The Name of the Game

[Patricia Vogel]

Tid: 10:03 på en lørdag
Tag: Moiran Snow
Outfit (lol)

---

Opholdsstuen var affolket, da der var flot vejr udenfor og Patricia var egentlig også på vej udenfor, klædt i mugglertøj og klar på at gå et par runder om søen, mens hun snakkede med folk om den klub hun havde været med til at stifte. Klubben for studerende, som havde magiløse forældre - altså mugglere. Hun havde altid haft så svært ved, at forstå hele universet ved magien, fordi hun ikke var vokset op med det og ville ønske nogen havde været der til at støtte hende, da hun ankom på skolen. Så det var deres mål. De havde ikke noget catchy navn endnu. Og egentlig heller ikke rigtig nogen medlemmer. Bare hende og et par veninder. 
Patricia tog de fine pjecer de havde lavet og puttede dem ned i sin messenger-taske, men før de nåede helt ned, lagde hun mærke til én anden i opholdsstuen. Hun kendte ham kun af udseende - og han var da ikke så slem at kigge på! Han var vist 6. eller 7. årgang. Hun kendte heller ikke hans blodstatus, men han skulle da have tilbuddet om klubben. Hun fangede hans øjne med sine og sendte ham et lidt genert smil, før hun skilte en af pjecerne fra de andre og lod resten dumpe ned i tasken. 
"Hej!" fik hun fremstammet og tænkte, at hun ikke ligefrem var den fødte facer. "Jeg hedder Patty! Har du et øjeblik til at snakke om mugglerfødte?" Hun rakte pjecen frem mod ham. Den var egentlig meget professionelt lavet, men det kunne godt ses at det var tre piger, der havde været i gang. 

[Moiran Snow]

Moiran havde af en eller anden uforklarlig grund valgt at blive på skolen i weekenden. Han plejede ellers at tilbringe den på Hoghaven fordi det alligevel lå lige i udkanten af Hogsmeade. Men ikke denne weekend. Denne weekend havde han valgt at holde sig til Hogwarts, måske fordi hans udveksling med Angelique havde gjort at han håbede at støde på hende i biblioteket igen. Bare tanken fik en lille reaktion til at bundfælde sig i ham og han måtte bekæmpe den med tanker om blomster og sommerfugle for ikke at have det alt for godt hele tiden så det kunne ses. Nu havde han imidlertid siddet ved et bord og bladret i en bog om madlavning. Han vidste Donner værdsatte hans evner og han var selv ret stolt af at være blevet så dygtig på relativt kort tid i køkkenet på Hoghaven når han havde tjans dér. Måske det var noget han kunne gøre til en fremtidig forretning? Problemet var kødet. Det var dyrebart og svært at få fat i. Hans blik gled op og faldt på en pige i opholdsstuen og hans blik granskede kort hendes krop for at vurdere hvor mange fedtprocent der var på hende. Nok? Måske.
Da hun istedet tog hans blik på sig som en opfordring til at snakke kom det en smule bag på ham og han rettede sig lidt op. Det var klart, det var kun de to i rummet så han måtte jo svare hende.
"Undskyld hvad?" spurgte han da han ikke helt havde hørt efter og istedet fantaseret om hvordan man bedst skilte hendes kød fra knoglerne, før eller efter kogning.

[Patricia Vogel]

Smilet hang stadig i luften mellem dem og hun lod den hånd, der ikke holdt pjecen vikle sig nervøst om en tot af hendes korte hår.
"Patty," gentog hun og pegede på sig selv med pjecen, "Det er mig. Vi er ved at finde allierede og medlemmer til en ny klub for mugglerfødte!" Endnu engang rakte hun pjecen ud mod ham, blissfully unaware af hvad han sad og tænkte på. Hun havde altid været meget naiv og troet på det bedste i andre, fordi hun netop synes alle fortjente en chance mere - og en mere - og en mere. Medmindre de selvfølgelig var kannibaler eller sådan noget.

[Moiran Snow]

Patty. Hvor sigende. Hvor underligt ironisk.
"Som en burger patty," mumlede han lidt for sig selv inden han slog kogebogen sammen hvor siden om okseragou forsvandt mens billedet viste hvordan man skar kødet i den rigtige størrelse. Han satte albuen i bogens forside og kokken på forsiden gav et lille støn fra sig da han ramte dem i ansigtet men han tog sig ikke af det, mens han hvilede hagen i hånden og så dovent på Patricia. "Mugglerfødte, siger du?" sagde han med et let hævet øjenbryn. Det ville være den oplagte kilde til forsyninger og de kunne forsvinde under dække af nogle dødsgardister der måske gik amok i nærheden af slottet. "Men jeg er ikke mugglerfødt, kan jeg stadig deltage?" spurgte han og rettede sig lidt op i stolen mens han betragtede hende overvejende.

