All The Things She Said

[Roma Lorde]

DATO: Torsdag Juni 2058

TID: Frokosttid

STED: Det Slagtede Lam, Tusmørkegyden, Diagonalstræde, England

VEJR: Regnvejr

OUTFIT: HER

TAG: Nathan Amon Lorde

---

Roma var ikke ligefrem en snob, men hun forstod altså ikke, hvorfor Nathan insisterede på at arbejde i et område som Tusmørkegyden. Det var ikke ligefrem det hun havde drømt om for ham. Ikke i nærheden af det. Hun havde ønsket, at han fandt en sød pige, slog sig ned et godt sted og måske endda fik sig nogle børn. I hvert fald ikke, at han havde et job her af alle steder. Hun fandt det alt for lidt ambitiøst for ham.

Hun havde håbet på, at han som en Slytherin havde mere fire og mere lyst. Men det havde han måske i andre aspekter af sit liv. Forhåbentlig da.

Men nu stod hun altså foran Det Slagtede Lam. Det var omkring frokosttid, og hun ønskede at tale med sin søn. Endelig var hun flyttet tilbage til England, efter at have boet i USA i nogle år. Hun var træt af det hektiske liv som skuespiller, og havde nu fundet sig tilrette i England, yet again. Hendes bedstefar havde skaffet hende et job i Ministeriet som Advokat. Ikke at hun syntes det var specielt spændende, men hun havde uddannelsen, så det var ligesom det.

Måske hun endda havde følt sig lidt presset til at tage jobbet. Men det gik nok. Hun kunne altid vælge noget andet, når hun var kommet bedre på plads i sit hjemland igen.

Hun holdt sin tryllestav over sig, og beskyttede derved sig selv mod regnen med en paraplybesværgelse. Dog ophævede hun den, inden hun gik ind i kroen, og så sig omkring. Hun ville finde Nathan, men han vidste ikke, at hun kom, så han kunne i princippet være hvor som helst. Ergo satte hun sig nu ned ved et bord, og ventede på, at han ville dukke op. Det var hendes plan for nu.

[Nathan Amon Lorde]

Outfit

Nathan nød livet på Det slagtede Lam, her havde han sin dronning og han elskede at have sit eget sted. Han havde eget det i over et år nu og kendte derfor også de fleste gæste ret godt. Han nød livet der, nød den rebelskhed og let kriminalitet der lå over mange og så bare det at han kunne gøre hvad han ville. Det var skønt.

Denne dag havde han været fordybet i regnskabet og sad netop på kontoret for at tjekke at alt var som det skulle være med det hele. Det var det selvfølgelig, så han pakkede mappen væk, skoddede sin smøg og rejste sig for at gå ud og hente en øl. Tilbage ude i krostuen nåede hans øjne lige kort at fange ryggen af en kvinde, som virkede ham meget bekendt, men det kunne jo ikke passe, hans mor var jo i USA. Måske var det bare fordi han stadig var lidt mors dreng, at han kom til at tænke på hende, for selvfølgelig var han ikke her.

Han rystede tanken af sig, mens han gik hen og fandt en flaskeøl, som kort efter blev knappet op og de første gyldne dråber løb ned i halsen på ham. Da han sænkede flasken igen, kiggede han dog alligevel tilbage på kvinden. Var det hans mor?

[Roma Lorde]

Roma sad ved det bord, som hun havde valgt, og kastede blikket lidt rundt i rummet, for at få øje på Nathan, skulle han vise sig. Det håbede hun da, at han ville, for det var længe siden, at han havde set hende sidst. Eller det føltes i hvert fald som længe siden, og det var vel det vigtigste ikke? Eller det vigtigste var nok, at de så hinanden engang imellem. Det håbede hun virkelig også, at Nathan stadigvæk havde lyst til, selvom hun havde været noget fraværende det sidste års tid.

