Ugler i mosen?

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Warren Blackwood
onsdag kl 23:39
Fuldmåne 10 grader
Outfit

---

Fuldmpnene havde sat ind, og for en gangs skyld havde Aaliyah lidt andet tøj på end hun plejede at have. Hun havde for en gangs skyld skiftet det løst sidende tøj der afslørede alt på hende ud med en almindelig kjole og en cowboy jakke. Hun gik i skoven med sin stav højt hævet. Det var varulve sæson og hun manglede at nedlægge en for at bevise sit værd over for sig selv. Hun havde gjort det før, men en ting var sikkert hun skulle have fat i en, og hvad var bedre end den lille skov tæt ved bebyggelse? Vejeret var lunt og det var nemt at mærke det var ved at være sommer. Træernes blade var næsten sprunget ud, måske var det den globale opvarmingen mugglerne gik og snakkede så meget om, måske var det noget andet. Hendes blik,vandrede rundt mellem træerne som hun gik i udkanten på en sti. Det var nemt at skjule sig efter som månen blev dækket af skyer i ny og næ. Hun havde almindelige gummisko på i tilfælde at han skulle løbe efter et ulvehyl. Det var passende fodtøj til en jagt i stedet for hendes normale 8cm høje hæle hun brugte på gaden når hun skulle have penge.
Normalt ville en aften som denne være det perfekte tidspunkt at tjene penge på, men det var skiftet ud med jagten. Et ulvehyl kunne høres og hun satte farten op lige indtil en skikkelse viste sig længere fremme. “Stop hvem der, hvis dig selv” kom det fra hende og løftede staven yderligere. Kunne det være en varulv? Jagten var sat ind.

[Warren Blackwood]

Outfit

Det var sent efterhånden, nærmest midnat. Warren gik gennem gaderne med hænderne dybt begravet i sine lommer. Han havde fået foruroligende nyheder om sin lillebror, Hunter Blackwood, og han gik derfor og spekulerede på, hvad pokker han skulle gøre ved det. Havde han ikke allerede engang fortalt den mudderblodstøs, at hun skulle holde sig væk? Samtidig havde han da også fortalt sin lillebror om skammen ved at date nedad. Han fnøs og rystede på hovedet, hvad fanden skete der? OG så længe det foregik på Hogwarts, kunne han intet gøre! Måske han skulle sende sin bror en ugle. På den måde kunne han måske banke lidt fornuft ind i hans teenage-hjerne. Det måtte helt sikkert være grunden for han rendte med så lavtstående folk. Det eller også havde Hunter bare valgt at udnytte hende på det groveste. Tja man kunne vel altid håbe!

Selv gik Warren gennem gaderne for at nå hjem, det var allerede blevet mørkt, men skøn fuldmånen stod højt, var han ikke det mindste bange. Der var fanme ingen varulv der skulle røre ham. Nej!
Han tændte en smøg, så dens orange gløder afslørede hvor han var, ikke at det rørte ham dog, og gik endnu få skridt før han hørte nogen råbe ham an. "Det ville kræve at jeg skjulte mig, Måske DU skulle vise hvem du er." Kommenterede han ud i mørket for og så efter hvor stemmen kom fra.

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Hun kiggede lidt frem for sig og så gløderne tydeligtvis fra dn smøg. Nøj hun kunne godt bruge en smøg lige nu, bare for at få sine nerver på plads. Hvis det var en magiker vidste han så ikke at det var varulve tid? Vidste han ikke at det var farligt at være ude? Var det en muggler kunne hun da selvfølgelig være lige glad, men det vidste hun at hun ikke var. Hun trådte frem i månelyset og afslørede hendes udseende samt det lyse blå hår. Hun holdte stadig sin stav i hånden i tilfælde af et varulve angreb. Dog var skoven formørket ved siden af hende. “Burde du ikke gå væk her fra og komme hjem, for sin egen sikkerhed?” Kom det fra hende og løftede staven lidt for at vifte lidt med den imod fyren med smøgen. Hvorfor havde hun ikke sine smøger i lommen, hun vidste at hun skulle have brugt nogen i nattens løb, men man kunne aldrig helt vide med varulvene det kom til stykket. 

[Warren Blackwood]

Warren kunne ikke lade være med at hæve et bryn, da han så hvem der tiltalte ham der i mørket. "Du er godt klar over hvem af os to der ser mest lokkende ud ikke? Hvad end du er bange for, så tænker jeg umiddelbart, at det vil springe på dig før mig. og til din information, så er jeg på vej hjem. Jeg har bare ikke travlt med det." Forklarede han roligt med en slesk stemme som samtidig var silkeblød. Warren var ikke bange for noget og hvad end for en fare hun talte om, så rørte den ikke ham.
Han så dog op og ned af hende, tjekkede hende ud før han tog et nyt hvæs af sin smøg så den orange ende glødede op i et varmt skær, hvorefter han nonchalant pustede røgen ud. "Og mens vi er ved det, hvad er så dit navn? Du nattens beskytter."  Han skævede til staven, som hun stod og svingede med, på ny skød brynene i vejret. "Pas nu på du ikke ender med at knække den." 

