I'll Be There For You

[Augustin Sylvain Jerreau]

Tid: Solnedgang
Vejr: Tempereret, men fint. 
Sted: Lille lejlighed tæt ved Hoghaven
Tag: Thereza Beaumont

---

For hendes skyld (og dermed hans egen) havde han fundet sig noget mere permanent at bo i, i Hogsmeade. Det var ikke prangende, men mere privat end et værelse over De Tre Koste. De havde mødtes lidt for ofte og det endte altid med det samme. Han havde fået blod på tanden, så at sige, efter så mange år uden nogen form for ... action, grundet hans medicinske problemer. 
Lige nu ventede han hende. Som han havde gjort så mange gange før. Han vidste hun var alt for ung til ham. Det vidste alle vel. Hun kunne være hans datter, nemt og uden problemer, men det var altså det eneste der virkede. Tankerne om Isobel gnavede stadig i ham, men han havde brugt lang tid på at adskille den fysiske kærlighed han følte for Thereza og den åndelige han følte for Isobel. 
Lejligheden lå henover en lille forretning, der solgte eliksirer og ingredienser, så der lugtede altid lidt af øgle-øjne i køkkenet, hvor deres udluftning var. Ellers var lejligheden egentlig fin nok og han havde fået den billigt i leje, fordi vinduerne var piv-utætte og vandet aldrig blev varmt. Han sukkede. Hvis blot han havde magi havde det ikke været noget problem. 

[Thereza Beaumont]

Der var ingen grund til at lægge skjul på det længere, følte hun. Det var lidt trist egentlig, men hun måtte jo sætte en stopper for deres julelege, når nu hun havde vist sig at være gravid. Det var kommet lidt pludseligt men der var ikke rigtig nogen grund til at tage sorgerne på forskud. Hun boede på et børnehjem hvor der var ganske glimrende faciliteter for spædbørn, og hun var selv til stede på beliggenheden - når hun ikke tog i byen - så hun kunne roligt og trygt overlade hvad end for et barn det endte med at blive, i hænderne på de ansatte, som hun efterhånden kendte så godt. Hun havde endda fået prøvet en eliksir der skulle tjekke hvem der var far, og udfaldet var ganske vidst Donner Lockwood men det skulle ikke afholde hende fra at opkræve lidt børnepenge fra nogle af de andre mænd hun havde ligget med i mellemtiden. De behøvede ikke vide sandheden. Og helt ærligt, det ville ikke komme bag på hende hvis nogen af dem fandt det lidt dirty - på den gode måde.
Hun var nu nået til adressen som den forpustede ugle havde bragt hende og hun stod udenfor døren i sin sorte, flæsekjole med tilhørende laksko og netstrømper. Håret var i de kendte rottehaler og mellem de fyldige læber, hun havde arvet fra sin mor, sad en slikkepind fra Kandisbaronen på sned. Hun bankede på og tog i døren for at åbne den uden at vente på svar.
"Augustin?" spurgte hun forsigtigt da hun trådte ind i den lille, klemte entré. Duften, eller rettere lugten, ramte hende med det samme og hun rynkede lidt på næsen indtil hun havde vænnet sig til den.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Augustin følte allerede noget, bare ved at høre hans navn blive kaldt. For helvede. Han hadede sig selv.
"Thereza," svarede han stilfærdigt for at skjule sin lyst og fik sig rejst fra bordet, hvor han havde siddet og arbejdet med nogle papirer for forsikringsselskabet. Der var ingen grund til at forsøge at skjule hvem han var for hende. Hun kendte hans fulde navn og hvem og hvad han var. Minus varulvejæger-delen. Men selv dét ville hun kunne få ud af ham let som ingenting, hun kunne sno ham om sin lillefinger.
"Så du fandt det?" spurgte han lidt akavet og lukkede op for den franske dør indtil stuen, hvor han havde siddet. Synet af hende med slikkepinden i munden gjorde ham ... ja, gjorde noget ved ham. Hvor ville han ønske han havde det sådan her med Isobel, men der var bare ikke den samme gnist.

[Thereza Beaumont]

Hun fnisede lidt og dansede letfodet forbi ham ind i stuen der bar præg af hans arbejde. Hendes fingerspider legede med slikkepindens stilk og vendte og drejede den mens hun højlydt, provokerende suttede den sukrede, klistrede masse i sig.
"Hvad laaaaver du?" spurgte hun mens hun bøjede sig lidt til siden for at se på papirerne der lå på bordet inden hun vendte sig imod ham med et bredt, sødt smil, så uskyldig som hun kunne. Fraværende strøg hendes anden hånd over en af de høje rottehaler og snoede den om fingeren. "Du har da gjort det rigtig hyggeligt her," sagde hun mens hun så sig omkring. Det var ikke meget, men tusind gange bedre end hendes loftsværelse på Hoghaven hvor hun fik sine natlige besøg af Donner, med mindre hun var heldig og blev inviteret ned til hans kammer på dragewhiskey og lagengymnastik. Hun gik hen til vinduet så kjolens skørt vuggede omkring hendes lår. Udsigten var ikke synderligt prangende, men man kunne da se det meste af Hogsmeade.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Hyggeligt og hyggeligt," sagde han og ryddede en ende af bordet for at finde et vinglas frem, samt et glas til den lunkne cola han selv var i gang med.
"Vin?" spurgte han så med lidt mere selvsikkerhed. Der var intet i ham, der havde lyst til at drikke hende fuld eller lignende, men som franskmand var han vant til at tilbyde vin i alle henseender. Han vidste jo ikke, at der groede et lille liv indeni hans mindreårige elsker. Han kunne ikke selv drikke, men havde købt en god rødvin til hende. Han vidste ikke hvad hun kunne lide, men havde bare bestemt sig for at alle kunne lide denne her.
"Thereza-" begyndte han stille efterfølgende. Der var så meget han gerne ville fortælle hende. Han elskede hende ikke, det var han ret sikker på. Men han holdt af hende. Og han kunne ikke holde ud at dele hende med andre, som han ligeledes var ret sikker på, at han gjorde.

