En pixie på væggen

[Lucilla Locket]

Tid: Aften, før sengetid.
Sted: Hogwarts, Slytherins opholdsstue.
Angelique Darklighter

”Jeg var med til et fortryllende maskebal, som jeg ikke må tale om - det må i selv bliver kursister for, hvis i vil opleve det - men det var her han kom og stjal min hånd og mit hjerte. Åh, han var så forførende og vi kyssede natten lang..” hun havde her til sengetid formået at stjælde opmærksomheden fra pigerne i hendes opholdsstue. De sad i pyjamaser og Lucilla havde fået lov til at dele hendes historie om hendes møde med en ældre troldmand. Nogen i mængden spurgte om de kun havde kysset... Lucillas kinder blussede en ganske lille smule, ”Når man elsker hinanden, så laver man mere end at kysse.. Han er den mest charmerende mand jeg har mødt. Jeg siger jer, mændene der ude er mere værd end drengene her inde” svarede hun og fniste med de andre piger.

[Angelique Darklighter]

Den milde boblen fra den simrende eliksir kunne knapt høres fra pigernes fniseri og sladder. Den brunlige væske gled fra den ene kolbe til den anden for at fortynde den lammende baldrian-effekt. Quidditchkaptanjens nye idé var træning inden daggry, så at de andre kollegier ikke skulle opsnappe deres strategi. Forsigtigt skruede Angelique på den lille sølvknap for at gasblusset skulle blive mindre, imens hendes mælkehvide blik gled over pigeforsamlingen. Hun havde altid været en enspænder, og hun vidste at hendes ryg som koldblodig basker iblandt delte vandende på gangen for hende. Lucillas ord fangede hende dog, ikke fordi at det var nyt at en 7'ene års elev blev kursist i Darklighter firmaet, men lige frem at høre at nogen horede til maskeballerne overraskede hende. Forsigtigt rejste hun sig fra sin plads ved et af studiebordene og tog den lille flaske ved hånden for at få den til at køle ned, imens hun nærmede sig forsamlingen i alt stilhed for at høre mere. 

[Lucilla Locket]

“Jeg ved godt at jeg burde vente til et ægteskab, men jeg tror faktisk bare på at Matthew venter til at jeg er færdig med Hogwarts, eller måske hans kursus, i ved, så det ikke bliver set ned på, hvis han gifter sig med mig.” Hun snakkede videre med pigerne, og hun ville have talt videre, hvis ikke hun havde fået øje på Angelique og blev mindet om at hun var en Darklighter. Matthews datter. ”Åh, hej Angelique... er du kommet for at sidde sammen med os?” I så fald ville hun gerne skifte emnet hurtigt. Normalt sad hun jo bare ikke med dem... så hun havde ikke regnet med den her situation.

[Angelique Darklighter]

Matthew? Det var sjældent at hun hørte sin faders navn udtalt, og hun havde næsten glemt det, da Lucilla så let nævnet navnet. Hun kunne vel ikke mene hendes fader? I såfald burde han vel tiltales Lord Darklighter? Desuden... Giftes? Hendes lange hvidlige fingre krammede langsomt om den lille flaske, imens hun stod og betragtede de ældre piger. Det gav hende næsten et chok, da hun blev tiltalt og hun blinkede forvildet. En svag lyserød rødmen strøg over hendes blege kinder, idet hun indså at hun havde stirret og ikke mindst at hun nok havde rynket på næsen. ''Er Matthew en agent?'', spurgte hun imens alle tanker om manerer forduftede. Så vidt Angelique kunne huske, var det første gang at Lucilla nogensinde havde adresseret hende, hun virkede... For populær. 

[Lucilla Locket]

Lucilla kunne godt mærke at stemningen mellem hende og pigerne, samt Angelique, var blevet tung og ubehagelig. To af pigerne smuttede væk og gik i retning mod sovesalen, nok ude af stand til at kunne håndtere at glo på deres konflikt.
Hun bed sig i læben, før hun så rettede et modigt blik mod deres basker, “Det er din far, Angelique. Vi deler et særligt bånd...”[/b] lød det selvsikkert fra hende, som hun sad der omeinget af de veninder der turde at blive siddende.

