It would make me so happy

[Moiran Snow]

Felix Andromedius

Toilettet lå som altid stort set henlagt i mørke. Der var sjældent nogen der kom derind fordi plageånden Hulda var tilstede. Hun svævede heldigvis her til aften sovende over en af båsene og så derfor ikke videre ud til at lægge mærke til de to drenge der var gået ind på toilettet. Moirans idé var simpel.
"Vi skal prøve at åbne kammeret, Felle!" sagde han næsten glædesstrålende og nærmede sig søjlen der var omgivet af håndvaske. Der var vådt på gulvet som altid og han kiggede rundt og cirkulerede nysgerrigt om søjlen med et søgende blik. Hemmelighedernes Kammer lå efter sigende under søjlen og det var kun nogen der kunne snakke slangehvisken der kunne komme ind. Derfor havde han også forliget sig med sin kloge ven. Han vendte sig mod ham, kappen svang sig om hans pyjamasklædte krop.
"Du er så klog, Felle, du kan slangehvisken, kan du ikke??" spurgte han og vred hænderne lidt mellem hinanden. Hvis de kunne komme ned i hemmelighedernes kammer... det kunne være så fed en udfordring at give nogen at komme med derned og se for dem selv.

[Felix Andromedius]

''Hold nu kæft, Hulda'', vrissede Felix idet spøgelset på ny gav sig til at tude. Hvem fanden gad at hjemsøge et toilet? Og hvad skulle de lave på pigetoilettet? Det var da Moirans spørgsmål lød, og Felix havde lyst til at klaske sig selv i ansigtet over knægtens dumhed. ''Typisk halvaber at tro sådan noget'', udstødte Felix sammen med et overdrevet suk idet han lagde hovedet tilbage. ''Har du ikke læst din historiebog? Kammeret blev jo forsejlet'', han lod det dog gå usagt om han kunne slangehvisken, knægten var jo dum nok til at hoppe på næsten alt. Felix gik til hans side og lagde en tung hånd på hans skulder. ''Det er dumt overhovedet at forsøge, men vi kan kaste sten på Hulda istedet? Den der rammer hendes private får en galleon'', stemmen blev lavere, næsten en hvisken imens han hvislede sit forslag. Hans øjenbryn vippede drilsk. 

[Moiran Snow]

Moiran drejede rundt på hælen og så på ham med sammenknebne øjne. "Så du kan slangehvisken, din satan," sagde han med et fnys og lagde armene over kors ved Felix' tilbud om et væddemål. "Psshh, hvem af os har bedst boldøje?" bemærkede han tørt. Ikke at hans boldøje var specielt godt men han havde da kastet sin del af sten over hegnet til naboerne ved Hoghaven. Om han havde ramt noget var han ikke i tvivl om de gange der kom et klir fra knuste ruder i det fjerne og han havde gemt sig sammen med de andre drenge for at undgå Mr. Lockwoods bælte.
Han kiggede rundt efter noget at kaste med og fandt en flig af en knækket flise som han samlede op og vejede lidt i hånden inden han fyrede den efter Hulda der vågnede fra sin søvn over båsen og veg til siden inden hun brokkende sprang ned i et toilet så vandet plaskede op og ud på toilettets gulv.
"Damn it," vrissede Moiran og skulede til Felix. "Det var et dårligt væddemål," knurrede han som en form for undskyldning for at han ikke havde ramt målet.

[Felix Andromedius]

Et lille drillende smil omfavnede Felix' fyldige lyserøde læber. Nogle gange, var han sikker på at knægtens mugglergener vejede mere end de magiske, og ellers var han bare ignorant. Han havde aldrig mødt nogen som kunne slangehvisken. Hans mørkebrune blik gled bort fra Moiran og til Hulda, hvor han måtte kværke et grin da Moiran kastede forkert. ''Typisk hittebørn at gøre alt for et par Knut'', svarede han med sin varme tone som han med endnu et fnis måtte hoppe fra toiletvandet med sine fine nye og polerede lædersko. ''Du bliver nødt til at øve dig, Moiran. Man ved aldrig hvornår man har brug for et perfekt skud'', med disse ord, lagde Felix armene over kors og så sigende på sin kammerat med et overlegende blik. 