Da så hun ham så, og vinkede let af ham, som han stod og drak af en øl. Hun smilede lidt for sig selv, og ventede på, at han fik øje på hende. Hun havde endnu ikke fået noget at drikke, så hun kunne ikke andet end at vente på, at han så hende.

Hun ville trods alt ikke gøre mere opmærksom på sig selv en højest nødvendigt. Især fordi hun var ret kendt fra sin sidste skuespiller rolle, Den Onde Dronning. Og hun ønskede at være sammen med sin søn, ikke at skulle ombejles af alle mulige fremmede.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan lod flasken sænke fra munden som han fik øje på kvinden der nu vinkede til ham. Der var ingen tvivl! Dét var hans mor! "Mor... MOR!" Lød det og folkene i baren afgav hver deres latter, nogen lidt nedladende andre hjertelige og nogen igen bare godt fulde, men Nathan var så evigt ligeglad.

Han lod øl være øl og gæster være gæster, mens han hastede ned til sin mor, den vigtigste kvinde i hele sit liv og lod armende trække hende ind i et kram. "Du er her virkelig!" Konkluderede han med et stort mælkehvidt smil, der bestemt ikke passede til hans mange tatoveringer og ellers hårde ydre. Der var nok også kommet et par ekstra siden sidst Roma havde set ham, men det var ikke mange. max 3 eller 4. 

"Jeg vidste ikke du var hjemme."Lød det fra ham, før han stjal endnu et kram fra sin mor og nu hørte hvordan folk omkring hviskede, hujede og gjort grin. Det fik ham dog til at vende sig om og se rundt. "HEY! Hvis i har et problem så skrid,  Ellers så hold jeres kæft forstået? Jeg sætter fanme priserne op, hvis ikke I forstår det." Det udløste en latter fra stamgæsterne. Det var ikke første gang, at Nathan var kommet med den trussel og gæsterne vidste godt, at det mest var en spøg. Nathan kiggede bare på sin mor. "Vil du have noget at drikke?"

[Roma Lorde]

Roma sad og ventede på, at det gik op for ham, hvem hun var. Hun kunne ikke lade vær med at le lidt med, som han kom mod hende i høj fart, og kaldte hende mor. Han var alligevel ikke blevet for gammel til sin gamle mor, huh? Det var da altid rart at vide. Hun elskede trods alt sin søn som ingen anden, og var bare glad for, at han ikke fandt hende pinlig. Eller i hvert fald ikke lige nu? Det var da altid noget, skulle hun være ærlig.

"Hej søn," svarede hun, og lod sig kramme og svirle rundt. Hun var trods alt lavere end ham, så han kunne nemt løfte hende. Han var vel godt et hoved højere end hende, hvis ikke mere, så hun så op på ham, når hun skulle kigge på ham. Heldigvis havde hun hæle på, så hun virkede bare lidt højere.

"Selvfølgelig er jeg her. Jeg er jo her for at besøge dig," lo hun, og daskede til hans arm, "Og sæt mig så lige ned, gider du?"

"Jeg er netop kommet hjem her i dag," svarede hun ham, og lagde en hånd på hans hage, hvorefter hun drejede hans hoved lidt til den ene side, og lidt til den anden side, "Hvor er du dog blevet stor og voksen!" udbrød hun kærligt, og lagde hånden på hans kind i stedet for. Hun var glad for, at han var lige så begejstret for at se hende, som hun var for at se ham.

Hun lo lidt, som han skældte klientellet ud. Hun kunne ikke lade vær. Han var virkelig ikke flov over hende. Det var faktisk lidt rart, at hendes søn stadigvæk var en mors dreng.

"Det ville være rart," svarede hun med et nik, og så op mod baren, "Har I vin her, eller er I for gode til det?" Det var ikke som sådan kritik af baren, men det kom ud sådan kunne hun godt mærke, da hun havde sagt det, "Jeg mente ikke... du ved godt, at jeg ikke mente det sådan, ikke?"

