En snak

[Atreus Phoebus Winchester]

"Charmerende? Nå du mener med mit gode udseende?" et grin kom fra ham og han tog sig lidt til den indbundet arm det kløede, men han ville helst ikke klø i tilfælde af at sårene gik op, det var jo ikke fordi Sky noget at gøre så meget inden hun forsvandt, men hun klarede da det meste, og det var det vigtigste. "Altså musik lokalet er stadig ikke optaget? Og ellers så er der jo stadig den frygtede fredag og kontoret" kom det fra ham og kiggede p hende med et smil. Han ville jo gerne være mere sammen med hende, også selvom det bare var i et musik lokale.

Han kiggede på hende og var noget overrasket over at hun ikke ville have et digt. Det lignede bestemt ikke en pige ikke at ville have et digt, det kunne hun da godt få det ville bare være virkelig dårligt, men en bog det kunne han sagtens klare. "Så nu skal jeg skrive en bog og være forfatter? Ja måske... Du snakkede også noget om at jeg kunne blive model, der er nogle muligheder når jeg nu går ud til sommer..." han smilte lidt til hende og lagde hovedet en smule på skrå.
"Heldigvis, hvad skulle jeg gøre af mig selv hvis du bare sådan forsvandt? Har du nogen ide om hvad du skulle lave i cirkuset?" spurgte han og kiggede på hende med et smil. Han var klar til at gå ind i musik lokalet igen og han havde sådan lyst til at ugle hende i håret som en bror gjorde ved en søster, men det ville også bare være mærkeligt. For den sags skyld så kunne hun jo bare lade vær med at vende hovedet væk fra ham.

[Sky Wolfgang]

Det var svært ikke at tænke på nogle af de billede Atreus havde send hende, når han snakkede om sit udseende. For jo, han så VIRKELIG godt ud. Det nægtede hun dog at indrømme overfor ham. Hun ville ikke gøde hans lidt for høje selvtillid. Derfor rystede hun også lidt på hovedet. "Hvem siger jeg synes du ser godt ud? Drillede hun lidt, spændt på om Hertugen overhovedet var vandt til den slags. Hun ville ikke sukke over hans udseende så åbentlyst. Lige dén del havde hun det rigtig fint med at holde for sig selv. 
Hans ord om at gå ind i musiklokalet igen fik hende til at tage action på en nok helt anden måde end, hvad Hertugen var vant til at se. "Du siger noget." Et gavtyveagtigt smil lagde sig over hendes læber, som hun så trak let i hans gode arm og gik dermed baglæns tilbage ind i lokalet uden at tage blikket fra hertugen. 

De kom ind i lokalet, og trådte så helt tæt på ham, og lod roligt deres læber mødes. Det var ikke noget bestemt eller voldsomt, det var snare dybt intenst, følelsesfyldt og meget kærligt. Détvar Skys kerne når hun åbnede helt op. Hendes helt lette tilgang men samtidig så dybtfølte, at der ingen tvivl var om hvad hun følte. "Hvis du skriver en bog til mig, så skal jeg uden brok nok give dig alle de kys du ønsker." Grinede hun og blinkede til ham. Derefter trak hun sig lidt fra ham, for at "vise" sig lidt. "I cirkus? Jeg kan et par tricks med bue og pil." Åh jo hun spillede bestemt både vigtig og kostbar lige nu. Bare for en stund for at virke lidt mystisk og for at fange hans interesse.

[Atreus Phoebus Winchester]

Hun var ikke så lidt fræk ikke at kommentere på hans udseende, han havde kæmpet for dette udseende, på både godt og ondt. Han ville bare gerne se sig selv i et spejl og være tilfreds. Det samme ville han gerne være i hendes øjne. "Hvis ikke du synes det, så siger andre det sikkert. Men du ser godt ud." for dette øjeblik havde han glemt alt om sin forlovelse, og han havde glemt alt om hvem han var lovet væk til. I dette øjeblik fandtes der kun Sky, og der fandtes kun de to i nuet. Det ville ikke blive glemt lige forløbig, og så med et trak hun i ham. Ikke hårdt, men nok til at han fulgte med hende ind i lokalet og lukkede døren med foden.