[Thereza Beaumont]

"Uhh, vin!" udbrød hun glædesstrålende og slog hænderne sammen som et barn der får en ekstra gave juleaften. "Helt klart! Bring it!" lo hun mens hun slog det hen at hun var gravid. Et glas eller to kunne vel ikke skade, vel? Hendes mor havde da vidst også fået lidt alkohol mens hun var gravid, det ville undre hende andet ihvertfald. Hun gik ud til køkkenet og smed slikkepinden i skraldespanden. Den gad hun ikke spilde kræfter på hvis der var andre ting i farvandet der skulle udsættes for hendes munds vigør. Hun vendte sig og gik hen til ham for at lægge en hånd på hans underarm og strøg den blidt op og end.
"Ja, det er mit navn, hvad er der?" spurgte hun drillende.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Vi bliver nødt til at snakke," sagde han så og fyldte hendes glas med en dyb, rød vin, der duftede af den sommer der var dem i vente. En god vin, ikke den dyreste i verden, men en god, fransk drue.
"Hvad er dine planer?" spurgte han så selvom han helst ikke ville have knust sit hjerte, "Hvad skal du når du er færdig med skolen?" Han bad til at hun ikke ville sige at hun ville rejse herfra. Han bad til at hun ville sige hun ville flytte ind hos ham og at alle hans mistanker om hendes andre partnere var fejlbarlige. Han stivnede da hun rørte ham og lukkede øjnene for at samle sig.
"Hør, Thereza, jeg spørger fordi jeg ... Jeg vil så gerne have at dette blev holdbart," Men ville han egentlig det? Han vidste det ikke, men det var de ord, der kom ud af hans mund. Han greb hendes hånd og pressede sine læber mod hendes håndryg. For helvede, hvis han da bare kunne være forelsket i hende.

[Thereza Beaumont]

Hun tog vinen og sippede til den med et smil, men hans efterfølgende ord fik hendes læber til langsomt at spidse til i en lidt syrlig men også overvejende grimasse og hun hævede et øjenbryn som kun hendes onkel kunne gøre det mens hun langsomt sænkede glasset. Et lille fnis blandet med et grin undslap hendes næsebor og hun holdt en hånd for munden for ikke at spytte vinen ud af morskab.
"Frier du til mig?" spurgte hun både forundret og en kende skeptisk. De havde da haft gode stunder, og hans formåen i sengen var delikat i forhold til de tykke politiker tosser hun sås med på sidelinjen. "Altså..." hun sænkede den ene hånd og strøg den over kjolestoffet der lå over hendes mave, "det passer egentlig meget godt med de nyheder jeg havde med til dig idag," sagde hun henkastet og tog endnu en slurk vin.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Han slugte nærmest hele glasset med cola af ren nervøsitet, da hun spurgte om han friede. Nej, det gjorde han vel ikke... Ikke sådan lige nu? Kunne han lære at elske hende? Kunne han overhovedet lære at holde af hende på en måde, hvor det hele ikke handlede om fysisk attraktion? Han tvivlede.
"Jeg frier ikke," satte han på plads, "Men ..."
Også han hævede et busket øjenbryn, da hun nævnte nyheder. Hans mave knudede sig sammen og han var nødt til at slippe hendes hånd igen, for at være sikker på at han ikke skulle knække sig. Hvad havde hun nu fundet på?
"Nyheder?" fik han fremstammet og kiggede lidt forundret på hende. Han hadede overraskelser.