[Nathan Amon Lorde]

Nathan så smilende på sin mor og lod hende se ham an. Han kunne godt mærke de mange stjålende blikke omkring dem, men han var ligeglad. Han havde savnet sin mor og sådan var det. Nok var han et stort brød og nok havde han altid lavet ballade på Hogwarts, samt stjålet og løjet for sin mor, men når solen gik ned og dagen var slut, så var mor den bedste i hele verden. Han var stolt af hende, mere end han gav udtryk for. Hun havde trodset hans bedstefar på en måde han slet ikke havde troet muligt og det havde givet stor respekt hos Nathan, særligt efter at han havde fundet ud af hvordan hun var blevet snydt af den mand, der i sidste ende var hans far.

Nathan satte sin mor ned, da hun bad om det og gav hende så et hurtigt kindkys? "Rød eller hvid?" Spurgte han og hentydede til vinen. Det var noget af det eneste Nathan aldrig havde drukket af hendes. vodka var gennem tiden blevet byttet ud med vand og whiskey med æblejuice - ofte opdaget selvfølgelig, men ikke vin, han kunne ikke finde en erstatning med samme farve og så sagde vin ham bare heller ikke så meget. "Jeg har altid lidt vin, men det er mere øl eller stærkere sager der sælger."  Forklarede han så, som en rigtig forretningsmand.

[Roma Lorde]

Roma lo højt, da hun blev sat ned endelig, og modtog et kindkys. Hun elskede sin søn, som hun aldrig havde elsket nogen før, og aldrig ville elske nogen igen. Han var øverst på listen over folk hun elskede, men nu hun tænkte sig om, så var der nok ikke så mange hun elskede i denne verden. Egentlig var der nok kun hendes søn tilbage. Men ham elskede hun så også overalt på jorden. Og hvordan hun skulle få det sagt, at hans bedstefar havde fået hende til at 'rette ind' igen, se det vidste hun ikke. Men det var nok heller ikke tiden for det lige nu.

"Ja tak, rød skulle passe helt fint," svarede hun glad, og fulgte ham op i baren.

Hun tog da endelig jakken af, for det var trods alt både sommer og varmt. Den sorte jakke lagde hun over armen, og stod på kundesiden af baren, hvor hun selvfølgelig skulle stå, når Nathan arbejdede. Det sagde sig selv.

"Hvordan har du det ellers Nathan? Vi har jo kun skrevet breve frem og tilbage det sidste lange stykke tid, fordi jeg har haft så travlt med skuespillet, og alt det," spurgte og forklarede hun med et spørgende øjenbryn løftet.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan gik op bag baren, hvor han fandt en støvet vinflaske og vendte sig om efter et vinglas, med glaspest rundt i kanten. Det var dog ikke noget han tog bestik af, sådan var alt inventar på Lammet, hvert fald det "rene" af det. Nogle ting så meget værre ud, men han havde konkluderet at det var umuligt at holde det helt rent fordi luften var så tyk af os og røg fra stedet. Det var muligvis også med til at give det rette atmosfære herinde, eller også havde han bare vænnet sig til det. 

Han skænkede sin mor et glas og skubbede det over til hende. "Vil du drikke det her, eller skal vi gå ind på mit kontor? Pigerne kan sikkert nok klare det selv imens." han skævede lidt til sine ansatte og sendte dem et flirtende smil i deres retning. åh jo han havde det virkelig som blommet i et æg her.

[Roma Lorde]

Roma løftede et øjenbryn, da hun så glaspesten på glasset, men kommenterede ikke på det. Hun nægtede at være snobbet, mindst af alt foran sin egen søn. Det her var hans sted, og han kunne gøre som han ville her. Det var ikke hende der skulle bestemme, hvordan han skulle køre sin business. Nope, she wouldn't go there.

"Lad os tage den på dit kontor. Vi har noget vi skal tale om Nathan," sagde hun noget hemmelighedsfuldt, før hun løftede glasset fra bordet, og så i retning af hvor hun syntes at huske at Nathans kontor var.

