Every evening like this

[Deleted]

Angela Dupuis Blake

Tid: Ud på aftenen, en lørdag
Sted: en festlig pub
Vejr: forårsregn

Emmanuel var taget ud i byen denne aften for at slå sig lidt mere løs. Nogle af hans studiekammerater havde sagt de kunne ses på en mugglerpub, men da han var nået frem var han den eneste i gruppen. Han var glad for at han kendte til mugglerteknologi og en af hans studiekammerater også gjorde, så de kunne sende hinanden beskeder og prøve at koordinere at mødes, men de var åbenbart endt i den helt modsatte ende af byen.
Nu stod han imidlertid her og tænkte at aftenen ikke skulle være spildt af den grund. Der var en god stemning i baren og der var ikke så mange mennesker, ud over nogle enkelte gæster og to lidt større selskaber af hvad der lignede lidt højere klasses mugglere. Emmanuel hev sin jakke af og rystede de krøllede lokker fri for regnen inden han rettede på den grå trøje og gik op i baren hvor han bestilte en øl. Det var vel et sted at starte.

[Angela Dupuis Blake]

Outfit

Angela Nød livet som det var hun vidste der snart ville blive travlt i iscafeen så hun var ude med nogle veninder inden sommeren snart ville starte op. I aftenens anledning havde en af dem fundet på den skøre ide, at de da skulle tage på mugglerpub og se om der var nogle lækre fyre der, eftersom buddet ikke var så stort i den magiske verden. De havde hvert fald ikke haft heldet med sig endnu.

Mens de andre piger dansede, var Angela gået i baren, for lige at bestille nye drikkevarer til dem. Hun satte sig derfor på en barstol og smilede til en af de arbejdende bag baren "Hei! Hej, jeg vil gerne bestille en flaske vodka, noget juice og så en flaske champagne. Tak" Hun så ud over folket i pubben mens hun sad og ventede på bestillingen.

[Deleted]

Emmanuel havde stået og ventet på at få sin øl da en kvinde kom hen til baren og satte sig lidt til rette. Han lagde hovedet lidt på skrå og gav bartenderen et smil idet han fik sin øl, og satte den til læberne så han kunne tage en slurk mens han studerede hende. Der var lidt ved hendes påklædning der virkede meget fin, charmerende og køn. Han nærmede sig hende derfor uden videre og smilede til hende.
"Hey! Er du blevet sendt ud efter forsyninger?" spurgte han og nikkede i retning af den dansende gruppe af hendes veninder, der tilsyneladende havde sendt hende over til baren. Det kunne også være hun bare ikke dansede så godt og hellere ville være på afstand men det vidste han ikke noget om.

[Angela Dupuis Blake]

Det var normalt en ting, at de skiftedes til at gå i baren og denne gang var det altså blevet hendes tur. Det var da heller ikke noget hun havde imod. Nok kunne hun danse, men man så hende aldrig helt så løstsluppen som de andre. Hun kom tydeligvis fra en anden opdragelse end dem. Det ville man også svagt kunne ane på hendes accent. Det var ikke slemt længere, men havde man sprogører, kunne man godt ane noget fransk i hendes ord. 
Hun så smilende op, da det lød til nogen talte til hende. "Hej, Ja. Det er blevet min tur forstår du." hun nikkede imod de andre på dansegulvet. "Bare vent. Når sangen er slut så kommer de halsene og så guds nåde og trøst til mig hvis ikke der er noget de kan drikke."Hun grinede lidt og smilede så igen.

[Deleted]

Han lagde hovedet tilbage og lo inden han gav hende et venskabeligt klap på skulderen. "Det er da sådan det skal være, hjælpe sine venner, ikke?" sagde han inden han tog en slurk øl mere og rakte hånden frem for at præsentere sig. "Emmanuel Melville, og du?" spurgte han. Han var sprogligt anlagt og kunne godt høre en svag antydning af et andet sprog i hendes ord. Han havde selv stadig sin spanske accent der nogle gange dukkede op, men han havde vænnet sig til at folk lagde mærke til den. Det var jo heller ikke fordi han lignede en ærke-englænder med sit krusede hår, de brune øjne og fregnerne i den mørklødede hud.

