I'll Be There For You

[Thereza Beaumont]

Hun rykkede lidt på sig og fnisede da han tilbagelagde afstanden imellem dem i løbet af ingen tid og faldt på knæ foran hende.
"Jah, det er 4-5 ugers tid siden," forklarede hun henkastet og tog igen vinglasset og satte for munden for at drikke en ordentlig slurk. Hun smækkede lidt med læberne og lænede sig tilbage i sofaen mens hun strøg en hånd over maven. "Det er ikke noget man kan se endnu, men jeg tog en eliksir fordi jeg var sent på den, du ved," hun rullede med øjnene fordi hun hadede sin menstruation noget så grusomt, så det var egentlig meget rart at vide at man slap for det, det næste lange stykke tid. Hun smilede og rakte endelig ud for at stryge ham lidt over håret med sine små fingre. "Bare rolig, børnebidraget er ikke særlig højt mens jeg stadig bor på mit uddannelsessted, og barnet kan blive passet dér," sagde hun og trak på skuldrene inden hun atter sippede til vinen mens hun holdt blikket på ham og nød at se hans reaktion.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Bidraget er intet problem," sagde han lidt skarpt. Han havde da ikke tænkt sig at lade sit barn i stikken på nogen måde. Det skulle ikke lide nogen nød overhovedet.
"Men Thereza, du er så ung," Tårer formede sig i hans øjenvige, "Og jeg..." Han kiggede på hende med et drømmende blik. Han havde altid ønsket sig børn. Men havde altid slået det hen som noget, der måske ville komme med tiden - som så aldrig kom.
"Er du sikker på at det ... At det går?" spurgte han og lod en enkelt tåre falde, før han lagde en hånd mod hendes mave, selvom der intet var at se endnu. Alligevel rørte noget dyrisk på sig i ham, da han kom til at forestille sig hende med en sprudlende gravid mave.

[Thereza Beaumont]

Hun viftede hans ord af sig som en flue der irriterede hendes softice. "Ab-so-lut!" sagde hun med fast tonefald og smilede kækt til ham med et blink. "Jeg er ikke min mors datter for ingenting. Hun har oplært mig og jeg ved rigtig meget," syntes hun selv, "så det skal nok gå. Jeg kan allerede mærke lidt forandringer. Mine bryster er blevet lidt større," hun prikkede sine bryster lidt prøvende igennem kjolestoffet inden hun så op på ham med et smil og fugtede sine læber inden hun lænede sig ind og kyssede ham og nød hans hånd mod hendes mave. "Bare rolig, det skal nok gå alt sammen," sagde hun og strøg hans kind. Hun behøvede jo ikke fortælle ham om de tre andre mænd hun allerede havde fået de første børnepenge fra.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Vil du blive boende på Hoghaven, eller vil du flytte ind... Ja, ikke her, men et andet sted, et større sted," spurgte han med det samme. Han forstod hvis hun gerne ville blive boende, men han ville have det meget bedre med, at hun flyttede sammen med ham med det samme. Og det der med frieriet måtte også være snart. Før hun fødte i hvert fald. Alt andet kunne jo have katastrofale følger for hans (assumed) faderskab.
Hendes kys beroligede ham lidt, men opildnede ham også, selvom dette ikke var det bedste tidspunkt. Han lænede sig grådigt ind i det. Hun anede jo ikke hvor meget han havde ønsket sig dette under andre omstændigheder. En hånd sneg sig op under hendes kjole og klamrede sig let til hendes lår, hvor han legede lidt med snorene, der opbyggede netstrømperne. Hold kæft hvor var det en mærkelig situation.

[Thereza Beaumont]

Flytte ind. Så de kunne lege hr og fru Jerreau. Hun vidste at hun kunne lide tanken men samtidig var hun også lidt tilbageholden med at lade sig hive med. Hun ville jo gerne stadig have sin frihed. Hun var så ung, som han selv sagde. Han var på alder med hendes onkel, ja endda ældre end hendes mor. Og far for den sags skyld. Hun sank en klump.
"Jeg vil gerne blive boende på Hoghaven lidt endnu," sagde hun stilfærdigt, for ikke at ødelægge stemningen alt for meget. Hun nød at mærke hvordan hun havde kontrol over ham og at han virkede så opsat på hende, selv nu hvor han vidste hun havde et liv i kroppen, endnu et liv der lå ikke langt fra der han snart ville nå ind. "Bare indtil jeg er færdig ihvertfald, og så se hvad mulighederne bringer," sagde hun med et skuldertræk inden hun langsomt fik samlet sig sammen til at sætte det nu tømte vinglas fra sig så hun kunne klatre over ham med et ben på hver side af hans hofter og skubbede ham blidt men insisterende med sine små hænder, tilbage i sofaen. "Er det ikke ok?" spurgte hun med en lille trutmund mens hun så lidt genert men flirtende på ham som hun sad dér over hans skød, meget vel vidende præcis hvilken påvirkning hun havde på ham.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Augustin nikkede og sank en klump. Med stadig våde øjne kiggede han op på hende. Der var bare noget helt vildt pirrende ved at have en unge pige som hende siddende over sig.
"Du burde ikke drikke vin," formanede han hende, men for at være ærlig havde han ikke ret meget tiltro til, at en lille smule vin var en dårlig ting. Man var vel fransk.
Han pressede sig op imod hende og sukkede utålmodigt. Han håbede hun ville blive en god mor, for han ville nok ikke være der hele barnets liv, grundet sin sygdom. Det skulle hun nok også blive. Måske. Han vidste det ikke og lige nu gik der ikke ret mange rene tanker gennem hans hoved.