[Moiran Snow]

Moiran skulede til Felix men kunne ikke lade være med at smile lidt over ham. "Hittebørn er ikke meget anderledes end, ja, andre," svarede han lidt bistert inden han tog endnu en flig af flisen op og kastede mod en dør så den åbnede sig med et smæld. Det var tilfældigvis den samme dør bag hvilken Hulda var sprunget ned i toilettet. Hun gav et irriteret skrig fra sig og mere vand plaskede ud på gulvet fra kummen gemt bag båsen. Moiran grinede lidt og vendte sig mod Felix.
"Men de er ikke gode til væddemål," måtte han indrømme for ham, inden han fortsatte, "hende dér, der også er fra Hoghaven tabte jo et væddemål til mig her forleden," han grinede lidt ved minderne om den aften i skoven.

[Felix Andromedius]

''Du er bare en dårlig taber, halvabe'', svarede han imens han betragtede drengens gøremål med fascination, selvom han måtte tage sig til hovedet da Hulda skreg, med en hård hånd slog han ud efter Moiran for at få ham til at smide de sidste flisebidder. ''Lad nu vær, det lyder forfærdeligt, vil du måske opdages?'', ordene var stride, men for deres eget bedste. Han vidste at han selv knapt faldt i unåde som Frejas søn, men han brød sig også om at have Moiran nær sig så ofte som muligt. Derfor gik han istedet hen til et af hjørnerne for at sætte sig på en af ventebænkene. ''Mener du Jack? Nåh, hvad lavede I så?''. 

[Moiran Snow]

Moiran dukkede sig lidt for Felix' slag men kunne ikke undgå at blive ramt. Han smilede skævt til ham og smed de sidste flisestykker på gulvet så de landede i vandpytten der var vokset betragteligt om fødderne på dem.
"Jeg fik hende ud i den forbudte skov og fik hende til at drikke gin og så hyggede vi os, du ved," forklarede han med en let tone som om det var ingenting at lave natterend i den forbudte skov. "Vi tømte flasken og så brugte jeg den på hende, det var mega sjovt, synes jeg. Tror ikke hun var så imponeret dog," hans øjne funklede af fryd over mindet inden han gik over til sin ven og satte sig på bænken ved siden af ham mens han fortalte. "Havde I to ikke en ting egentlig?" spurgte han lidt nysgerrigt. Han kunne sværge han havde hørt Felix snakke om Jackie men det kunne også bare være et rygte han havde overhørt.

[Felix Andromedius]

Felix rynkede straks på næsen ved benævnelsen af deres 'hygge' i skoven og om end ikke flasken. ''Flaske? Mener du...'', spurgte han imens han hovede sine fingre for at gøre bevægelser til det intime akt imens han kiggede på Moiran med store øjne. Fryden i Moirans øjne og stemme, skræmte ham en anelse. Det var ikke første gang, at han havde set det blik, faktisk havde han vokset op med det blik i dagligdagen. Måske det var det, som gav ham en vis familiaritet med Moiran. ''Jo altså, hun er da sød men'', han rynkede på næsen, det gjorde ham næsten ubehagelig tilpas at vide at Moiran havde gjort sådan noget med hende. 

[Moiran Snow]

Moiran grinede bredt, det var så svært for ham ikke at gøre det selvom han kunne se Felix' reaktion og mærke på ham at det var ret bizart. "Ja ja! Lige præcis!" han slog hænderne sammen af fryd. "Og så i skoven, altså! Du burde prøve at få hende med derud," foreslog han mens han puttede hænderne i kappens lommer og trak den lidt mere omkring sig for at skærme sig mod en kold vind der gled gennem toilettet mens de sad der. Moiran elskede deres små ture ud i natten, så de kunne snakke sammen uden at det behøvede at være på gangene i hastig forbifart fra time til time.

