This Place Is About To Blow

[Deleted]

@ethan - Englands gader - Omkring kl 22.

Det var en helt almindelig lille-fredag aften, eller okay, det var godt nok onsdag, men det gjorde nu ikke den store forskel for Dacoda. Hendes arbejde afhang ikke af ugens dage, så hvorfor skulle hun gå op i det? Hun havde en lynlåstrøje med hætte på, med en læderjakke ud over, hætten skjulte det meste af hendes ansigt, for hun ikke skulle blive genkendt når hun gik ned i gennem gaderne, hun var efterlyst i stort set hele England, og mugglerne havde skrevet i deres aviser, at det stadig var et mysterium hvordan hun var stukket af dengang de havde fanget hende for nogle år siden.
For langt de fleste magikere var det vel ikke noget mysterium, men Dacoda kunne nok ikke andet end, at morer sig over det. Muggler.. De var simpelthen så dumme, at det burde være dem som blev spærret inde.

Hun havde netop fået solgt den sidste pille, så det var vel ved at være tid til, at smutte hjem ad. Hun gik med hænderne i lommerne på læderjakken, og slængrede en del, hun kunne godt mærke hun havde drukket en smule mere end hun plejede, men det var ikke så meget det, som gjorde hende noget. Det var mere stofferne hun kunne mærke. 
Hun mærkede pludselig, at hun blev virkelig dårlig, hvilket fik hende til at støtte sig til en mur. Hun blev normalvis ikke så dårlig af stofferne, hendes krop var jo vant til dem, og hun blev mere dårlig hvis ikke hun fik dem. Hun tog et par dybe ind åndinger, for pokker hvor hun hadede dette her. Hun søgte lidt i sin lomme om hun ikke havde bare en lille pille tilbage, så hun kunne få ubehaget væk, men nej, så heldig skulle hun ikke lige være. Hun lod sig glide ned af murren bag sig, så hun sad i hug med ryggen mod murren, hætten dækkede stadig det meste af hendes ansigt. "For helvede.." mumlede hun irriteret for sig selv.

[Deleted]

Det var jo ikke fordi at Ethan ønskede at ramme Dacoda, men et eller andet sted var han nok bare skuffet over at hun tog tingene som hun gjorde. Ethan var ikke ude på at ødelægge hendes liv elelr gøre alt surt for hende, men han var auror helt ind til benet og han ville altid gøre alt hvad han kunne for at beskytte de folk han holde af og den lov han holde af.
Han mente bestemt ikke at stoffer på gaden var godt for folket og for miljøet, og det at Dacoda ikke kunne tænke længere end til det faktum at Judas var en idiot, det skuffede ham nok en smule, hun havde været sådan et skønt og fornuftigt menneske engang, også selvom hun altid havde været lidt vild af sig.

Ethan gik hjem igennem gaderne, han havde fået et par øl med en ven og skulle bare hjem og slappe af inden endnu en arbejdsdag kaldet, og som han roligt vandrede fik han øje på en velkendt sjæl et stykke fremme.
"Det er som om du sidder der og ser helt opgivende ud?" sagde han blot i en rolig stemme, og kunne ikke lade være med at være lidt provokerende. "Du fik måske ikke solgt til den pris du ville?" spurgte han og stak roligt hænderne i lommen.

[Deleted]

Det gav et sæt i Dacoda da en stemme pludselig henvendte sig til hende. "For fanden et chok du gav mig!" udbrød hun tvært, men gjorde ikke noget forsøg på at rejse sig, hun havde det virkelig skidt, hendes hænder rystede af abstinenser, hun havde kvalme og var svimmel.
Det var virkelig som om, hun bare ventede på, at besvime eller få et blackout, hvilket efterhånden var det samme i hendes hoved. Hun skubbede hætten væk, og kiggede så op på ham. Hendes øjne var røde, hvilket nok var en smule afslørende. Hun himlede med øjnene, "Please, som om jeg ikke altid tager overpris.." svarede hun, selvom det måske ikke var så smart at indrømme over for en auror, men hun satte altid priserne op, så hun kunne give Judas det han forlangte, men samtidig og selv fik noget ud af det.