[Patricia Vogel]

Rødme spredte sig over Patricias ansigt, som han begyndte at give hende opmærksomhed.
"Uhm... Altså vi har snakket om, at vi gerne vil have folk, der støtter mugglefødte - lidt ligesom en mentor, når de ankommer her til Hogwarts. Det kunne vel også være en, der ikke er mugglerfødt. Men så igen... Måske... Ja, er du halvblod?" spurgte hun rablende, mens næsten alle hendes tanker blev sagt højt. Hun tog sig sammen og skød brystet lidt frem, så det var tydeligt at se, at hun allerede som 14-15 årig havde fine former - lige til at spise (som man skriger).
"Du er velkommen i klubben, som støttemedlem!"

[Moiran Snow]

Hans øjne blev til smalle sprækker som han langsomt rakte ud og lod fingerspidserne glide langs kanten af pjecen så de kort strejfede hendes inden han snuppede den i et hårdt tag og tog den op for at studere den. Han kiggede nøje på teksten og billederne inden han lagde den fra sig ved siden af kogebogen og så på hende.
"Jeg er fuldblod," sagde han uden tøven og skiftede emne med det samme. "Hvad indebærer det at være støttemedlem? Du siger mentor, hvad skal man som mentor?" spurgte han og gled en tommelfingernegl langs underlæben uden at tage sit blik fra hende. Timian eller rosmarin. Hmmm...

[Patricia Vogel]

Hans spørgsmål kom lidt bag på hende og det viste sig på hendes lidt forvirrede blik. Hun havde ikke helt regnet med, at det var lykkedes at interessere en med det samme. Måske var der virkelig brug for en klub som denne.
"Som støttemedlem betaler du medlemsskab, men du er ikke med til møderne, fordi de jo er irrelevante for dig -" startede hun og kom til at kigge lidt på kogebogen i stedet for ham. Hendes hud var stadig rødlig efter hendes rødmeangreb. Kokken på forsiden kiggede tilbage på hende og vinkede.
"Som mentor hjælper du nye mugglerfødte førsteårs elever med at integrere i det magiske samfund. Men når du er fuldblod, så er du vel ikke så bekendt med muggler-ting? Eller har du taget Mugglerstudier?"

[Moiran Snow]

Moiran vidste ikke helt hvad han skulle sige til det. Han trommede højt og en smule utålmodigt i kogebogens forside mens hun snakkede så kokken hoppede og sprang frem og tilbage fra hans fingerspidsers indædte slag imod bogen inden han samlede den op under armen og rejste sig med et suk og strøg en lok af det bølgende hår fra hans ansigt.
"Jeg har ikke penge til at betale et medlemsskab," svarede han kortfattet. Det var et hard no herfra ihvertfald. "Jeg har en sponsor som er gavmild nok til at lade mig gå på Hogwarts og betaler for udgifter til min skolegang, jeg kan nok ikke regne med at han vil støtte en klub for," han sendte hende et lettere ubekvemt elevatorblik med en stram mine, "mugglerfødte," fik han presset ud mellem læberne. "Jeg har taget mugglerstudier, ja," sagde han afsluttende.

[Patricia Vogel]

"Åh," svarede hun lidt trist, "Det er jeg ked af at høre. Hvis du virkelig er interesseret kunne jeg selvfølgelig høre de andre om der er en aktiv stilling i klubben - så ville du skulle arbejde frivilligt, men ikke betale kontingent," foreslog hun. Patricia følte sig lidt overvåget af hans elevatorblik, men på en eller anden måde også lidt ... ja, fascineret. Hun havde aldrig mødt ham før, men han var da en flot fyr. Hun havde aldrig haft en kæreste eller bare et kys og det var ved at være på tide, synes hendes veninder (og hendes mor).
"Er du ved at lære at lave mad?" spurgte hun så for at fortsætte samtalen. Hun havde ikke lyst til at han bare skulle gå.