Hun løftede endnu en gang et øjenbryn, da hun så hvordan han så på 'pigerne'. Jo, han havde det tydeligvis godt her, selvom hun da ville påskønne, at han nøjedes med at flirte med en pige af gangen. Det der polygami havde bare aldrig været noget for Roma, skulle hun være helt ærlig. Nok havde hun et åbent sind, men ikke så åbent. Nej, hun ville have sin mand - well, kvinde - for sig selv, og ikke skulle dele vedkommende med nogen. Det var ikke den type hun var.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan fik en dårlig fornemmelse i kroppen, da hans mor nævnte at der var ting de skulle tale om. Bare det nu ikke var et eller andet alvorligt? Det var sikkert noget med Bedstefar, det var det altid. Sikkert også grunden til at hun var i England igen. Men hvad præcis det var, det kunne han kun gisne omkring. Selv greb han ud efter sin øl og ledte så sin mor i retningen af kontoret, hvor der var et mørkt træbord med en kontorstol ved og så var der en mosgrøn veloursofa samt et lille sofabord. "Tag endelig plads, jeg lukker lige døren." Hvilket han dermed gjorde og skævede kort op ad en trappe, som førte op til hans lejlighed. Bare Avery Rider ikke kom ned lige nu! Derefter vendte han sig igen imod sin mor. "Hvad var det så du ville snakke om?"

[Roma Lorde]

Roma fulgte med sin søn ind på kontoret, og løftede et øjenbryn, da hun så den grønne velour sofa. Det var lidt... kitsch, men den var velsagtens udmærket at side i? Så hun satte sig i den, og krydsede sine ben på en feminin måde ved anklerne. Hun ventede da på, at han satte sig også, og tog en lille tår af sin vin, mens hun overvejede, hvor meget hun skulle fortælle ham. Skulle hun fortælle om ham? Om 'bedstefars' planer? Eller bare give en livs status opdatering?

"Ser du-" startede hun eftertænksomt, mens hun så ned i sit glas, "-det er ikke noget slemt. Men-" Hun gik lidt i stå, men kom hurtigt i gang igen.

"-men, mit liv har taget en drejning. Jeg flytter tilbage hertil, til London. Jeg har netop samlet alle mine ting, og fået placeret dem i min nye lejlighed." Hun forsøgte at gøre det lidt mere spændende, "Så din mor er tilbage igen."

[Nathan Amon Lorde]

Nathan lod sig ikke mærke af sin mors blik, der afslørede hendes holdning til hans indretning. Det sagde ham alligevel intet, indretningen altså. Det var de møbler, der havde stået her, da han overtog stedet og det eneste han havde tilføjet var en bedre stol til skrivebordet. Sofaen kunne vel være lige så god som en hvilken som helst anden.
Med rolige skridt gik han hen ved siden af sin mor og satte sig ligeledes i sofaen. Her gav han hende sin fulde opmærksomhed, og lod hende fortælle hvad end så det skulle være. Nogle gange under forklaringen rynkede han brynene i forundring, men sagde intet, ikke før hun var helt færdig. "Så du flytter hjem, hvad så med din karriere? Jeg troede da du var glad for livet i USA?" Han forstod det faktisk ikke helt, skønt han bestemt var glad for at hun var tilbage. Det var klart noget han stemte for. 

[Roma Lorde]

Roma så noget eftertænksom ud, som hun forsøgte at beslutte sig for hvordan hun skulle svare sin søn. For hun ville helst ikke lyve for ham, men hvor meget af det skulle hun fortælle ham? Hvor meget af det kunne hun fortælle ham? Hun vidste det ikke helt, så hun forsøgte at starte blødt ud med det hun vidste hun kunne sige.

"Jeg må indrømme, at det var en skøn drøm at bo og arbejde der et stykke tid. Men jeg savnede til sidst England for meget, og så var jeg for langt væk fra dig, min søn," var det svar hun kom frem til.