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Var det lige frem en kompliment han gav hende lige der? For såskulle han se hende når hun stod på gaden og solgte sig slev. Det var noget helt sndet, og så var hun ikke nær så fin i tøjet som hun var nu. Det var faktisk langt mere vovet og mere ligne alle de andre der solgte sig slev på gaden. Dette var trods alt en god dag at fange hende på, også selvom det var varulve nat. “Var det en kompliment? For i såkaldte siger jeg tak. På den anden side burde du se at komme hjem, det er ikke sikkert for noget at gå her ude på en varulve nat” hun kiggede lidt på ham og trådte et skridt tættere på ham for at dufte til cigerat røgen der kom fra ham, men hun kunne stadig ikke dufte den. “Mit navn? Aaliyah Meadow Stainthorpe til tjeneste, og deres du smøgens mand” det lød helt forkert i hendes øre, men han røg smøger og det var hvad hun vidste om ham. I det han sagde det sidste lød et ulvehyl og hun vendte sig om med løftet stav. “Du skal se at komme væk”

[Warren Blackwood]

Warren kunne ikke rigtig andet end så på hende med let afsky i blikket. Hun var da den mærkeligste pige han længe havde mødt! Hvilken galanstalt mon hun var stukket af fra? Okay okay, nu var han nok lidt grov, men for fanden hun gav ingen mening jo. "Skattepige, hvis ikke du havde stoppet mig, så var jeg hjemme nu. Men af en eller anden grund, vælger du at blive ved med at snakke og kæfte op omkring Varulve.  Er du en jomfru i nød eller hvad sker der for panikken?" Han forstod virkelig ikke hendes motiv for denne voldsomme frygt. Jo varulve var farlige, men det kom da ikke bare ind i byen ved højlys fuldmåne uden grund. Det ville jo være komplet åndssvagt. Derfor rystede han også endnu engang på hovedet. "Navnet er Warren," Forklarede han kort mens han så på hende og prøvede at indprinte sig navnet så han ville kunne huske hende til en anden gang. 
Igen blev han skubbet væk, hvilket nu resulterede i at han bare trak på skuldrene. "Nå ja, jamen vi ses vel engang så" Med de ord begyndte han så at gå videre i samme retning som han før havde været på vej i.

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Hun kunne sagtens klare sig selv, og det havde hun altid gjort. Hun havde gjort alt for at klare sig selv, og slippe ud af familiens hænder, dette skulle ikke ændres op nogen måder. Derfor bed hun sig også i læben og kiggede lidt ned i jorden og sin sommerkjole som de stod der tæt på skoven og hen imod byen. “Jeg kan godt klare mig selv tak” kom det fra hende og fnøs en enkelt gang.ingen mand skulle hjælpe hende, hvis hun så stod foran en varulv ville hun være på den. Derfor vendte hun sig også om imod ham og huskede på hans ord. “Skal du have en hånd til at komme hjem?” Spurgte hun og stak sin stav ned langs siden for ikke at virke truende. Hun bevægede sig hen langs ham for at snuble over en gren der lå på stien for at vælte og slå hul på huden på knæene. Det var ikke noget der ikke kunne fiskses men det gjordenes lidt ondt nu her på stående fod.

[Warren Blackwood]

Warren så bare uimponeret på ham, men altså hun så da godt ud. Det var altid noget. Nej udseende var ikke alt for Warren, men det fyldte bestemt en masse. "Jeg siger ikke du ikke kan klare dig selv, men det er fint. JEg prøver bare at finde ud af hvorfor du er så bange." I hans hoved gav det vitterligt ingen mening, hvad hun lavede. Hendes næste spørgsmål fik ham da også til at grine. "Om jeg skal have en hånd? Nej tak, men jeg vil gerne have selskab, hvis du lige køler lidt ned." Han rystede lidt på hovedet og begyndte så at gå videre. "Ryger du?"

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Hun kunne ikke forklare hvorfor hun var bange. Der var ingen ud over hendes familie der kendte til voldtægten af en varulv. Der var ingen der vidste hvor bange hun var for at kigge i øjnene på folk. Men det kom hun nok aldrig helt over. Hun håbede egentlig at det ikke var så slemt igen, men hun kunne ikke fortælle hvorfor hun var bange. Derfor svarede hun ikke på tiltale. Hun forblev tavst og børstede det væreste snavs af kjolen og knæene for den sags skyld. “En smøg? Tilbyder du en smøg, for så siger jeg ja tak. Det kunne jeg godt bruge lige nu.” Kom det roligt fra hende og rejste sig op med rank ryg.

