What have you done

[Angelique Darklighter]

Et euforisk lykkerus gled indover hende som hun fik sin vilje indfriet. Men hun lod han ikke se glæden af frygt for at han skulle fortryde, hun var trods alt stadig umyndig. Angelique veg hovedet til siden og gik med bestemte skridt mod sit sminkebord hor hun åbnede en af de mange skuffer og fremdrog sin lange hvide tryllestav. Det gjorde stadig ondt i hende, at han kunne nære en sådan mistillid, og hun overvejeede stærkt om hun skulle tage toget til Hogwarts allerede dagen efter. Med elegante og velovervejede skridt stillede hun sig foran ham og vejede staven mellem sine hænder og lod sine fingerspidser glide over de ømtudskårede detaljer i håndtaget. Hun kiggede overvejende på hans hånd, inden hun lagde staven deri med tyngde. Hun følte allerede at en del af hende var borte som den nu befandt sig i hans hånd. Et metaforisk helvede, som hun måtte tage et skridt tilbage for at betragte udtryktsløst. Hun havde lyst til at bande af ham, fortælle at han fik det som han ville have det, men hun havde alligevel fået Warren nu, hvilket betød et lys for enden af tunellen. 

[Matthew J. Darklighter]

Han fulgte hende med blikket og så hende bevæge sig gennem rummet og vende tilbage med tryllestaven. Han lod hende stå og tage afsked med det der basically gjorde hende til den hun var og en del af troldmandsverdenen. Det skar i hans hjerte men han måtte til bunds i sagen. Han måtte have fat i Desmond og høre ad om han kunne hjælpe med at komme i kontakt med nogen fra afdelingen for uautoriseret brug af magi. Hans lange slanke fingre lukkede sig evigt langsomt om tryllestaven som greb han om en kim af hendes sjæl og lukkede den inde i hans håndflade. Han rakte ud med en flad hånd og lagde den mod hendes kind, en fjern tilkendegivelse af deres pagt.
"God pige," sagde han igennem sindet til hende og et smil fandt vej til hans læber.

[Angelique Darklighter]

Surmulende betragtede hun hvordan hendes stav forsvandt mellem hans lange fingre. Selvom hun havde fået indfriet sit ønske, føltes det unægteligt som at han havde taget en del af hendes sjæl. Det var vel en fejl at Ministeriet havde klandret hende for noget så tåbeligt som alle børn og unge vidste? Alligevel sendte hun selv et lille betuttet smil tilbage da hun følte hans hånd mod hendes kind. Det tog ikke mange sekunder af deres tyste stirren inden hun dramatisk rullede med sine lyseblå øjne og befriede sig fra hans greb. Hun vendte ham ryggen og gik mod sit sminkebord, selvom hendes blik søgte hans i spejlet. Hun vendte sig med en lethed som en ballerina og bredte armene ud imens et stort smil omfavnede hendes læber. Hurtigt, men let sprang hun imod ham og kastede sig i hans favn for at give ham det gennemtrængende knus han så desperat ønskede. 

[Matthew J. Darklighter]

Hendes omfavnelse gik rent igennem og sendte et sug igennem hans krop som elektriske stød der ramte alle nerveender. Det var en befrielse, efter så lang tid, så længe adskilt, endelig at kunne mærke hendes krop tæt mod hans, hendes bølgende lokker, hendes arme slynget om ham nu højere end før efter hendes growth spurt, og han lod sine arme falde tæt om hende og trak hende ind til sig mens han begravede sit ansigt i hendes hår.
"Åh Angie, min lille skat," hviskede han stille mens han læber formede små kys over hendes pande og ned ad hendes kind. Hans hjerte bankede for hende i dette øjeblik, selvom det var svært i sindet ikke at blande hendes ansigt og Lucillas med hinanden. De var så ens og alligevel forskellige. Han mærkede varmen stige i kroppen, pulsen tage til og hvordan han stod dér i et splitsekund inden han lod alle tanker fare og kyssede hendes sødmefulde læber engleblidt.
Glæden varede kort og brast med næsten katastrofal hast, som en lavine der rullede ned ad en gletscher, da der blev banket højt, næsten demonstrativt højt på døren og en ung mands stemme rømmede sig for at få deres opmærksomhed da Gabriel puffede døren op så den ramte væggen med et ikke ubetydeligt slag.
"Jeg skal hente Angelique så hun kan færdiggøre en eliksir-lektie," sagde han mens han lænede sig med armene over kors mod dørkarmen og så med et brændende blik på sin far og lillesøster. Det var egentlig ikke fordi at Angelique havde nogen speciel hast med den eliksir, den stod bagerst i biblioteket og simrede, men Gabriel havde passeret døren til hendes værelse og set hvilket scenarie der udspillede sig, og havde valgt at gribe ind. Det var ikke ofte det skete, men han vidste med Angelique at det var begyndt at være en plage når deres far var i det humør. Han vidste han fik det at føle senere selv, men han var ligeglad. Han passede på sin lillesøster som en ulv passer sit kuld.