"Du har måske fået til opgave, at forfølge mig eller hvad?" spurgte hun hæst, og trak hænderne op af lommerne, for at støtte sig til murren bag sig. Hun måtte hellere forsøge at komme op og stå.
Hun støttede sig murren, men det lykkedes hende da til sidste, at komme på benene, selvom de rystede en smule og føltes som gele under hende. Hun følte sig næsten helt forpustet, og med et blev det hele sort, hvilket fik hende til at læne sig op af murren igen, som hun bare stod og stirrede ud i luften med nogle små gips. damn hvor hun dog hadede det her stadie. Hun vidste ikke helt om hun turde tage et skidt, når hun intet kunne se, men hendes syn plejede jo at komme igen efter lidt.

[Deleted]

Han rullede kort med øjnene som hun sagde at hun fik et chok: "Træk vejret, jeg er ikke Judas" provokerede han, mest fordi han havde set kvinder være bange for Judas, især hans prostituerede. Den mand var jo sindsyg, nådeløs og Ethan kunne ikke fordrage ham, også selvom han ikke havde haft æren af selv at møde ham endnu.
"Ja det tænkte jeg nok" sagde han i et flabet smil, hun var da helt sikkert typen der snød kunder, ihvertfald nu hvor hun var gået ind i sin nye stil som var en del mere skod end sådan som hun havde været engang.

"Åh ja, ministeriet har jo ikke andet at lave end at stalke de folk Judas har under sig?" sagde han ironisk, hun var vel forhåbenligt ikke helt dum når det kom til den slags, men på dne anden side var hun sikkert ude i så meget lort hun ikke længere kunne lige to og to sammen.
"Sig mig er du påvirket?" spurgte han som hun begyndte at opfører sig underligt at læne sig op af muren, det skulle slet ikke undre ham om hun også var typen der var på stoffer og alverdens underlige ting, hun lignede jo efterhånden typen.

[Deleted]

Hun himlede let med øjnene, "Som om jeg er bange for Judas.." svarede hun tørt. Ja, okay, hun havde en vis respekt for Judas ingen tvivl om det, og hun vidste godt hun ikke skulle sige ham i mod, men så længe man gjorde som han forlangte, så var der jo ingen problemer, men det havde måske også noget at gøre med, hun gik i seng med ham, fra tid til anden.
"Jamen tillykke med det, du har regnet mig ud," sagde hun og gengældte hans flabet smil, mindst lige så flabet. Han så nu stadig ret godt ud, men hun ville ikke lade sig distrahere af hans charme.

Hun smilede skævt til ham, "Så det du siger til mig er, at du frivilligt forfølger mig? Jeg er beæret" spurgte hun med en flirtende undertone. Dacoda havde altid været typen som havde det lidt for sjovt til tider, men det havde uden tvivl taget overhånd efter hun var blevet smidt ud af Hogwarts.
Hun mærkede synet langsomt kom tilbage til hende, eller det ville sige, hun kunne begyndte at se nogle lyse skikkelser. "Nej, det er ligesom dét der er problemet.." svarede hun og tog sig lidt til hovedet. For pokker hun havde det skidt lige nu. Men sådan var det altid når stofferne begyndte at være ude af hendes system.

[Deleted]

Ethan var bare et glad og uadadvent menneske, men år han var sammen med Dacoda kunne han godt mærke at noget af hans hårde attitude kom op i sig og alt den stædighed han havde, han fattede simpelthen ikke at hun ikke bare kunne slappe af engang imellem.
"Du er ikke bange for Judas? Så er du enten naiv eller bare direkte dum" sagde han, alle var jo bange for Judas. Nok mest fordi at de ikke ønskede enten at dø eller ende i fedtefadet. Ethan vidste ikke om ordet "bange" var det rigtige, men Judas var da ikke et af de mennesker han helst ville stå overfor hvis han kunne få lov til at vælge.

"Wauw, din verden er virkeligt meget lille hva? Har du nogensinde overvejet at komme ud og opleve noget mere, måske få en familie?" spurgte han og rullede med øjnene. "Ligesom din søster har gjort det" sagde han blot, mere ville han jo ikke fortælle om den sag, men de fleste vidste jo godt at Harper havde fået en familie, medierne sladrede jo.
"Du er ikke påvirket? Og det tør du tage en blodprøve på?" spurgte han og hævede en smule spørgende det ene øjnbryn. Hun var ikke nem at blive klog på.