[Angelique Darklighter]

En kuldegysning gik gennem Angelique da Lucilla så bravt fortalte at det faktisk var hendes far hun mente. Langsomt rakte hun ud efter sofaen som for at stabiliserer sig imens hendes blik blev en anelse mere intenst. ''... Hvorfor tror du at Lord Darklighter, vil gifte sig med en snothvalp?'', spurgte hun i sin mest påtagne og rolige stemme. Lucilla måtte vel lyve? Hun var jo kun et år ældre end hende? Hvordan kunne hun dele et 'specielt' bånd med hendes far? Hun kunne mærke hvordan kvalmen stedfastede sig i hendes indre men hun opretholdt sit let forundrede blik. Hun kiggede knapt på de andre piger, det var kun Lucilla som befandt sig i hendes paradigme. 

[Lucilla Locket]

“Jeg tror bestemt ikke han vil gifte sig med en snothvalp! Jeg siger jeg tror han vil gifte sig med mig...” hun himlede af øjnene over hvor dramatisk Angelique var. Desuden havde hun hørt rygter om at Angelique var skyld i at Thereza blev smidt ud, så hun var bestemt ikke på hendes favorit liste lige nu. “Din far viser utroligt meget interesse for mig, og jeg kunne godt forestille mig at jeg kunne charmere ham nok til at blive din stedmor, Angelique...” præcis som hun havde sagt det, fortrød hun også sine ord. For det første, fordi det fik hende til selv at synes det lød lidt ulækkert og for det andet fordi hun helst ville slippe med livet i behold. Hun tog dog ikke blikket væk fra Angelique, efter hun havde smidt sin kommentar efter hende.

[Angelique Darklighter]

Det krævede alt i Angelique ikke at fare direkte i flæsket på Lucilla da ordet 'stedmor', fløj over hendes læber. Langsomt og overvejende vædede hun sine læber, og lod langsomt sit blik vurdere hende. Hun kunne let smadre hende. Det ville ikke kræve mere end et par slag, men hvis hun var hendes fader så kær så vidste hun også bedre. Men mundhugges, kunne de let. ''Hvorfor vil du gide at være gift med en gammel mand?'', spurgte hun så, selvom hun følte sit indre knuder sig sammen ved hvert ord. Hun væmmedes. Hendes knoer havde efterhånden antaget en kridhvid farve som hun holdt om flasken. ''Og hvorfor skulle han gide gifte sig med dig? Du har jo ingenting? Du er pige, ikke? Så der findes heller ikke nogen medgift'', pointerede hun i et forsøg på at få sig selv på at slappe af. 

[Lucilla Locket]

“Åh, som om alder nogensinde har stoppet nogen fuldblodsheks fra at gifte sig. Han er nok kun tyve år ældre end mig...” hun trak på skuldrene, for det betød intet for hende. Han var moden, alvorlig og vigtigst af alt så lyttede han til hende og han anerkendte hende.
Lucilla havde lagt mærke til hvordan Angeliques knoer havde skiftet farve, og hun overvejede ganske kort om hun mon, skulle det blive nødvendigt, kunne løbe hurtigere end Angelique kunne. “Og måske skulle du overveje om din far går op i mere end bare en medgift..” hun ved godt det ikke var nemt for folk at tro på at manden kunne se noget i hende, men hun følte det klart, når de var sammen.

[Angelique Darklighter]

Hun rynkede på næsen, hun kunne slet ikke lade være. Lucilla havde jo ret, 20 år betød knapt noget mellem fuldblods. Efter en dyb indånding svarede hun: ''Du kender ikke min far...'', svarede hun imens hun forsøgte at holde fatningen. ''Jeg tror du lyver'', anklagede hun så, hvilket fik nogle af de ældre piger til at gispe. Angelique kunne simpelthen ikke forestille sig at hendes far ville forelske sig i en på hendes alder også en som... Umiddelbart var så lig hende. Hun tog et skridt tilbage, selvom hun stadig støttede sig mod sofaryggen. ''Lord Darklighter havde jo ikke dusket sådan en... Fuser under et maskebal i vores palæ, det er fuldstændig absurd'', fnøs hun med sine spydige ord. Hun havde aldrig været hjemme under en fest, men hun vidste det var for arbejdsforbindelser, noget hendes fader to yderst alvorlig. 