[Thereza Beaumont]

"Psshh, lidt vin skader ikke nu og da," sagde hun og slog med nakken så rottehalerne dansede vildt imens hun gled sine hænder over hans brystkasse og op til hans skuldre. "Desuden skal jeg nok sørge for at barnet får al den gode kost som der er på Hoghaven for tiden. Min ven Moiran har en virkelig god forbindelse til en slagter her i nærheden, og kødet vi får er mega lækkert," sagde hun glædesstrålende mens hun lagde sig ind imod ham og hvilede sig hoved mod hans skulder for at kysse hans hals med sin lille mund og nussede hans nakke med de små fingre. Hun gned sig lidt nydende imod ham mens hun sukkede stilfærdigt.
"Er det lidt frækt? Sådan at tænke på at jeg er gravid?" spurgte hun lavmælt i hans øre inden hun nappede hans øreflip drillende.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Han knurrede lidt af nydelse, da hun bed ham. Ja, det var pirrende at tænke på, at deres eskapader havde resulteret i liv i hendes skød. Det var en helt ny form for besættelse han aldrig havde følt før (af gode grunde). Ordene, der var formet i hans sind var dog stoppet før han kunne sige dem. Han ville ellers gerne fortælle hende hvor meget han tændte på tanken om, at hun var så frugtbar. At hun med tiden, ville give liv til noget, der var hans. Skabt af ham og hende i deres elskov.
Men alt der kom ud var et lettere akavet: "Du er altid fræk, Thereza," Hans øjne var blanke af lyst og hans bukser føltes meget stramme omkring ham.

[Thereza Beaumont]

Hun grinede og prikkede ham drillende på næsen.
"Du kan selv være fræk, kan du," sagde hun tilbage og kyssede ham dybt inden hun langsomt løsnede sine læber fra hans og hun klatrede af ham igen for at rejse sig op foran ham. Det var klart hvad der foregik for hans vedkommende, og hun elskede at trække det i langdrag, lige til kanten hvor meget hun kunne tillade sig inden det gik over og blev en decideret akt. Derfor stillede hun sig foran ham og drejede lidt rundt så skørtet hvirlede ud til siden inden hun standsede med ryggen til
"Vi kunne lege far, mor og børn?" foreslog hun og med vuggende hofter begyndte hun langsomt at løsne kjolen så den langsomt faldt af hendes krop, og afslørede hendes meget sparsomme undertøj, der dog alligevel var undertøj. Hun kastede et stjålent blik over skulderen inden hun endelig drejede helt rundt og hendes hænder legede drillesyge over hendes maveskind som hun skød lidt frem for at imitere en udspilet mave.
"Kan du lide hvad du ser, Gus?" spurgte hun og anvendte det kælenavn hun havde givet ham fra tid til anden.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Far, mor og børn var ikke lige hvad han havde i tankerne at 'lege', men han tog hende på ordet og kiggede sultent på hendes maveregion, opdagede knap nok at hun havde smidt det meste af sit tøj. Han forestillede sig fascineret hvordan hun ville blive større, hvordan hendes bryster ville blive tunge af mælk. Tanken fik ham til at rejse sig med det samme og befri sig selv fra de jeans, der lige nu virkede mere som et fængsel.
"Du kommer til at blive så ..." Han kunne knap finde ordene, for "fræk' var ikke helt nok, ej heller var 's*xet', "Uimodståelig som gravid," hviskede han til hende og hoppede knap så elegant helt ud af bukserne.

[Thereza Beaumont]

Hun nærmede sig ham igen stadig med de vuggende hofter og smilede op til ham, legende og lokkende.
"Vi får se," sagde hun drillende og gled sine hænder ned ad hans krop. "Vi får se."
//blackout