Dog blev han helt overrasket over at hun rent faktisk kyssede ham dybt følende og han besvarede det da også lige sådan. Det ændrede selv hans øjne til de rav gule øjne der dukkede frem i ham, men det kunne ikke ses da han havde lukket øjne lige nu. Først da hun trak sig væk fra ham åbnede han øjnene og tog sig til munden for at puste langsomt ud. Hans gule øjne kunne nu tydeligt ses som han kiggede på hende. "Wow..." kom det fra ham til at starte med. "En bog... Jeg kan ikke love noget men jeg kan da forsøge" kom det fra ham og smilte lidt stadig med hånden halvt hen over munden så hans smilehuller kunne ses. Han fjernede dog hånden og så på hende som om han så hende for første gang. Hun var så forførende men samtidig holdt hun sig tilbage, det var en positiv ting, og han kunne lide det. "Bue og pil? Det duede jeg aldrig til da mine forældre ville have mig i en sportsgren" han havde aldrig kunne finde ud af det, nej han var langt bedre til det fysiske i et fodboldspil eller andet af den slags. Det holdte ham i form.

[Sky Wolfgang]

Det var sjovt med hertugen egentlig. Som de stod der og kun havde hinanden og alt virkede til at kunne blive godt, så begyndte han alligevel at vise tegn på den hertug, som hun havde haft det så svært med den dag de mødtes. Den overfladiske bedrevidende fyr, men det var måske netop det hun også var tiltrukket af? Det der lige gav ham det ekstra? "Nu er udseende jo ikke alt." Konkluderede hun og smilede skævt til ham igen. "Men jeg har selvfølgelig heller ikke en næse, som hele mit liv afhænger af." Drillede hun lidt og trak sig forførende væk fra ham. Ja hun legede med ham lige nu, og hun ville sikkert brænde fingrene på ham før eller siden, men lige nu ville hun bare tillade sig selv at nyde det. 

Det lød næsten helt reelt som om han overvejede at skrive en bog til hende, hvilket jo var absurt. Kunne det virkelig passe at han ville gøre så meget? og hvad mere var, ville hun være sammen med en, der reelt ville skrive hende en bog  for at få et kys af hende. "Du kan jo få 3 kys for hvert kapitel du skriver." Foreslog hun. Egentlig mest for at teste ham. Havde hans kys en pris, og hvad var han egentlig villig til at betale for hende? Selv vidste hun godt hvad pris hun ville tage, men den nævnte hun intet om nu. 
Hun så overrasket op på ham, da han snakkede med om bue og pil, men måtte dog hurtigt erkende sig skuffet. "Det er ikke lige din go to aktivitet?" Spurgte hun så og lød måske egentlig mere skuffet end hvad der var berettiget til et sådant emne.

[Atreus Phoebus Winchester]

Et kort grin kom fra ham som han kiggede på hende. “Ikke det? Jeg synes jeg er meget pæn at kigge på” han trak op i sin trøje for at vise en begyndende 6 pack der indikerede at han trænede på den ene eller den anden måde hjemme i huset. Han havde bare aldrig sagt hvad det var han trænede eller hvordan. Han kiggede på hende og smilte en smule mere “men det ændre ikke på at du er smuk” han kiggede på hende og gik et skridt nærmere hende som hun bevægede sig væk fra ham. Sig tog han en hånd op til næsen for at være sikker på den sad som den skulle sidde. Dog var der ikke nogen tvivl om at den sad præcis som den skulle sidde. Det var kun den gode ting af det hele. hun drillede og han kunne lide det.