[Lucilla Locket]

Lucilla hævede sine bryn over hvor grim i munden Angelique kunne være, “Tværtimod ville jeg sige at jeg kender din far rimelig godt... men jeg er sikker på vi har en masse tid endnu til at lære hinanden bedre at kende.” Hun brød sig ikke om den retning samtalen havde taget. Hun ville ikke være fjendtlig med Angelique - hun var Matthews familie og det var bare ikke sådan det skulle være. “Du kan spørge Thereza... hun så os. Hvis altså Thereza gider at snakke med dig,” stak hun. Et par stykker af pigerne begyndte at trække sig til køjs, så der nu kun sad to andre piger hos Lucilla. Hun kunne godt mærke at hun følte sig mere blottet nu. “Kaldte du mig lige en fuser, Angelique?” Hun klemte brynene sammen, undrende over om hun havde forstået rigtigt. Hun kunne simpelthen ikke tage at hun om og om igen prøvede at provokere hende.

[Angelique Darklighter]

Ved benævnelsen af Thereza skiftede Angeliques blik kort til kaminen og så tilbage til pigen. Selvfølgelig havde Thereza sladret, hun forsøgte jo så vidt muligt at gøre livet surt for hende. Ikke fordi at Angelique var bedre selv, eftersom at hun havde fået hende smidt ud og bandlyst fra palæet, for ikke at tale om at have overtaget Thereza's mors kærlighed. Dog skammede hun sig ikke, det var Thereza som havde opført sig som en gal hund. ''Ja, det gjorde jeg, Lucilla'', svarede hun mindst ligeså sødladent tilbage. Kort faldet hendes blik på de andre piger som hurtigt kiggede på Lucilla. Angelique rettede sig op og følte hvordan det lange lyse hår faldt om hendes skuldre. ''Enhver kunne komme og påstå sådan nogle løgne. Jeg tror du skal have vasket din mund med sæbe, man skulle tro du var mudderblod sådan som du lyver'', med disse ord lagde hun armene over kors. Hun nægtede at tro på at Matthew kunne finde på at være kærester med sådan en. 

[Lucilla Locket]

Lucilla bed sig selv i kinden over hendes flabethed! Og hun mærkede hvordan hendes kinder blussede af fornærmelsen, der stak til hendes stolthed. Hvorfor var det så svært for hende at acceptere at der var noget mellem hende og hendes far? Hendes far havde også brug for en til at elske ham.
Hun rejste sig op, før hun havde tænkt sig om, “Jeg lyver ikke... hvor vover du at påstå at jeg lyver... og at kalde mig sådan noget! Tag det tilbage..” hendes tone var såret og nærmest bedende, selvom hun var vred. Lucilla var klar til at trække sin stav frem, hvis ikke Angelique kunne forhandles med.

[Angelique Darklighter]

''Hvilket et af dem? Fuser eller mudderblod?'', svarede hun igen om end koldere end før. Det ene øjenbryn strøg i vejret da hun rejste sig men Angelique forblev på sin plads og stirrede på Lucilla. ''Løgner er og forbliver du. En desperat en af slagsen. Er det fordi din familie behøver penge at du forsøger at blære dig med min?'', spurgte hun uden at blinke. Angelique var ikke just kendt for at have venner, tværtimod virkede de fleste til at synes at hun var snobbet. Måske det kom med titlen, men det var også en måde at holde folk på afstand. Hvis sådan en som Lucilla skulle ind i hendes hjem, hvornår ville hun så nogensinde være i fred? ''Måske der er en grad af sandhed i dine ord, jeg håber han betaler dig vel ihvertfald'', fnøs hun imens hendes hånd begyndte at dirre om flasken. 

[Lucilla Locket]

Hun hørte en veninde prøve at overtale Lucilla til bare at ignorere Angelique, men hun kunne ikke holde ud at hun ikke ville tro på hende eller høre på hende... og hun skulle bestemt ikke kalde hende for hverken fuser eller mudderblod! Hun var af den gode og fornemme familien Locket.
“Du er tarvelig, Angelique. Det er ikke så mærkeligt at du ikke har nogen venner... selv hvis du prøvede at vise interesse i folk, tror jeg ikke de gad at snakke med dig,” hun rystede på hovedet af hende. “Din far holder af mig og jeg ville til hver en tid give afkast på mit eget navn, for at blive en del af Darklighterne. Som kvinde skal jeg jo alligevel miste mit slægtsnavn en dag, så hvorfor ikke miste det til en der elsker mig?” Hendes blik var frosset på Angelique, mens hendes hjerte rasede i hendes bryst.