[Angela Dupuis Blake]

Den var et lidt mærkelig udsagn han kom med for situationen, men Angela accepterede det bare og smilede nikkende til ham. "Tjo det kan man vel godt sige. Jeg mener, egentlig skiftes vi og denne her gang var det altså min tur. Men det var måske meget heldigt." Hun smilede lidt ekstra og så på ham, i den forventning om at han opfangede det kompliment hun netop havde givet ham. Hun havde ikke rigtig set så mange fyre som ham og hun kunne hurtigt konkludere at han havde noget sydeuropærisk over sig, men om det lige var det ene eller det andet, det vidste hun ikke. Godt så det dog ud. Angela smilede da han rakte hånden ud for at hilse på hende. "Angela -"  Hun tog hans hånd og rystede den kort. "Du.. Blake" tilføjede hun så, fordi han nu havde præsenteret sig med hele sit navn. Fornavn mente hun dog var nok, men måske han kom fra en finere familie, hvor det ansås som særligt høfligt?

[Deleted]

"Angela, oh det er et smukt navn!" udbrød han med et bredt smil. At hun mente det var heldigt at hun var blevet puffet op i baren efter forsyninger til de andre kom ikke til at gå ham ram forbi. Han følte smilet nå sine øjne lidt mere og han trak lidt på skuldrene. "Og her er vi så, skal du tilbage til dine kompagnoner?" spurgte han lidt prøvende, om hun nu ville blive hængende med ham eller om han skulle med til en tøsefest. Han var lidt ligeglad, men det var måske lidt meget hvis han nu gerne ville snakke lidt mere med hende. Hendes bestilling var blevet placeret på bardisken foran hende allerede.

[Angela Dupuis Blake]

"Tak" Hun smilede over rosen hun fik for sit navn og grinede så let til bage og lod blikket falde mere indgående på ham. "Det er dit navn nu også. Meget Engel-like. Må jeg spørge hvor du er fra?" Tilføjede hun så nysgerrigt. Det var tydeligt han ikke var helt englænden, men hvad han så var vidste hun ikke. Samtidig med måtte hun nok også lige huske på at han ikke nødvendigvis kendte til magi og hun derfor skulle være forsigtig med hvad hun sagde. Heldigvis hjalp hans ord meget på stemningen. "Ja her er vi. Jeg vil gerne blive siddende lidt endnu, hvis selskabet forbliver lige så godt. Der er alligevel noget tid før de er færdige med at danse." Grinede hun og rystede lidt på hovedet. Somme tider var det utroligt, hvorfor pige fik den energi så snart de blev fulde, men det var måske netop derfor. Fordi de var fulde.

[Deleted]

"Åh selvføglelig," lo han lidt genert og strøg en hånd gennem de vilde, krusede lokker, "jeg er fra Spanien, født og opvokset i Madrid, er kommet hertil for at studere på Det Ma-" han var lige ved at glemme at han sad på en mugglerbar og hans læber klappede hurtigt i inden han formede et lidt undskyldende smil, "på universitetet," afsluttede han lidt mere selvsikkert. Det var det bedste valg han lige kunne komme med, da det jo ikke var en løgn. "Du er heller ikke engelsk, er du? Din accent," han viftede med hånden som for at vise hvad han mente, "du kommer måske fra Italien eller... Frankrig, har jeg ret?" spurgte han med hovedet lidt på skrå og et bredt, kækt smil der fik hans brune øjne til at glimte glade og varme.

[Angela Dupuis Blake]

Madrid simpelthen. Det var en smuk by havde hun hørt, hun havde dog aldrig selv været der, men måske en dag, hvis hun en dag valgte at rejse lidt mere rundt, men det var der ingen udsigter til som det så ud lige nu."Hvor spændende. Hvor længe har du så boet i England?" Spurgte hun nysgerrigt. men kom så alligevel til at overvejede om det lød lidt stalker agtigt og rettede derfor sit spørgsmål. "Hvad studere du på uni så?" spurgte hun i stedet. Hun havde selv længe overvejet en uddannelse, men havde endnu ikke påbegyndt dem. Det var bare ikke lige der hun var. "Jeg har boet mange år i Frankrig ja, men jeg er født i England." Grinede hun så lidt, måske mest for at skjule de egentlige følelser lige omkring det emne. Det var ikke et hun ønskede at snakke med fremmede om.