“Hvis jeg får 3 kys for hvert kapitel, så håber jeg de bliver lige som dem før. Eller det der er bedre, men færdig bliver jeg nok aldrig så” kom det fra ham og grinte en smule. Han lagde hovedet lidt på skrå og kiggede på hende. Han havde lyst til at gå tættere på hende, rører hende noget mere, mærke hende mod ham. Men det måtte vente, de havde vel alligvel snart time, eller havde han fri? Han var ikke sikker. Alt var glemt efter kysset lige før. “Jeg kan ikke sige at det er den sportsgren jeg er bedst til” han grinte en smule så nogle smilehuller kom til syne på ham. 

[Sky Wolfgang]

"s.."  Mere nåede hun ikke af sit comeback før Atrues havde hevet op i sin bluse, og sky var endt med bare at stå og glo på ham med et hævet øjenbryn. Hun ikke bare kiggede diskret, hun var vitterligt fanget i at glo. Derfor krævede det også en hel del viljestyrke lige at trække bevidstheden tilbage og fokusere på hans ansigt. Det lykkedes dog ikke før hendes arm allerede have givet et meget mærkeligt spjæt, som om hun havde fået stød. - Sagen var egentlig den, at hun havde rakt ud for at ville mærke ham, men lige så hurtigt havde hun trukket armen til sig, for netop ikke at røre ham. 
Det fik hende omgående til at mærke, hvordan varmen steg op i kinderne på hende og hun var ret sikker på, at hun var mere rød i hovedet end hendes gamle Gryffindor-slips havde været det. Hun prøvede at rømme sig lidt, men bed sig så i læben, da hun ikke rigtig kunne få noget svar.

Da han så kom nærmere på hende sank hun en klump, og følte sig mest af alt som en mus fanget i hjørnet af en kat. Hun burde sige et eller andet, men det var som om at alle ord smeltede i munden på hende og hun end ikke kunne sætte bogstaverne rigtigt sammen. Hun blinkede nogle gange og så op på Atrues. Hvorfor skulle han var så tiltrækkende!? 

Sky stod som naglet til jorden, og man kunne næsten se på hendes skuldre hvordan de hævede og sænkede sig, mens hun bare stod og så lidt fortabt og forelsket ud. "Sig nu noget, dit fjols!" Kaldte hun af sig selv i tankerne, men anede stadig ikke hvad. "Mhm.." lød det endeligt lidt sørgeligt fra hende, som han var begyndt at snakke om de kys hun ville skylde ham. 
Lidt fjern i blikket rømmede hun sig på ny og fik endelig formet en sætning. "Så... Hvad øhm... Er din foretrukne.. øhm Sportsgren?" Det måtte være noget krævende, med den mave hun lige havde set.

[Atreus Phoebus Winchester]

Et mindre grin kom fra ham som han lagde mærke til hvordan hun rakte ud efter ham men trak sig tilbage. Han trak ned i blusen og kiggede på hendes godt røde kinder, det var sødt det måtte han altså indrømme. Han gjorde intet for at sige noget eller få tungen på gled, han stod blot og kiggede på hende og smilte lidt for sig selv. Have sine tanker et helt andet sted end hvor de måske skulle være. han lagde hovedet en anelse på skrå og kiggede blot på hende for at fange hendes øjne men intet skete.

Tavsheden havde sat sig over dem, og det var ikke det han var mest er i når det kom til stykket. "Du er sød når du rødmer" kom det fra ham og gik et skridt mere frem imod hende for at kysse hende i panden. Han ville ikke gå over stregen og han håbede da på at han ikke gjorde det på nogen måde.

Hendes stemme afbrød dog det hele på ny og han tænkte sig en anelse om. "Jeg svømmer meget, og jeg spiller tennis." han trak lidt på skuldrende. "Jeghar ikke sådan nogen fortrukne sportsgren jeg hælder mest til." kom det fra ham og smilte en smule til hende. Han ville da gerne have gjort det anderledes hvis det var, men hvorfor skulle han ændre på sig selv?