[Felix Andromedius]

Felix væmmedes ved Moirans ord og kunne knapt skjule det. Det var ekstremt, og underligt, hvem havde lyst til sådan noget. Han betragtede Moiran intenst og vædede så læberne inden han sænkede blikket og svarede så hårdt han kunne: ''Nej tak, jeg vil ikke have noget at gøre med en transportabel flaskeluder'', fnøs han imens han lænede sig forover for at gribe en af de brækkede fliser. Han kunne brække sig over tanken, og egentlig ærgrede det ham også at hun var 'brugt' sådan. Hun var jo egentlig sød nok, men ikke hvis hun kunne deltage i sådan noget med Moiran. ''Der er andre fuldblodshekse så... Lucilla til eksempelvis, hun er ret lækker'', han sendte sin kammerat et skævt smil.

[Moiran Snow]

"Åååårrhh, ja hun er dælme fræk," sagde Moiran og lænede sig lidt tilbage. Han frigjorde hænderne fra kappens lommer og foldede dem bag hovedet mens han så eftertænksomt ud i luften. Han fløjtede lidt, den typiske lille trille som hvis han havde set en flot pige gå forbi på gaden. "Hun er også jomfru tror jeg, det gør det hele endnu sjovere. Vil du prøve hende inden sommerferien?" spurgte han som om pigerne bare var ting man kunne anvende og lægge fra sig igen. Han skævede til sin ven med et lille smil.

[Felix Andromedius]

Felix rynkede på næsen ved Moirans kommentar. Han havde altid været lidt uciviliseret, men Felix skrev det blot af til dårlig opdragelse på børnehjemmet, selvom han efterhånden blev mere og mere overbevist om at det var mudderblodet som havde gjort ham dyrisk. ''Måske, men hun er også en ret god ven'', svarede han samtidig med at han lænede sig forover og gav sig til at tegne i støvet fra de ødelagte fliser. ''Hvad med Angelique? Havde du turde at tage hende?'', spurgte han drillende, som han vendte sit blik mod Moiran og et smil omfavnede hans læber. ''Hun havde aldrig taget dig dog, mudderblod'', fnøs han inden han kiggede tilbage ned på tegningen. ''Du skulle have løjet og sagt at du var fuldblod fra staten af, det havde givet dig meget mere frihed''. 

[Moiran Snow]

Et fnys undslap Moirans blafrende næsebor ved Felix’ ord. “Klap da i, din imbecile blodfascist,” brummede han med et skævt smil. Han vidste nogle gange ikke helt hvorfor han var ven med Felix når han blev behandlet så dårligt af ham. Måske han skulle prøve at omgive sig med mindre fanatiske troldmænd? Men så igen, de eneste han havde mødt der var mindre fanatiske var dødbiddere og forstod ham ikke. Felix forstod ham, sådan da. Det gik han da ihvertfald ud fra. Hans øjne lyste dog op ved Angelique Darklighters navn. “Åhå, hvem ville du helst, Lucilla eller Angelique?” Spurgte han og fugtede læberne. “Selvom jeg dog har hørt at Angelique har et lidt for nært forhold til sin far, if you know what I mean,” han prikkede Felix i siden med albuen og var ligeglad med hans tegninger i sandet.

[Felix Andromedius]

''Man bliver nødt til at være principfast'', svarede Felix med et underfundigt smil. Han vidste at venskabet med Moiran var set ned på fra sine kollegianere og at han nok vil modtage en tur med bæltet hvis Quinten fik nys om det. Måske ikke så meget fordi Moiran var halvblods, men også på grund af hans sociale baggrund. ''Du er så seksfikseret'', stønnede han, selvom han selv var meget interesseret i snakken. ''Jeg vil giftes med Angelique, hendes familie er ret rig og jeg synes hun har en pænere næse end Lucilla. Men Lucilla er ikke så snobbet og så har hun en god røv'', svarede han inden han trak på skulderen og så ærgerligt på det ødelagte billede.

[Moiran Snow]

“Haha, så valget står mellem penge eller en god røv? Jeg tror jeg ville vælge røven, du ved, den er mere juicy,” svarede Moiran med et bredt grin. “Hvilket minder mig om,” hans hånd dykkede ned i inderlommen og fandt en lille pose frem. Han åbnede den og trak en flig af hvad der lignede beef jerky op og så sigende på sin ven inden han gnavede et stykke af fligen og rakte Felix posen, “lavede det i børnehjemmets køkken. Smag! Det er godt krydret denne gang,” sagde han mens han ventede på at hans ven skulle overgive sig til den groteske last han havde påduttet ham.