[Moiran Snow]

Et skævt smil satte ind i hans mundvig da hun skiftede emne. "Hva? Ja, det er jeg," svarede han og klappede kogebogen og høstede et lidt irriteret blik fra kokken på forsiden igen. "Selvom jeg går på Hogwarts vil jeg altid være et Hoghaven-barn, og det er ikke alle der vil ansætte sådan en som mig," forklarede han og en lille fure viste sig over hans øjebryn. Hvorfor pokker delte han sådan noget med en vildt fremmed og endda 4. års elev? Han skævede til hende. "Jeg er god allerede så måske jeg skal have et sted når jeg graduerer, en lille, magisk restaurant et sted," han trak på skuldrene og vendte sig lidt bort fra hende for at se ud ad vinduerne. Det var koldt udenfor, en barks forårsformiddag. Hans planer om at gå tur måtte måske blive udsat til imorgen.

[Patricia Vogel]

"Jeg vidste ikke du var fra Hoghaven!" sagde hun interesseret, men også lidt tilbageholdende, "Jeg har skrevet en opgave om Hoghaven i magisk historie," forklarede hun, så hun ikke lød dømmende eller noget. Det var det sidste Patricia var. Hun var selv fra en rigtig kernefamilie uden de store problemer, men hun fandt det spændende at hjælpe folk, der ikke var. Måske var det egentlig noget hun skulle overveje at gøre til en karriere?
"Har dog aldrig snakket med nogen, der rent faktisk kommer derfra," Hun smilede sødt til ham, "Er du glad for at bo der?"
Stilhed fulgte hendes ord i kun et kort øjeblik før hun snakkede videre: "Hvad hedder du egentlig?"

[Moiran Snow]

Han grinede lidt og stak hånden frem for at tage hendes til hilsen. "Moiran Snow," hilste han. "Glæder mig at møde dig, P-" han kastede et blik ned på bagsiden af pjecen for muggler-klubben, "Patricia Vogel?" spurgte han lidt tøvende med et hævet øjenbryn inden han med nogle langsomme skridt gik hen imod sofaerne foran den knitrende pejs og satte sig mod armlænet, kogebogen stadig i hans arm foran ham nu som han foldede hænderne omkring den mens han betragtede hende. "Jeg har boet der hele mit liv, så jeg kender ikke til hvad der er bedre eller værre. Der er nogen der vil sige at Hogwarts er fantastisk og har alt, men jeg synes også Hoghaven har sin charme," svarede han med et skuldertræk og undrede sig igen over at han delte de her tanker med den trælse pige der ville redde mugglere.

[Patricia Vogel]

Hun gav ham et lidt svagt håndtryk. Rødmen var kommet igen. Hvad var det her for noget? Og nu havde han gættet hendes fulde navn ud fra det der stod på pjecen. Nu kunne hun slet ikke løbe fra det. Måske havde det været dumt at sætte et billede af de tre stiftere sammen og deres navne på bagsiden. Hvad nu hvis der var en eller anden mugglefødt-hader, der fik et horn i siden på dem? Hun skælvede let. Men sådan var Moiran ikke. Det var hun alligevel sikker på.
"Ej, det er heller ikke for at snage, men-" sagde hun så undskyldende, "Men hvordan er du endt på Hoghaven? Kender du slet ikke dine forældre?" spurgte hun alligevel, selvom hun LIGE havde sagt hun ikke ville snage.

[Moiran Snow]

Det var en smule bedårende at hun kunne nå at modsige sig selv i løbet af én sætning. Det var få han havde mødt der var så dumme, men her stod hun altså, et levende eksempel på den evne. Han smilede og tog kogebogen lidt op for at lægge den fra sig på sofabordet. Han strakte sig for at nå derhen og fik smidt bogen fra sig med et blidt bump inden han atter rettede sig op, hænderne foldet foran sig og så vurderende på hende.
"Nej, jeg blev afleveret som spæd og viste tidligt tegn på magi," svarede han som en selvfølgelighed. "Er du mugglerfødt siden du vil lave den her klub?" spurgte han tilbage. Hvorfor gjorde hun ham nysgerrig?? Det lignede ikke ham at miste sine evige parader overfor et tøsebarn.

[Patricia Vogel]

"Mine forældre er begge to mugglere, ja," svarede hun stolt. Der var intet galt i dette for hende. Sådan var det jo bare.
"Og hvor er det fantastisk, at nogen var der til at tage sig af dig! Tænk på hvad der kunne være sket!" Hun gøs let og kiggede så op på ham fra det tykke tæppe under deres fødder hun havde studeret den sidste tid, for at få sin rødmen under kontrol.
"Hvad slags restaurant vil du gerne have?"