[Sky Wolfgang]

Sky vidste ikke rigtig længere hvilket ben hun skulle stå på, og følte sig egentlig lidt blød i knæene, men hun kunne ikke bevæge sig. Hun ville ikke bevæge sig og trække sig væk fra Atreus. Det havde været SÅ meget nemmere, da hun var sur på ham men nu... Hun følte sig helt ærligt mest som flydende smør i hans hænder. Hun var bare en klump, så han kunne forme efter lyst og behov.
Det gibbede da også i hende, da hun mærkede hans læber i en kys imod panden og hun måtte sukke dybt. "At... Atreus. Jeg... Du..." Men hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun havde brug for luft, brug for bare at stikke af og aldrig se sig tilbage. Samtidig havde hun også brug for at være tæt på ham, kysse ham og mærke ham.

Det hele var så forvirrende og føltes så overvældende. Forsigtigt løftede hun igen hånden og lod den falde mod hans mave, der nok var dækket at blusen, men hun kunne tydeligt mærke ham igennem. "Tennis. nååh. Og.. spiller du tit?" Samtalen var afstumpet og hun prøvede tydeligvis bare at få gang i en samtale, for at kunne flytte tankerne væk fra hans mave, men det var virkelig ikke så nemt. "Atreus jeg..." Hun blev stille igen og nu rigtigt op på ham. "Undskyld." Endte hun så med at sige, flov som hun var. "Måske vi skulle..." prøvede hun men hun havde egentlig ikke rigtig lyst til at gå. Hun ville blive! Blive hos ham, i hans favn! Bare være hans og mærke hans kærlighed. Bare... Hun så op på ham. Hvad hvis det var for sent?

[Atreus Phoebus Winchester]

Han sagde ingen ting, kiggede blot på hend dog lod blikket glide lidt rundt i lokalet. Han ville hellere end gerne blive, men han vidste også at de skulle videre til time, eller have fri. Hvem vidste hvad de skulle. Han vidste at de skulle gå hvert til sit. “Mmmh? Hvad vil du sige?” Hun var Tom for ord og hvem kunne bebrejde hende, han havde trods alt lige blottet sig. Han kunne blotte sig mere hvis han ville, men det krævede sit at gøre det.

han trådte et skridt væk fra hende og vendte sig om, for at få hen til klaveret på ny. Han slog nogle takter på klaveret og vendte sig om imod hende igen tids nok til at høre hendes ord. “Så tit jeg kan, der er jo en grund til jeg har en tennis bane og en svømmingpool” han kiggede på hende med et smil og lagde hovedet lidt på skrå. “Hvornår har du fødselsdag kære?” Han ville vide det i tilfælde af at han skulle sende blomster og en lille gave. Det var mere end han havde gjort for sin forlovede Antoinette Haubert. 



“Måske vi skulle hvad? Brydes gå hvert til sit?” Spurgte han og kiggede lidt på hende med et smil. Det var ikke det han havde lyst til, for hans skyld kunne han pjække så meget han ville, han gik alligvel ud til sommer. 

[Sky Wolfgang]

Han virkede ikke helt fair lige nu, eller jo, det var han jo nok, en det var bare så svært for Sky. Hun var slået helt ud af ham og prøvede egentlig bare at finde tilbage på sin sikre standhaftige vej. Hun så ned som han bad hende sige hvad hun havde forsøgt før. "Jeg er bange for, at jeg måske er ved at få følelser for dig." Hun så på ham som om det var en forbrydelse i sig selv. Det var det også lidt for hende. Men om han ville kunne forstå det, det vidste hun ikke. Hun vidste bare at hun allerede længdes efter flere kys fra ham og at være i hans favn, men... Hun ville gerne gå langsomt frem, skønt det lige nu virkede som en umulighed.