[Deleted]

Hun himlede kort med øjnene, "Eller også så ved jeg bare, hvordan jeg skal håndtere ham," svarede hun og blinkede til ham. Jo Dacoda havde da også fået en over nakken i ny og næ, og han var bestemt ikke altid sød ved hende, det vidste hun godt, men hun vidste også godt, at det som regel var fordi hun var flabet og dermed selv bad om det.
Hun havde været i seng med Judas et utal af gange, også selvom han var gift, det var hun faktisk ret så ligeglad med. Det havde sine fordele at hygge med chefen, så det skulle da ikke være det som skilte dem ad. Hun havde været rad for ham de første mange gange hun havde mødt ham, men så var det ligesom gået lidt i sig selv igen, men hendes respekt for ham, ville nok aldrig forsvinde.

"Mindre end du tror.." mumlede hun tørt, og blinkede et par gange med øjnene, i håb om, at det ville hjælpe på hendes syn. "Narj, jeg oplever rigeligt, tak," sagde hun og tog sig igen til hovedet, "Min søster? Hvem af dem?" spurgte hun, Dacoda fulgte ikke rigtigt med i medierne, med mindre det omhandlede hende selv eller mafiaen.
Et yderst opgivende suk lød fra hende, "Hold nu kæft Ethan, har du ikke noget bedre at tage dig til, end at gøre mig til en nålepude?" spurgte hun skeptisk, det kunne godt være de fleste stoffer var ude af hendes system lige nu, men det betød ikke, at de ikke ville kunne finde spor af det, hvis han rev hende med på Mungos eller sådan noget. Hun vendte blikket mod sine hænder lidt, som stadig rystede, før hun hurtigt stak dem i lommerne igen.

[Deleted]

Ethan rullede med øjnene: "Ved at sprede benene? Det virker kun for en stund" sagde Ethan. Ligesom mange andre havde han studeret Judas de sidste mange år, han var jo blevet en fast del af "to do" listen på ministeriet og han vidste også at der til tider var meget stor udskiftning i mafiaen, Judas var bestemt ikke nogen mand man lige havde lyst til at inviterer hjem til et slag troldmandsskak.
"Det undre mig ikke" sagde han og rullede med øjnene, hvordan kunne hun dog være gået fra at være sådan en fantastisk kvinde, til bare at være en smule håbløs?

"Harper" sagde han kort, det var jo ingen overraskelse at hun lavede ballade. Det var godt nok et kønt søskende par, den ene var i mafien og den anden var i dødsgarden, helt let måtte det da godt nok ikke være at have dem som børn, ikke at ethan vidste noget om deres forældre.
"Ikke rigtigt, du har måske noget bedre at tage dig til?" spurgte han, stadig overrasket over at hun ikke var løbet, det var meget underligt at hun bare sådan sad, det måtte vel bare betyde at hun ikke var helt så glad for hendes job som hun måske gerne ville have at det skulle virke.

[Deleted]

"Oh, du taler måske af erfaring?" spurgte hun, uden rigtigt at svare på, om hun gik i seng med Judas. Kunne hun, så undgik hun helst at snakke om Judas i det hele taget. Hun var på det punkt nok bange for, at tale over sig, og få afsløret et eller andet crab.
Dacoda havde altid været lidt af en rabel og gået sine egne veje, men det var uden tvivl eskaleret efter hun blev smidt ud af Hogwarts og Ethan var gået fra hende, "Ikke? Hm, og jeg er ellers sådanne en sød og velopdragen samfundsborger," sagde hun i en sukkersød tone, og vippede mundvigene ned ad.

Hun gjorde et kort træk på skulderne, "Der kan man bare se.. Well en af os må jeg opretholde familiens ære, right?" sagde hun en smule ligegyldigt. Hun ville faktisk bare gerne hjem lige nu, men der var ingen som vidste hvor hun boede, og sådan skulle det også bare blive ved med at være, hun skulle ikke risikere, at hendes lejelighed blev stormet af auror hvert andet øjeblik, med alle de stoffer hun havde liggende derhjemme.
"Tjah, jeg kunne da godt finde på en ting eller to.." svarede hun, og rettede sig en smule på, og vendte så blikket mod ham, selvom han stadig bare var en mørk skikkelse for hendes øjne. "Du kunne foreksempel invitere på en øl først," sagde hun og fik langt om længe rejst sig, hvilket gjorde hende virkelig svimmel, så hun måtte støtte sig til murren bag sig, og lukke øjnene med baghovedet mod murren, i et mindre gips. Hun turde ikke tage et skidt, hun var bange for at hun bare ville dejse om på stedet.