[Warren Blackwood]

Hun svarede ikke rigtig på hans spørgsmål, men hun virkede dog til at have fundet en anelse mere ro. Hvilket var rart, da alternativet lige var lidt for meget for Warrens mening. Selvfølgelig respekterede han folks frygt (sådan da) Men alt med måde som man sagde. Det lød jo nærmest på pigebarnet som om man ville blive fortæret af en varulv, så snart man satte en fod uden for sin dør om natten. 
Lidt anstrengt for Warrens smag, men dog lød det til hun røg og dermed ville have en smøg, måske det kunne dulme hendes nerver lidt. Han fiskede derfor pakken med smøger op ad lommen og bankede en af dem ud til hende, før han så rakte den over så hun kunne tage. "Tag bare for dig." lød det roligt, mens han ventede og da hun så havde taget, blev pakken gemt væk i lommen igen. 

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Hun ventede og ventede og ventede. Det virkede i hvert fald som lang tid, men det var det egentlig ikke før pakken blev taget frem og hun tog en smøg fra ham. Smøgen blev da også tændt og den søde smag af tobak fyldte hendes lunger hvilket fik hende til at slappe mere af. I hvert fald så meget af at hun kunne være i sig selv. Han hadet varulve nætter, men der var en grund til hun var jager, de skulle udryddes, og de skulle bøde for den voldtægt hun havde været udsat for, uanset om det var manden eller en anden varulv. De skulle bøde! Hun pustede røgen ud og lukkede øjnen for at nyde den søde smag inden hun åbnede dem igen. “Beklager jeg er lidt ængstelig, varulve nætter er ikke mig” mere behøvede han jo ikke at vide. Ingen behøvede at vide hendes fortid blot for st skulle have ondt af hende. Ingen andre end hendes familie kendte til de mørke tanker hun rendte rundt med. Ingen kendte hendes dybeste hemmelighed. Men det var ingen grund til at gemme sig bag at hun var prostitueret for det var sandheden. Et perfekt dække til at finde varulve uden for en varulve nat. 

[Warren Blackwood]

Det var en mærkelig pige han var stødt på og han kunne ikke rigtig placere hende. Hun virkede vanvittig, men samtidig og så ganske stille og rolig, så hvad han egentlig kunne forvente af hende, vidste han ikke. 
Hendes ord fik ham da også til at rynke brynene. "Hvis ikke du kan lide natten, hvorfor pokker er du så ude nu?" Se det var en gåde for ham. Det forstod han ikke. "Hvor bor du? Så skal jeg nok følge dig hjem"

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Hun tog et sug af smøgen og pustede røgen ud og kom med en nydelses suk, dette her var lige hvad hun havde haft brug for. "Det kan jeg ikke fortælle dig." det var det sidste hun ville fortælle. Desuden var det ikke helt lovligt at være varulvejæger. Så den ting ville hun gerne holde for sig selv. "Jeg bor i London" hun vidste ikke hvor langt der var, men en ting var sikkert. Det var virkelig pænt af ham at ville følge hende hjem hvis det var det han ønskede.

[Warren Blackwood]

Måske var Warren bare træt, måske savnede han en rigtig pige at bruge tid med, men hende han her havde støvet op var da den værste krukke han længe havde mødt. Måden hun snakkede ig agerede på gjorde at han overvejede om hun var stukket af fra den lukkede. Han sagde det dog ikke højt, men trak blot på skuldrene og rystede på skuldrene. ”Som du vil. Så lad os da endelig fortsætte i stilhed” lød det fra ham dog uden at lyde den mindste skuffet.
Han blev færdig med sin smøg og skilte sig af med skodet med et lille smølfespark. ”wauw så du bor i London. Det er jo heller ikke nogen stor by” hvad f*ck var der med hende?

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Hun kiggede på ham og fnøs en enkelt gang inden hun tog et hvæs af smøgen. “Stilhed? Nej ellers tak, ikke på denne nat” kom det fra hende og pustede røgen ud og kiggede op imod månen der lyste kraftigt nu hvor der ingen skyer var. “Og hvad så? Vil du da voldtage mig for så skal du gøre det nu?! Jeg har ikke et lovligt job, og hvem siger ikke du vil angive mig hvis du fik af vide hvor jeg boede? nej det duer ikke. Du kan bare føre mig til den utætte kedel så klare jeg resten tak.” Hun var kold g hård. Men hvem ville ikke være det når personen hun var sammen med var lige sådan? Hun havde lært af erfaring at være lige som alle andre hun var sammen med. Om det så var en potentielt kunde eller det var noget helt andet. Når alt kom til alt, så skulle han ikke tro han var noget.