Hun så efter ham, som han gik over til klaveret, mens hun mærkede et lille stik af skuffelse. Hvorfor søgte han altid over imod det? Det var ikke det hun ville, men... Kunne han være usikker ligesom hende? Manden der havde alt? Hun kom til at grine fordi tanken slog hende samtidig med, at han fortalte at han jo lige havde både pool og tennisbane  baghaven. "nåh ja, det har du. Som om det er det mest naturlige i verden. Hvem har ikke det?" Hun havde ikke engang en skydeskive! Det ville sige, hun havde en der var skjult, men ellers ikke. Hans efterfølgende spørgsmål fik hende til at bide sig i læben. Hun fejrede ikke rigtig sin fødselsdag længere. Det ønskede hun ikke, når ikke hun havde nogen at fejre den med. Jo hun havde da Theodore Wolfgang, men han ville sikkert bare sende en af sine piger ud efter en gave, eller give hende et plastikkort med penge på. Ikke lige det hun ønskede sig mest. Derfor trak hun bare på skuldrene og så hen på klaveret. "Der er længe til." Svarede hun så bare og undveg spørgsmålet. Samtidig tog hun den efterfølgende kommentar op. "Bryde op? Men... Jeg troede... Vent. Var det ikke meningen jeg skulle være sur på dig?!" Spurgte hun så og lagde armene over kors, men kunne ikke helt lade være med at grine til ham.

[Atreus Phoebus Winchester]

Han kiggede på hende med et smil han vidste ikke hvad hun ville sige eller gøre. Men han vidste at hun var så skide sød at alt andet kunne være lige meget. Han vidste nemlig en ting, han ville ikke miste hende. Hun var allerede begyndt at blive en del af hans hverdag. Såhendes næste ord kom en smule bag på ham. Men ikke ret meget, hun virkede bare så reserveret og tilbage holdent. "Det er da ikke en skam er det? Altså, jeg tænkte bare det må da ikke være helt dårligt" han undlod at sige noget til hende i starten. "Men du vækker følelser i mig som jeg troede var tabt." kom det fra ham og smilte til hende. Han havde aldrig rigtig haft disse følelser for nogen før, og lige pludselig så dukkede hun op og vækkede noget i ham som om intet var sket.

Han søgte altid mod klaveret fordi det var det eneste store minde han havde om sine forældre. Hvordan han skulle spille klaver for andre når der var en fest på palæet. Men det var anderledes nu. Han kunne bare ikke slippe det fra sig når det kom til stykket. "Har du ikke pool og tennisbane i din baghave?" kom det fra ham og grinte en smule. Han vidste godt hun ikke havde det, hun boede trods alt her på skolen hvis han havde gættet rigtigt. Men det var aldrig noget af det han havde spurgt om, måske en dag når han skulle sende blomster ville han spørge om det. Da hun ikke rigtigt ville svare på hvornår hun havde fødselsdag trak han blot på skuldrende, det måtte hun jo om. Han ville heller ikke presse hende hvis der lå noget bag hun ikke ville tænke på. Så som hendes mor. Det var som om hun gemte sig helt væk når det kom til stykket. "Sur og sur. Det kan du da ikke være på mig, og ellers må jeg jo bare kysse dig så det går over ikke?" han trådte væk fra klaveret og kiggede på hende. Han kunne da selvfølgelig bevæge sig over til hende igen, men han var bare ikke sikker på om han så kunne lade hendes læber være.

[Sky Wolfgang]

Sky rettede genert på sit hår og smilede forsigtigt til ham, før hun så væk. Det her var mærkeligt for hende, men han ville ikke kunne forstå det, uanset hvor meget hun sikkert prøvede. “Tydeligvis må jorden være gået under, eller også sker det snart. Husk hvad jeg sagde den første dag. Og hvis ikke det er det, så har jeg bare været en led snob den dag vi mødtes første gang” Hendes ord fra den dag rungede i hovedet på hende, og hun endte med at tage sig til det og sætte sig på nærmest ved. Her sukkede hun lidt og skævede til hertugen. “Det her var slet ikke meningen. Jeg skulle. Jeg..” hun så på ham med funklende øjne. “Du er virkelig pæn”  mumlede hun så og så næsten opgivende på ham. “Hvordan skulle jeg helt ærligt kunne date dig? Du er Hertug. Det…. Jeg er så forvirret. Jeg passer ikke ind i din verden” Det var en kendsgerning hun var sikker på. Det ville nok aldrig ændre. Hun nød bestemt ikke at gå til selskaber eller være hertugens lille nips. Hvad så med hende?