[Deleted]

"Måske, men det gør det jo ikke ligefrem mindre klamt når det er Judas det gælder" sagde han blot, Judas var gammel, han var ikke specielt køn, ikke i følge Ethan ihvertfald også var han bare så ond, led og... Han havde slået så mange mennesker ihjel og mente selv han gjorde folk en tjeneste, og det kunne Ethan slet ikke forstå. Han var lige så sindsyg som dødsgarden, selvom han måske mente han kæmpede i mod den.
"Ja helt vildt, ih sikke en glorie du har over dit hoved" sagde Ethan ironisk, hvor var hun dog bare uden selvindsigt, havde hun helt tabt sig selv?

"Så du mener at du opretholder familiens ære ved at slå dødsgardister ihjel? Sig mig hader din far ikke mugglere?" spurgte han undrende, lidt kunne han da huske om Noah fra dengang ham og Dacoda havde set utroligt meget til hinanden.
"På en øl? Og risikerer at blive dræbt af Judas? Dacoda du har valgt et helt andet liv og det her vil jeg aldrig kunne blive en del af" sagde han, ikke sådan som i gamle dage, de var jo modstandere nu, han skulle ikke have noget med mafiaen at gøre og ende i problemer, aldrig nogensinde.

[Deleted]

Hun himlede lidt med øjnene, "Whatever Ethan, du tror måske du ved en hel masse, men det gør du ikke, okay?" sagde hun lettere irriteret. Ja okay, hun gik i seng med Judas, men hun var nu ret sikker på, at det ikke var derfor hun havde fået ansvaret for narkotikaen. Hun var ret sikker på, at Judas ikke var typen som gav folk en bedre stilling, bare fordi de gik i seng med ham, men fordi han rent faktisk stolede på, at de kunne klare det.
"Godt, så nu hvor vi er enige, så kan du jo godt lade mig gå," sagde hun og blinkede til ham, selvom hun havde en grim fornemmelse af, at det ikke ville blive så let for hende, at slippe uden om en anholdelse. Hun flyttede vægten fra det ene ben til det andet i et dybt suk.

"Jeg mente, at Harper opretholder familien ære, ved at slå sig ned og få børn.. Mig? Narh not so mush, jeg er en tabt sag," sagde hun ganske ærligt. Hun vidste jo godt selv, at hun var langt ude, men hun nød det jo, ja da lige for uden når hun løb tør for stoffer, og fik det dårligt. Hun grinte let, "Jeg har ingen far," sagde hun og rystede lidt på hovedet, hun havde ikke set Noah i et utal af år, han var ikke hendes far mere, og hun var ret sikker på, at hun heller ikke var velkommen i hans hjem.
Hun himlede med øjnene, "Som om Judas ville gide at bruge tid på at slå dig ihjel, så farlig er du sgu heller ikke prettyface," sagde hun, hun kunne virkelig ikke forestille, at Judas ville gide tage sig af hvem Dacoda omgik i sin fritid, eller hvad hun ellers lavede, så længe hun havde styr på dealerne og resten af narkotikaen, så kunne Judas nok ikke være mere ligeglad med Dacoda.

[Deleted]

"Jeg ved mere end du aner, hold op med at spille så smart, den facade klæder dig ikke" sagde Ethan hårdt, han vidste jo godt at Dacoda på bunden var god nok, men han orkede ikke at hun skulle spille så smart når han vidste der var mere inde bag ved som hun bare gemte helt utroligt godt.
"Altså jeg holder ikke på dig? Så det står dig frit for?" sagde han blot, de stod jo blot i en gyde og Ethan havde ikke tænkt sig at slæbe hende med til ministeriet lige nu, det var jo simpelthen for latterligt.

"Det er jo fordi du vælger at være det, men altså på den anden side så har hun jo heller aldrig været under Judas" sagde han blot, Ethan hadede Judas men de gjorde de fleste jo nu engang i ministeriet, han var så irriterende manipulerende at det var til at kaste op over.
"Hør jeg er pisse ligeglad hvad Judas bruger sin tid på, det her er en kamp og du er ikke på vinderholdet" sagde han blot og lagde armene over kors, han kunne ikke helt ifnde ud af om han bare burde skride, han var så sur og træt af tingene, ihvertfald når de kom fra Dacoda.