Hun smilede lidt underspillet og eftertænksomt, før hun fortsatte: "Og derfor er jeg nu kommet tilbage. Din..." hun tøvede kort, men fortsatte, "... din bedstefar har sørget for at skaffe mig et job."

Hun så ned i gulvet, som hun sagde den sidste sætning. Ikke fordi hun havde lyst til at nævne 'bedstefar', men fordi hun vidste, at der var nødt til at være en forklaring på, at hun havde fundet et job så hurtigt. Ellers ville det næsten være mærkeligt eller ligefrem mistænkeligt. Smilet var væk. Det var ikke den type job hun havde drømt om, men hun skulle vel starte et sted. Det ene kunne være lige så godt som det andet, selvom hun gerne ville tilbage til at undervise igen. Måske.

[Avery Rider]

Avery havde brugt det meste af sin vagt på, at rydde border af, flirte med kunder og nyde den ene drink efter den anden, som fremmede fulde mænd havde købt til hende. Hun var da lettere beruset, men det var intet nyt - det var måske endda nærmere noget nyt, at hun kun var beruset og ikke fuld, men natten var selvfølgelig også ung endnu.
Med en bakke med tomme glas, i den ene hånd og en smøg i den anden, valsede hun ned mellem bordene mod baren. Et hvæs blev taget af smøgen, som hun næsten var ved baren, men før hun nåede at sætte bakken forsvareligt fra sig på disken, snublede hun så bakken fløj ud af hendes hånd og glassene splitrede omkring hende på gulvet, som hun landede lige så lang (eller rettere kort) som hun var. "Av for satan.." mumlede hun for sig selv, som hun kom op og sidde. Dog som hun satte hånden mod gulvet, for at komme op og stå, satte hun den selvfølgelig lige ned i et ret stort glasskår, hvilket fik et gisp til, at forlade hendes læber, som det skarpe glas skar gennem hendes fine hud, i håndflade. Hun kom på benene og trak skåret ud. Heldigvis var det ikke så dybt, men nok til det blødte en del. Hun greb hurtigt et viskestykke og skubbede døren indtil kontoret op, for at finde førstehjælpskassen. Hun spærrede dog øjnene op, som hun ret hurtigt fik øje på Nathan og en middel aldrende kvinde. "Oh shit.. Sorry.. Jeg skulle bare have et plaster.." lød det fra hende, som hun strammede viskestykket lidt om sin hånd, selvom det allerede var begyndt at bløde lidt igennem.

[Nathan Amon Lorde]

Okay, skulle NAthan være helt ærlig, så blev han glad som en lille julegris over at hans mor var flyttet tilbage. Måske havde han ikke helt brug for hende på samme måde, som han havde haft som lille, men de havde et særligt bånd, et bånd der endnu var meget stærkt. Han hævede dog et bryn, da hun fortalte mere om sin situation. "Har Bedstefar? men..." Mere nåede han ikke at sige, før der lød et ordentligt raballer inde fra kroen og han flyttede sin opmærksomhed imod døren derud, for at lytte til om det kunne være en slåskamp. Det skete med jævne mellemrum, men der var blevet stille med det samme, så han tvivlede på det. Han havde netop flyttet blikket tilbage til sin mor, da døren blev åbnet og Avery stod med en forbundet hånd, hvor viskestykket allerede var godt rød af blod.


"AVE!" Lød det og i nogle lange skridt var han henne ved hende. "Hvad Fanden har du lavet?" Han glemte sin mor for en stund og fokuserede på Averys hånd. Forsigtigt viklede han den ud af viskestykket, og greb ud efter sin stav. Det skulle renses og lukkes! Samtidig med skævede han op til Averys øjne, i håbet om at kunne bedømme hendes alkoholindtag og finde ud af hvor fuld hun var. "For fanden Ave, det er kun middag. Du har bare ikke at være fuld allerede!"