Hun rystede på hovedet da han snakkede om pool og tennisbaner i baghaven. “Nej det har jeg ikke. Min far har nogle tjenestepiger, eller stuepiger, men det er vidst mere for syns skyld.” Hun havde af flere omgange set hvordan faren kiggede efter dem. Det var underligt og virkede forkert, når de kun var få år ældre end hende selv. Hun sukkede lidt og rystede så på hovedet for at glemme det. 
okay nej, måske var hun ikke sur, men hun havde besluttet at holde afstand og være forsigtig. Det var vidst glemt nu! “Gør du altid så meget for dine flirter? Er det har bare den berømte Hertug-Charme? For helt ærligt… jeg har lidt lyst til at forblive sur” konkluderede hun så og smilte udfordret til ham. 

[Atreus Phoebus Winchester]

"Hvis du var en snob, så var jeg ikke meget bedre selv når det kommer til stykket." kom det fra ham og kløede sig lidt i nakken. Han ville helst ikke tænke på deres første møde, hvordan han havde forlangt noget som ikke blev til noget. Hvordan hun havde sat ham på plads uden rigtig at sige fra eller til. Hun havde en mening og en holdning, og den skulle hun gerne have lov til at have, skønt alt havde ændret sig. I hvert fald til det bedre. Han smilte en smule og fjernede hånden fra nakken inden han svarede. "Prinsesse du er kønnere end du giver dig selv kredit for. Det må du ikke glemme." han fortsatte sit smil så smilehullerne kom til syne på ny. "Hvorfor skulle du ikke passe ind? Du er lige som mig et menneske, en magiker der kender til mere end du regner med. Det er ikke helt det samme som at passe ind i min mugglerverden. Men Prinsesse, du passer mere ind i mit liv end nogen andre gør" kom det fra ham og havde lyst til at kysse hende igen, men han måtte holde igen. Det var ikke det samme som at kysse hende, men hvis han først begyndte kunne han bare ikke stoppe igen og det vidste han.

"For synets skyld? Uddyb gerne? Det er ikke anderledes end hos mig, jeg har da også den slags, du kender til det, men jeg har det ikke for synets skyld" kom det fra ham og smilte lidt til hende. Han fjernede sig helt fra klaveret og begav sig over imod hende på ny. "Uanset hvad du tror, passer du mere ind i mit liv end min trolovede gør" kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. Han ville ikke tænke på Anto, men han blev nød til det. Før eller siden skulle de giftes hvis han ikke fik stoppet det. Men det krævede meget af ham, og de havde været forlovet længe, men han kunne bare ikke giftes med hende, der var en anden pige der var i vejen for det, og den pige var Sky. Han ville ikke engang giftes endnu. Han gik tættere på hende og stod så tæt på hende som han kunne. "Du må da gerne forblive sur på mig, men ville vi komme ret langt med det? Du kan jo ikke modstå min charme alligevel" kom det fra ham og trangen til at kysse hende var større end noget andet, men han blev ved med at holde låg på sig selv, han kunne ikke bare kysse hende og regne med at alt var i den skønneste orden på ny.

[Sky Wolfgang]

Sky grinede lidt over hans kommentar, og priste sig endnu engang lykkelig for at hun havde afvist ham den første dag, fra et kys. Han snakkede videre og igen bekræftede han hendes udseende, hvilket fik hende til at hælde hovedet let på skrå og kigge på ham. "Atreus. Er udseende virkelig så vigtigt for dig? Det er femte gang du komplimentere mit udseende, Er det kun derfor du er sammen med mig?"  Det var måske ikke helt fair at antage, men sådan som han snakkede udseende hele tiden og som han havde teet sig af frygt for sin næse, så fik hun bare en følelse af at han var ret overfladisk. "Fordi jeg ikke er til alt det der kamerahejs, jeg vil gerne selv hente mine ting og selv hælde min juice op om morgenen. Jeg vil gerne bare leve simpelt og primitivt, og ikke i et stort hus, hvor man kan blive væk fordi man drejer forkert en enkelt gang." Hun trak på skuldrene hoppede ned af bordet og gik over til vinduet, hvor hun gav sig til at kigge ud, alt imens hun hørte ham bag sig. 