[Angelique Darklighter]

Ubekymret lod hun sin fader kysse sig, holde sig tæt i sin favn og stryge hende over håret. Angelique trykkede sig hjemvant mod hans torso, med en kærlighed hun ikke havde udvist længe. Hun vidste, at ægteskabet med Warren ville medføre den frihed hun ønskede. At hendes far havde godkendt det så let, gav hende håb om at han forstod hende selv uden adgang til hendes tanker. Ved Gabriels bratte stemme og braget døren medfulgte, kiggede hun op fra de sorte gevandter, og sendte sin bror det normale fjollede smil, inden hun dukkede sig for at liste ud af Matthews greb. ''Jeg kommer'', svarede hun med sin normale børnesødme, imens hun strøg til skabet for at gribe den første og bedste hvide striktrøje som hun hev over hovedet for at skjule undertrøjen. ''Hvis du knækker min tryllestav så knækker jeg din'', advarede hun med en løftet pegefinger som hun gik forbi Matthew, en tom løgn for hun have aldrig så meget som rørt hans stav. Et fnis forlod hende som hun smilede til Gabriel. ''Hvorfor ser du så sur ud? Kom'', hun greb sin storebrors hånd og gav sig til at hive ham ned gennem den lange hal: ''Kan du ikke bære mig? Vladimir har destrueret min fysiske skal'', spurgte hun drillende som hun hævede begge arme over hovedet og så afventende på ham med et stort smil. 

[Matthew J. Darklighter]

Matthew mærkede den bratte afbrydelse i deres forehavende som en spand koldt vand der haglede end fra himlen over ham. Han vidste at Gabriel gjorde det for at beskytte sin søster, men det ville koste ham dyrt. Den lille martyr. Han fulgte hende med blikket og sendte hende et ømt, overbærende smil og blik som hun truede ham.
"Så må jeg hellere passe på," svarede han med et glimt i øjet af fryd over hendes lidt platte forsøg på at true ham. Det var sødt, næsten ubærlig sødt, som han så dem forsvinde ud ad døren. Måske han skulle skrive en ugle til Lucilla at han havde en ekstra time til hende her til aften hvis hun kunne nå det?
//out

[Gabriel Jacques Darklighter]

Ude på gangen lod Gabriel hive sig med ud ad døråbningen med et sidste, mørkt blik på Matthew inden han smilede til Angelique og skjulte hurtigt alle de modstridende følelser der havde taget fat i ham ved synet af hende og Matthew sammen igen for første gang i evigheder.
"Jeg er da ikke sur," svarede han hende og rakte drillende tunge af hende inden han leende tog fast om hende og istedet for at bære hende yndigt afsted smed hende raskt over skulderen og vandrede ned gennem korridoren ned til biblioteket der lå stille hen.
"Så, lad os se hvordan det står til," sagde han og satte hende fra sig ved døren og gik ligeså langsomt ind i rummet imod eliksirstationen der stod bagerst i lokalet, hvor der var alle mulige ingredienser til at lave eliksirer med. En kedel stod og simrede som den skulle over et lavt blus.

[Angelique Darklighter]

Angelique lattermilde væsen lod sig endelig vise da han kastede hende over skulderen. Hallen rungede med hendes milde latter, og hendes ene hånd holdt desperat om ham som var hun ræd for at falde og den anden greb om hendes hår det ikke skulle glide hen af de lange gulve. Da hun blev sat ned, gik hun ham dog i forkøbet selvom hun var en anelse fortumlet af at få alt blodet til hjernen. Hun betragtede kedlen med et hævet øjenbryn og så fra sin bror til indholdet. ''Det er jo ikke klart'', anklagede hun en anelse tvært, som hun rakte ud efter en skammel for at sætte sig. Hun følte sig gennempisket og mør som en god bøf. ''Har du hørt at jeg fik en advarsel? For at bruge magi udenfor Hogwarts? Det er latterligt, jeg har aldrig gjort sådan noget, så nu har far konfiskeret min tryllestav'', røg det ud af hende, da informationen var nær umulig at ligge låg på. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Han fulgte stille bagefter hende og smilede lidt over hendes ørhed der kom til udtryk i et par forkerte trin ved siden af hendes fødder inden hun fik rettet kursen over til eliksirstationen. Han lænede sig op ad en bogreol med armene over kors mens han betragtede hendes reaktion over den fejlslagne eliksir og nyheden om hendes magibrug.
"What? Det ville du sgu da ikke gøre," sagde han blankt ud i luften og lo en sagte latter over tanken om Angelique bruge magi udenfor Hogwarts. Det var det absolut sidste han ville forvente af hende. Hun kendte jo konsekvenserne. "Hvad nu hvis nogen prøver at frame dig for en forbrydelse?? Så bliver du smidt i Azkaban," foreslog han drillende og rettede sig op fra reolen for at gå hen ved siden af hende og sætte sig på en stol for at være lidt tættere på hende. Han så ikke på eliksiren men på hende, hvordan hende blonde hår faldt over hendes kind og de vagtsomme øjne iagttog sit arbejde ihærdigt, næsten med samme intensitet som Vladimir havde når han blev vred.