[Deleted]

Dacoda grinte hånligt, "Facade? Så siger vi det.." svarede hun, hun var måske god nok på bunden, men der var fandens langt ned, og det var ikke en side som bare lige sådan kom frem. Hun havde været på egne ben siden hun havde været 15 år gammel, og mente bestemt, at hun kunne klare sig selv, hvilket hun også havde gjort i alle de år.
Hun nikkede lidt og flyttede lidt på hænderne i lommerne. "Jamen så ha da et godt liv," sagde hun en smule ligegyldigt, men som hun tog det første skridt, kunne hun godt mærke, at hendes ben gav efter under hende. Shit. Hun anede ikke hvordan hun skulle komme hjem i den her tilstand, men det havde jo lykkedes hende før, så mon ikke det nok skulle lykkes igen..

Hun trak kort på skulderne, og stoppede så op da han snakkede videre om Harper, "Du ved intet om, hvad der har været foregået mellem Harper og Judas, så bare stop dig selv, okay?!" sagde hun en smule snærrende. Judas havde aldrig været sød ved Harper, det vidste Dacoda godt, men lige på det punkt mente hun nok, at Harper selv havde været uden om det.
"Oh, så du ved simpelthen, hvis hold jeg er på?" spurgte hun en kende flabet, hun var jo ikke kun på Judas hold, hun var også medlem af dødagarden, hvilket også var noget hun elskede. Generelt, så var der bare ingen som vidste hvor de havde Dacoda, da hun hele tiden var der, hvor det lige passede bedst for hende.

[Deleted]

"Så du mener helt seriøst at den der idiot attitude du render rundt med er sådan du rent faktisk er? Wauw det er jo bare endnu mere trist" sagde han og rullede så med øjnene, hold d aop, det var jo ikke helt nemt at finde ud af hende, men han kunne jo ikke gøre andet end bare håbe at hun havde styr på sit liv og var glad for tingene som de var.
"Jo tak, og i lige måde da.. Når det er sådan du vil sætte tingene op" sagde han i et smil, Ethan mente nu selv at han havde et ganske godt liv, men hvad hun mente, tjah det havde han ingen idé om.

"Nææh men du vil måske forklare mig det? Så kan jeg da anholde ham for et eller andet" sagde han, det va rjo altid problemet, at der ikke var noget at fange Judas på, han va raltid for god til at skjule de ting som han havde lavet af lort, og blev nogen endeligt opdaget var det altid nogen af hans små stik i rend drenge.
"Du er på det hold der taber... Judas kan ikke blive ved med at holde tingene kørende, jeg siger det bare" sagde han og blinkede så til hende, hun kunne jo lige så godt få sandheden at vide, og tingene havde jo kørt længe.

[Deleted]

"Har du ikke noget bedre at tage dig til, end at disse mig og mine beslutninger i livet?" spurgte hun irriteret, kunne han ikke bare smutte langt væk fra hende lige nu. Hun havde det så skidt, at hun bare gerne ville hjem og enten drikke sig en kæp i øret så hun kunne sove, eller finde nogle piller, så hun kunne stoppe med at ryste på hænderne.
Hendes øjne var nærmest kolde, tomme på en eller anden måde, da hun kiggede på ham. Ingen tvivl om, at hun et sted på hendes lange vej mod det helvede hun levede i, havde tabt en stor del af sig selv, og efter hun havde mødt Judas, så var det kun blevet værre. "Hvad mener du?" spurgte hun i en tung vejrtrækning, og måtte nok anstrenge sig en del mere end normalvis, for at returener et smil, som mest af alt nok mere mindede om et kort løft med den ene mundvig.

Hun lagde hovedet en smule på skrå og studerede Ethan for en kort stund, før hun svarede ham, "Og hvad ville jeg få ud af det?" spurgte hun dybt seriøst. Det var nok en af de farligste ting ved Dacoda, man vidste aldrig hvor man havde hende, det ene øjeblik holdt hun med Judas og mafiaen, det næste Dødsgarden, og det tredje så var hun klar til, at stikke dem alle sammen dybt i ryggen og sladre til aurorne, hvis det var dét som faldt til hendes fordel.
"Well, så må du jo sige til, når I er ved at vinde, så kunne det jo være, jeg lå inde med nogle sjove oplysninger og er klar til, at være en sød pige," sagde hun og blinkede til ham. Hun tog et skridt mod ham, men der gik ikke mange sekunder, før hendes ben gav efter under hende, og hun landede direkte på jorden, mens hun mumlende bandede. Hendes krop var ved at give op, og det vidste hun et eller andet sted godt, det var nok også derfor hun bare blev siddende.