Hun fnøs lidt, da han bad hende uddybe. Det var helt ærligt ikke noget hun ville. "Hmm Altså. De opvarter ham, sørger for alle hans ting, mens de vimser rundt i deres små uniformer, og nogle af dem smutter en tur forbi soveværelset inden de holder fri. - Det eller stuen."  Hun vendte sig om og så på ham. "Lad os bare sige det sådan her.. Det er ikke længere en gåde for mig, hvordan jeg kan have så mange halvsøskende uden de heller ikke har fælles forældre." Hun rystede på hovedet. Det var tydeligt at se på hende at hun slet ikke forstod sin far på det punkt. Det ville hun simpelthen ikke. 
Da ordet "trolovede" så blev nævnt skar det hende i ørerne og hun så på ham med såret blik, mens hun langsomt rystede på hovedet. "Jeg kan ikke Atreus. Jeg vil ikke være din lille misstress, mens du venter på at skulle hjem til din hustru. Jeg ville ikke stå i en situation, hvor jeg skal dele dig med en anden og selv få det dårlige stykke. Det kan jeg bare ikke." Forklarede hun og begyndte så roligt at gå imod døren. I døren vente hun sig omkring. "Den eneste grund til jeg har til at være sur på dig, er for at du skulle kysse mig og holde mig tæt ind til dig, men hvordan skulle jeg kunne gøre det mod et andet menneske?" Med de ord vendte hun omkring og gik.

[Atreus Phoebus Winchester]

Han vidste at han gav komplimenter meget, men han mente dem også, hvorfor skulle han ellers sige det? Der var ingen grund til at lade noget være usagt. “Hvorfor skulle jeg ikke sige sandheden når det passer?” Han kiggede på hende og lagde hovedet en anelse på skrå. Han ville ikke være i vejen for at hun skulle gå sin vej, men han ville også gerne have at hun blev. Men en ting var sikkert han fortalte altid sandheden når det kom til stykket. Han skjulte aldrig noget hvis han kunne komme afsted med det, ikke ud over sin varulve forbandelse. Han smilte lidt til hende. “Men det er sådan jeg bor prinsesse. Det er sådan jeg lever. Det kan jeg ikke tage fra mig. Palæet har været i vores familie i generationer, det er ikke noget jeg kan ligge fra mig” han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Men han vidste ikke hvor meget hun ville kunne klare i alt dette her.

“Men det er ikke sådan jeg lever. Der er forskel på at leve hos mig og have stuepiger og tjeneste folk, end hos din far. Det er ikke det samme og det bliver det aldrig.” Forklarede han og trådte et skridt tættere på hende. Tjeneste folk var ikke en hygge plads for de ansatte. De havde et arbejde at udføre, og sådan skulle det være. Hvad de lavede i deres fritid måtte de selv om, men det var ikke noget der skulle ske inde for husets fire vægge. Han så hende gå sin vej og han havde lyst til at stoppe hende på alle tænkelige måder, men han vidste at han også måtte lade hende gå. “Det er ikke sådan jeg vil have det, jeg vil ikke giftes med hende. Jeg vil ikke engang være forlovet. Jeg vil bare gerne have dig, det er det eneste jeg vil have” han kiggede på hende som hun gik længere væk og mod døren. “Prinsesse? Ses vi på fredag hos mig? Det håber jeg, ås kan vi snakke videre.” Han bevægede sig hen til hende tog fat i hendes hånd for at stoppe hende i at gå videre inden han kyssede hende i håret.