[Thereza Beaumont]

"Tsk tsk, dig først," sagde hun med en finger der viftede frem og tilbage i luften foran ham som en vinduesvisker. Selvom hun var væsentligt lavere end ham og stod som en lille skolepige foran ham var hun udemærket klar over at hun kunne sno ham om sin lillefinger. Hun greb vinflasken og fyldte sit glas til randen som var det sodavand hun skulle bælle og gik lidt rundt i stuen for at se på møblementet med en uinteresseret mine som kun hendes mor kunne mønstre når hun var et sted, der ikke huede hende. "Du var ikke ved at fri men...?" hun stoppede ved en bogreol og kastede et blik over skulderen på ham så rottehalerne dansede om hendes kinder. Hun lod hånden hvile på maven mens hun mærkede den blide ro indfinde sig i kroppen af alkoholen hun allerede havde slugt, inden hun tog endnu en mundfuld.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Hun torturerede ham, og hun vidste det. Han kiggede op i loftet og sukkede lidt før han lod hende lege sine lege med ham. Han var jo svag.
"Jeg mener, jeg kan se en fremtid hvor vi - Ja, hvis altså du er interesseret. Jeg vil ikke presse dig til noget og du skal ikke sige ja nu, men jeg er ikke god til disse... Hvad kalder I dem her i Storbritannien? Flirts?" sagde han uden at overveje sine ord først. Hans øjne fulgte hende, hendes hofter, hendes talje, hendes bryst. Jo, måske var han lidt besidderisk, men var det ikke meget normalt? Både hende og Isobel var hans i hans tanker. Og ingen andre skulle komme og stjæle dem fra ham. Uanset hvor lidt sandhed der var i hans tanker.

[Thereza Beaumont]

Hun fnisede lidt bag en hånd mens hun fortsatte sin cirkulation i stuen, som var hun et rovdyr omkring et bytte der lå, såret og udhungret, træt af jagten og overgivet til hendes vold, og hun smilede sødt til ham.
"Men er det mere end en flirt for dig, eller hvad?" spurgte hun mens hendes fingre begyndte at lege med de små satinsløjfer ved kjolens midte. Hun standsede ved bordet et par skridt fra ham og sippede mere vin inden hun satte glasset fra sig med et lille suk og så ned på det. Hendes fingerspids legede med fugten på kanten af glasset så det gav en smule lyd fra sig da hun gled den over glassets rand. "Jeg er jo bare... en skolepige," hun smilede og forsøgte at anlægge et betuttet ansigtsudtryk men det blev mere legende, ganske rigtigt flirtende, mens hende øjenvipper sitrede da hendes blik hævede sig op til hans ansigt igen. "Jeg skal stadig gå i skole et helt år mere," sagde hun med et lille suk og strøg hånden over rottehalen for atter at fange den. "Og jeg havde faktisk overvejet at få arbejde på børnehjemmet," hun smilede skævt, "nu jeg bliver dér af mere end én grund." Hendes fingre legede videre over maven.

[Augustin Sylvain Jerreau]

"Jeg ved du er ung. Og jeg er gammel og syg," sagde han med en snert af irritation i stemmen. Åbenlyst ikke irritation som var rettet mod hende, men nærmere mod sig selv. Han havde fortalt hende om blodkræften. Det var ingen hemmelighed. Der var alligevel ikke rigtig noget han kunne gøre for at skjule det, når de havde brugt så meget tid sammen. Han lod ordene hænge mellem dem et stykke tid før han rynkede brynene af hendes sidste sætning, som om den først lige havde ramt ham nu.
"Hvad mener du med at du bliver der af mere end én grund?" spurgte han og rejste sig for at gå imod hende. Hans krop kunne ikke klare, at der var blot en millimeters afstand imellem dem længere. Han tænkte mange tanker i det øjeblik. Han tænkte på hvilke drenge på hendes alder, der boede der. Han tænkte på hvilke voksne, der kunne udnytte hans Thereza. Han var allerede grøn af misundelse inden han overhovedet hørte den skæbnesvangre sandhed.

[Thereza Beaumont]

"Joooooh, ser du," hun greb atter vinglasset og gik lidt bort fra ham inden hun slog sig ned i sofaen i stuen. Hun klappede hynden ved siden af sig for at vise ham at han kunne tage plads ved siden af hende, "det er jo så min nyhed," sagde hun og sippede vinen med lillefingeren strittende som en rigtig dame ville gøre det, tænkte hun, inden hun satte glasset fra sig på gulvet og smilede til ham. "Jeg er gravid," sagde hun ligeud. "Og de har gode faciliteter på børnehjemmet. Det er jo et børnehjem, duh!" hun rullede med øjnene og grinede lidt til ham. "Er det ikke bare specielt?!" sagde hun glædesstrålende.

[Augustin Sylvain Jerreau]

Det var nok det aller-allersidste han havde tænkt ville komme ud af hendes mund. Faktisk havde han hellere set skovsnegle kravle ud mellem hendes læber end de ord hun kom med. Hans ansigt og krop var som forstenet i bevægelsen mod at gå over for at sætte sig hos hende og glasset, der før var blevet klemt mellem hans fingre røg på gulvet. Heldigvis blev det ikke smadret, da der var gulvtæppe, men hoppede bare et par gange op og ned, præcis som hans mave og hjerte gjorde indeni hans krop.
"G R A V I D ? !" råbte han. Ikke vredt. Bare overrasket. Chokket havde tydeligvis fat i ham som en klo fra en meget legesyg kat.
"Thereza, du ..." Han fik endelig sin førlighed tilbage og tilbagelagde de sidste par skridt mod hende i løb. Han faldt på knæ foran hende og stirrede sig blind på hendes abdomen.
"Gravid?" hviskede han gentagelsen af hans råb. Skulle han være far?