hende henne i Den Magiske Grundskole med farven.
"Hej hr..ehm." svarede Danielle, en smule glad over den venlige tone i mandens stemme, dog sendte hun sin mor et nervøst blik, da hun ikke kendte mandens efternavn. Hun havde siden hun var 7 år, blevet opdraget til at man altid tiltalte fremmede og ældre med deres efternavn, da det var mest høfligt. 

Et frustreret suk forlod Danielles læber da jakken blev ved med at drille, dog smilede hun lettet da manden tilbød sin hjælp, og Danielle smilede glad til ham. Han virkede faktisk rigtig sød og slet ikke særlig farlig. Normalt var Danielle meget generet, men der var noget ved manden der fik Danielle til at føle sig sikker ved ham.
"Mange tak." smilede hun venligt og så derefter med et såret blik op på sin mor. "Jamen mor, det er varmt." sagde hun og så bedene på sin mor. Hun ville også have halstørklædet af, for det var ubehageligt at have den på, når der var så varmt. Hun mærkede hvordan hendes

[Deleted]

Et lettere flabet smil meldte sig på Lucas' læber, "Altså godt nok er jeg ikke ligefrem en børnekender, men jeg kan da godt se hun ikke er født i går," sagde han en kende morende og blinkede til hende med det ene øje. Han var ikke særlig god til, at gætte aldre, så han gjorde nok bedst i, at lade vær med at forsøge, men over fem var Danielle da.. Var hun ik?
"McSeeley, men du kan bare kalde mig Lucas," sagde han og blinkede til den lille pige, dog ikke på nogen flirtende måde, så klam var han trods alt heller ikke. Hans lillesøster var 13 år, og han havde en eller anden regel om, at to år ældre end lillesøster, måtte være minimum alderen.

Han smilede venligt tilbage til Danielle, som hun takkede ham, "Det var så lidt," sagde han roligt, og vendte blikket mod Caroline da hun trak Danielle ind til sig. Godt nok var Lucas ikke god til børn, men han var nu heller ikke til fare for dem.. Ja, så skulle det da lige være hans sprog.
Han vendte blikket tilbage på Danielle, "Hvad med, at din mor og jeg lige finder nogle tæpper og puder til dig, som du kan ligge på?" spurgte han, og vendte så et ret bestemt blik mod Caroline, han skulle snakke med hende. Alene. Lige nu. Han gjorde et nik med hovedet mod en dør, som egentlig var et walk-in-closet, som kun magikere kunne se, det var også der magikerne kunne transforere sig til, ja faktisk det eneste sted på danseskolen hvor magien virkede.