[Deleted]

"Healer!" udbrød han glad og stolt af sine studier indtil det igen slog ham at personen foran ham måske ikke var bekendt med det magiske samfund. Men nu var trolden ligesom ude af æsken og han måtte tage de konsekvenser der var. Måske troede hun det var en alternativ uddannelseslinje, det skete jo af og til at der kom den slags på for eksempel humaniora institutterne. Han bemærkede ikke at hendes grin dækkede over noget, men han tog sig heller ikke synderligt af det. Det var ikke ofte han forstod andres grænser eller kunne aflæse dem med det samme. "Jeg har boet her et par år efterhånden, håber at afslutte mine studier om 3 års tid, alt afhængigt af hvordan det går med eksamenerne," forklarede han og tog en tår af sin øl. "Er du studerende?" spurgte han mens han betragtede hende overvejende. Hun kunne nemt være studerende, men han havde en fornemmelse af at hun måske ikke var det.

[Angela Dupuis Blake]

Healer? en muggler ville aldrig arbejde med en titel som healer. De ville typisk sige læge eller sygepljerske.. måske var han altså magisk? Hun tjekkede ham derfor nu lidt nøjere ud. Kunne hun være sikker? hmm måske. "Jeg arbejder på Floridors Iscafe." Prøvede hun så, hvis han genkendte den, så måtte han være magiker! Hvis ikke, så måtte hun give en falsk forklaring af hvor den lå, eftersom han i så fald nok aldrig ville have hørt om den. "En dag tager jeg måske en uddannelse, men for nu er mit arbejde fint som det er." sluttede hun af. Hun var faldet ret godt til i iscafeen og ønskede ikke rigtig andet. Ikke lige nu hvert fald.

[Deleted]

Hans mund stod lidt åben som det efterhånden gav mening for ham hvad hun sagde. "Ahhh, ja det er en mega god iscafé," sagde han med et smil og et nik der viste at han præcis vidste hvad hun mente og at de måske var mere på bølgelængde end han havde forventet. Han klinkede sit glas imod hendes med et sigende blik og tog en slurk inden han trak lidt på skuldrene. "Uddannelse er hvad det er, det er jo ikke nødvendigvis noget som man behøver hvis man ikke føler for det, sagde han en smule lettet over at hun var magiker. Det var jo aldrig helt til at vide specielt på en muggler bar. Han skævede over til gruppen af piger. "Er de også...??" han undlod at afslutte sætningen for at vise at han ikke ville tale for højt om det magiske samfund i disse omgivelser.

[Angela Dupuis Blake]

Smilet på hendes læber voksede som det lød til at de faktisk kom fra samme verden. "Hvis du en dag kommer gennem diagonalstrædet, må du endelig kigge ind forbi." inviterede hun, uden egentlig lige at lægge så meget mere end venlighed i det. Men selv det var vel også en god start. Det havde hvertfald gjort hendes aften bedre, at han var som hun. Ja uddannelse var som det var, det kunne han have ret i, men lige nu var det bare ikke lige det hun havde fokus på i sit liv. "For nu har jeg det hvert fald fint hvor jeg er. Men måske en dag. Jeg har egentlig en lille drøm om en dag at skulle undervise, men jeg ved ikke rigtig." Angela kunne virkelig godt lide mennesker og særligt børn og unge. Det ville være en drøm der kom i opfyldelse, at hun kunne undervise og være med til at skabe en god fremtid for børn og unge. 
Angela så imod de dansende piger, som han spurgte til deres rødder. "Pigen i den blå kjole er, de andre er ikke. Pigen i gult har forelsket sig i en magiker, og den sidste hun ved ikke rigtig noget. Det er lidt synd for hende egentlig. Jo hun ved der er magi og sådan, men hun ønsker ikke høre om vores samfund."

[Deleted]

Emmanuel smilede bredt til hendes invitation til at komme forbi når han var i Diagonalstræde alligevel. "Det vil jeg huske," sagde han og blinkede sigende til hende og tog en slurk øl. "Undervisning er virkelig et godt og vigtigt erhverv, jeg er sikker på at du vil være god," svarede han hende med et bredt smil og funklende øjne inden han vendte blikket imod pigerne på dansegulvet. "Det må være så underligt, du ved, ikke at vide noget. Jeg kan slet ikke forestille mig det selv," sagde han og strøg en hånd gennem det mørke, krøllede hår for at få nogle af lokkerne ud af øjnene.